Skip to main content

Full text of "Antiquarisk tidsskrift"

See other formats 


This is a digital copy of a book that was preserved for generations on library shelves before it was carefully scanned by Google as part of a project 
to make the world's books discoverable online. 

It has survived long enough for the copyright to expire and the book to enter the public domain. A public domain book is one that was never subject 
to copyright or whose legal copyright term has expired. Whether a book is in the public domain may vary country to country. Public domain books 
are our gateways to the past, representing a wealth of history, culture and knowledge that 's often difficult to discover. 

Marks, notations and other marginalia present in the original volume will appear in this file - a reminder of this book' s long journey from the 
publisher to a library and finally to you. 

Usage guidelines 

Google is proud to partner with libraries to digitize public domain materials and make them widely accessible. Public domain books belong to the 
public and we are merely their custodians. Nevertheless, this work is expensive, so in order to keep providing this resource, we have taken steps to 
prevent abuse by commercial parties, including placing technical restrictions on automated querying. 

We also ask that you: 

+ Make non-commercial use of the files We designed Google Book Search for use by individuals, and we request that you use these files for 
personal, non-commercial purposes. 

+ Refrainfrom automated querying Do not send automated queries of any sort to Google's system: If you are conducting research on machine 
translation, optical character recognition or other areas where access to a large amount of text is helpful, please contact us. We encourage the 
use of public domain materials for these purposes and may be able to help. 

+ Maintain attribution The Google "watermark" you see on each file is essential for informing people about this project and helping them find 
additional materials through Google Book Search. Please do not remove it. 

+ Keep it legal Whatever your use, remember that you are responsible for ensuring that what you are doing is legal. Do not assume that just 
because we believe a book is in the public domain for users in the United States, that the work is also in the public domain for users in other 
countries. Whether a book is still in copyright varies from country to country, and we can't offer guidance on whether any specific use of 
any specific book is allowed. Please do not assume that a book's appearance in Google Book Search means it can be used in any manner 
any where in the world. Copyright infringement liability can be quite severe. 

About Google Book Search 

Google's mission is to organize the world's information and to make it universally accessible and useful. Google Book Search helps readers 
discover the world's books while helping authors and publishers reach new audiences. You can search through the full text of this book on the web 



at |http : //books . google . com/ 



^^ \ 



-]pjf^-t/ 



lAm 






Digitized by VjOOQIC 



Digitized by VjOOQIC 



Digitized by VjOOQIC 



/ ^ ■ 

i 

i 



:/9:-'<'r 



AKTiaVARISK TIDSSKMFT, 



UDGIVET 



AF 



DET KONGELIGE 



NORDISKE OLDSKRirr-SELSKAB. 



18«1-1863. 



THIELES BOGTRYKKEIU 



1864. 



Digitized by VjOOQIC 



•: ••• 
•t • • 



NI 



Digitized by VjOOQIC 



DET KONGELIGE NORDISKE OLDSKRIFT-SELSKAB. 

Mode den 6te December 1861 

onder Forsæde af Vice-Præsidentcn, Geheimearchivar og kongelig 
Historiograpb C. F. Wegener. 

Secretairen, G. G. Rafn, gav Beretning om Arbeidernes 
Fremgang og forelagde som færdige fra Pressen af Sel- 

SKABETft HI8T0RISK-ARCHÆ0L0GISKE TiOSSKRlPTER : 

ANNALER FOR NORDISK GLDKYNDIGIIED, 

A årgangen eller Bindel 1859, udslyret med 7 Plancher og 
indeholdende: 1, De sydslesvigske Befæstningsværker i og fra 
Oldtiden og Middelalderen, af Ghr. G. Lorenzen, nemlig: i. Kur- 
graven og Kurvirke; ii. Ostervolden eller Gammel-Dannevirke; 
III. Dannevirke; iv. Landwchr eller Sonder -Dannevirke; 
y. Dannevirke-Graven og Dannevirke-Volden. 2, De syd- 
slesvigske Runestene, ved G. G. Rafn: i. Mindesmærke over 
Sytrik Osfredson paa Vignibe; ii. Mindesteen, opreist af Thor- 
leif for hans Staldbroder Erik; iii. Mindesteen over Skarde, 
reisl af Kong Svend Tveskæg; iv. Thorleif Jarleskjalds Op- 
hold hos Svend Tveskæg, Kvad af Svend Tveskæg til Thorleif 
Jarleskjald; v. Jomsvikingerne Vagn Aageson og Skarde, — en 
Vise af Fyenboen Vagn Aageson; vi. betræffende Kortet over 
Egnen omkring Bustrup og Vedelspang. 3, Om det tidligere 
Folkesprog i Byen Slesvig, af Ghr. G. Lorenzen. 4, Bemærkninger 
til den foregaaende Afhandling, af K. J. Lyngby. 5, Om Byen 
Slesvigs Befostning i Oldliden og Middelalderen, af Ghr. G. 
Lorenzen. 6, Nogle Bemærkninger om Guldholm Kloster, af 
samme. 7, Danske Kongesagn i Sønderjylland, af samme. 
Til dette Bind hore folgende Tavler: i. Kort over Danne- 
virke, Kurgraven og Ostervolden, ved Oberstliculcnant W. Dreyer, 
udfort af Licutenant G. G. Ronnov og graveret af E. Ghr. 

1* 



Digitized by VjOOQIC 

6S0898 



4 MODE DEN 6TB DECEMBER 1861. 

Moller; ii. Profiler af Dannevirke ved Vester-Kalegat med 
Dannevirke -Muren, af Riirgraven ved Viglesporten og af 
Dannevirke ved Kurborg; iii. ProGler af Dobbeltvoldcn , af 
Rrumvolden ved Morgenstjerne og Halvkreds- Volden ved Olden- 
borg; IV. Prospect af Haralds- Volden af Dannevirke; v. Pro- 
spect af Valdemars-Muren af Dannevirke; tab. ir — v udfdrle i 
Bærentzen A Co.^s lithographiske Institut, Profilerne efter Teg- 
ninger af G. G. Ronno? og Prospecterne efter Tegninger af 
V. Wassmer. vi. Antiquarisk Kort over en Deel af Egnen 
syd for Bustrup ved Slesvig, hvor de tre danske Runestene 
fandtes i 1796, 1797 og 1857, forfattet af W. Dreyer, ud- 
fort af G. G. Ronnov og graveret af E. Ghr. Moller; vii. Kort 
over Byen Slesvigs Befæstning i Oldtiden og Middelalderen, 
tildeels efter Scbroders Grundriss der Stadt Scbleswig og Loren- 
zens Afhandling, tegnet og graveret af E. Ghr. Moller. 

ANTIQUARISK TIDSSKRIFT, Aargangene 1858 og 1859. 

Departementschefen for Underviisningsvæsenet i Ministe- 
riet for Hertugdømmet Slesvig, Etatsraad T. A. Regenburg^ 
meddeelte en af Inspecteuren ved Museet for nordiske Old- 
sager i Flensborg, Adjunct Engelhardt, til Ministeriet indsendt, 
med Afbildninger og Grundplan oplyst. Beretning om Under- 
sogelse af en Gravhoi fra Bronzealderen tæt ved Thorsbjerg 
Mose ved Sonder-Brarup i Angel. Da Hoien ligger tæt ved 
Mosen, antog man, at den muligen kunde hidrore fra samme 
Tid som de i den fundne Oldsager, nemlig fra den ældre 
Jernalder, men delte viste sig ved Undersogelscn ikke at være 
Tilfældet, da man fandt umiskjendelige Tegn paa, at den var 
fra en langt ældre Tid og rimeligviis fra Bronzealderens forste 
Tider. To Steenkredse og en mellem disse "opreist stor 
Bautasteen, der var reist paa et Grundlag af mindre Stene, 
saavelsom Begravelsesmaaden i det Hele giver denne Hoi en 
særegen antiquarisk Betydning. 

Inspecteuren over Syd-Griinland, Dr. philos. H. Rink, 
som i Vinter opholder sig i Kjobenhavn, forelagde Iredie 



Digitized by VjOOQIC 



MODE DEN 6TB DECEMBER 1861. 5 

Bind af ^^Kaladlit okalluktualljaif , grønlandske Folkesagn, op- 
skrevne og meddeelle af Indfodte, med dansk Oversættelse, 
trykt paa Nouk eller Ndk (Noungme), d. e. Godthaab, og ud- 
givet fra det der oprettede gronlandske Bogtrykkeri, og med 
lithographerede Plancher, 1861; han fremhævede blandt andet 
visse Træk i disse Sagn, som tydede paa Gronlændernes tid- 
ligere Ophold i det arctiske America paa den mden Side af 
BafOns Bay og deres Samkvem med Indianere eller Indlands- 
boer; han foreviste endeel Prover af Gronlænderes Skrift og 
Tegninger, hvoriblandt ogsaa nogle, som ere benyttede til et 
Tidsskrift for Grønlændere, ^^Atuagagdliulit", der er begyndt 
at udgives ved Colonien Godthaab, og hvis Hensigt er at op- 
tage alt, hvad der kunde egne sig til Læsning for Gron- 
lænderne udenfor Skoleunderviisningen. 

Consul E. C. Hammer i Bostou havde oversendt et lidet 
Skrift af Pastor Åbner Morse, -betræffende Fund paa Kysterne 
af Massachusetts af gamle Ildsteder, der efter Forfatterens 
Undersøgelser ikke synes at hidrøre fra Indianerne, men fra 
et mere cultiveret Folk, som han antager at være de gamle 
Nordboer, der netop besøgte disse Ryster. 

John Beatton, kgl. dansk Consul i Slromness paa Orkney, 
havde ved Brev af 20de Juli givet en foreløbig Underretning 
om Fund af endeel Runeindskrifter i en Hiii i Stenness Sogn 
paa Mainland. Fra George Petrie modtoges senere udførligere 
Meddelelser derom af 31te Juli og 12te August med skizzeret 
Copie af Runerne og Grundtegning af Steenhallen, paa hvis 
Vægge de ere indristede. Efter denne Meddelelse havde 
Secretairen givet en foreløbig Notice derom i den Berlingske 
Tidende af Ilte September i et til George Petrie adresseret 
Brev. Den Oldgrandsker, som havde foranstaltet disse Under- 
søgelser, James Farrer, Esq., M. P., havde ved Brev af 5te 
November sendt 7 Plaucher med lithøgrapherede, med stor 
Omhu udførte, Afbildninger af disse Indskrifter og Indrisl- 
ninger, med Opfordring til yderligere Forsøg paa Indskrifternes 
Læsning. Efter noiere Undersøgelse af det nu modtagne mere 



Digitized by VjOOQIC 



6 



mSdb den 6tr december 1861. 



paalideligc Apparat havde Secretairen gjort yderligere Forsog 
paa Udtydningen og meddeelte nu sin Læsning af de betyde- 
ligste af disse Indskrifter, hvori han til enkelte Ord havde 
benytlet Årchivar Jon Sigurdssons Gisninger. (Secretairens 
Fortolkning sendes til Mr Farrer). 

Fra H. G. Strandgaard, Skolelærer og Kirkesanger i 
Selde, Viborg Amts Norre Herred, var modtagen Underretning 
om, at han havde opdaget en Række Runer paa Fodstykkel 
af Døbefonten i Selde Kirke, som tidligere havde været 
ganske skjulte af Kalk. Paa Stenens tre andre Sider vare 




IF@IE)§TVKCSg AF ©®©lI!r©IRlT[iK] fl SdLlDd KOKKg. i 



Digitized by VjOOQIC 



MODE DBN 6TB DBCBMBBR 1861. 7 

Zirater indfaugne og i dens fire overste Bjorner Menneske- 
ho?eder; han havde tilsendt Selskabet Afbildninger og af Ind- 
skriften tillige et vellykket Gnidebillede. Indskriften læses efter 
Arcbivar Jon Sigurdssons Gisning: Gut)lif (Gu{)Ieifr) greifi 
rit (reit) å fat. Gudleik Greve skrev paa Fadet (Dobefonten) ; 
ORBiFi er vel her af samme Betydning som lendr mapr^ 
Lebnsmand, Herremand. 

Gisle Brynjulfsson, som nylig var vendt tilbage fra London, 
meddeelte Bemærkninger om en Vita GrilBni i den Gottonske 
Manuscript-Samling i det Britiske Museums Bibliothek. GrifGn, 
Conans Son, var en Konge i Wales i Slutningen af det Ilte 
og Be^ndelsen af det 12te Aarhundrede (-{* 1137); hans 
Slægt paa modrene Side udledes her fra de nordiske Ronger 
i Dublin paa en ellers hidtil ubekjendt Maade. Ogsaa for- 
tjener det at bemærkes, at den Madoc, som antages at være 
kommen til America i Slutningen af det 12te Aarhundrede, 
netop var en Sonneson af Kong Griffin ; og han har saaledes 
rimeligviis kjendt de nordiske Beretninger om Vinland og de 
andre Lande i Vest, da disse vare vel bekjendte blandt Nord- 
boerne i Irland. 



De ovenfor S. 5 ommeldte Afbildninger af de paa 
Orknoerne fundne Runeindskrifter, som James Farrer ved 
Brev af 5te November 1861 sendte Selskabels Secretair, 
havde han samtidig sendt flere i Danmark, Norge og Sverrig, 
der havde beskæftiget sig med runographisk Studium. Af 
disse har ogsaa P. A. Munch gjort Forsog paa Indskrifternes 
Fortolkning og i ^^Norsk illustreret Nyhedsblad" af 1ste og 
8de December 1861 meddeelt dette Forsog med Gjengivelse 
af Afbildningerne. Secretairens Brevveiling med Mr Petrie 
var i Juli, August og September 1861, altsaa længe for Mr 
Farrer sendte Afbildningerne hid. Professor Munch har yder- 
ligere oplyst Anledningen til disses Publication, som Mr Farrer 
sikkert vil bifalde. 



Digitized by VjOOQIC 



DET KONGELIGE NORDISKE OLDSKRIFT-SELSKAB. 



AARSBERETNiNG 

1861. 



Aarsmode den 13^« Mai 1862. 

Det almindelige Aarsmode afholdles noder Hans Majestæt 
Kongens Præsidium paa ChristiaDsborg Slot Tirsdagen den 
13de Mai. 

Secretairen, C. G. Rafn, meddelte en Udsigt over Sel- 
skabels Foretagender og Status i det forlobne Aar 1861, 
i hvilket Aar eRernævnte af de tidligere og senest optagne 
vare indtraadle som 

STIFTENDE MEDLEMMER: 

H. M. SOMDET PHRA PARAMENDR MAHA MONGKUT, FYRSTE- 
KONGE AF SIAM, optagen efier Forslag af Sir John Dowring, 
Gouverneur t Hongkong og tidligere K. Siorbritannisk befuldroæg- 
liget Minisier i Bangkok. 

Bonaparte, Prinds Louis Lucien, Senator i Frankrig, Paris. 
BoNGBi, Signore Diego, Archæolog i Neapel. 
Bradley, Hon. Charles William, Statssecreiair i Conneclicut. 
Brown, James Roberts, Esq., Clerkenwell i England. 
Cbadbourne, Paul Ansel, M. D., Prof. ved William's College, Mass. 
Charnock, Richard Stephen, Esq., F. S. A. London. 
Du Rois, H. C, K. Nederlandsk bef. Min. i Conslantinopel og Athen. 
Eellenborough, Edward Law, Earl of. Soulham House i Gloucesiershire, 
Farrer, James, Esq., M.'P., til Inglcborough i Yorkshire. 
Grill, Jan Wilhelm, Brukspatron til Bona i Oster- Gotland. 
Lee, James Prince, D. D., F. R. S., Lord Biskop af Manchester« 
Lp.tterst EDT, Jacob, K. Svensk-Norsk General-Consul i Capstaden. 
WiTTE, Jean J. A. M. Baron de. Numismatiker, Paris. 



Digitized by VjOOQIC 



AAR8M0DB DEN 13DB MAI 1862« 9 

Der udgaves af Selskabets historisk »archæologiskb 
Tidsskrifter: 

ANNALER FOR NORDISK OLDRYNDIGHED, 

Aargaogen eller Bindet 1859 med 7 Plancher, hvis Indhold 
findes anfort i Beretningen om det den 6le December af- 
holdte Mode, i hvilket det forst fremlagdes^ ligesom af 

ANTIQUARISR TIDSSKRIFT, Aargangene 1858 og 1859, 
hvis Indhold vil blive meddeell i dette Binds Slutningshefle for 
1860. Fremdeles af de for Udlandene nærmest bestemte 

MÉMOIRES DES ANTIQUAIRES DU NORD, 
det Aargangene 1850—1860 indeholdende Bind, hvori Be- 
retninger om Selskabets Foretagender i de nævnte Aar, der 
have været meddelte i de under Hans Majestæts Præsidium 
afholdte Aarsmoder, og folgende Afhandlinger og særskille 
Meddelelser: 1, Sur la conslruclion des salles dites des 
géants par S. M. le Roi FRéoÉRic VII db Danemark. — 
2, Resumé du mémoire de M. A. F. von Mehren sur les con- 
naissances géographiques des peuples islamites. — 3, Geogra- 
phical Elucidations on the Scottish and Irish Local Names 
occurring in Ihe Sagas, by P. A. Munch: i. The Orkncys; 
II. Katanes and its adjoining dislricls; iii. Hjaltland. — 
4, The Northmen in Iceland, Remarks on a Treatise of 
George Webbe Dasent, by Grimur Thomsen. — 5, Ortho- 
grapbe de quelques anciens noms propres nordiques. — 
6, Texte explicatif de PAtlas de Tarchéologie du Nord re- 
présentant des échantillons de Tåge de bronze et de I'åge de 
fer: a. Renseignements sur Forigine et Pexéculion de l'Atlas; 
B. Sur les armes datant de Tåge de bronze du Nord, par 
C.C.Rafn; c. Sur les bracleales en or et sur le premier emploi 
de bractcates comme monnaies, par C. J. Thomsen; d. Sur 
les deux cornes d'or trouvées prhs de Gallehus d''aprés les 
anciennes descriptions, et Inscription de la corne d'or inter- 
préléc par C. C. Rafn. — 7, Cabinet d'antiquilés améri- 
caines. — 8, Descente en Angleterre projetéc par le roi de 



Digitized by VjOOQIC 



i o AA8RM0DE DBN 13DB MAI 1862. 

Danemark Valdemar atterdag de reunion a?ec les Prancais, 
mémoire par Frédéric Schiern appiiyé sur des documenls 
publiés par M. A. Germain de Montpellier. — 8, InscripUons 
runiques du Slesvig méridional, interprétées par G. G. Rafn. 

Secretairen ved den Gambriske arcbæologiske Forening 
bavde oversendt en af denne Forening, deels i Arcbæologia 
Gambrensis, deels særskilt udgiven engelsk Oversættelse af 
Hans Majestæt Kongens ovennævnte . Skrift ^^On the con- 
struclion of Giants' Houses or Gromlechs". 

Professor P. Å. Munch havde for Selskabets Annaler 
meddeelt ^^Diplomatiske Bidrag til Erkebiskop Jens Grands 
Levnetshistorie", hvilke ban under et Ophold i Rom bavde 
udskrevet af de pavelige Regester. 

Hans Majestæt havde overdraget Vicepræsidenten, Ge- 
heimearchivarius, Gonferentsraad G. F. Wegener, at fremsætte 
et motiveret Forslag lil Udgivelse ved Selskabet af et Værk 
over de under Hans Majestæts egen Ledelse foretagne Under- 
sogelser af Rongehoiene i Jellinge, i hvilket Værk tillige vilde 
være at optage saavel en Beskrivelse over selve Stedet med 
dets Runemindesmærker som ogsaa over de med disse i noie 
Forbindelse staaende Runestene i Bekke, Læborg og Sonder- 
vissing. Hans Majestæt havde derhos yttret en Formening 
om Værkets ydre Form: fdrat den, at det over Under- 
sogelserne i Ringsted kunde tjene til Monster; senere^ med 
Hensyn til Oldskrift-Selskabets oekonomiske Forhold, den, at 
det kunde udgives ligesom Hans Majestæts eget Skrift om 
Jættestuernes Bygning og udkomme som SeparataAryk af Sel- 
skabets Annaler. 

Efterat Vicepræsidenten i Overensstemmelse hermed 
havde givet, en kort Forklaring af disse Mindesmærkers Be- 
skaffenhed og store Betydning og fremsat Hans Majestæts 
Menings-Tttring om Udgivelsesmaaden , blev Allerhoistsammes 
senest yttrede Mening om Udgivelsesmaaden antagen. 

Derefter lod Hans Majestæt Directeuren for de anti- 
quariske Mindesmærker, hvem Hans Majestæt onskede Ud- 



Digitized by VjOOQIC 



AARSMODE DBN 13DE MAI 1862. 1 1 

arbeidelscD af det tilsigtede Værk anbetroet, forevise og for- 
klare de allerede udforte Tegninger (il det forehavende Værk, 
og disse indtoge Fleerbeden af de lilstedeværende Medlemmer 
saa meget, at Sporgsmaalet om Udgivelsesmaaden igjen op- 
toges til ny Forbandling. Resultatet deraf blev, at Selskabet 
erklærede sig fur Hans Majestæts oprindelige Mening om 
Udgivelsesmaaden, saa at det forehavende Værk vil udkomme 
paa Selskabets Bekostning i samme Form som Værket om 
Kongegravene i Ringsted. 

Stiftamtmanden i Viborg, Kammerherre, Baron L. Bret- 
4on, foredrog Bemærkninger om den oprindelige Bestemmelse 
af Oldtidens Jætlestuer, hvilke han formente for en Deel al 
have forst været opforte til og at have tjent som Menneskers 
Boliger, men ere senere blevne anvendte som Gravkamre. 

Hans Majestæt behagede at meddele Forsamlingen en 
Beretning om Underscigelsen af nogle paa begge Sider af 
det saa kaldte Rammedige, i Skjellet mellem Ramme og 
Dybbe Sogne i Ringkjobing Amt beliggende Gravhoie, hvilken 
Undersøgelse var i 1861 foretagen af Inspecteuren ved Hans 
Majestæts Antiquitet-Samling. I en af disse Hoie, som ligger 
paa den oslre Side af bemeldte Dige og er omtrent 80' i 
Gjennemsnil, men uden synderlig Hoide i Forhold til de 
andre omliggende Hoie, foretoges en Indgravning fra den 
sydostlige Side , hvorved forst fandtes en 13'' hoi Urne 
staaende i Overkanten af Hoien og indeholdende Aske og 
brændte Been, et Par smaa .Bronzeringe og nogle Brud- 
stykker af forarbeidede og udzirede Beennaale. Noget længere 
inde i Midten af Hoien, ligeledes i Overfladen, i een Fods 
Dybde var hensat en flad Steen opstillet paa Hoikant med 
den flade Side imod Syd, til hvilken var henlagt Aske og 
brændte Been saa meget al det kunde antages at hidrore fra 
et Lig. Ved at gjennemsoge disse Been fandtes fem smaa 
hjerteformede Flintpilespidser og Brudstykker af en Landse- 
spids af Flint saml en tilhuggen Flintflække, all meget stærkt 
forbrændt og næsten ganske overtrukket ligesom med en 



Digitized by VjOOQIC 



12 AARSMODB DBN 13db MAI 1862. 

Glasur og ufeilbarligen brændt i Forbindelse med det Lig, 
hvoraf her fandtes Resterne. Af nogen Urne var her intet 
Spor, men der er ingen Tvivl om at disse Flintsager og de 
brændte Been ere nedlagte paa een Gang. Ved en fortsat 
Undersogelse fandtes endvidere i Midten af Hoien, omtrent 
18'' fra Grundfladen, fire fortrinlig bevarede Flintpilespidser 
og en Landsespids af Flint liggende i sort Muldjord og en 
Alen fra disse atter en smuk Landsespids, hvilke Sager 
imidlertid ikke syntes at ligge paa deres oprindelige Plads 
men formodentlig ere saaledes henkastede ved en tidligere 
Udgravning, hvoraf her paa delle Sled fandtes Spor. hi 
noget egentligt Gravkammer bemærkedes ikke sikkreSpor; kun 
nogle Steen, der laa spredte i en Halvkreds paa Bunden, 
kunde antyde al et saadant ved den formodede tidligere Ud- 
gravning er forstyrret. Meddeleren gjorde opmærksom paa, 
hvad der i denne Hoi er særeget, at Flinlredskaber her fandtes 
brændte og efter Bronzealderens Begravelsesmaade nedlagde i 
Forbindelse med Levningerne af Liget. 

I en anden Hoi henved 50' i Gjennemsnit, der ligeledes 
blev udgravet, fandtes enkelte Rester af Dyreknokler og tæt 
ved disse henved en Snes runde ubrændte Lcerkugler. som 
syntes salte ovenpaa hverandre i en Halvkreds. Da man 
naaede Hoiens Bund, fandtes der nogle temmelig store Slene, 
liggende omtrent i en Alens Afstand fra hinanden, hvilke syntes 
at angive Formen af et Gravleie; imellem disse Stene laa et 
Lag ituhuggede Steenskjærver, paa hvilke bemærkedes enkelte 
Rester af Been. I den nordlige Ende laa atter nogle af de 
foromtalte Leerkugler og i den sondre Ende en Oxhammer 
af Granit med glat boret Skafthul. Lignende Leerkugler vides 
ikke ellers at være fundne ved Undcrsugelser af Gravhoie, og 
er del rimeligt at disse ere benyttede istedenfor Steen, 
hvorpaa denne Egn er meget fattig. 

Ligeledes havde Hans Majestæt i April 1862 foran- 
staltet undersogt en Gravhoi paa en Gaardmand Jens Larsen 
i Borup, Gjorlose Sogn, Frederiksborg Amt, tilhorende Mark, 



Digitized by VjOOQIC 



AARSMODB DEN 13DB MAI 1862. 



13 



i hvilken Hoi en Deel Oldsager fra Steenalderen, især Flint- 
kiler, vare fundne. Denne Hoi indeholdt lo store Gravkamre 
eller sankaldte Jættestuer, hver med sin Indgang fra Sydost 
Det vestlige Kammer, hvorfra Overliggeren allerede tidligere 
var bortfort og hvis Sidevægge ni opretstaaendc store Stene 
danne, er omtrent 10' langt og 6' bredt. Det ostligc 




Kammer, der ligeledes har ni Sidestene, er henved 12' langt 
og 8' i Breden og stod urort indtil forrige Aar, da Eieren 
lod Overliggeren, der var af henved 16 Alens Omkreds og 
tildækkede hele Rummet, sprænge og bortfore og saaledes 
yderligere forstyrrede dette Mindesmærke. Hoiden af Side- 
stenene, som have baaret Overliggerne, viser, at en Mand 
har næsten kunnet staae opreist i Kamrene. Begge Kamre 
vare fulde af nedloben Jord og Flintskjærver , hvorunder 
fandtes en betydelig Masse Menneskeknokler udbredt uver hele 



Digitized by VjOOQIC 



14 AARSMODB DBN 13DB MAI 1862. 

Bunden i et Lag af henved en Fods Tykkelse; nogle Hoved- 
skaller fandtes endnu bele; selv i Indgangen, der, som sæd- 
vanlig, havde to Skillerum eller Dortærskeler, laa en betydelig 
Mængde Been og efter den givne Forklaring vilde de tilbage- 
værende Knokler kunne bave 7yldt en Vogn, uagtet storste 
Delen var beelt nensmnldret. Flintredskaberne laa paa for- 
skjellige Steder mellem Benene paa Bunden i Gravkamrene, 
der var brolagt med Stene af almindelige Brostenes Storrelse 
og under hvilke fandtes et Lag Gruus eller Sand. 

Hans Majestæt meddellc Forsamlingen Beskrivelse af 
et af Allerhoistsamme undersogt Gravkammer fra Hedenold i 
en Gravhoi beliggende i Jægersborg Dyrehave tæt ved Veien, 
der fra Eremitagen forer op forbi Fortunens Indelukke, 
Lyngby Sogn, Kjobenhavns Amt. Ved i Foraaret 1862 at 
borttage Steen tit Voifyld fra denne Hiii, der var omtrent .30' 
i Tvermaal og kun af ringe Hoide, havde Arbciderne fundet 
tre Leerurner med brændte Been staaende paa forskjellige 
Steder i Hoiens Overflade og da man under en betydelig 
Masse Rampesteen af en Haandsteens Stiirrcisc i en Dybde 
af fire Fod omtrent i Midten af Hoicn slodte paa en fast 
Sleensætning, blev derom af Hofjægermester Eide gjort Ind- 
beretning til Hans Majestæt. Ved fortsat Udgravning bleve 
Jord og Stene, som omgave og dækkede den ommeldte Steen- 
sætning, borttagne, ved hvilket Arbeide alter fandtes tre Urner, 
indeholdende brændte Been; disse Urner vare af ordinair 
udbuget Rrukkeform og simpel Forarbeidning. men meget be- 
skadigede. Den 4de April red Hans Majestæt op til Stedet 
og lod under egen Ledelse foretage en Undersogelse af 
Gravkamrets BeskafTenhed og Indhold. Kamret var dannet af 
fem temmelig store oprelstaaende Sidestene i Retning fra Ost 
til Vest, en for den veslrc Ende og Gre bag hinanden for 
den ostre. Da de fire Dækslene, som lukkede Graven, vare 
aflagne, fandtes Gravkamret fuldt af Jord, som meget var- 
somt blev opkastet. Under dette Arbeide opdagedes forst i 
det sydvestre Hjoriie lydelige Omrids af en Hovedskal af et 



Digitized by VjOOQIC 



AARSMODB DEN 13DE MAI 1862. 



15 



Menneske og en balv Snes Tommer fra delle el andel 
Cranium, begge i Forbindelse med flere Mcnneskebeen, hvoraf 
Laar- og Skinnebecns-Knokler vare lydelige al skjelne. I del 
sydostiige Hjorne af Kamrel fandlcs en Iredie Hovedskal med 
Fronl imod de i Vesl liggende, belydelig slorre end disse; den 
oploges næsten heiel og afgaves senere til Museel for nordiske 
Oldsager. En fjerde omlrenl af samme Slorrelse fandles i 
Midten af Rammeret op til dels sondre Side. Ved disse 
Cranier fandtes ligeledes Knokler af Menneskebeen og saa- 
ledes sporedes med temmelig Sikkerhed olte Laarbeensknokler; 
oisse laa overalt tæl op tit Hovedskallerne uden nogen be- 
stemt Retning, paa kryds og Ivers med de andre forefundne 
Beenrester i en saadan Uorden, al man neppe engang kunde 
antage al Ijgenc vare begravede i en siddende Stilling, langt 
mindre i udstrakt Retning, men sandsynlig nedpakkede som 
det bedst har ladet sig gjore, for at der i Gravkamrets ind- 
skrænkede Rum kunde blive Plads til saa mange f^ig. Alene 
Levningerne af disse fandtes i Ramret, ingen forarbeidede 
Gjenstande. Hans Majestæt havde aldrig fur i et saa lidet 
Gravkammer IrufTet Skeletler af saa mange Lig og oplyste ved 
en skizzeret Afbildning delle Gravkammers Udseende. 




Gravkamrets indvendige Længde 7' 6", Brede 2' 4", 
Hoiden fra Bunden til Dækstenene 2'. Bunden var belagt 
med flade Steen og Spor af Kul fandtes flere Steder. 



Digitized by VjOOQIC 



16 AARSHODB DBN 13DB MAI 1862. 

Hans Majestæt henledede i Særdeleshed Forsamlingens 
Opmærksomhed paa et Fund, der i November Maaned 1861 
var gjort ved Sullested (Solvastadir). Baag Herred, i Pyen, 
halvanden Miil NO for Assens. Ved' Indsendingen af disse 
Sager til Kongens parlieulaire Cabinet havde Jægermester 
F. G. Langkilde paa Frederiksgave meddeeU folgcnde Oplys- 
ninger derom. Den Gravhoi, hvori Fundet gjordes, som er 
beliggende paa Gaardmand Niels Andersens Mark i Sollested 
Sogn, tæt uden for Gaarden, var, ligesom mange andre Hdie, 
forsynet med Randslone med Undtagelse af den vestre Side, 
hvor en tidligere Forstyrrelse ved Afgravning havde fundet 
Sled. I dens Indre var der et Gravkammer, af Længde 30^ 
Brede 9', med Indgang fra NO; det havde til alle Sider 
Vægge af Leer og var fyldt med blandet Jord uden nogen- 
somhelst Sleensælning. Ved Forespørgsel paa Stedet' oplystes, 
at der ved Udgravningen heller ikke forefandtes Levninger af 
Træ eller andet deslige, der kunde antyde at Gravkamrets 
Leervægge have haft nogen Træbeklædning. Paa Bunden af 
Graven, som bestod af et sammenstampet Leerlag, fandtes i 
en Dybde af to Alen flere Sager horende til et Sæt Seletoi 
til to Heste, nemlig tvende lildeels med Solvplader belagte 
Bidsler eller Mundbid af Jern meget fortærede af Rust, 
Stangen Sy" lang; tvende Jernkjæder med lange i Midten 
sammentrykte Led med en i hver af dem anbragt Boile, der 
have en saa stor indvendig Vidde, at de have kunnet ind- 
skydes paa en Vognstang, og antages disse Kjæder med tem- 
melig Sikkerhed at have været Halskobbel til to Heste; frem- 
deles lo Girkantedc storre Jernspænder, et Stykke meget lig- 
nende en langagtig Hængelaas og et formeentlig til Seletoiet 
horende Beslag af S Tommers Længde, hvoraf den ene Deel 
er af Bronze med cxdel Rust og udarbejdet som el Dyrehoved, 
den anden Deel derimod af Jern og meget forrustet, dette 
Stykke seet fra oven I" bredt, fra Siden omtrent ^"; en 
Deel paa Læder fæstede Knappe af Jern med tynd Belægning 
af Solv; anbragte pna Læderremme have de tjent som Prydelse 



Digitized by VjOOQIC 



AARSMODB DEN 13Dfi MAI ll^rø. 



17 




1861-IB63. Jd 



Digitized by VjOOQIC 



18 AARSMODB DEN 13DB MAI 1862. 

rimeligviis (il Hestebovedloiet ; Brudstykker af Jernkjæder, 
Spænder og Nilnagler samt nogle Rester sammenrullet Skind, 
hvoraf noget med Uld paa. De S. 17 vedfoiede Afbildninger 
vise nogle af disse Sagers Udseende. 

I en Dybde af tre og en halv Alen fandtes endvidere i 
en brændt Masse tvende Træbuer eller krumme Træstykker, 
paa hvert af hvilke er fastgjort et fortrinligt udarbeidet og 
forgyldt Metalbeslag med flere derpaa anbragte Zirater og 
endende sig i Dyrehoveder. Sammenligning med andre analoge 
Stykker og Fund gjor det indlysende, at de have tjent som 
Ryg- eller Mankestole paa et Sæt pragtfuldt Seletoi for tvende 
Rjorebeste, saa at Tommen har været anbragt gjennem Boilen 
i Midten, i hvis nederste Deel sees kjendelige Spor af Slid, 
hidrørende fra T5mmen, der upaatvivlelig har været af Læder eller 
anden saadan Bestanddeel, som nu er gaaet tabt. S. 20 frem- 
stilles den ene Rygstol og (o Stykker af den andens Zirater. 

Fremdeles flere forskjellige Sager af Bronze elier rettere 
en Metalcomposition, der temmelig ligner Messing, nemlig: En 
flad Skaal, ikkun 2** dyb, men foroven, hvor Ranten er 
noget tykkere end Blikket i selve Skaalen, 10'' i Gjennemsnit. 
I Bunden er den lidt indad buget for at danne en Flade, 
hvorpaa den kunde staae. Inden i denne Skaal iaa: a, en 
3^" lang Ram af Been med tyk, lidt over ^" bred, Ryg, 
som fremkommer ved at der uden paa Midtstykket, hvori de 
1" lange Tænder til den ene Side ere udskaarne, ere to 
smalle Beenstykker paalagte, som ere holdte sammen ved 
Bronzenitter; b, el som et Bind sammenrullet Stykke linned 
Toi eller Lærred, vævet paa almindelig Maade af enkelt 
spundet Garn slavel i Renning som Islæt. 

En Spand, 6^'' hoi og 7{" i Gjennemsnit heelt igjennem. 
Paa lo Steder lige overfor hinanden er der Spor til Oskener, 
som have været paanittede, og hvori Hanken har været anbragt. 
I Bunden er den lidt indad buget for desto bedre at kunne 
staae. Denne Spand var omgiven af Træ, formodentlig en 
simpel Træspand, som kun har været anbragt for at be- 



Digitized by VjOOQIC 



AARSMODB DBN 13DB MAI 1862. 19 

vare den tynde Bronzespand; kun de( Stykke deraf, hvorpaa 
denne stod, er opbevaret. En storre Knokkel af el Dyr laa 
inden i Spanden. 

I den oslre Ende af Graven fandtes endvidere en aldeles 
odelagl €rne med nogle brændte Been og faa Stamper Jern. 

Vort Selskab modlog i 1832 fra Eieren af Mollemosc- 
gaard i Hillerslev Sogn^ Salling Herred, Svendborg Amt, Hr 
Jungclausen, en Beretning om adskillige hoist mærkelige Old- 
sager, som ban for sex Aar siden havde fundet i en paa en af 
hans Gaards Marker, der hore til Nybollc By, beliggende Grav- 
hoi, benævnt Kæmpehoien, af hvilke Sager en med Afbild- 
ninger ledsaget udførligere Beskrivelse er meddecit i Nordisk 
Tidsskria for Oldkyndighed I 192-97, tab. I. Blandt disse 
her fundne Sager ere tvende Dyrehovcder og en paa et krum- 
boiet og paa Undersiden huult Fodstykke anbragt Boile med 
en Svane paa hver Side, alt af Metal, men paa den hele 
ydre Overflade overlagt med Forgyldning; dette Fodstykke 
skjonnedes at have været anbragt paa et storre af samme 
Krumning, der efter de tilbageværende Spor af Jernrust maa 
antages at have været af Jern. Af et Fragment sees at der 
i Hoien har været endnu en Boile med tvende Svaner aldeles 
lig den her beskrevne. Disse Sagers Overeensstemmelse med 
Dele af Seletois-Rygstolene fra Sollested er strax iiiinefaldende 
ved forste Betragtning og derfor gjengives her ligeovcr for 
Afbildningerne af dem i formindsket Maaleslok til Jevnforelse 
med disse, ligesom ogsaa Afbildningen af et andet i Museet 
bevaret Dyrehoved, hvis Findested ikke vides, men som uden 
Tvivl har haft samme Bestemmelse. En halv Alen dybere 
studie man paa Beenraden af en Hest; ved Siden deraf laa 
et Menneskeskelet, og mellem Heste- og Menneskebenene en 
stor Mængde forrustede Jernsager, deriblandt to fuldstændige 
Bidsler, af hvilke Stængerne paa det ene sees at være over- 
lagte med tynde Solvplader, fremdeles nogle Jernlænker, hvis 
Led ere langagtige, sammentrykte i Midten og af to Tommers 
Længde, det ene endende sig i en Biiile; Staverne af en med 

2* 



Digitized by VjOOQIC 



20 



AARSMODB DBN 13DE MAI 1B62. 




m 



m 



Digitized by VjOOQIC 



AAR81I0DB DBN 13DB MAI 1862. 



21 




Digitized by VjOOQIC 



22 AARSMODB DEN 13DB MAI 1862. 

en Jemhank forsynet Træspand, der udvendig bar været 
beklædt med fem brede og fire smalle Jernbaand, Frag- 
menter af en Skjoldbugle af Jern; en stor Bolle af samme 
Messing-lignende Metalcomposilion, som den hvoraf de ovrige 
Sager ere forfærdigede, der ved Undersogelse af Dr Biirman 
Becker fandtes at indeholde 79,224 Kobber, 15^859 Zink 
og 4,917 Tin. 

Om Bestemmelsen af det krumme Stykke med Boilen 
og Svanerne og af de to pbantastiske Dyrefigurer vovede man 
dengang ikke nogen Gisning, men der yltredes det Haab, al 
nuiere Opmærksomhed ved flere lignende Fund vilde hæve 
Usikkerheden. Dette Haab er nu gaael i Opfyldelse, idel 
Jevnfdrelsen af de lo analoge Fund oplyser os om, at ogsaa 
de nævnte Stykker fra Mollemosegaard have tjent som smag- 
fulde Prydelser paa Seletoi for to Rjoreheste, hvis Been 
fandtes i Hoien tilligemed de tvende Bidsler og ovrige Heste- 
toi og de Rjæder, hvormed de have været koblede til Vogn- 
stangen. 

Begge Fund tilhore rimeligviis omtrent samme Tidsalder. 
I den ovenanfdrte Beskrivelse af Mdllemosegaard-Fundel gjores 
opmærksom paa Svanernes paafaldende Lighed i Dannelse og 
Arbeidsmaade med de tvende FugleGgurer, der ere fundne i 
Thyre Dannebods Grav (see Ant. Ann. IV 1, tab. II) og paa 
Dragefigurernes Overeensstemmelse med dem, der Ondes paa 
de ældre Runestene og paa de ældste Bygninger her i 
Norden, f. Ex. paa Stavkirker i Norge. Man sammenligne navnlig 
Afbildningerne af Gorm den Gamles Mindesteen i Jellinge og 
af den i 1852 paa St. Paul's Kirkegaard midt i London 
fundne danske Runesteen (jfr Annaler for nord. Oldk. 1852 
p. 318, tab. xii-xiv , Mém. des Ant. du Nord 1845- 
1849 p. 324 tab. iii-v). Denne Overeensstemmelse hen- 
viser til den sidste Periode af Hedenold som den Tid, i 
hvilken de to upaatvivlelig vældige og velhavende fyenske 
Hovdinger have levet, hvis Levninger efter Oldtids Skik ere 
jordede i Gravhoiene ved Sdllested og Nybdile. 



Digitized by VjOOQIC 



AARSMODK DEN 13dB MAI 1862. 



23 



Præsidbnten foreviste endvidere endeel Oldsager, hvor- 
med Allerbois(samn)es Anliqui(e(- Samling paa Fredensborg 
Slol i det forgangne Aar var foroget, blandt hvilke vi her 
alene ville fremhæve 

Fba Stbenaldbren: en Flintkile med skarp Eg og lige- 
ledes skarp halvrund Bane, fortrinlig tilhuggen, 13^^ lang, 
funden ved Uvelse i Frederiksborg Amt; en ualmindelig lang 
Flintflække, 9'^ lang, funden ved Frcderiksgave i Fyen. 

Fra Bronzbalderen: en smukt formet Oxhammer af 
Steen, 6^^' lang, som her afbildes i halv Storrelse scet fra 
to Sider: 




Deo fandtes ved Ploining i Gylling Sogn, Hads Herred, Aar- 
hus Amt; — fremdeles en sjelden paa begge Sider med meget 
svage Ornamenter udziret Paalslav, funden i en Torvemose 
ved Flenstofte i Fyen og en ved Næstved funden Gelt med 
Osken, som er anbragt midt paa den ene Side, hvilket 
sjeldnere forekommer: 



Digitized by VjOOQIC 



24 



AARSMODB DEN TiDE MAI 1862. 




Et af de mesl udmærkede Stykker er en fuldstændig 
Bronzelur med Bærekjæde af runde Led og fugleformcde 
Hager til Opheftning. Den fandtes tilligemed Brudstykker af 
en lignende, der nu bevares i Museet for nordiske Oldsager, 
i Mallbek Mose, Malt Herred, Ribe Amt. Ifolge Meddelelse fra 
Sognefoged Mortensen er denne Mose vel en 80 Tiindcr Land, 
indbefattet en lille So i Midten; dens Overgravning i en to 
Alens Dybde er for det meste foregaaet uden at noget er 
fundet; men ved at grave igjen i lignende Dybde naaede man 
i Bunden et tykt Sandlag og her laa en Masse Træ, endog 
svære Egestammer. I samme Dybde fandt Gaardmand Laust 
Madsen i Maltbek de to anfiirte Lurer; ved en senere Efter- 
gravning fandtes de manglende Stykker af den ene af dem, 
der saaledes nu ogsaa er fuldstændig. 

Luren er stobt af Bronze og har et boiet Ror, der ud- 
strakt i lige Linie vilde maale 6 Fod. Paa Rorets Længde 
ere som Prydelser fordelte otte dobbelte Ringe , som 
ere stoble formodentlig sammen med ROreL To Fod fra 
Mundstykket er en bred Ring med en Osken, hvori er an- 



Digitized by VjOOQIC 



AARSMODE DBN 13DB MAI 1862. 



25 




©K®P9Sli(Liy)K FKA BSflÅLTSlK Ka©g[i. 



Digitized by VjOOQIC 



26 AARSMODE DEN 13dE MAI 1862. 

bragt en af runde Led sammensat Bærekjæde, der har en 
Længde af 4' og ender i en Osken ved Lydenden, fra hvilken 
OskcD lober et Baand omkring Roret, der er udziret med con- 
centriske Ringprydelser eiendommeligc for Bronzealderen. Lyd- 
skiven er 6|'^ bred, ikke som de almindeligt fundne med ind- 
drevne Bugler men prydet med tungede Zirater og en smuk Bort 
omkring Kanten. Roret er ved Mundstykket paa en C's Længde 
beviklet med Bast. Rjæden beslaacr af 39 Led og de om- 
talte fugleformede Zirater sidde fast paa Ledene i Kjæden, 
to til den ene Ende og fire til den anden, og ere anbragte 
for derved at kunne gjore Kjæden kortere. 

Et fortrinlig bevaret Diadem eller Pandesmykke af 
Bronze, paa Forsiden prydet med ophoiede Striber og mod 




begge Ender, som ere omboiede, med Spiralzirater og smukke 
Indfatninger. I Forbindelse dermed fandtes 

En med smukke enkelte Spiralzirater prydet Skjoldplade, 
6^^' i Diameter, med en lille fremstaaende Tap i Midten og 
paa den indvendige Side en ganske lille Osken. Disse tvende 
Stykker horte i sin Tid (il Moller Trolles Samling i Næsby- 
hoveds Molle ved Odense og fandtes for en Deel Aar siden i en 
Torvemose ved Vellinge i Norup Sogn, Lunde Herred, i Fyen til- 
ligemed to lignende Skjoldplader, 6|'' og 4f , samt syv mindre 



Digitized by VjOOQIC 



AARSMOOB DEN 13dB MAI 1862. 



27 




5K,!)@iLE)^lLAE)lK ?Kå ^ELLOM'Sg !ra(&3g. 



Digitized by VjOOQIC 



28 



AAR8M0DB DEN 13DE MAI 1862. 



fra 3^' til iy i Diameier; af tvende af disse, der nu 
ogsaa ere indlemmede i Hans Majestæts Samling, vedfoies 
her S. 27 Afbildninger, ligesom af den storste, sete forfra og 
fra Siden. 

En ved Ploining her i Sjælland funden smuk boiieformet 
Fibula, 2f '' lang. 




Fra Jbrnaldbrbn: en Ring eller rettere et ringformet 




Beslag af Bronze, den ene Deel rund, den anden bredere 



Digitized by VjOOQIC 



AARSMODB DBN 13DB MAI 1862. 



29 







Digitized by VjOOQIC 



30 AAR8MODB OBN 13dB MAI 1862. 

iidbamVet, fladl paa Undersiden og paa den (ivre med tvende 
Dyrefigurer af Solvblik, der ere paaniUede med fire Nagler. 
For at give et anskueligt Begreb om disses Art og Beskaffenhed 
vedfoies her S. 28 en Afbildning i fuld Størrelse af dette Stykke, 
der af en Bondekone fandtes i Jorden et Par Miil vest for Horsens. 
Det vil ikke være let med nogenlunde Noiaglighcd at angive 
Tidsalderen; man kunde imidlertid jevnfore til Sammenligning 
Dyrefigurer, der ere anbragte paa de ved Gallehus fundne Guld- 
horn fra den ældre Jernolder, og fremstille vi her S. 29 noget 
lignende paa et i vort Museum bevaret Sølvbæger, der for en 
Deel Aar siden fandtes ved Himlingoie i Sjælland. Under 
Bægerets ovre Rand ere med fem Solvnagter (vende Stykker tyndt 
Guldblik fæstede, i hvilke med Stempler fra Bagsiden Figurerne 
ere inddrevne paa de hoieste Steder omtrent ^'^ Samme- 
steds fandtes et Spænde, hvori en Indskrift med de ældre 
Runer er indristet, og som med Rimelighed antages at være 
nogle Aarhundredcr ældre end Ghristendommens Indførelse 
her i Norden (jfr AnO 1836-1837 p. 343-47 og tab. vii). 

Foreningen for Nerikes Folkspråk oeh Fornminnen havde 
oversendt Beretning om dens Virksomhed i 1859 — 60 og 
Sacri Ministerii Adjunctus Axel Wætter i Kihl Afbildninger af 
tre derværende Runestene. 

Prinds Louis Lucien Bonaparte havde oversendt sine 
udgivne Hnguistiske Værker (75 publications). Det har været 
Prindsens Bestræbelse ved disse Skrifler at give en Impuls 
(il det comparative Studium af de europæiske Sprog, og gjorde 
han Begyndelsen især med de baskiske og de bretonske 
Dialecter. Disse Skrifter har han ladet trykke under sin Be- 
styrelse og paa sin Bekostning, nogle i Florenz, de fleste i 
London, (itdeels i sit eget Bogtrykkeri; og dette Foretagende 
omtales med stor Paaskjonnelse af mange Sprogforskere. I 
et Brev (il Selskabet meddeeKe han angaaende det old- 
nordiske Sprog paa Shetlandsøerne en Oplysning, der allerede 
er benyttet som Tillæg til Meddelelser i AnO 1860 ^^Om Sproget 
paa Shetlandsoerne^' af Arthur Laurenson og K. J. Lyngby. 



Digitized by VjOOQIC 



AMBRICANSICE NYTHER. 31 

AMERICANSRE MYTBER. 
POPOL VUH; LE LivRB SAcné et les mythes db 

l'ANTIQUITÉ ABIÉRICAINE , AVEC LES LIVRES HÉROIQUBS BT 

HiSTORiQUES DES QuiCHés. Oiivragc origioal des indigénes de 
Guatemala, texte quiche el traduction francaise en regard, 
accompagnée des notes philologiques et d'un commentaire 
sur ia mylhologie et les migrations des peupics andens de 
TAmérique etc. , compose sur des documents originaux et 
inédils par l'abbé Brasseor de Bourbourg. Paris 1861, 
8'% CCLXXX og 368 Sider. 

jjDbn HELLIGE Bog", — cller, efter Udgiverens nærmere 
Forklaring, Nationens Bog, egentlig Raadsforsamlingens Bog, 
fordi den kun var tilgængelig for Folkets Hovdinger, som 
dannede det uverste Raad, er Navnet paa et af de hidtil 
utrykte Skrifter i mcllemamericanske Sprog, som fornemmelig 
ere lagte til Grund ved Undersogelserne i Brasseur de Bour- 
bourgs i dette Tidsskrift tidligere (AT 1858-1860 S. 49 
o. f.) omtalte store Værk: ^^Ilistoire des nations civilisées du 
Meiique et de Amérique- Centrale". Med den nærværende 
Udgave, ledsaget af en fransk Oversættelse og en oplysende 
Indledning samt philologiske Noter, har Forf. begyndt en 
Række Arbeider, sigtende til at gjore Studiet af Americas 
Oldtid tilgængeligt for Europas Lærde, idet han som de næste 
Værker i Rækken bebuder en Quiche -Grammalik samt en 
Ordbog over de tre Sprog: Quiche, Gakchiquele og Tzuto- 
hile ^. Men ikke blot dem, der særlig ville give sig af med 
americanske Oldlidssludier , ogsaa enhver, som i de forskjel- 
lige Folkeslags religiose og heroiske Myther seer en af Men- 
neskeaandens betydningsfuldeste Frembringelser , har den 
lærde FoYfatter allerede ved dette forste Arbeide rakt en 

■ Disse Skrifter ere nu udkomne tilligemed et Drama i Quiche- 
Sproget med fransk Oversættelse, som udgJ<>reDde 2det Bind af. 
^Collection de documents dans les langaes iodigénes pour servir å 
rélade de Phlstoire et de la philologie de TAmérique ancienne." 



Digitized by VjOOQIC 



32 AHBRICANSKB MYTHBII. 

Gave af slort Værd, fordi den hellige Bog aabner et Indblik 
i en Mytheverden, der hidtil har været saa godt ^om ube- 
kjendt og hvori man ved Siden af mangt ganske Særeget , ja 
stundum ved forste Oiekast Loierligt, overraskes af sandt 
poetiske Træk, virkelig storladne Anelser om Menneskelivets 
Grundvilkaar, og træfTer paa mærkelige Analogier med flere 
af den gamle Verdens mythiske Forestillinger, ja med selve 
de mosaiske Skabelsessagn. Vi tro derfor snarest at kunne 
vække Læsernes Opmærksomhed for det foreliggende Værk 
og de Studier, hvis Fremme det skal tjene, ved forst at 
meddele i Uddrag de mærkeligste af de i ^^den hellige Bog'' 
indeholdte Myther, for dernæst at angive, fra hvilke Hoved- 
synspunkter de efter Udgiverens Mening bor betragtes for at 
forslaaes rettelig. Forst dog et Par Oplysninger om selve 
Oldskriftet. 

Det er, som angivet i Titelen pan Udgaven, forfattet i 
Quichéerncs Sprog, en Folkestamme, der paa Erobringens 
Tid beboede eller beherskede de Landstrækninger, der hore 
til de nuværende guatemalanske Republiker. Den ubekjendtc 
Forfatter angiver i de forste Linier dets Indhold at være 
^^Oprindelsen til det Lands Oldhistorie , som her kaldes 
Quiche", hvori ligger Forklaringen af, at man fra kosmogo- 
niske og heroiske Sagn fores over til en stedse mere histo- 
risk Fremstilling af denne Folkestammes og dens Fyrsters 
senere Skjæbne, en Fremstilling, der, idet den angiver Fyr- 
sterne^ Række, naacr lige til Erobringen. Herved lader 
Tiden for Bogens Nedskrivning sig nogenlunde bestemme. 
Dens Angivelse af Quichéernes Kongeslægter og Konger 
slemmer nemlig med hvad der findes i flere Forleningsbrcvc 
og andre originale Documenter, underskrevne af .Alvarado, 
Biskopperne Las Gasas, Marroquin o. a., hvoraf Udgiveren 
slutter, at den i sin nuværende Skikkelse er forfattet omtrent 
ti eller femlen Aar efler Erobringen, atlsaa hcnimod 1540. 
Men den indeholder Sagn, der have været opbevarede i ældre, 
allsaa vel i den oprindelige americanske Billedskrifl for- 



Digitized by VjOOQIC 



A1CBRICAN8KS MTTHBR. 33 

TaUede Boger, saaledes som Forfatteren selv siger i Indled- 
Dingeos Slutning: ^^Detle ville vi skrive, efter (at man har 
forkyndt) Guds Ord og indenfor Gbristendommen ; vi ville 
fremdrage det paany, fordi man ikke længere seer noget til 
hin Popo Yuh (Naturens Bog), hvori man klarligen saae, at 
man var kommen fra hinsides Havet: Fortællingen, som det 
hedder , ^om vor Tilværelse i Skyggerne og hvorledes vi 
kom til Lyset og Livet' ". Forfatteren maa altsaa have horl 
til Landels Hovdingeætter, eftersom kun i disse Oldsagnene 
vare- opbevarede, og man tor stole paa, at Bogens Indhold 
er virkelige Sagn, som en ædelbaaren Indfodt, der havde lært 
den europæiske Skrivekunst, altsaa har villet redde fra den 
Glemsel, hvormed Erobrernes religiose Iver truede alle natio- 
nale llioder. 

Den bellige Bogs forste Afsnit er Fortællingen om Ver- 
dens Tilblivelse og de guddommelige Væseners Forsog paa 
at danne Mennesker, hvilke Forsog imidlertid mislykkes. 
Skildringen af Chaos og Jordens Skabelse er saa smuk og 
eiendommelig, at vi tro at burde gjengive den be^: 

((Dette er Fortællingen om hvorledes alt var svævende, 
alt var roligt og taust; all var ubevægeligt, alt var stille, og 
tomt var Himlenes umaadelige Rum. Hor da det forste Ord 
og den forste Samtale. Endnu var intet Menneske til, intet 
Dyr; ingen Fugle, Fiske, Krebs, Træer, Steen, Daldyb, Fjeld- 
kløfter , Græs 'eller Buske: Himlen alene var til. Jordens 
Aasyn var endnu ei tilsyne: kun det stille Hav og Himmel- 
rummet« Der var endnu intet, som var legemligt, intet som 
klyngede sig fast til noget andet, intet som veiede imod noget 
andel, som gned imod noget andet, som gav nogen Lyd i 
Himlen. Der var intet til, som stod opreist; der var kun 
det stille Hav, det rolige Hav alene, uden Grændser; thi 
intet var endnu til. Der var kun Ubevægelighed og Taushed 
i Morket, i Natten, alene foruden Skaberen, Formdanneren, 
Tepeu (a: Betvingeren) , Gucumatz (o: den Qerdækkede 
1861—1863. 3 



Digitized by VjOOQIC 



34 AMESICANSKS MTTHM. 

Slange, det samme som Quetialcobuall i det Mexicanske). 
De der avle, de der give Tilværelse^, ere over Vandet som 
et vozeode Lys: de ere hyllede i Gront og Himmelblaat, 
derfor er deres Navn Gucumati; deres Væsen er de Aller- 
visestes. Saalunde er Himlen til, saalunde er ogsaa Himlens 
Hjerte til; thi dette er Navnet paa Gud, det er saaledes, ban 
kalder sig. Da var det, at ban tog til Orde til Betvingeren 
og Gucumatz, i Morket og i Natlen, og ban talte med Be- 
tvingeren, med Gucumatz. Og de talte; de raadsloge da og 
overveiede; de forstode hinanden, deres Ord og Tanker for- 
enedes. Da blev det Dag , medens de raadsloge ; og i 
Morgengryet kom Mennesket tilsyne, medens de boldt Raad 
om Træernes og Lianernes Frembringelse og Væxt, om 
Livets og Menneskeslægtens Beskaffenhed, frembragte i Morket 
og i Natten ved ham^ som er Himlens Hjerte, hvis Navn er 
Hurakan. Lynglimtet er det forste af Hurakan; det andet 
er Lynstraalen, det tredie er Tordenkilen, som slaaer; og 
disse tre. ere Himlens Hjerte 3. De kom da med Be- 
tvingeren, med Gucumatz: da boldt man Raad om det civili- 
serede Liv , hvordan man skulde tilveiebringe Saaning (i 
Verden), hvordan man skulde tilveiebringe Lyset (d. v. s. det 
aandelige; det originale Ord paa dette Sled bruges næsten 
altid metaphorisk), som skulde opholde og nære Guderne (d. 
V. s. dyrke dem). Saa være det. Opfylder eder (blev der 
sagt). Dette Vand vige tilbage og være ei længer til Hinder, 
for at Jorden kan blive til, kan fastne sig og vise sit Ansigt, 
for at den kan komme i Grode og Dagen lyse paa Himlen 
og over Jorden; thi (vi ville ei opnaae) enten Hæder eller 
Ære af alt hvad vi have skabt og dannet, far den menneske- 
lige Skabning er til, den fornuflbegavede Skabning. 

* Alt BenævDelser paa Gaddomroe eller Guddommens Tjenere. 
Herom mere nedenfor. ^ Hurakan (Orkanen) er altsaa det egent- 
lige Navn paa den Oyerste Gad, hvis tredobbelte Aabenbaring er 
Lynet paa deu forshjeUige Sudler. 



Digitized by VjOOQIC 



AMERICANgKK MTTUBR. 35 

^(Saaledes talte de, medens Jorden dannedes ved dem. 
Saadan gik i Sandhed Skabelsen for sig og Jorden blev til: 
Jord! sagde de, og i Oieblikket dannedes den. Som en 
Taage eller en Sky foregik Dannelsen af dens Stof, da, lige- 
som Hummere Bjergene kom tilsyne over Vandet, og i et 
Oieblik vare de store Bjerge til. Kun ved en vidunderlig 
Magt og Vælde kunde det udfores, som var besluttet om 
Bjerge og Dale, oieblikkelig tilligemed Skabelsen af Cypresser 
og Pinier, som viste sig paa dens Overflade. Og saaledes 
blev Gucumatz opfyldt af Fryd: ^^Hil dig, o Himlens Hjerte, 
o Hurakan, o Lynstraale, o rammende Tordenkile!" Hvad 
vi bave skabt og dannet, skal fuldfbres, svarede de. Og 
forst dannede Jorden sig. Bjergene og Sletterne; Vandlobene 
bleve delte; Bækkene slyngede sig frem mellem alle Bjergene. 
Saaledes bleve Vandene til, da de store Bjerge havde af- 
sloret sig". 

Skabelsen fortsættes nu. Dyrene faae Liv og Frugt- 
barhed, f^alle Skovenes Bevogtere, de Væsener, som befolke 
Bjergene, Hjorte, Fugle, Lover, Tigre, Slanger, Snogen og 
Qanti^en" (en meget giftig Slange), alt for at Skovene ikke 
skulde være lause og uden Rore. Dyrene 6k deres Boliger 
anviste: ^J Skovene skulle I mangfoldiggjore eder, paa fire 
Been skulle I gaae, paa fire Been skulle I leve". Enhver 
fik sin egeo Levemaade, sit eget Væsen, og Skaberne bod 
dem : {(Siger nu vort Navn, ærer os, os eders Moder, os eders 
Fader; paakalder nu Hurakan, Lynstraalen, den rammende 
Tordenkile, Himlens Hjerte, Jordens Hjerte, Skaberen og 
Danneren, og ham, der giver Tilværelse. Taler, nævner os 
og hylder os". Men de kunde kun kagle, klukke, gale, hver 
efter sin Art 

Da mærkede Skaberen og Danneren, at Dyrene ikke 
kunde tale. De forviste dem til Fjeldkløfter og Skove, o: 
gjorde dem sky, og varslede dem, at deres Rjod skulde blive 
knust under Tanden. Dyrene stræbte at tale, men forstode 
ikke hverandre og bleve bestemte til at spises og dræbes. 

3* 



Digitized by VjOOQIC 



36 AM£SICAN8KB MTTHER. 

Guderoe yilde prove paa at skabe andre Væsener, som kunde 
dyrke dem. Da skable de Skikkelser af Leer. Men det var 
et mislykket Værk. Det var oden Sammenhæng, uden Be- 
vægelse, uden Styrke, keitel og vandet, det kunde Ikke dreie 
Hovedet eller see tilbage, dets Syn var omtaaget, det havde 
faaet Taleevnen, men ingen Fornuft, og det oplostes strax i 
Vandet uden at kunne holde sig opreist. 

Guderne raadsloge paaoy og de talte da til Seeren 
Xpiyacoc og Seersken Xmucane, hvilke ogsaa kaldes Solens 
og Dagens Oldefader og Oldemoder , til Hun-Abpu-Vucb 
(Pungdyrsrammeren med Pusterør) og Hun-Ahpu-Utio (Ghakal- 
rammeren med Pusteror) ^ De opfordrede dem til at give 
dem Raad om, hvorledes de skulde danne Væsener, der 
kunde dyrke dem: (^Lad dog Spiren vorde lagt, lad Morgenen 
lysne, at vi kunne vorde paakaldte og- at vi kunne vorde til- 
bedte, at vi kunne vorde ihukomne af del formede Menneske, 
det skabte Menneske, det opreist gaaende Menneske, Menne- 
sket i dets rette Skikkelse". Seerne kastede deres Mais og 
Tzité-Kviste og toge Varsler under Paakaldelse af Solen og 
Skabningen, og de gave det Raad, at man skulde danne 
Dukker af Træ, der tale og tænke. Og disse Mennesker 
frembragtes, de tænkte og de udbredtes over Jorden. ^^De 
avlede Sonner og Dottre, alle Dukker af Træ. Men de 
havde hverken Hjerte eller Forstand eller Erindring om deres 
Danner og Skaber. De forte en unyttig Tilværelse og levede 
som Dyr". De vare kun (^et Udkast til og Forsog paa 
Mennesker", blodlose og sjællose, som ^Jkke tænkte paa at 
lofte deres Hoveder mod Danneren og Skaberen, deres Fader 
og Forsyn. De vare de forste Mennesker, som i stor Mængde 
vare her paa Jordens Overflade". 



* Disse Navne betegne mægtige Væsener, der vare admærfcede 
Idrætsmænd. Pusterøret var et almindeligt Jagtvaaben og spiller, 
som senere skal sees, en stor Rolle i Mylherne. 



Digitized by VjOOQIC 



AM£RICANSKB MYTHER. 37 

Guderne vare misfornoiede med deres Værk. De lode 
Naturen oprore sig mod disse Væsener. En Oversfommelse 
overvældede dem, Rovdyr anfaldt dem, selv deres Hnsred- 
skaber bleve levende o^ mishandlede dem til Straf, fordi de 
havde plaget dem med Arbeide — Rornknuserne f. Ex. 
sagde: ^^Vi bleve pinte af eder. Daglig, daglig, Nat og Dag, 
altid, holi, holi, hiiqui, hiiqui, sagde vi for eders Skyld; 
det have vi lidt for eders Skyld. Na det er forbi med eder, 
nu skulle I fole vore Kræfter, vi skulle male eder og gjore 
eders Kjod til Stov" — og deres Hunde anfaldt dem og 
sonderreve deres Aasyn, fordi Menneskene havde sultet dem 
og slaaet dem, medens de havde llagten og Hundene ei 
kunde tale. Menneskene lob da om i Fortvivlelse. ^^De 
stege op paa deres Huse, men Husene styrtede sammen, de 
vilde klavre op i Træerne, men Træerne rystede dem langt 
bort, de vilde flygte ind i Hulerne, men Hulerne lukkede sig 
for dem". Saaledes blev denne Menneskeslægt lagt ode. 
Men deres Æt er ikke tilintetgjort: det er ^^de smaa Aber, 
som nutildags leve i Skovene". 

Skildringen af den tredie Menneskeskabelse, der om- 
nder fuldendes med Solens endelige Fremtræden — thi de 
tidligere Slægter havde levet i Dæmring — kommer forst 
langt senere i den hellige Bog. Inden Forfatteren gaaer 
over hertil, fortæller han en Række Myther, der i Tiden ligge 
deels forud for den sidst omtalte Oversvømmelse, deels ere 
samtidige med samme eller vel snarest folge efler den, og 
hvis Indhold ere Rampe mellem Væsener, stammende fra det 
nysnævnte Par: Xpiyacoc og Xmucané paa den ene Side, og 
to forskjellige Grupper mod Menneskelivet og Guderne fjendt- 
lige Dæmoner paa den anden. 

Den Række Kampe, der skildres forst, er den seneste i 
Tiden, nemlig mellem en Jætteslægt, som trodsede Guderne, 
og u^e to Ynglinger" af Gudeæt Hunabpu (han som skyder 
med Pusteror) og Xbalan.qué (den lille Tiger). Gangen i 
denne Strid er folgende. 



Digitized by VjOOQIC 



38 AMBRICANSKB MTTBBB. 

((Der var kun liden Lysning paa Jorden; del ?ar endnu 
ikke Dag. Men der var en Mand, som hovmodede sig, og 
hans Navn var VukiUb-Cakix (syv Araer). Himmel og Jord 
vare til; men Solens og Maanens Aasyn vare tilslorede. Da 
sagde Vukilib-Gakix : (^Sandelig, hvad der er tilovers af disse 
Folk, som druknede, er noget Overordentligt, og deres Vaesen 
er som overnaturlige Væseners. Jeg skal da end engang 
blive stor fremfor de skabte Væsener. Jeg er deres Sul, jeg 
er deres Morgenrode og jeg er deres Maane; saa være det 
Stor er min Glands; jeg er den, ved hvem Menneskene 
gaae og vandre. Thi af Solv ere mine Oieæbler, som straale 
af kostelige Steen, og mine Tænder glimre som Himlens 
Aasyn. See, mine Næsebor lyse som Maanen, og af Solv 
er min Throne. Saa er jeg da Solen, jeg er Maanen, alt 
ved Civilisationen, ved mine Vasallers Lykke. Saa være det; 
thi mit Syn naaer vidt omkring". Saa talte VukiUb-Cakix. 
Men i Virkeligbeden var det ikke Vuktib-Cakix , som var 
Solen; han hovmodede sig blot af sine Ædelstene, sine Rig- 
domme .... Men det var paa den Tid, da Vandfloden fandt 
Sled for Dukkernes Skyld, Menneskenes, der vare gjorte af 
Træ^'. Da besluttede de to Tnglinger Hunahpu og Xba- 
lanqué — ^^de vare i Sandhed Guder" — at gjore Ende 
paa hans Overmod; thi Rigdommene ere ikke til, for at han 
skal kunne nyde Ære for sin Opblæsthed. (^Vukiib-Cakix 
havde to Sonner , den ene hed Zipacn^ ^ , den anden 
Cabrakan (Jordskjælv). Zipacna pleiede at more sig med at 
trille med Bjergene — her nævnes flere, som ligge i det 
Guatemalanske — , og ligelecl^s rystede Cabrakan Bjergene. 
Vukiib-Cakix sagde: ^jSee paa mig, jeg er Solen". — ^tDet 
er mig, som har gjort Jorden", sagde Zipacna. — ^^Og del 
er mig, som ryster Himlen, som kaster hele Jorden omkuld", 
sagde Cabrakan Men paa den Tid vare vor forste 

^ DeUe Navns Betydning erklærer Udgiveren sig ode af Sund 
til at forklare. 



Digitized by VjOOQIC 



AMBRICAN8KB HYTHBB. 6)3 

Fader og Moder (d. y. s. Siammefædrene til den Bidste llen- 
aeskeslagQ endnu ikke fodte". 

Vukiib-Gakix havde et Træ af det Slags, som kaldes 
Tapal eller Nanze, af hyis Frugter han le?ede. I dets Lov 
skjulte sig Hunahpu og Xbalaoqué, og, da han steg op i det 
for at lage sin Næring, skjod Hunahpu efter ham med sit 
Pnsteror, og Kuglen traf ham paa Kinden. Han styrtede ned 
med el Skrig. Hunahpu sprang efter ham. Men Jætten 
greb ham ved den ene Arm og rev den af ham, hvorpaa 
Hunahpu maatte lade Vuktib-Cakix gaae hjem, hvor han 
hængte Armen op over Ildstedet. De lo Ynglinger gik til en 
Olding og en gammel Kvinde, hvis Tilnavne robe, at de ere 
Xpiyacoc og Xmucané, og bade dem folge sig til Vukt&b- 
Cakix for at hente den afrevne Arm; de vilde udgive sig for 
Læger, som forstode at trække Ormene ud af Folks Tænder. 
De kom til Vukéb-Cakix, som laae paa sin Throne, vaandende 
sig af Tandværk (som Folge af Hunahpus Skud); de to 
Gamle gik forrest, Tnglingerne fulgte bag efter som to Drenge, 
der gik og legede. Kongen, som han her kaldes, spurgte de 
Gamle om» hvad de vilde og hvad Kunst de forstode, samt 
klagede over Smerten i sine Tænder. ^^^U Herre", sagde 
Oldingen, ^^det er en Orm, som volder eder Pine. Det er 
nok, at man udtager eders Hoiheds Tænder og giver eder 
et nyt Rjæbebeen^'. Vukiib-Gakix vilde nodig, thi det er 
kun ved sine Tænder at han er Konge, ^^og al min Skjonhed 
bestaaer i mine Tænder og Oine^'. Men de Gamle lovede 
ham nye i Stedet og fik Lov til at gjore Forsøget, hvorved 
de kun satte Maiskorn ind i Stedet for hans kostbare Tænder, 
og da var det forbi med hans Vælde. De udreve ogsaa 
Ædelstenene i hans Oine, og han dode, da han havde mistet 
sine Skatte. Den afrevne Arm blev sat paa og de Gamle 
fik den til at voxe fast. De to Tnglinger gik bort, ^^da de 
saaledes havde udrettet, hvad Himlens Hjerte havde befalet 
dem" — de havde altsaa handlet paa Guds Befaling, hvilket 
ikke er sagt udtrykkelig i det foregaaende. 



Digitized by VjOOQIC 



40 AMBRICAMSKB MYTUBE. 

Deo ftldsle af den dræbte JftUes Sonner ZiptcDa laa 
en Dag Ted Bredden af en Flod. Da kom 400 Tnglinger 
slebende med en stor Træstamme til deres Huus. Zipacna 
gav sig i Tale med dem, og, da Byrden faldt dem tung, tog 
han Træet ganske alene og bar det ben til Roset for dem. 
De mente da, at det ?ar bedst at faae ham taget af Dage, 
og de lokkede bam til at stige ned i en dyb Gra?, som de 
vare i Færd med at grave. Naar ban barde grayet ret dybt. 
Tilde de kaste det store Træ ned paa ham. Men han anede 
deres Hensigt og gravede sig et Hul ved Siden, saa at Træet 
ikke faldt paa ham. De 400 Tnglinger ventede i tre Dage 
for at see om Myrerne vilde samle sig i Graven; thi da 
mente de, maatte Zipacna være dod. Paa den tredie Dag 
havde Myrerne flokket sig under Træet, og de saae dem 
komme nogle med Zipacnas Haar, nogle med hans Negle. 
De vare da visse paa, at Jætten var dræbt, og de holdt et 
Gilde, hvor de alle bleve drukne. Men Zipacna havde skuffet 
dem. Han steg nu op af Graven, væltede deres Hus og 
dræbte dem tilhobe. Herover harmedes Hunahpu og )Lba- 
lanqué og de raadsloge om at tage Zipacna af Dage. Hans 
Fode var kun Fisk og Krebs. De dannede da af Trægrene 
og Steen en uhyre Krebs og lagde den inderst i en Hule 
under Bjerget Meavan. Derpaa opsogte de Zipacna, som gik 
og sogte sin Fode, men intet havde fundet i to Dage. De 
sagde ham, at de havde fundet en stor Krebs inde i Fjeld- 
bulen og villet tage den, men den havde bidt dem og de 
turde ikke for aldrig det gaae derind igjen. Zipacna blev 
meget begjerlig efter at faae den, og, efter længe at have 
ladet sig bede, viste de ham Hulen. ^^Alt gaaer godt", sagde 
Zipacna jublende; Jeg vilde onske, jeg allerede havde den i 
Munden". Han krob da ind paa Bugen, og, da han var saa 
langt inde, at kun hans Been vare udenfor, styrtede Hunahpu 
og Xbalanqué Fjeldet, som i Forveien var underhulet og 
losnet, ned paa Jætten, som blev forvandlet til Steen. 



Digitized by VjOOQIC 



AMBSICANSKB MTTHBR. 41 

Nu ?ar kon Cabrakan tilbage af ((dem, som hovmodede 
sig". Hurakan, Lynstraalen, den rammende Tordeokile, bod 
de to Tnglioger at ydmyge ham; de skulde lokke ham med 
sig osterpaa; (^thi det er ikke godt, hvad disse (Jætter) gjore 
paa Jordeo, at de anmasse sig en saa stor Høder og Vælde; 
saa ?ere det ikke!'' Da var just Cabrakan i Færd med at 
ryste Bjergene; ^^blot ban stampede med Fodderne i Jorden, 
spaltedes Bjergene, store og smaa". Hunahpu og Xbalanqué 
opsogte ham og fremstillede sig som unge Jægere, der havde 
jaget efter Fugle paa et stort Bjerge men ingen truffet, da 
Brinkerne vare saa hiiie. ^^Hvor er det Bjerg? Jeg vil see 
det og styrte det omkuld. Hvor have I seet det?" — (^Hist 
nede er det, imod Osten". Cabrakan gaaer med dem. De 
gik hver paa sin Side af ham og skjod, til Jættens Por- 
bauselse, Fugle med deres Pusleror, hvilke de gave sig til at 
stege; men en af dem indgned de med Tizate, en hvidaglig 
Jordart, som ellers bruges til at polere Metaller med. 
((Eftersom det er saare naturligt for Menneskehjertet at længes 
efter noget at spise og knuse med sine Tænder, saa vil Ca- 
brakan begjere denne Fugl, som vi have tillavet", sagde 
Hunahpu og Xbalanqué til hinanden. Ved Lugten af Stegen 
blev Gabrakans Madlyst vakl, han bad om den og fik den at 
spise. Derpaa gik de alle videre mod Ost, hvor det store 
Bjerg laae. Men Cabrakan var bleven forgivet med Jorden, 
hvormed Fuglen var indgnedet; han rystede paa Hænder og 
Fodder og kunde ikke mere vælte* Bjergene omkuld« De to 
Tnglinger bandt ham da og snærede hans Hals og Been 
sammen og nedgrove ham i Jorden. 

Herefter hedder det: ((Saaledes blev Cabrakan tilintetgjort 
af Hunahpu og Xbalanqué alene; men man vilde ikke kunne 
opregne alt hvad de gjorde her paa Jorden. Nu skulle vi 
ligeledes fortælle Hunahpu's og Xbalanqué's Fodsel; thi vi 
have forst fortalt, hvorledes Vuklib-Cakix tilligemed Zipacna 
og Cabrakan gik til Grunde her paa Jorden". 



Digitized by VjOOQIC 



42 AMKRIOANtEB MYTBBl. 

Xpiyicoc og Xmuciné havde to Tvilliogsonner Hunhun - 
Abpu (to Gange Pusterorsskyder) og Vukub-Huoahpu (syv 
Gange Pusterorsskyder). Den forstnævnte havde med sin 
Hustru Xbakiyalo to Sonner Hunbatz og Hunchouen (en 
Abe og en, som pryder sig). Vukub-Hunahpu havde ingen 
Bom. Disse to Sonner bleve opdragne i alskens Viisdom, 
de lærte at spille paa Floite, at synge, skyde med Pusteror, 
male, udhugge Figurer, indfatte Juveler og smede Guld og 
Solv. Men Hunhun- Abpu og Vukub-Hunabpu spillede hver 
Dag Tærninger og Bold, og alle fire samledes hver Dag i 
Boldspilsalen og legede der ^^i stort Antal". Hogen kom 
som Sendebud fra Hurakan, Lynstraalen, som fiirer Skyen, 
den rammende Tordenkile, for at see dem og floi strax til- 
bage til Himlen med sit Budskab. 

Men Lyden af hines Boldspil naaede Herskernes Oren i 
Xibalba ^, Hun-Camé (en Dod) og Vukub-Camé (syv Dode). 
^^Hvad er det dog, der foregaaer paa Jorden? Hvo ere de, 
som ryste den og volde saa stort et Bulder? De vorde 
strax opsogle og forte herhid; de skulle da lege med Bolden, 
for at vi kunne overvinde dem. Sandelig, de adlyde os ei 
længer; de have ingen Ærefrygt meer eller Ærbodighed for 
vort -Væsen og gjore ikke andet end ove Kamplege over vore 
Hoveder", sagde alle i Xibalba. Hun-Camé og Vukub- 
Camé, de overste Dommere, samlede deres Raad, alle deres 
Hovdinger. Der var Xiqiripat og Cuchumaquiq (flyvende 
Kurv o^ levret Blod), som voldte Menneskene Blodgang; der 
var Ahalpuh og Ahalgana (den, som volder Bullenskab og 
den, som drager Vand af Saar), som ^^oppuste Menneskene 
og bringe Vædsker i Benene og gjore Ansigtet gustent, 
hvilket kaldes Gbuganal", et Slags Guulsot; der var Ghamia- 
bak og Ghamiaholom (den, som bærer en Stav af Been, og 



> Et Navn, hvis Elymologie Udgiveren ikke t5r bestemme. Det 
blev af alle Missionalrer paa Erobringens Tid forstaael som Navnet 
paa Helved eller Underverdenen. 



Digitized by VjOOQIC 



AMXRICAMftKB MTTHBR. 43 

den^ som bærer en Stav af et DodoiDgehoyed), tlushoy- 
mestere (? massiers) i Xibalba , som gjore Menneskene 
magre, saa at de, naar de do, kun ere Skind og Been 
(Svindsot?); der var Ahalmez og Ahaltogob (Smudsvolder 
og Elendighedsvolder), som havde den Gjerning at snigmyrde 
Mennesket, ^^enten han stodle paa Svigen bagved eller foran 
sit Hus eller han havde den Ulykke at falde paa Ryggen 
paa Jorden og finde Doden der" (Slag?); der var Xic og 
Patan (Spurvehog og Bæreknrv), hvis Gjerning var ^^at om- 
komme Mennesket paa Veien ved det, man kalder pludselig 
Dod, saa al han faaer Blod i Munden og doer, idet han ud- 
spyer Blod". Alle disse vare forsamlede for at raadslaae om, 
hvorledes de skulde overvinde Hunhun-Ahpu og Vukub-Hun- 
ahpu med deres Læderskjolde, deres Ringe, deres Handsker^, 
deres Kroner og Hjelme. De sendte da Bud til Pusterors- 
skyderne; deres Sendebud vare Ugler, nemlig Uglepil, der var 
snar som en Pil, Uglebeen, som kun havde eet Been, Ravn- 
Ugle, som var heelt af Ild, og Uglehoved, som kun bestod 
af el Hoved med Vinger. De fandt Hunhun-Ahpu og Vukub- 
Hunabpu i Færd med at lege med Bold i Boldhuset i 
Ninxob-Carchah ^ og bade dem i alle deres Herrers Navn at 
komme til Xibalba med deres Boldlegs-Redskaber. De lovede 
at komme, men gik forst hjem til deres Moder — deres 
Fader var allerede dod^ — og overgave hende til Minde 
om sig deres Gummielasticums-Bold , hvilken de hængte op i 
en Krog under Taget; men Hunbatz og Huncbouen befalede 
de at ove de Kunster, som de havde lært. 

Derpaa vendte de tilbage til Sendebudene og fulgte dem 
nedad Veien, som forer (il Xibalba, ad den bratte Nedgang. 

1 Redskaber til Boldspillet. ' Garchah er Navnet paa en 

indiansk Landsby i Verapaz, 50 Miil Nord for Guatemala 5 herom 
siden mere i Anledning af Udgiverens Forklaring af Mytherne. 
' Aabenbart et forklarende Indfald af Fortælleren ^ der ikke har 
noget at gjOre med selve Mytherne | thi Xpiyacoc kunde ikke være 
dod, da han senere hlciper sine Bdrneb6rn mod Vukub-Cakii. 



Digitized by VjOOQIC 



44 AMBRICANSKS ICTTHBR. 

De kom (il en riveode Strom i den dybe Riofl, over hvilken 
de gik, saavelsom over den kogende Elv med de utallige 
Kaiebasser, uden at stikke sig. De kom ogsaa over Blod- 
elven, men drak ei af den, og derpaa over en anden Flod, 
der ikke bestod af andet end reent Vand. De vare endnu 
ikke faldne i nogen Snare. Men derpaa kom de til en 
Rorsvei, og her bleve de hildede: den ene Vei var rod, den 
anden sort, den tredie blaa, den fjerde guul. Den sorte Vei 
sagde: ^^det er mig, I skulle folge, jeg er Rongeveien^', og 
den forte dem lige til Xibalba, og da var Spillet tabt for 
dem. To Træbilleder vare opstillede, hvilke de hilsede som 
Rongerne Hun-Gamé og Vukub-Gamé, hvorover alle i Xibalba 
udlo dem. Rongerne bode dem bolde sig rede til at lege 
med Bolden den næste Dag og gave dem Plads paa en 
Hædersstol. Men det var en gl5dende Steen; de brændte 
sig paa den, og Herrerne af Xibalba lo, saa de fik Taarerne 
i Oinene og vare nærved at kvæles. Derpaa bleve de to 
Brodre sendte til Natteherberget, ^^det morke Hus", og fik 
hver en Fakkel med sig og en Cigar ^ med den Befaling, at de 
den næste Dag skulde bringe begge Dele ufortærede tilbage. 
Men Faklerne vare tynde Fyrresplinter; de brændte op, saa- 
velsom Cigarerne. Saaledes kom de ikke (il at gjennemgaae 
flere Prover; thi der var mange Priiver at gjennemgaae i 
Xibalba, den flirste var Morkehusets, hvor alt var Mulm, den 
anden var i Huset Xuculim, hvor en iskold Vind blæste, den 
tredie Tigerhusets, hvor det vrimlede af glubske Tigre, den 
fjerde var Flagermusefausets , som var fyldt med Flagermus, 
der skrege og sloge med Vingerne, den femte var i de 
Stridendes Huus, hvor Rrigere uophorlig sloges med Spyd. 
Da Brodrene næste Dag stædles for Rongerne, raabte disse: 
((Hvor ere mine Fakler, hvor ere mine Cigarer, som I havde 



* Ziq eller Ciq, belyder Tobak; ziqar er at roge, Oprindelsen 
til det spanske Cigarro, der er gaaet over i de andre europæiske 
Sprog, 



Digitized by VjOOQIC 



AMBRICAH8KB MTTHBR. 45 

med eder i Nat?" — ^jVi have opbrugt dem, Herre!" — 
Da bleve de dræbte og nedgravede paa det Sted, som kaldes 
Askedyngen. Hanbun-Ahptis Hoved blev hugget af og sat 
midt i et Træ, som stod ved Veien. Men strax bedækkedes 
Træet med store Frugter, og Dodninghovedet forvandledes 
seU til en Kaiebas ligesom de andre Frugter, saa at man 
ikke kunde skjelne det fra dem. Da forbode Herrerne af 
Xibalba alle og enl^ver at nærme sig Træet eller sidde ved 
dets Rod, og alle lovede de hinanden dette indbyrdes. 

Men en af Hovdingerne Guehamaquiq havde en Datter 
ved Navn Xquiq^ Hun horte tale om det vidunderlige Træ 
og gik til det. Hun fik stor Lyst til at spise af dets Frugter: 
(^mon jeg skulde do og gaae til Grunde, hvis jeg plukker 
en". Da talte Dodninghovedet fra Træets Midte: f^Hvad 
onsker du dig? Disse runde Rugler ere intet andet end 
Dodninghoveder. Vil du endnu have af dem?" — ^^Jeg 
vil", svarede den unge Pige. ^^Saa udræk blot din Haand". 
Hun gjorde det ; men Dodninghovedet spyttede hende i 
Haanden. (^Dette Spyt er min Afkom, som jeg nu har givet 
dig. Nu vil mit Hoved ei tale meer; thi det er kun et 
Dddninghoved uden Rjod. Andet er ei heller de storste 
Fyrsters Hoveder; thi det er kun Kjodet, som gjor Aasynet 
fagert; deraf kommer den Rædsel, som betager Menneskene 
i Dddsstunden, for Dodningbenenes Skyld. Saa er det og 
med Sonner, der af Naturen ere som Spyt eller Slim, de 
være Sonner af en Fyrste, en Kunstner eller Taler; det for-r 
gaaer ikke, men fores videre med Ætten, uden at enten 
Fyrstens, Kunstnerens eller Talerens Værdighed udslukkes 
eller gaaer til Grunde. Saa er det og med de Dottre eller 
Sonner, som de efterlade, og det samme har jeg gjort med 
dig. Gaa da tilbage til Jordens Overflade; du skal ikke do. 
Tro paa mit Ord, at det er skeet saaledes", tilfoiede Hun- 

* Qniq betyder Blod; X (udtales som det engelske sh) er et 
Pr»6i, som giver det Ord, hvortil det hænges, kvindeligt KJ6n. 



Digitized by VjOOQIC 



46 AMBRICAIISKB MTTHSR. 

hun-Ahpn's Hoyed. ^^MeD lU dette var skeet paa Hurakans 
Bad, det furende Lyns, den rammende Tordenkiles". 

Da det blev opdaget, at Xquiq var frugtsommelig, og 
hun ncgtede at have haft Omgang med nogen Mand, lod 
hendes Fader hende paa Kongernes Bud fore bort af Uglerne 
for at dræbes; de skulde bringe ham hendes Hjerte tilbage 
i en Krukke. Hun bad for sit Liv hos Sendebudene, som 
nok vilde lade hende leve, hvis de blot turde og ikke vare 
nodte til at bringe hendes Hjerte tilbage. ^^Det er godt'% 
svarede hun, ^^dette Hjerte kunne de ikke faae; eders Bolig 
kan ikke længer være her, og I ville ei blot faae det i eders 
Magt at lade Menneskene do, men eder ville sandelig de 
sande Horkarle tilhore ; mig ville derpaa Hun-Camé og 
Vukub-Gamé tilfalde". Og hun lod den blodlignende Saft 
af Drageblodstræet rinde i Krukken, hvor den levredes og 
samlede sig i en Klump, der saae ud som et Hjerte, ^^l ville 
blive elskede, og alt hvad der er paa Jordens Overflade vil 
blive eders Arv", sagde hun til Uglerne, der bragte det 
falske Hjerte til Kongerne i Xibalba, som lode det lægge 
over Ilden , hvor det gav en stærk Vellugt ; medens alle 
Hovdingerne forbausedes herover, skyndte Uglerne sig op af 
Fjeldkløften og bleve Xquiq's Tilhængere. 

Den unge Pige gik imidlertid til Xmucané og sagde til 
den Gamle: ^^Jeg kommer, min Frue og Moder; jeg er eders 
Svigerdatter , jeg er eder i Datters Sted , min Frue og 
Moder". Xmucané vil ikke tro hende, og Hunbun-Abpa's 
ældre Sonner, som ikke gjorde andet end at spille paa FIdite 
og synge, male og udhugge Billeder, vrededes paa hende. 
Den Gamle bod hende hoste et stort Net fuldt af Kom. 
Hun gik til Hunbatz' og Hunchouens Mark, men fandt paa 
samme kun et eneste Neg. Grædende paakaldte hun Grode- 
og Modningsguddommene Xtoh, Xanil og Xcaeau og gav sig 
til at rive Maisaxene af med Forsigtighed, og hun fik sit 
Net heelt fuldt. Den Gamle blev forbauset over at see saa 
stor en Hob samlet, hun ilede til Marken og, da han saae 



Digitized by VjOOQIC 



AMSItlCANSKB MTTHBR. 47 

et eneste Ax endnu paa samme, erkjendte hun i det skete 
et Tegn paa, at Xquiq virkelig var hendes Sonnekone. 

Da Tiden kom, fodtes Hunabpu og Xbalanqué, men 
bleve ikke godt behandlede af deres Fædrenefrænder. Xmu- 
cané lod dem bære ud af Huset, fordi de skrege; Brodrene 
lod dem laigge Hirst i en Myretue, for at de skulde om- 
komme, og siden paa Torne, saa al Moderen maatte op- 
fostre dem i Bjergene. Det hedder her, at Hunbatc og 
og Hunchouen gjennem mange Lidelser og megen Moie havde 
opnaaet deres store Kunstfærdighed og deres Viisdom, ved 
hvilken de ogsaa vidste alt hvad der var skeet i Xibalba; 
men deres Viisdom kom ikke lilsyne paa Grund af deres 
Dvillie mod Halvbrødrene, der dog ikke æggede dem paa 
nogen Maade; thi Hunabpu og Xbalanqué gjorde ikke andel 
end skyde med Pusteror, og fandt sig i al spise Levningerne 
af de andres Maaltid, ja at Hunbatz og Hunchouen spiste de 
Fugle, som de bragte hjem fra Jagten uden at give dem 
noget med. Men en Dag kom de hjem uden Fugle og 
sagde, at deres Bytte var blevet hængende mellem Træets 
Grene; de ældre Brodre maatle da klavre op og tage de 
skudte Fugle ned. Neppe vare de imidlertid komne op i 
Trætoppen, for Træet skjod saa hoit i Veiret, at de ikke 
kunde naae Jorden. Paa Hunahpu's og Xbalanqué's Baad 
bandt de deres Bælter ved en Gren for at klavre ned ved 
dem; men de lange Ender, som de \oåe hænge ned under 
sig, bleve til Haler og de selv til Aber. Ved Efterretningen 
herom ble? Xmucané utrostelig. Men Hunabpu og Xbalanqué 
lovede hende, at hun skulde faae sine ældste Sonnesonner 
igjen, naar hun blot kunde bare sig for at lee ved det, hun 
vilde blive Vidne til. De gave sig nu til at spille paa Floite 
Melodien Hunahpu-Qoy^ og sloge paa Tromme, og lokkede 
af Lyden kom de forvandlede Brddre og gave sig til at 

* Abe-Hunahpu, Navnet paa Melodien til en endnu blandt de 
Indf&die i Guatemala bragelig Maskedands. 



Digitized by VjOOQIC 



48 AMKRICANSKB KTTHSft. 

daDdse. Men Bedstemoderen lo , og strax flygtede de, 
Spillel fornyedes, de kom igjen; men ^^deres Abeansigter, 
deres lykke Dnderli?, deres logrende Haler og flade Maver" 
vare saa latterlige, at det gik som forrige Gang. Tredie 
Gang gjentoges Forsoget, de kom igjen dandsende, og den 
Gamle betvang en Stund sin Latter; men da Aberne fore op 
paa Haset og sade der med deres rode Gine, lange Snuder 
og skar Ansigter ad hinanden, brast hun atter i Latter. 
Da flygtede de, og, da Musiken lod Qerde Gang, kom de 
ikke meer igjen. Hunabpu og Xbalanqué trostede Bedste- 
moderen og lovede hende at vare i de tabtes Sted. 

De gik ud for at rydde Jord til en Kornmark og med 
et eneste Hakke- og Oxehug havde de ryddet saa mange 
Rodder og faldet saa mange Træer, at det ikke var til at 
beregne. De satte da en vild Due, Xmucur, paa Vagt: saa- 
snart den saae den Gamle komme, skulde den kurre; 
imidlertid toge de deres Pusteror og begyndte at jage Fugle. 
Ved Duens Rurren lob de strax til deres Hakke og Oxe og 
tilsolede deres Hænder og Ansigter med Jord, samt stillede 
sig meget trætte an, da Bedstemoderen kom, saa hun troede, 
de havde arbeidet hele Tiden. Den næste Dag stode alle de 
fældede Træer igjen paa Roden; det havde de vilde Dyr gjort. 
Loven, Tigeren, Hjorten, Kaninen, Pungdyret, Chakalen, Vild- 
ornen og de vilde Fugle. De gjentoge deres Arbeide, og 
den næste Dag lagde de sig bevæbnede paa Luur. Ved Mid- 
nat kom Dyrene og bode Træerne og Lianerne reise sig 
paany. Brodrene kunde ikke faae fat paa nogen af dem: 
kun Hjortens og Harens Haler fik de fat i og beholdt i 
Haanden, og siden den Tid have disse Dyr ingen Hale haft. 
Tilsidst fangede de dog en Rotte; de vilde kvæle den og 
brænde den, og siden den Tid have Rottens Oine staaet saa 
stærkt ud af Hovedet og dens Hale været ligesom sveden. 
Rotten bad for sig: ^^det er ikke eders Bestemmelse at rydde 
og opdyrke Jord"; hvis de vilde lade den leve, skulde den 
sige dem, hvor deres Faders og hans Broders Bold og andre 



Digitized by VjOOQIC 



* AMBRICAlfSKK MTTHBR. 49 

til Boldspillet horende Redskaber vare gjemte hjemme i 
Huset De lode den leve og gave den Lov til at æde og 
gnave af al Sæd, Bonner, Cacao o. s. v., og lovede at beskytte 
den mod deres Bedstemoder. De bare derpaa Rotten hjem 
og lode den ubemærket lobe op under Husets Tag. Derpaa 
krævede de en Drik Vand. Men de havde væltet Vand- 
krukken, saa at den Gamle maatte gaae ud for al hente frisk. 
Rotten sad imidlertid og gnavede paa Baandel, hvorved Bolden 
var ophængt; men det gik langsomt; Brodrene sendte da en 
Xan (et Slags Insect) ud, som borede Hul paa Vandkrukken. 
Endelig faldt Bolden ned fra Tagaasen tilligemed Ringene, 
Handskerne og Læderskjoldet; de loge strax all og gjemte 
det ved Yeien, som forer til Boldhuset. Derpaa gik de til 
Flodbredden, hvor de fandt deres Bedstemoder og Moder 
ifærd med at stoppe Hullet paa Krukken; Brødrene hjalp 
dem, og de fulgtes nu alle hjem. 

Siden gik de fulde af Glæde til Boldhuset og begyndte 
at feie deres Fædres Legesal. Del horte Ho vdi ugerne i 
Xibalba: ^^Hvo er det dog, som nu igjen begynder al lege 
over vore Hoveder og som ei ræddes for al ryste Jorden? 
Ere de ikke dode, Hunhun-A hpu og Vukub-Hunahpu, som 
vilde ophoie sig selv for vort Aasyn? Gaaer og opsoger 
disse med!'' Saaledes talte Hun-Camé og Vukub-Gamé. 
De sende Bud til Brodrenes Hjemstavn, hvor Xmucané mod- 
tager Befaling til dem at mode i Xibalba inden syv Dage 
med deres Boldspil. Hun lover, at de skulle komme, og 
Sendebudene gaae. ^^Ak", udbrod hun derpaa med knust 
Hjerte: ^^hvem skal jeg sende al opsoge mine Sonnesonner? 
Kom ikke netop paa samme Maade Sendemændene fra 
Xibalba fordum for at gribe deres Fædre?" En Loppe faldl 
netop ned fra hendes Skjort ((Har du Lyst, lille Ven, til 
at hente mine Sonnesonner fra Boldhuset?" sagde hun til 
Loppen og meddelte den Budskabet fra Xibalba. Den gik, 
og paa Veien sad en ung Mand ved Navn Tamazul, hvilket 
fil sige Tudse. ^^Hvor skal du hen?" spurgte den. — ^^Jeg 
1861-1863 4 



Digitized by VjOOQIC 



50 AMBRICANSKB MYTHBK. 

bærer et Budskab under mit Belte og jeg skal træffe Yog« 
liDgerne". — ^^Du lober dog ikke videre rask, saavidt jeg 
seer. Vil du, at jeg skal sluge dig? Du skal see, hvor godt 
jeg lober; vi ville strax væVe der". Loppen lod sig sluge af 
Tudsen, som efter et lignende Ordskifte lod sig sluge af 
Slangen Zakicaz, der tilsidst blev slugt af Fuglen Vac« der 
floi lige ind i Boldsalen og gav sig til at skrige: ^(Vaccol 
vacco!" Hunahpu og Xbalanqui skjode strax efter den med 
deres Puster5r og traf den i diet, saa den faldt ned for 
deres Fodder. Den sagde, at den bar et Budskab til dem i 
sin Bug og, mod at de helbredte dens Oje, kastede den 
Slangen op, som atter kastede Tudsen op. Men denne kunde 
ikke faae Loppen op. Tilsidst sogte de i dens Blund og 
fandt der Loppen, som forebragte Budskabet, hvorpaa Brodrene 
strax begave sig paa Veien til deres Bedstemoder. Her 
plantede de hver et Ror midt i Huset; det skulde være et 
Tegn paa deres Dod, hvis Rorene gik ud, men blomstrede 
de, vare de ilive. ^^O vor Oldemoder, o vor Moder, græd 
ikke I See det Tegn paa vort Ord, som bliver tilbage hos 
dig", sagde de, og begave sig hver med sil Pusterør og 
Boldspilsredskaberne paa Veien ned til Xibalba. 

De overstaa alle Farerne, indtil de komme til de fire 
Veie, der her betegnes som den sorte, hvide, rode og gronne 
Vei. Men de lode sig ikke hilde. De sendte det Dyr, som 
kaldes Xan, forud for at speide og gave det til Gjengjæld 
Ret til at suge alle Veifarendes Blod. Xan gik forst ad deo 
sorte Vei til Træbillederne og stak dem, det ene efter det 
andet; men de rorte sig ikke. Derpaa stak den den tredie 
Mand, som var Hun-Gamé. ^^Av! av!" sagde denne. ^^Hvad 
er det, Hun-Camé?" spurgte Vukub-Camé, ^^hvem har stukket 
dig?" — c^Noget, jeg ikke veed", svarede hin. Derpaa stak 
Xan alle Xibalbas Hovdinger, og alle skreg de: ^^Av, av!" 
og bleve tiltalte ved Navn, enhver af sin Nabo, ved hvilken 
Leilighed Ahalmez og Ahaltogob ikke nævnes, men istedenfor 
Xic (Spurvehøg), Quixic (Spurvehogeblod) og dertil endnu to: 



Digitized by VjOOQIC 



AKBRICANSKB MYTHBR. 51 

Quiqre (Tandgerdebiod) og Quiqyixgag (Negleblod eller Klo- 
blod); altsaa bar man i det hele tolv Navne foruden Ron- 
geroes, hTorved maa bemærkes, at paa nærværende Sled be- 
tegnes den, der nævnes sidst, som den fjortende, skjont 
kun tolv Navne forekomme, noget, der ogsaa kunde tyde paa, 
at Nedskriveren har vidst, at de skulde være 14 i det hele, 
men her bar glemt to eller talt feil, med mindre Træmændene 
skolie regnes med. Hunabpu og Xbalanqué undgaae nu at 
hilse disse sidste, men tiltale derimod Kongerne og alle Hov- 
dingeme ved Navn, hvorover disse ikke blive glade. Ogsaa 
for den glodende Steen, paa hvilken man byder dem sidde, 
tage Brodrene sig iagt. I Morkehuset bevare de deres Fakler 
ved, istedenfor at tænde dem, at sætte en rod Arafjær paa 
Spidsen af hver, og paa en lignende Maade skuffe de Be- 
vogterne med Hensyn til Cigarerne. 

Den næste Dag bleve Hovdingerne forskrækkede, da de 
saae dem bringe begge Dele uskadte. ^^Hvorledes kan delte 
være gaaet til", sagde de, ^^hvorfra komme djsse Folk, hvo 
har avlet dem og sat dem i Verden? Sandelig, vort Hjerte 
brænder derved; thi det er ikke godt, hvad de gjore med os. 
Underlige ere deres Aasyn, underlig deres Færd". De lode 
dem nu hente til Boldspillet og udspurgte dem om, hvorfra 
de kom; de svarede, al de vidste det ikke, hvorpaa Bold- 
spillet begyndte. Xibalbaeme vilde, at de skulde spille med 
deres Bold, men de vilde brage deres egen. Brodrene vilde 
spille om en Chil (et Slags Insect), men Modstanderne om 
et Lovehoved, hvorpaa hine gik ind. De seirede gjentagne 
Gange i Spillet, og nu befalede man dem at hente fire Skaaler 
med Blomster. De gik da ned, omringede af spydvæbnede 
Vagtmænd, men rolige i Hu. Hovdingerne glædede sig til 
at skulle faae Bugt med Brodrene; men disse sagde: (^Ogsaa 
inat skulle vi spille Bold". De kom forst ind i Spyddragernes 
Hus, hvor der bestandig blev stridt; men de bleve ikke 
ramte af noget Spyd; thi de lovede Krigerne c^ at alle Dyrs 
Kjod skulde tilhore dem, og slrax sænkedes Vaabnene. 

4* 



Digitized by VjOOQIC 



52 AKBBICAN8KB MVTHBR. 

Derpaa kaldte Brodrene alle Myrer til sig og bod dem hente 
Blomster. Hun-Camé og Vokub-Gamé ha?de sat Vagt ved 
deres Blomsterhave, hvor de forlangte Arter alene findes. 
Vagtmændene, Xpurpuvik og Puhuy (Navne paa to Arter Nat- 
fugle) gik da hele Natten omkring i Haven og raabte til hver- 
andre og sang af al Magt, medens Myrerne i alallige Skarer af- 
gnavede Blomsterne ug bragte dem til Hunahpu og Xbalanqué i 
Spyddragernes Hus, saa at de fire Skaaler snart vare folde, 
uden at Vagterne mærkede det, eller at de smaa Dyr endog 
afgnavede deres Haler. Den næste Dag bragte Brodrene de 
forlangte Blomster , og Høvdingerne skiftede Farve ; men 
Havens uheldige Bevogtere bleve straffede med at faae Læberne 
klovede, og siden have hine Fugle altid haft kloftede Næb. 

Om Dagen spillede man atter Bold. Natten derpaa 
bleve Tnglingerne forte til det kolde Hus, der var foldt af Is 
og hvor Nordens isnende Vinde blæste. Men de tændte 
Piniekogler, hvorved Ruiden spredtes, og vare den næste 
Morgen levende og sunde til Xibalbaernes store Forfærdelse. 
I Tigrenes Hus kastede de Been for Rovdyrene, og Vagt- 
mændene, der saae disse gnave Been, glædede sig alt ved 
den Tanke, at Hunahpu og Xbalanqué vare sonderrevne; 
men den næste Dag vare de lige karske. Ligesaa kom de 
ud af lldhuseL Endelig bleve de bragte i Flagermusenes ^ 
Huus, Gamazotz' Huus, ^^et stort Dyr, hvis Dræberedskaber strax 
gjore det af med dem, der komme det nær^'. Her gik det 
dem ilde. Hele Natten laae de med deres Pusteror*, og 

* Menes hermed de saakaldte Vampyrer, et flagermuseagUgt 
Dyr, der skal være saa farligt, fordi del dysser Mennesker i StfvD 
og derpaa, uden at den Sovende mærker det, suger Blodet? 

> Der staar i den franske Oversættelse : „donnant sur leurs sarba- 
canes, ils ne forent pas touchés par ceox qui étaieot dans la mai8on^ 
Efter dei følgeode maa dette ^^dormaDt sur leurs sarbacanes'* ikke for- 
staaes bogstaveligt, men som en Talemaade for at udtrykke, at de 
hele Tiden vare kamprede, ligesom vi sige: at slaae med Haanden 
paa Sværdet, at sove med Sværdet ved Lænden. 



Digitized by VjOOQIC 



AMBBICAIfSKB MYTHBR. 53 

Flagermusene, der ba?de boldl Raad hele Natten og skreget: 
Quilitz, quilitz, satte sig tilsidst stille hen ved den yderste 
Ende af Pusteroret. Da sagde Xbalanqué til Hunahpu : ^(Be- 
gynder det ikke at dages? See dog ad". Hunahpu lagde 
6ie( til Mundingen af Roret for at see igjennem det, og 
strax blev hans Hoved afhugget af Caoiazotz'en , og Kroppen 
blev liggende. Atter spurgte Xbalanqué: (^Dages det endnu 
ikke?" Men Hunahpu svarede ikke og Xbalanqué, som nu 
opdagede hvad der var skeet, raabte: ^^^9 ^i ^^® noksom 
overvundne". Hunabpu's Hoved blev nu sat op over Bold- 
huset, og Xibalbas Hovdinger vare meget glade. 

Xbalanqué sammenkaldte alle Dyr, store og smaa, og 
spurgte dem, hvad deres Næring var. De nævnte hver sin, 
og han bod dem soge den. Men iblandt dem var en Skild- 
padde i sin Skal. Den gik hen til Hunahpus Lig, der hvor 
Hovedet var hugget af, for at suge paa Saaret, og slrax sad 
den fast ved Liget og der dannede sig dine i dens Legeme. 
Fra det hoie nedstege mange Viismænd; Himlens Hjerte, 
Hurakan selv, kom og svævede over Huset, medens man 
skabte Hunahpu et nyt Hoved af Skildpadden. ^(Oldingen" * 
lod omsider Dagen brjde frem, og det viste sig da, at 
Hovedet var færdigt og saae ud som et virkeligt Hoved og 
kunde tale. De raadsloge om Boldspillet og b6de Xbalanqué 
denne Gang at spille alene. Han kaldte da en Ranin til sig 
og bod den liibe op i Taget og sætte sig mellem de ud- 
skaarne Agern i Rarnissen og forst komme frem, naar den 
elastiske Bold naaede den. Solen stod op. Alle i Xibalba 
samledes i Boldhuset og haanede Hunahpu's Hoved. Xba- 
lanqué drev Bolden op imellem Rarnissens Agern. Strax 
sprang Raninen frem og lob bort, og, medens alle Xibal- 
baerne lob efter dem, nedtog Xbalanqué Hunahpu's virkelige 

* Forf. mener, at her sigtes til Hnnabpu-Vach, som nævnes i 
Skabelseshistorien; sammenholdes denne Fortælling imidlertid med 
Fortællingen om Drabet paa Yakub-Cakix, synes man snarere al 
maaue tænke paa Xpiyacoc, Seeren. 



Digitized by VjOOQIC 



54 AMBRICAMBKB MVTHBR. 

Hoved og salte det istedenfor Skildpadden, og Skildpadde- 
hovedet op paa Boldhuset De andre kom tilbage, og Spillet 
begyndte paany. Han drev Balden mod det kunstige Hoved, 
som faldt ned og gik i mange Stykker ligesom Potteskaar. 
Saaledes var Hunahpu atter levende; men de skulde dog 
begge do. 

Hunabpa og Xbalanqué vidste hvad der forestod og hid- 
kaldte to Viismænd, Xulu og Pacam, som vilde blive raad- 
spurgte af deres Fjender, hvad der skulde gjores med deres 
Been, naar de vare brændte paa Baal. Disse bode de raade 
Xibalbaerne til at male Benene til Stov og kaste det i Floden. 
Et uhyre Baal blev nu reist og Brodrene forte hen dertil. 
Omfavnende hinanden kastede de sig paa Baalet og dode 
saaledes sammen; deres Fjender jublede og hidkaldte Xulu 
og Pacam, der raadede til at male deres Been til Stov og 
kaste det i Floden for at det kunde splittes ad til alle 
Bjerge. Man gjorde saaledes; men Asken sank til Bunds og 
forvandledes til to skjonne Ynglinger, der bare de Dræbtes 
Aasyn og vare dem selv gjenflSdte. 

Fem Dage efter viste de sig som lo Fisk med Menneske- 
aasyn, og bleve sogte overalt i Vandet af Xibalbaerne. Men 
den næste Dags Morgen kom til Xibalba lo pjaltede Stoddere, 
der, da de bleve bemærkede af Høvdingerne, gave sig til at 
dandse forskjellige Dandse: Cgledandsen, Væseldandsen , Ar- 
madildandsen , Xtzul (et gifligt Insect) og Ghitic (Stylte- 
gænger)^. Man lob til for at see herpaa og paa de for- 
underlige Runsier, de kunde gjore: brænde Huse op, saa 
at det saae ud som om de brændte, og dog vare de ufor- 
tærede, dræbe hinanden og et Oieblik efter kalde hinanden 
tillive igjen. Bygtet herom naaede Hun -Camels og Vukub- 
Gamé's Oren. De sendte Bud til Stodderne og bode dem 



* Navne paa sceniske Forlystelser , dels blot mimiske, dels 
blandede med Dands og Dialog, hvilke for storste Delen endnu ere 
i Brug blandi lodianerne. 



Digitized by VjOOQIC 



AM£1I1CAN8KB MYTHBR. 55 

komme for sig og vise deres Kunster. De vægrede sig, 
fordi de vare saa stygge at see til og især fordi de havde 
saa store dine, ved at komme Kongerne for 6ie; endelig 
lode de sig bevæge og gik med fortrædelige Ansigter og 
langsomt, saa at Sendebudene idelig maatte skynde paa dem. 
De kastede sig ydmygt for Kongernes Fodder , og , paa 
Sporgsmaalet om, hvor de kom fra, svarede de, at de aldrig 
havde kjendt deres Fader og Moder. De maatte nu forst 
dandse for Kongerne, derpaa dræbe hans Hund og kalde den 
tillive igjen — ^tOg sandelig Hunden var heelt glad over at 
have faaet Livet igjen og logrede med Halen af Glæde" — 
dernæst brænde Kongehuset og fornye det, derpaa dræbe en 
Mand — de rive ham Hjertet ud af Livet og vise Kongerne 
del^ og et dieblik efter var han atter levende. Dernæst bSde 
Kongerne dem dræbe hinanden. Xbalanqué dræbte Xhunahpu 
(thi det var natiirligviis disse to, der havde forklædt sig 
som Tiggere) < ; hans Arme, Been og Hoved bleve afhuggede 
og baarne langt bort og hans Hjerte udrevet og vist Kon- 
gerne, (^som bleve ganske henrykte over dette Skuespil", 
hvorpaa Xhunahpu blev vakt tillive igjen. Hun-Camé og 
Vokub-Camé vare ude af sig selv af Fornoielse, ^^de vare til- 
mode, som om de selv vare Skuespillerne". Tilsidst undslap 
dem de Ord: (^Gjorer ligedan med os, I skulle nu offre os 
selv". De dræbte dem da begge, men kaldte dem ikke til- 
live igjen ; alle de andre Hovdinger flygtede , men bleve 
grebne og dræbte ^ to og to ; men de ovrige Xibalbaer 
flygtede til en dyb Fjeldkløft, hvor de bleve indhentede af 
Myrerne og nodte til at vende tilbage og underkaste sig 
Seirherrerne. ^^Saaledes bleve Xibalbas Konger over- 
vundne; ene ved et Vidunder og ved deres Forvandling 
feldbyrdedes det" 

I en Tale til det overvundne Folk aabenbarede Xhunahpu 
og Xbalanqué deres Navne og deres Fædres, til hvis Hevn 

< Markelig er ForandriDgen med den sidstes Navn. 



Digitized by VjOOQIC 



56 AMBRICANSKB MTTHKR. 

de vare komDe, samt truede de overvuDdne med Dod^n. 
Men disse kastede sig for deres Fodder og bade om Naade, 
hvorpaa Seirberrerne tilstode dem Livet; ^^men eders Bold 
skal ei mere flyve i Boldbuset I skulle kun gjore Potte- 
magerarbeide og pille Mais, og de vilde Dyr i Rraltet og 
Orkanerne skulle være eders eneste Lod. Alle de lykkelige 
Vasaller, civiliserede Undersaatter skulle ei længer tilhore 
eder, Bierne alene skulle vedblive at forplante sig for eders 
Oine. I fordærvede Mennesker, grumme og morke Menne- 
sker, elendige, som have gjort Ondt, græder nu derover. Ei 
meer skal man snigmyrde Menneskene, som I gjorde; men 
kommer vel i Hu hvad jeg har sagt om denne Bold, Herre- 
dømmets Tegn (cette balle dominatrice)". Det hedder der- 
paa endvidere om de overvundne, at saaledes begyndte deres 
Undergang og Tilbedelsen af dem; i gamle Dage kaldte man 
dem ikke Guder; men Synet af dem indgjod Rædsel; de vare 
onde som Uglerne, voldende Ondt og Ufred. De vare 
ogsaa trolose, paa een Gang sorte og hvide, falske og 
tyranniske, sagde man. Desuden malede de deres Ansigter 
og farvede sig. 

Imidlertid var Xmucané alene hjemme. Grædende saae 
hun Rorene gaae ud; men da hendes Sonnesonner bleve 
brændte paa Baalet, grønnedes de paany, og hun ofTrede 
Rogelse foran Rorene, hvilke hun kaldte: ^^Leveode Ror, 
Husets Midte", og fra den Tid kom Stedet til at hedde: 
((Levende Ror, Slettelandet og Husets Midte". 

Men i Xibalba hoitideligholdt Sønnerne deres Fædres 
Minde ved Askedyngen. (^Yorder fra nu af tilbedte", sagde 
de. ^J skulle forst stige op paa den hvalte Himmel, I skulle 
ogsaa forst blive tilbedte af de civiliserede Folk. Og eders 
Navn skal ei forgaae. Saa være del! Vi have hevnet eders 
DOd og Undergang, de Lidelser og den Moie, man har ladet 
eder undergaae". Da stege hine op midt i Lyset, op til 
Himlen, den ene fik Solen, den anden Maanen, søm oplyse 
Himmelbvalvet og Jordens Overflade, og i Himlen bo de. 



Digitized by VjOOQIC 



▲MBBICAN8KB MYTHBR. 57 

Da reiste sig ogsaa de firebuDdrede Tnglinger, som Zipacna 
havde dræbl^; de havde yæret HunhuD-Abpu^s og Vukub-HuD- 
ahpo^s Ledsagere, og de bleye til Stjerner paa Himlen. 



((See, du", vedbliver den hellige Bog, (^begyndte man at 
Isnke paa Mennesket og soge efter, hvad Menneskets Rjod 
skulde beslaae af. Da talte han, som avler, han, som giver 
Tilværelse, Skaberen, Danneren ved Navn Tepen, Gucumatz: 
^^Alt er Morgenroden nær; Værket er fuldbragt. Alterets Op- 
retholder og Vedligeholder, Lysets Son, Civilisationens Son; 
nu er Mennesket hædret. Menneskeheden paa Jordens Over- 
flade". Man kom, man samlede sig i stor Mængde; de lagde 
deres Viisdomsraad sammen i Nattens Morke; de sogle da 
og , efter at have rystet deres Hoveder , raadsloge de 
og tænkte". 

Med disse Ord begynder Fortællingen om den sidste 
Menneskeskabning, der altsaa af Fortælleren knyttes umiddel- 
bart til de nys fortalte Kampe, af hvilke den med Jætterne, 
den sidste i Tiden, atter blev sat i Forbindelse med den store 
Oversvømmelse. Meningen med Guddommenes nys anførte 
Tale synes da at være den, at efter hine onde Væseners 
(Xibalbaernes og Jætternes) Tilintetgjorelse var et civiliseret 
Menneskeliv forst muligt, hvilket betegnes ved, at Morgen- 
roden og Lysets Opgang var nær. Menneskets Tilblivelse 
knyttes ogsaa til Agerdyrkningens Opstaaen. Det hedder 
nemlig videre, at i Paxil og Gayala (svarende til det mexi- 
kanske ^^Tonacatepetl" — vor Opholdelses Bjerg) kom et Ax 
frem af guul Mais og et Ax af hvid Mais. Fire Vilde, nemlig 
Ræven, Ghakalen, Poppegoien og Ravnen, viste Guderne, 
hvor den groede. Det var et deiligt Land, fuldt af alskens 

* Dette maa dog i alt Fald (»nkes efter Zipacnas og Cabrakans 
Drab ved Honabpu og Xbalanqué. Hvor Tnglingernea Drab ved Zi- 
paena fortælles, hedder det, at de bleve lil det StjeroebiUede , som 
Grækerne kaldte Pleiaderne. 



Digitized by VjOOQIC 



58 AMXAICANtSB MTTHIIU 

Frugter. Mao malede Maisen og Xmucané bryggede ni 
Drikke, som skulde give Menoeaket Livakraft Af Mais dan- 
nedes derpaa de fire forste Mænd: Balam-Quitié (den mildt 
smilende Tiger), Balam-Agab (Nattens Tiger), Mabucutah (et 
berømmeligt Navn) og Iqi-Balam (Maanens Tiger), ^^og disse 
ere Navnene paa vore forste Fødre''. Ingen Kvinde fodte 
dem, paa vidunderlig Maade bleve de til; ^^de talte og tænkte, 
de saae og borte, de gik, de kunde fole, fuldstcndige og 
skjonne Mennesker og hvis Aasyn vare Menneskeaasyn. 
Tanken var til i dem; og strai loftede deres Blik sig; deres 
Syn omfattede alt, de kjendte den hele Verden, og, naar de 
betragtede den, vendte deres Blik sig i et dieblik fra Himmel- 
hvælvingen til atter at beskue den vide Jord". Opbyggeren 
og Danncren spurgte dem, hvad de tænkte om deres Væsen 
og bod dem beskue Bjerge og Sletter. Derpaa saae de alt 
hvad der er under Himlen og de takkede Skaberen og Dan- 
neren for deres Tilværelse og Evner, fordi de kunde see og 
udmaale alt. Men (guddommene frygtede, de skulde blive 
altfor vise og selv hæve sig til guddommelig Magt og over- 
lagde om at gjore dem mindre mægtige ved at svække deres 
Syn. Og paa deres Ord — Hurakans, Lynstraalens, den 
rammende Tordenkiles, Tepeu's Gucumatz', hans, der avler, 
hans, der giver Tilværelse« Xpiyacoc's og Xmucané's, Op- 
byggerens, Dannerens — blev en Sky aandet henover Menne- 
skenes die, og det tilsloredes som et Speil, der dækkes af 
en Damp; deres Oiesteen blev formorket, saa at de kun 
kunde see, hvad der var nærved dem. Men, medens de 
slumrede, skabte Guderne dem skjonne Hustruer; de fire 
Mænd fandt dem, da de vaagnede og folte sig fulde af Fryd. 

Fra disse fire Par stamme alle Mennesker, alle Folke- 
stammer, smaa og store, ^^fra dem stamme vi, Quicbé- 
Folket''; Navnene opregnes dernæst paa en Mængde mellem- 
americanske Stammer, der alle endnu, da den hellige Bog 
blev skreven, erindrede deres Herkomst fra Oldefædrene, som 
forplantedes i Osten. ^^Men det er kun Hovedstammerne", 



Digitized by VjOOQIC 



AMSaiCAlfSlLB MYTHBB. 59 

h«dder det videre, ^^der ere nævnte; . . . der er endnu mange 
andre, udgaaede af hver enkelt Stad; deres Navne have vi 
ikke skrevet op, men blot, at de formeredes i de Egne, hvor 
Solen gaar op" . . . ^^Da brugte de endnu ikke Allere for 
Guderne; de vendte blot deres Aasyn mod Himlen, og de 
vidste ikke, hvorfor de vare komne saa langt bort Der 
levede Menneskene i Glæde, sorte og hvide Mennesker; 
fagert var disse Folks Aasyn og fagert deres Sprog, og de 
vare saare forstandige" . . . ^^Dengang havde alle kun eet 
Sprog; de tilbade hverken Steen eller Træ, men mindedes 
Skaberens og Dannerens Ord, Himmelens Hjertes og Jordens 
Hjertes" ... ^^Fulde af det hellige Ord, af Rjærllghed, af 
Lydighed og Frygt gjorde de deres Bonner, medens de, be- 
skuende Morgenstjernen, ventede paa Solens Opgang, og bade 
om Sonner og Dottre: hil dig, o Skaber, o Danner! Du, 
som seer og horer os! Forlad os ikke, svigt os ikke, o 
Gud, som er i Himlen og paa Jorden, o Himlens Hjerte, o 
Jordens Hjerte! Giv os Afkom og Efterkommere, saalænge 
Sol og Morgenrode skride; lad Markens Sæd gro med Lyset. 
Lad os altid vandre paa aabne Veie, ad Stier, frie for Bag/- 
hold; lad os leve i Ro og Fred med vor Næste, lad os til- 
bringe et lykkeligt Liv; giv os et Liv, en Tilværelse fri for 
al Brode, o Hurakan, o Lynstraale, o rammende Tordenkile, 
o Cbipi-Nanauac, Raxa-Nanauac, Voc, Hunahpu, Tepeu, 
Gucnmatz, Du, som avler og som giver Tilværelse, Xpiyacoc, 
Xmucané, Solens store Moder, Lysets store Oldemoder, lad 
vor Mark blive besaaet ug lad Lyset bryde frem!". 

Endnu havde man hverken Træ eller Steen (nemlig Bil- 
leder) blandt vore forste Modre og Fædre, men deres Hjerter 
bleve trætte af her at vente paa Solen; alle Stammer vare 
allerede meget talrige, saavelsom Yaqui-Folket, Offerpræsternes. 
((Lad os da drage bort, lad os soge efter, hvorledes vi skulle 
bevare vore Helligdomme; lad os stræbe at finde hvad vi 
skulle antænde foran dem. Thi saa mange vi ere, have vi 
ingen, som tager vare paa os". Saaledes talte Balam-Quitsé, 



Digitized by VjOOQIC 



60 AMBKICANSKB MTTHBB. 

Bålam-Agab, Mahacutab og Iqi-Balam. Een By borte deres 
Tale, og de droge bort. Aile fire droge bort tilligemed 
Tamub (eller Tanob, Taa eller Dao, see AT 1858-1860, 
S. 65) 'Og Ilocub, og kom til TulaD-Zuiva, de syv Grot- 
ter, de syv Fjeldklofter ; saa er Navnet paa det Sted, hvor 
de modtoge deres Guder. Den forste var TohiP, bvis Skrin 
blev baaret af Balam-Quitzé, Avilix, Balam-Agabs Gud, Haca- 
vitz, Mahucutabs, og Nicabtagah^, Iqi-Balams. Tohil var til- 
lige Gud for Tamub og Ilocab^ de tre Slægter, som tilbade 
ham, betragtes som de tre Quicbé-Slægter, der ikke mere 
skiltes. Men andre Stammer kom ogsaa til: Rabinalier, Cak- 
cbiqueler, Triquinahaer og Taqui- Folket s. Der var det, at 
Tungemaalene forvirredes; der bleve Sprogene forskjellige ; de 
forstode ei mer hverandre tilfulde, da de kom til Tulan, og 
de adskiltes, nogle droge mod Osten, mange herhid. De gik 
klædte i Dyreskind og vare fattige, men af en vidunderlig 
Natur. Da de kom til Tulan-Zuiva, siges det i gamle For- 
tællinger, havde de vandret lange Veie dertil. 

Da savnede alle Ilden undtagen Tohils Dyrkere. Hvor- 
dan den var skabt, vidste de ikke; Balam-Quitzé og Balam- 
Agab saac den paa een Gang blusse. De havde været nær- 

> Om dette Nayn bemærker Forf. i en Note (S. 214), at dei 
Cakehiquerske Haandskrifty der foruden Popol-Vub og den saakaldie 
Codei Chimal popoca er det vigtigste Kildeskrift, siger, at Quiche- 
Folket fik Navnet .^Tohohir', som betyder Gny, Vaabengny," af Verbet 
,,tohoh" 9: gjalde, fordi Quichéerne ved at hdre ligesom Gnyet af 
Vaaben i Himlen, sagde, at derfra kom deres Held. Imidlertid blev 
dog Toh eller Tohil fremstillet under Vandets Sindbillede ved Kalen- 
derens niende Dag, svarende til det meiikansiie Tegn .AtT, og ifølge 
samme Bog var Tohil det samme Væsen som Quetzalcobuatl, Nahua- 
Raeens Civilisator. 

> Avilii og Hacavitz have ingen sikker Betydning i Quiche- 
Sproget. Nicah-Tagah betyder Slettens eller Dalens Midtpunkt. 

3 Taqui er eostydigt med Ordet „oahuatr o: dannet, civiliseret; 
altsaa betegnes med deUe Navn overhovedet de samme Folkeslag, 
som ellers indbefattes nnder Benævnelsen Nahuaer eller Tolteker. 



Digitized by VjOOQIC 



AMIRICAN8KB BTTTHIR. 61 

?ed ilt do af Kulde og havde bedet til Tohil. Han bayde 
opmuntret dem og givet dem Ilden, som de varmede sig ved. 
En voldsom Pladskregn og Hagel slukkede den. Balam- 
Qiiitzé og Balam-Agab bade paany derom, og Tohil lod den 
paany blive til ved at siaae sig paa sin Fodsaal. Men de 
andre Stammer fros. De vare næsten vanmægtige af Kulde, 
skjalv og klapprede med Tænderne, havde valne Hænder og 
Fodder, saa at de ikke kunde holde fast paa noget ^ da de 
kom til Balam-Quitzé for at bede om Ild. Men de bleve 
ikke godt modtagne, og bleve saare nedslaaede. Da talte de 
fire Stammefædre ikke længer det samme Sprog og klagede 
indbyrdes derover. Men en Mand kom til dem, et Sendebud 
fra Xibalba og sagde til dem, at Tohil var deres Gud, den 
sande Stedfortræder for og Skygge af deres Skaber; de maalU' 
ikke give de andre Stammer af hans Ild, med mindre disse 
vilde offre til Tohil; de skulde sporge ham, hvad han kræ- 
vede af Stammerne. Tohil, Aviliz og Hacavitz glædede sig 
saare meget, og Sendebudet forsvandt for deres Oine. Men 
atter kom Stammerne i Smug til de fire ældste Stammefædre, 
skjælvende af Kulde: ^^ Ville I da ikke have Medynk med os? 
Vi bede jo kun om lidt af eders Ild. Have vi da ikke alle 
haft den samme Bolig, det samme Fædreland, da I bleve 
skabte og fik Skikkelse. Hav da Medynk med os I" — 
,^Hvad ville I da give os derfor?'' — Stammerne byde Penge, 
som bliver afslaaeL Man vil sporge Tohil, hvad de skulle 
give. Han kræver, at de skiflle forene sig med ham under 
deres Belte- og Armhule ^ og dyrke ham. De love det og 
faae Ilden og varme sig. Gakchiquelerne alene gik ikke ind 
derpaa og ^^bleve ikke overvundne". Alle de andre Stammer 
faldt i Snaren, da de lilstode ham hvad der var under deres 
Belte- og Armhule; thi det var Brystets Aabning, han havde 
sigtet til, da alle Stammer oiTrede for hans Aasyn, da man 
udrev dem Hjertet af Brystet og under deres Armhule. Men 

* d. V. 8. GØnre ham af deres Hjerteblod, oftre Mennesker til ham. 



Digitized by VjOOQIC 



62 AMBBICANSKB MTTifBR. 

det blev ikke udf5rt i Gjerningen endno, Tobil havde kun 
fremsat det som en Gaade. De pleiede ikke al spise meget, 
medens de vare i Tulan-Zoiva; de fastede stadig og skiftedes 
til at iagttage Morgenstjernen og vente paa Solens Opgang. 
Det var altsaa ikke her, de vandt deres Vælde og Overherre- 
domme; men alle Stammer bleve her bragte under Aaget, 
da man bod Tohil alle Menneskers Blod og Liv. De droge 
bort fra Tulan. ((Her er ei vor Bolig; lad os see, hvor vi 
skulle fæste den", sagde Tohil, og sukkende droge de bort: 
((Ak, vi ville ikke her faae Morgenroden at see i detOieblik, 
da Solen fodes, som oplyser Jordens Aasjn''. Men det var 
dog deres Haab at faae den at see, da de forlode dette Sled, 
som, (^efter hvad man siger nutildags", ligger langt borte. 

De kom til et hoil Bjerg, Chi-Pixab (Aabenbarelsens 
Bjerg} og raadsloge, Quichéerne og de andre Stammer og 
nævnte hverandre ved Navn. Men de lede af Sult, saa at 
de sugede paa deres Stokke. Hvordan de vare komne over 
Havet, er ikke klart; de kom fra denne Kant, som om der 
ikke havde været noget Hav; thi de gik paa Steen, der laae 
spredte, rullede paa Sandet De vare altsaa samlede paa 
Bjerget og havde Tohil, Avilix og Hacavitz med sig, og de 
fire Slammefædre med deres Hustruer iagltoge en stræng 
Faste, medens de sade i M5rket og Natten. 

De tre Guder bode deres Dyrkere at gjemme dem, hver 
for sig; thi Morgenroden nærmede sig. Avilix blev skjult i 
en Fjelddal; Stedet hedder siden den Tid Pavilix ^ ; Hacavitz 
blev stillet i en stor Pyramide, og Stedet hedder siden den 
Tid Hacavitz^, og der grundlagde de ogsaa en Stad. Tohil 
blev skjult i Skoven paa det Bjerg, som siden har baaret 

* Saaledes hedder endnu et Bjerg paa Veien fra Santa Cruz del 
Quiche til San Andres Zakabaha. 

* Denne Pyramide findes mellem Bjergene nord for Rabinal, 
omtrent tre Mile dst for Floden Lacandon. 



Digitized by VjOOQIC 



▲MBII0AN9KX MYTHBft. 69 

Na?Qet PatohU ^ . Derpaa. vare de fire Stammcfædre og alle 
Slammeroe forsamlede paa Bjerget Hacavitz, hvor de ventede 
paa Solens Opgang, sukkende og løngselfulde. Men deres 
Sind trdstede sig ved Balam-QuiCié , Balam-Agab, Mabucutah 
og Iqi-Balam; tbi deres Hjerter vare bverken trætte eller 
nedslagne. ^^See nn, hvorledes de bleve Herrer i Landet og 
Morgenroden naaede dem, vore Forfædre; na ville vi ogsaa 
fortælle Morgenens Opgang og Solens, Maanens og Stjernernes 
Komme". 

Stor var Stammefædrenes Pryd, da de saae Morgen- 
stjernen, medens den forst gik frem foran Solen. De aabnede 
en Pakke med Rogelse, som de havde taget med sig derfra, 
hvor Solen gaaer op. Alle tre^ ofifrede hver sit Slags kost- 
bare Rugelse, medens de dandsede hoitidelig mod Solop- 
gangen, dog med Taarer i Oinene, fordi de ikke saae den 
endno. ^^Derpaa begyndte Solen at skride. Dyrene, smaa 
og store ) frydede sig; de reiste sig over Vandlobene, fra 
Dalene, de stode paa Bjergtoppene, med Hovederne vendte 
mod den Kant, hvorfra Solen kom. Loven og Tigeren bro- 
lede. Men den forste Fugl, som sang, var Queletzu. San- 
delig, alle Dyr fyldtes af Fryd; Ornen og Glenten sloge med 
Vingerne, saavelsom alle Fugle, smaa og store". Da laa 
Offerhovdingerne paa deres Ansigter, alle Stammer glædede 
sig, saamange som endnu den Dag idag ere til; der var en 
utallig Mængde Folk forsamlet, og Morgenroden oplyste paa 
een Gang alle Folkeslag". Derpaa blev Jordens Aasyn tort 
ved Solens Magt; lig et Menneske viste Solen sig, og dens 
Nærværelse opvarmede og torrede Jordens Overflade. For 
Solen kom tilsyne, var Jordens Overflade dyndet og vaad, da 
Solen stod op lig et Menneske, men endnu svag og for- 
dunklet som i et Speil. Strax derefter bleve Tobil, Avilix 

* uBjerget Tohil" bæver sig over Qoiché-Sletten omtrent to Mile 
ost for den naværende Landsby Santa Cruz. 
' Her er Iqi-Balam udeladt. 



Digitized by VjOOQIC 



64 AMBBICAN8UB MTTHBK. 

Og HacaYitz til Steen , saavelsom Dyrenes Guder ; deres 
Arme klyngede sig til Træernes Grene, saasnart Sol, Maane 
og Stjerner viste sig , allevegne blev alt ti) Steen > . (^Maa- 
ske", tilfoier Texten, ^^vilde vi ikke være i Live nu paa 
Grund af Dyrenes Graadighed, Lovernes, Tigrenes, Slangernes, 
Qanliernes, maaske var nu vor Hæder ikke til, hvis de forste 
Dyr ei vare blevne forstenede af Solen. Da den viste sig, 
glædede sig Balam-Qaitzé, Balam-Agab, Mahucutah og' Iqi- 
Balam af Hjertens Grund". Dengang vare Folkene endnu 
ikke meget talrige. Men de formeredes paa Bjerget; det 
blev deres Stad, da Solen, Maanen og Stjernerne kom til- 
syne; det blev Dag og Jordens Aasyn og Alverden oplystes. 
Der begyndte ogsaa deres Sang: ^^Kamuai", som de kvade, 
^(til Minde om den bittre Adskillelse" fra deres Brodre i 
Tulan. (,Tohil er i Sandbed Navnet paa Taqui-Polkets Gud, 
han som kaldte sig Tolcuat-Quitzalcuat^, da vi skiltes ad 
histnede i Tulan Zuiva. Derfra ere vi udgangne tilhobe, det 
er vor Folkestammes Ophav, hvorfra vi ere komne", sagde 
de alle til hverandre. Og de kom deres Brodre ihu, hist 
langt bagved dem, af Taqoi-Folkel, hvilke Morgenroden be- 
straalede i de Egne, som nutildags kaldes Mexico; en Deel 
af Folket havde de ogsaa ladet tilbage i Osten: Tepeu, Oli* 
man ere Navnene paa de Steder, hvor de bleve tilbage. 
Stammen Tanub boede i Nærheden af Bjerget Hacavili i 

* Havde Forf., der er meget tilbtfielig til at tilskrive Nahua- 
Folkene, til hvilke Quichéerne hOrte, en scandlnaviak Hjemstavn, 
kjendt jde nordiske Sagn om Solens forstenende Magt over Trolde 
og Dverge, vilde han maaske ikke i Noten til dette Sted (S. 244) 
have spurgt; Daos queile contrée faut il done placer l^orlgine de ces 
élranges traditions? Men det er nalnrligvis meget tvivlsomt, om 
man t5r bygge nogen Slutning paa de mythiske Forestillingers Lighed. 

* En meget vigtig Forltlaring. Den viser Identiteten af den Ind- 
vandring, som her betegnes som Qoiché-Folkets, med Nahoa-Folkenes 
i det hele, idet hines farende Gad netop er den meilcanske Quet- 
zaicohuatl. Yolcuat betyder Klapperslangen; Quetzticobuatl er ens- 
tydigt med Gucumatz. 



Digitized by VjOOQIC 



AMBRICANSKB MYTHBR. 66 

Egnen Dan, hvor Morgenroden gik op over dem og deres 
Gud, som ogsaa var Tobil, der var fælles ((for de (re Af- 
delinger af Quiché-Folkef . Han ?ar ogsaa Rabinaliernes 
Gud, kun at Navnet lod lidt forskjelligt: Hiintob (en Regn); 
ogsaa var denne Stammes Sprog næsten Quichéisk. Derimod 
var Cakchiquelernes Sprog heelt forskjelligt, og deres Gud 
kaldles Tzatztba-Chimalcan. 

De fire Stammefædre sukkede over deres Guder. De 
gik til Tobil og Avilix, bvis Aasyn straalede mellem Klipperne 
og i Skoven. Ved et Vidunder lod Tobil sin Rost lyde, da 
Offerhovdingerne kom og offrede bam Rogelse og bade ham 
om hans Beskyttelse, som han lovede dem i sit og de andre 
(o Guders Navn. (J skulle overvinde alle Folkeslag, I skulle 
bringe deres Blod og Liv for vort Aasyn, og de skulle komme 
og dyrke os"; men de maatte ikke vise sig selv for Mæng- 
den. De paatoge sig da Skikkelse af Tnglinger^ og joge 
Fugle og Hjorte — da begyndte man forst at jage Dyr — 
som de offrede paa Tohils og Avilix's Blotsteen. Naar 
Guderne havde drukket af Blodet, talte Steenbillederne. Men- 
Offerhovdingerne kom ikke tilsyne, og man vidste ikke, hvor 
de selv eller deres Hustruer vare blevne af. 

Alt vare mange Stæder grundlagte og Stammerne sam- 
lede sig hver omkring sin Stad. Men ingen vidste, hvor 
Balam-Quitzé, Balam-Agab, Mahucutah og Iqi-Balam vare 
blevne af. Veifarende Folk borte kun fra Bjergene deres 
Rsab, der lode som Rovdyrs Hyl. Men de levede kun af 
Sommerfuglelarver og Bremser og havde kun Dyreblod at 
offre til deres Guder. De ridsede sig da i Armene, fangede 
Blodet op i Svampe og pressede det i Offerbollerne paa Blot- 
stenens Kant. Da bode Guderne dem folge de andre Stam- 
mers Spor, det vilde være deres Vel. De begyndte at rove 

1 Efter Forf.'s Forklaring en Antydning af, at de fire nidste 
Slammefadre vare dbde og en yngre Slægt havde arvet deres Navn 
og Myndighed. 
1861—1863 5 



Digitized by VjOOQIC 



66 AMBRICAN8KE IfYTHBll. 

Folk fra Summerne, som de overfaldt paa Veiene og skare 
Hovederne af. Man sagde da, at Tigeren havde ædt dem. 
((Er det denne Tobil og Avilix, som bryde ind iblandt os^', 
sagde man, og gav sig lil at soge Offerhovdingernes Spor; 
men de vare ikke til at skjelne fra Tigres Fodtrin, og be- 
standig bragte de deres Guder Mennesker fra Stammerne 
til Offer. 

Men Tobil, Avilix og Hacavilz viste sig i Skikkelse af 
Ynglioger ved en Flod, hvor de badede sig; men de for- 
svandt, saasnart nogen fik 6ie paa dem. Rygtet udbredte 
sig da blandt Stammerne, at Balam-Quitzé , Balam-Agab, 
Mahucutab og Iqi-Balam vare nærværende, og Stammerne 
holdt Raad om, hvorledes de skulde faae dem dræbte. ^^Kunne 
vi ikke standse dette Folkeran og er Tobil, Avilix og Haca- 
vitz saa mægtige, saa være denne Tobil vor God, og gid vi 
kuride faae fat paa ham. Ere vi ikke tilsammen et talrigt 
Folk, og disse Mennesker af Gavek's^ Hous ere kun en 
Haandfuld, saa mange de ere''. De beslutte at lade to af 
deres skjonneste Jomfruer gaae ned til Floden, som for al 
tvætte Toi og, naar de mærkede, at Ynglingerne vare i Nær- 
beden, klæde sig nogne af; naar de da havde lokket Yng- 
lingerne til Omgang, skulde de begjere et Tegn af dem her- 
paa, og man vilde ved delle see at faae Magi over de Qendt- 
lige Guder. De to Jomfruer gjorde, som det blev dem paa- 
lagt. Tohil, Avilix og Hacavilz kom ogsaa i deres Ynglinge- 
skikkelse og gave sig i Samtale med de unge Piger ^ som 
robede, al de vare sendte af Stammernes Høvdinger for at 
faae et Tegn af Tobil og de andre Guder paa, at de havde 
seet deres Aasyn. Guderne lode sig da ikke lokke af de 

* Navnet paa den quichéiske Kongeslægt. Her bliver del ganske 
tydeligi, at Tohils Dyrkere maae beiragles som en enkelt Roverstamme, 
der eflerhaanden under Kamp med de omboende Stammer bliver 
Herrer over Landet — smign. Roms Opstaaen — og hvis Oprindelse 
ved et stort Spring er knyttet til Menneskeslægtens Tilblivelse og 
Nahua- Racens Indvandring i America. Herom mere siden. 



Digitized by VjOOQIC 



AMBRICAN8KB MYTHBR. 



67 



uDge Skjonbeder, men lovede dem Gaver. De vendte hjem 
og befalede Balam-Quitzé, Balam*Agab, Mahuculah og Iqi- 
Baiam at male Ire Kapper med Billeder, der symbolsk an- 
tydede deres Væsen , saml give dem til de unge Piger. 
Balam-Qoitzé malede en Tiger, Balam-Agab en 6rn og 
Mahucatah paa sin Kappe en Sværm Hvepser og Bier. Jom- 
fraerne fik disse tre Gaver og bragte dem hjem. Stamme- 
hovdingerne glædede sig og en af dem toge Kapperne paa. 
Hverken Tigeren eller Ornen gjorde ham noget; men, da han 
havde indhyllet sig i Kappen med Bierne, begyndte de alle 
at slikke ham. Det kom da for Dagen, at de unge Pigers 
Sendelse var mislykket, idet Tohil havde modstaaet Fristelsen, 
og man overlagde om et andet Raad til at faae Bugt med de 
farlige Naboer. 

De besluttede at forene sig og saa mandstærke som 
muligt angribe Bjerget, hvor disses Borg laa. Balam-Quitzé 
og hans Brodre havde kun faa Folk; men Adgangen til 
Borgen var meget vanskelig og Tohil vaagede over dem. 
Alle Stammernes Krigere samledes med deres Buer og Skjolde, 
kostelig smykkede. Men, da de nærmede sig Borgen og 
gjorde Holdt om Natten, faldt de alle i Sovn, og^ medens de 
sov, bleve deres Oienbryn og Skæg afragede og alt Guldet 
paa deres Skjolde og Koller borttaget tilligemed deres Kroner. 
Da de vaagnede, folte de sig dybt beskæmmede, men be- 
sluttede dog at drage videre. Men Balam-Quitze, Balam- 
Agab, Mahucutab og Iqi-Balam havde befæstet deres Borg 
med Palissader og dannet Menneskebilleder af Træ, som de 
smykkede med Guld og Solv og rustede med Buer og Skjolde, 
samt opstillede paa Fæstningsværkerne. Derpaa raadspurgte 
de Tohil, der gav dem godt Haab. De samlede derpaa en 
Mængde Humlebier og Hvepser, hvilke de indesluttede i fire 
store Kaiebasser og stillede rundt omkring Byen. Stammerne 
ankom i store Flokke og glædede sig, da de saae, at Borgen 
havde saa faa Forsvarere; thi skjont Træbillederne ganske 
saae ud som Mennesker, tyktes Antallet dog ringe. Tre 

6* 



Digitized by VjOOQIC 



68 AMBB1CANSKB MYTHBR. 

Gange otte Tusinde vare Angriberne, som omringede Byen, 
udstødende deres Rrigsraab, holdende sig for Munden og 
pibende i Fingrene. De stormede op imod Indgangen Ul 
Byen. Da bleve Laagene tagne af Ralebasserne« og Humler 
og Hvepser kastede sig over Fjenderne. Mange bleve stukne 
ihjel. Alle Qygtede i Forfærdelse og kastede deres Vaaben. 
De styrtede ned af Bjerget, og Forsvarerne brdde frem og 
dræbte dem med Oxer og Roller; selv deres Hustruer hjalp 
med at dræbe de overvældede Fjender, der ei engang tænkte 
paa at værge sig. Saaledes bleve Stammerne slagne paa 
Bjerget Hacavitz. De ydmygede sig for Seirherrerne og bleve 
alle skatskyldige. Men Balam-Quitzé og hans Brodres Slægt 
formerede sig saare paa Bjerget 

De mærkede da, at deres Endeligt nærmede sig og 
sammei\kaldte deres Sonner og Dottre. To Sonner havde 
Balam-Quitzé, Qocaib og Qocavib, Stammefædre til Huset 
Gavek. Fra Balam-Agabs to Sonner Qoacul og Qoacutek 
stammer Nihaib - Slægten. Mahucutah havde kun en Son 
Qoahau, Slamfader til Slægten Ahau- Quiche ^, men Iqi-Balam 
ingen. De vare alle fire samlede med deres Afkom og de 
sang Afskedssangen: Qamacu. ^^O mine Born", sagde de; 
^fVi vende nu tilbage; herlige ere vore Ord, herlige de For- 
maninger, vi efterlade eder. I ere ogsaa komne fra vort 
fjerne Fædreland, I, vore Kvinder", sagde de til deres Ægte- 
fæller og toge Afsked fra hver især. ^^Vi vende tilbage til 
vort Folk. Hjortenes Ronge er alt ude, han udstrækker sig 
paa Himlen 2. Vi skulle nu vende tilbage; vor Gjerning er 
gjort og vore Dages Tal fyldt. Rom os da i Hu, udslet os 
ei af eders Minde og glem os ikke I I skulle fremdeles skue 
eders Huse og Bjerge. Formerer eder, saa være det! 



^ Disse vare de tre Hdvdiogeætter biandl Qoicheeroe; 
ypperst var Caveks Æt. 

* HeDtydning til en ikke aodenstedsfra bekjendt mythisk Fore- 
stilling, som bringer Forf. til at tænke paa de nordamericanske 
JagerfolkesJags Paradis. 



Digitized by VjOOQIC 



AMSRICAN8RB MYTHBR. 69 

Vandrer fremdeles eders Vei og gjenseer de Steder, hvorfra 
Yi ere komne"! Balam-Quitié efterlod ogsaa Symbolet paa 
sit Væsen , den saakaldte tilhyllede Majestæt ^ , til Erindring 
om sig, og derpaa forsvandt de alle fra Bjerget Hacavitz. 
De bleve ikke begravne af deres Mager , men vare med eet 
usynlige. ^^Saadan forsvandt Balam - Quitzé , Balam-Agab, 
Mahncntab og Iqi-Balam, hine forste Mennesker, som kom 
fra den anden Side af Havet, hvor Solen slaaer op. Det var 
længe siden de vare komne hertil, da de dode og de vare alt 
meget gamle, hine Mænd som man kaldte Offerhovdinger". 



Fra dette Punkt ophorer Fortællingen i Popol - Vuh 
ganske at være mythisk, med mindre man hertil vil regne, at 
Fædrene til de nysnævnte tre Hovdingeælter, nemlig Qocaib, 
Qoacutek og Qoahaa ((drage over Havet" til ((Osterlændin- 
gernes Konge" og af ham modtage Kongemagtens Insignier, 
hvormed de vende tilbage til deres Hjemstavn, en Fortælling, 
der, som Forf. oplyser ved Hjelp af andre Kilder , kun kan 
sigte til, at Quicheernes Hovdinger hos en ældre, ostlig for 
dem — i Honduras — herskende Konge, erhvervede Vær- 
digheder, der ifolge de underkastede Folks religiose Begreber 
gjorde dem til retmæssige Konger over dem. Resten af 
Bogen gaaer ud paa at fremstille Quiche- Rigets Voxen og 
Befæstelse gjennem fortsalte Erobringer og Seire over de 
overvundne Stammers gjentagne Opstandsforsog, hvormed folger, 
at Herskerslægterne efterhaanden skifte Sæde og Hovedstad, 
nemlig fra Hacavitz til Chi-Quitz, til Izmahi, til Gumarcoah 
eller Utiatlan, af hvilken Stad endnu store Ruiner ere til, og 
hvor Kongerne boede paa Erobringens Tid, da Quiché-Riget 
naaede over det meste af de nuværende Central-Americanske 
Lande. Til Slutningen meddeles en Fortegnelse over Hov- 

' Det hellige Tæppe, som aldrig opralledes, et Symbol paa 
Gaddommens usynlige Nærværelse. See AT 1868-1860 S. 65. 



Digitized by VjOOQIC 



70 AMBRICANSKB MYTHBR. 

dingcrDe af de (re Ætter, der ender for hver af dem med 
spanske Navne, altsaa gaae noget ind i Erobringens Tid, da 
de gamle Kongers Efterkommere som christnede Vasaller af 
den castilianske Krone endnu bevarede en Skygge af deres 
fordums Vælde. 

Vi skulle imidlertid ikke gaae nttrmere ind paa Indholdet 
af denne sidste Deel af Popol-Vuh's Fortællinger, hvor in- 
teressante de end kunne være i og for sig; de angaae dog 
kun et enkelt Folks mindre betydningsfulde Historie og Smaa- 
stammers indbyrdes Rampe i en forholdsviis seen Tid. Der- 
imod kunne vi ikke undlade at kaste et Blik tilbage paa den 
Række Myther, hvoraf Indholdet ovenfor er meddeell, hvilke 
synes meer eller mindre at være de mellemamericanske Folks 
Fælleseie og som ifolge Forf.'s Forklaring skjule viglige Op- 
lysninger, ei blot med Hensyn til disse Folks Oldhislorie, 
men ogsaa med Hensyn til deres Oprindelse. 

Naar man betragter den hellige Bogs Fortællinger fra 
Begyndelsen til den sidste Menneskeskabelse i deres Heelhed, 
synes de meget godt at kunne forklares som et poetisk Ud- 
tryk for reent religiose Ideer. Til Grund for Mythen om de 
forskjellige Menneskeskabelser, der motiveres ved Guddom- 
mens Trang til at blive erkjendt og tilbedet, behover ikke at 
ligge andet end Folelsea af, al Menneskets væsentlige Kjende- 
mærke er hverken Talen, hvoraf alt de forsle Leermennesker 
ere i Besiddelse, eller Tanken og Evnen til at belvinge og 
benytte Naturgjenstandene , som udmærker Træmenneskerne, 
men Gudsbevidstheden , Aanden , hvis Syn omfatter bele 
Verden og som fatter det Guddommelige. Hunahpu'ernes 
Kampe med Jætterne og Xibalbaerne bchove ei at være 
andet end Billeder for den Tanke , al Naturens odelæggeade 
Magter, de raae og overvældende Naturkræfter og de lumske 
Sygdomme samt Doden forst maatte beseires af de gode 
Guder, for Jorden kunde blive beboelig, og saaledes synes 
Fortælleren virkelig selv at have forstaaet dem, naar han 
bl. a. udtrykkelig siger om Jætterne, at paa deres Tid vare 



Digitized by VjOOQIC 



AMBR1CAN8KB MYTHBR. 71 

▼or forste Fader og Moder endnu ikke fodle; men Jætternes 
Drab falder jo senere end Kampene med Xibalba, altsaa gaae 
ogsaa disse forud for den sidste Menneskeskabelse. Forsaa- 
▼idt Gadeynglingernes Forhold til Xibalba betegnes som en 
Opstand mod tyranniske Fjender, der ikke unde dem den 
adelige Herlighed , paa hvilken Boldspillet er Symbol — og 
Boldspillet var virkelig i den historiske Tid en adelig Leg 
med et religiost Præg, Boldhuset et TempeM — , forsaavidt 
lo Generationer af Gndeatten maae til for at beseire hine 
Morkels Væsener, forsaavidt Xibalbaerne skildres som et 
Folk med Koriger og Hovdinger, ja selv naar man etsteds 
seer et Sted (Nimxob-Garcah) , der ligger i en vis Egn i 
Landet, nævnes som Gudekæmpernes Foreningsplads — be- 
hover man i alt saadant kun at see« den Gudevæseners og 
Dæmoners Menneskeliggjorelse og den Drift lil al localisere 
Glidesagn saavelsom Heltesagn, der er eiendommellg for alle 
Folkeslags Mythologie. 

Imidlertid kunne dog ogsaa disse Myther forstaaes paa 
en anden Maade, eller — rettere sagt — der kan ved 
Siden af den antydede almindelige religiøse Betydning, som 
de umiskjendelig have haft for Fortælleren, ligge en anden, 
en historisk Betydning. De kunne indeholde meer eller mindre 
af Digtningen tilhyllede Minder om de paagjeldende Stammers 
Vandringer og Rampe i en Oldtid, hvorom man ikke har 
nogen virkelig historisk Efterretning, og saaledes forstaaer 
Brasseur de Bourbourg dem, idet han hertil er bleven vei- 
Icdet af andre americanske Skrifter , der ligeledes indeholde 
Oklsagn, historiske Beretninger og chronologiske Angivelser. 

Ifolge de ældre spanske Forfatteres Beretninger slemmede 
alle mexicanske Kronikeskrivere overeens i, at Beboerne af de 
Lande, som Gortez erobrede, vare komne fra Qerne Lande i 



^ Forf. ciierer i saa Henseende i Indledningen, S. CXXXIV, 
Doi. 4, eo Beskrivelse i Torquemadas Monarq. Ind., lib. IV, cap. 
12. SplHei hed i Nahaatl-Sproget tlachtU, Boldhuset llacho. 



Digitized by VjOOQIC 



72 AMBBICAN8KB MYTHBR. 

forskjellige Afdelinger. Den Tdrste Befolkning kaldtes Ghi- 
chimeker, der levede af Jagten og ?are vilde. Derpaa kom 
Golhuaerne, som lærte Ghichimekerne at dyrke Jorden, at 
koge Rjod og leve et civiliseret Liv. findelig længe efler 
vare Nahua-Folkene komne, som havde forandret Landets 
Religion og indfort Dyrkelsen af Gudebilleder. Deres Stam- 
fader havde hedt Iztac-Mixcohuall (den hvide Taageslange), 
der med en forste Hustru havde avlet Stammefædrene til de 
forskjellige mexicanske Folkestammer og med en anden een 
Son, nemlig Qubtzalcohuatl. 

Denne Fortælling finder Forf. stadfæstet eller omskreven 
i den bellige Bogs Myther om de tre Menneskeskabelser^ der 
alter have en mærkelig Lighed i Hovedsagen med RigsmåPs 
Fortælling om de forskjellige Glasser, der stamme fra Rig: 
Trællene, Bonderne og Jarlerne, uden at man naturligviis 
herpaa i og for sig tor stotte nogen Formodning om en 
virkelig Forbindelse mellem Oldnordens og Mellem- Americas 
Folk. Det er den sidste af de indvandrede Racer, som har 
hall den Religion, hvis Guder nævnes i den hellige Bogs 
Fortælling om Verdens og Menneskernes Skabelse, hvorved 
det især maa bemærkes, at Gucumatz (Fjærslangen) , hvilket 
Navn er enstydigt med QuetzalcohuatI, som efter Mexicanernes 
Fortællinger var Indvandrernes Anforer og Landenes Givili- 
sator, i saa Henseende den samme som Landuddeleren 
Votaui — at denne Gucumatz ifolge den bellige Bog er Guds 
fornemste Tjener ved Verdensskabelsen , samt at atter Tohil, 
under hvis Anfdrsel den tredie Menneskeslægt vandrer ind i 
Landet, udtrykkelig siges at være den samme som (^Quitzal- 
cuat". Man^maa da, efter Forf.'s Opfattelse, sætte den tredie 
Menneskeskabelse umiddelbart i Forbindelse med den anden 
og med den store Vandflod, som odelægger den. Ifolge 
andre Fortællinger vare Nahuaerne allerede dengang ankomne 
under tyve Høvdinger, af hvilke kun syv overlevede Vand- 
floden, idet de reddede sig i syv Fjeldhuler. Siden udbredte 
de sig igjen under Kampe med Resterne af de Indfodte, 



Digitized by VjOOQIC 



AMERICANSKB MTTHBR. 73 

hvilke Kampe mylhisk skildres i Hunabpuernes Slrid med 
JæUerne og med Xibalbaeroe. Et Fingerpeg i saa Hen- 
seeode er den stadig tilbageyendende Benævneise Hunahpu, 
der ogsaa bruges om selve den skabende Guddom eller 
Engel, naar ban kaldes Hunahpu-Utiu. Ifolge andre For- 
tællinger var nemlig det frugtbare Maisland Pan Gaxil eller 
Tonacatepetl , som det bedder bos Mexicanerne, besat af en 
Stamme, bvis Hovding kaldes Utiu (Ghacalen), og denne Utiu 
blev dræbt af QuetzalcohuatI : altsaa er Hunahpu-Utiu atter 
kun et andet Navn paa denne Hovedperson i alle Mytherne, 
og de yngre Heroer, som alle kaldes Hunahpuer, ere at 
betragte som mytbiske Mangfoldiggjdrelser af ham. 

Rampen med Yukub-Gakix og hans Sonner er altsaa 
el Minde om Nabuaernes Kampe med de vilde Stammer, der 
boede i Nærheden af det frugtbare Land, hvilket de vilde 
tage i Besiddelse, Kampe hvorom en ode Dal i Nærheden af 
det stille Hav i det Guatemalanske ved Navn ^^Omucb- 
Qaholab", o: de 400 Tnglinger, og i nogle Miles Afstand en 
Slette bedækket med Gravhdie, kaldet ((Omuch Gakha", a: de 
400 Pyramider , ere stedlige Erindringer. Hunabpuernes 
Kampe med Xibalba afspeilcr Nahuaernes Opstand mod et 
. ældre civiliseret Kongedomme, der efter Forf.'s Mening har 
ligget i Lavlandet ved Floden Lacandon, medens Nabuaerne 
havde sat sig fast i de tilgrændsende Bjerge, hvor Garchah 
endnu ligger^. Derfor lyder Larmen af deres Boldspil, 
hvortil det udtrykkelig siges at de ere forsamlede i stort 
Antal — altsaa ere Hunahpuerne Høvdinger over et Folk — 
over Xibalbaernes Hoveder. Derfor stige de nedad, da de 
stævnes for Xibalbas Herrer, og over Floder, som Forf. vil 
finde i de hede Lavlande omkring Hondurasbugten. Proverne, 
som de maae gjennemgaae i Xibalba, ere Erindringer om re- 

* Las Gasas beretter i sin Hist. apolog. de las Indias occiden- 
\å\t», t. III., cap. 125, at netop i denne Egn fandtes en Nedgang til 
Underverdenen eller Helvede. 



Digitized by VjOOQIC 



74 AMBRICAMSKB MYTHBR. 

ligidse Mysterier, der opriDdelig have vcret eiendommelige 
for den ældre Folkestamme, meo som spores i Mexicaoernes 
Gudsdyrkelse. At HiinhuD-Ahpu og Vukub-Hunahpu over- 
Tindes, vil sige, at det forste Opstandsforsog mislykkes. Men 
den indvandrede Folkestamme indgaaer Forbindelse med den 
ældre Stammes Dottre, og heraf udspringer en ny Race, der 
forst kommer til at staae fjendtlig ligeoverfor Nahuaerne af 
reent Blod, hvilke ere personiflcerede i de dræbte Hunabpuers 
ældre Sonner: Kunstnerne Hun-Bats og Hun-Cbouen; at de 
forvandles til Aber, betyder, at de fordrives til de nærliggende 
Skovegne mod Nordvest i Staten Oaxaca, hvilke Lande siges 
at være blevne civiliserede af Hun-Batz og Hun-Chouen. 
Forst, da disse ere overvundne, vender den nye Blandings- 
race sig paany imod det indfodte Kongedømme i Xibalba. 
Naar under denne Kamp Xbalanqué sammenkalder Dyrene, 
betyder dette, at han har vundet de omboende vilde Folke- 
stammer og faaer Hjelp af dem. Efter et Nederlag fornyes 
Kampen, hvilket er antydet ved Hunahpu's og Xbalanqué's 
Opbrændeise og Gjenfodelse, og tilsidst ender den med det 
gamle Riges Fald. Her skinner Erindringen om noget Hi« 
storisk kjendelig igjennem det Mythiske, forsaavidt de Over- 
vundne dommes til et vist Livsarbeide og en vis Levemaade, 
at Vasallerne ei længer skulle tilhore dem, hvilket alt kun 
passer, hvor der er Talen om et overvundet Herskerfolk, 
samt især naar det hedder, at da f5rst begyndte man at til- 
bede dem; thi i gamle Dage gjaldt de ikke for Guder, men 
Synet af dem indgjod Rædsel, fordi de vare onde og Irolose: 
heri ligger ganske tydelig, at Xibalba er Navnet paa et 
virkeligt Rige, et virkeligt Folk, der har gjort saa haard 
Modstand mod den seirende Stamme, at det er kommet i 
Vanry hos denne og med Tiden er blevet symboliseret op til 
guddommelige, menneskefjendllige Væsener, med Navne og 
AUributer, der lagde det meget nær for de Ghristne, der forst 
borte Fortællingen derom, at forvexie Xibalba med Helvede. 
Ifolge Sagn, opbevarede af Las Gasas, blev Xbalanqué ikke 



Digitized by VjOOQIC 



AHBRICAWSKR MTTHBH. 76 

modlagen ved sin Hjemkomst fra Xibalba med de Hæders- 
beviisninger, som han krcTede, hvorfor han skulde været 
dragen bort lil et fjernere liggende Land; heri seer Forf* en 
Virkning af den rene Nahuastammes Fjendskab mod Blan- 
dingsracen. Han skulde have valgt Byen Gopan i Landet 
Payaqui i Riget Ghichimula til Hovedstad, om hvilken Stad 
det andensteds fortælles , at den var grundlagt omtrent 15 
Aarhundreder inden Spaniernes Ankomst af en vild Kriger 
Balaro, der var kommen fra Egnene ved Peten-ltsa i Nær- 
heden af Lacandon. 1 Gopan var Xbalanqués Tempel, hvor 
en Mængde Stammer ofiTrede til ham, og hans Aller blev ikke 
omstyrtet, for det var blevet vædet méd flere fangne Spa- 
nieres Blod. 

Den tredie Menneskeslægt er Stammefædrene til den 
indyandrede Stamme, til Nahuaerne. Hvad der fortælles om 
dens tidligste Tilstand, dens sabæiske Gudsdyrkelse og dens 
Ophold i de fjerne Lande mod Ost, maa efter det Pore- 
gaaende have Hensyn til en Periode, der gaaer forud for 
Indvandringen, altsaa ogsaa fomd for de Kampe, der afspeile 
sig i Mytherne om Vukub-Gakix og Xibalba. Men den qui- 
chéiske Forfatter af den hellige Bog har stræbt at knytte sine 
Landsmænds Historie umiddelbart lil Sagnene om alle Nahua- 
Folkeslagenes fælles Ophav, og derfor ere disse sammen- 
blandede med Erindringerne om Quiche-Folkets Optræden og 
stillede efter de nysnævnte Mylher. Med Quichéernes Op- 
træden ere atter sammenblandede Sagn, der vedkomme de 
Stammer, over hvilke Quichéerne i den historiske Tid havde 
gjort sig lil Herrer, nemlig Stammerne Tamub og Ilocab og 
de tretten Tecpan Stammer, der omtales andensCeds og hvor- 
med menes Pokomamerne, der beboede Landene ned mod 
det stille Hav, Quiche-Kongernes Vasaller. Disse Stammer 
vare, efler Forf.'s Mening, blandt de ældste Nahua-Folk. 
Quichéerne^ vare en Roverhorde, som forst viser sig mod 

I „Quiche** kommer af Ordene ^qnV' o: mange og „che" Træ, 
eller af quiche , qoichelab oi Skov, altsaa Skovfolk, Skovrtfvere. 



Digitized by VjOOQIC 



76 A1IBRICAN8KB MTTRBR. 

Enden af det treU<;nde Aarhundrede og fra Egnene i det ovre 
Verapaz under stadige Kampe med de omboende Folk efter- 
haanden udbredte sit Herredomme over de nuværende Guate* 
malanske Republiker. 

At der ved de fire forste Mennesker sigtes til de op- 
rindelig« Nabuaer, fremgaaer deraf, at Tohil^ under hvis 
Ledning de vandre ud fra Tulan-Zuiva, er den samroe som 
Quetzalcohnatl. Men hvad er Tulan og hvor ligger det? Der 
finder ifolge vor Forf. ogsaa her en Sammenblanding Sted af 
Minder fra vidt adskilte Tidsrum, idet flere forskjeliige Steder 
i Tidernes Lob have faaet Navnet Tulan. Forsaavidt der tales 
om et Tulan , hvorfra de ældste Mennesker kom ^^over 
Havet", sigtes til hiint fjerne Hjem imod Osten, hvilket Forf. 
sælter i den gamle Verden. Han har i saa Henseende 
sammenstillet alt hvad der hos den græsk-romerske Oldtids 
ForC og i nordiske Beretninger findes om et fjernt, stort 
Land imod Vest, med alt hvad der haves af americanske 
Sagn om Indvandringen fra Osten og fundet mærkelige Over- 
eensstemmelser. Vi skulle ikke gaae ind paa Enkelthederne af 
denne Fremstilling, der maa læses i sin Sammenhæng, naar 
man skal faae et Begreb om hvad Grund de herpaa støttede 
Slutninger have. Men mærkeligt er det f. Ex., at allerede 
den hellige Bog i Begyndelsen taler om hiin tabte Popol-Vuh, 
hvoraf det saaes, ^^at man var kommen fira hiinsides Havet, 
Fortællingen om vorTilværelse i Skyggelaudet", til hvilket Udtryk 
svarer Benævnelsen ^^Skyggefjorden" , som netop bruges i 
Orvarodds Saga om Havet ved Helluland ^ (Baffins Land). Naar 
paa et gammelt islandsk Verdenskort (Rafn, Ant Russes II tab. 



1 FomaldarSOgarNordrlanda, II 248, 250 Jfr 318: ^Sfdan sigia 
t>eir partil er )>eir kvotnu inn i Grænlandshaf^ snf^a t& sudr ok 
vestr fyri landit ... sigIa |)eir n6 |)artil peir koma til Hellalands ok 
stgia Ina å (jørdinn Skugga** (citeret af Rafte, ADtiqoitates Ameri- 
canae p. 290, not. b. 



Digitized by VjOOQIC 



AMERlbANSKE MYTHER. 77 

iiij jfr AT 1858-1860 S. 158) et Land nordvest for Island 
et Sted er benæTOt ^^Tile", stemmer hermed, saavelsom med 
den bellige Bogs Fortælling om de fire Stammefædre og 
deres Ophold i de kolde £gne, hvor alle vare nærved al 
omkomme af Kulde, i en mærkelig Grad folgende Beretning i 
et af de americanske Hovedkildeskrifter , det cakchikélske 
Haandskrifl, naar det hedder: ^^Fire Mennesker (eller Slægter) 
kom fra Tulan, fra den Kant, hvor Solen gaaer op; det er 
eet Tulan. Der er et andet i Xibalba og atter et andet, 
hvor Solen gaaer ned, og det er derhen, hvor vi kom (nemlig 
Gakcbikélerne ; de boede omkring den nuværende Stad Gua- 
temala}; og paa den Kant, hvor Solen gaaer ned, er endnu et 
andet Tulan, hvor Guden er (Tollan i Anahuac, Toltekernes 
Hovedstad, 14 Mile nord for Mexico, nu en lille By Tula). 
Der er altsaa fire Tulan'er; og det er der, hvor Solen gaaer 
ned, at vi kom til Tulan, og hiinsides Havet er biint Tulan, 
og det er der, vi ere blevne uudfangne og avlede af vore 
Modre og Fædre". Blandt Sagn fra den græsk -romerske 
Oldtid, der modes med americanske Erindringer, er især en 
Beretning i Plutarchs Dialog: ,^De facie in orbe lunæ'* mærke- 
lig om Reiser til et stort Fastland vest for Britannia, hvortil 
man kom over forskjellige Oer og Lande, en Beretning, som 
Fortælleren angiver at have haft fra en Garlhaginienser, der 
havde gjort Reisen didhen, naar man nemlig sammenholder 
den med hvad der hos Ordofiez, Historia del cielo etc, for- 
tælles om Volans Reiser til fjerne Lande, hvor han saae 
Guds Stad. Ligeledes samstemmer Plutarchs Fortælling om 
en af de mellemliggende Oer , hvor Saturn laa dysset i 
Slummer, med en Fortælling i Godex Ghimalpopoca om, 
hvorledes QuetzalcohuatI var stegen ned i Mictlan, Mexica- 
nernes Underverden, og forunderligt nok gjenfinder man dette 
Navn i Plinius' Meddelelse (Hist nat. lib. IV., cap. 15) om, 
at der ifolge Timæos skulde ligge eo O ,,Mictim** sex Dages 
Reise fra Britannia. 



Digitized by VjOOQIC 



78 AMBRICANSKB MYTHBR. 

Medens disse og ligoende Sago i all Fald tyde paa, at 
man i ældre Tider bar faret frem og tilbage mellem den 
gamle og nye Terden over den nordlige Deel af Atlanterhavet, 
kan man vanskelig værge sig mod Formodningen om, at 
Nabua-Folkene, bvis Sagn sladig pege paa en Indvandring 
ostfra over Havet, ere komne fra eller over de scandinaviske 
Lande. Olaf Rudbeck vilde sagtens uden videre bave gjort 
Zuiva til Svea. Men netop denne geniale Lærdes berygtede 
Dromme maae skræmme fra alle forhastede Slutninger. Be- 
mærkes maa det endnu, at Navnet Odin klinger igjen ei blot 
i Landuddeleren Votan, men ogsaa Otomiernes fiponym Oton 
eller Odon, ligesom Torascaerne foruden denne Heros tilbade 
en anden Gud ved Navn Toras (Forf. skriver Tor-as, hvorved 
Ligheden med {)érr ass bliver endnu mere ioinefaldende). 

Vi vende tilbage til den hellige Bogs Tulan. Forsaavidt 
det hedder, at de fire Stammefædre tilligemed Stammerne 
Tamub og liocab udvandrede herfra, hvad dunkelt antydes at 
være Folgen af Fjendskab med en nomadisk Nabostammc, 
mener Forf., at der ved Tulan sigtes til Tulan i Xibalba, 
Nahua- Folkenes forste Foreningspunkt og Hovedstad efter 
Xibalba -Rigets Omstyrtelse. I Beretningen om den tvungne 
Udvandring seer han Folgen af, at de overvundne Indfudle 
snart reiste Hovederne, medens Nahua -Folket splittedes i 
forskjellige indbyrdes fjendtlige Grene, hvis Kampe foraar- 
sagede store Udvandringer og Omvandringer, deels mod 
Vest og Nord til Gammel-Galifornien , hvor et stort lol- 
tekisk Rige bestod med - Hovedstaden Teo-Colhuan , ind i 
Missisippi-Landet og i Florida og tilbage til Anabuac, der 
blev Midtpunktet for Toltekernes storste Rige, deels mod Syd 
over Isthmen, — Vandringer, hvorved Nahuaerne eller Tolte- 
kernes Givilisation spredtes til alle Ranter af det americanske 
Fastland og overalt efterlod sig Spor. Den hellige Bog har 
imidlertid kun Central-Americas Folk og navnlig Quicheerne 
for die. Derfor omtales kun disse Folkeslag som udvan- 
drende fra Tulan til Pan Paxil, derfor knyttes Fortællingen 



Digitized by VjOOQIC 



AMBRICAN8KK MYTHSR. 79 

om MenDeskeofTringers Indforelse og om Soleos Opgang, 
hvorved sigtes til Indforelsen af en Kalender, begge Dele 
Hovedkjendemærke for alle Nabua-Folkenes Civilisation, alene 
til hine Folkeslags Navne. Derfor udstrækkes de fire Slamme- 
fædres Levetid gjennem alle de dunkle Aarhundreder, indtil 
Quichéerne selv optræde, og de siges forst at have forladt 
Jorden , da de tre Quiche - Hovdingeætter vare opslaaede, 
hvorved maa bemærkes, at den fjerde af Guderne bliver 
beelt borte og den fjerde af Stammefædrene (Iqi - Balam) 
ingen Afkom efterlader sig, et tydeligt Kjendemærke paa 
at de langt ældre Sagn om fire Indvandringsanforere, af 
hvem Nahuaernes Gudsdyrkelse sagdes at være indfort, her 
ere sammensmeltede med Slæglsagn, der vedkomme de tre 
quichéiske Hovdingeætter alene. 

Jo længere man kommer frem, desto renere bliver 
Portællingens reent historiske Præg. For fuldkommen historisk 
anseer Forf. Beretningen om, at Quichéernes forste Hovdinger 
sogle el Slags Inveslitur hos Ostens Konge. Herved, mener 
han , sigtes (il et ældre Nahua - Rige ved Atlanterhavets 
Bredder , samt anfiirer en udførligere Fortælling om den 
samme Begivenhed efter et Adkomsldocument fra Erobringens 
Tid: c^Titulo de los Seilores de Totonipacan" , ifolge hvilket 
de to Brodre Qocaib og Qocavib ikke fulgtes ad, men den 
ene drog til Honduras, hvor den sidste af Herskerne i det 
Anabuac'ske Tollan Acxill havde oprettet et Rige, den anden 
til Mexico, hvor Efterkommere af Acxill endnu menes at 
herske, for at Investituren kunde erholdes af et af de ældre 
toltekiske Kongehuse, hvis den skulde blive negtet af det 
andel. Forf. forfolger nu Quiche-Rigets Udvidelser og Son- 
dringer, samt de forskjellige Hiivdingers indbyrdes Kampe 
indtil Erobringens Tid, Enkeltheder som Pladsen forbyder 
os at gaae ind paa. Da Spanierne kom, vare de overvundne 
Stammer, navnlig Pokomamerne og Gakchikelerne i Opstand 
mod Quichéerne, hvis tre Kongeslægter vare indbyrdes splid- 
agtige. Erobringen gjorde snart Ende paa disse Kampe og 



Digitized by VjOOQIC 



80 AMBRfCANSKB MTTHBR. 

paa Folkenes Frihed , medens Missionairerne af al Magt 
stræbte at udslette deres Gude- og Heltesagn. Men ligesom 
den hellige Bog opbe?arer en Deel af deres Erindringer, saa- 
ledes findes endnu i mange af Indianernes folkelige Skikke 
Spor af Fortidens religiose Tro. 



ET AMERICANSK DRAMA. 

Grammatica de la lbngca QuicHé. Grammaire de 
la langue Quichée Espagnole-Francaise, mise en paralléle 
avec ses deux dialecles, cakchiquel et tzutohil. Avec un voca- 
bulaire, comprenanl les sources principales du Quiche com- 
parées aux langues Germaniques, et suivi d'un essai sur la 
poésie, la musique, la danse et Part dramalique chei les 
Mexicains et les Gualémalléques avant la conquéle; servant 
d*introduclion au Rabinal Achi, drame indigéne avec sa rou- 
sique originale, texle quiche et Iraduction en francais en regard, 
recueilli par l'abbé Brasseur de Bourbourg. Paris 1862. 



I det i vor foregaaende Artikel omtalte andet Bind af 
Brasseur de Bourbourg's ...Collection de documents dans les 
langues indigénes pour servir å Tétude de l'histoirc et de la 
pbilologie de PAmérique ancienne" har Forf., foruden en spansk- 
fransk Bearbeidelse af Quiche-Sprogets Grammatik samt en qui- 
cbéisk-spansk-fransk Ordbog, hvilke Arbeider vi her blot skulle 
nævne til Anviisning for dem blandt vore Læsere, der maatte 
ville sysselsætte sig særligen med de oldamericanske Sprog, 
tillige meddeelt i original Text med fransk Oversættelse en 
Fortidslevning, som det kan have almindeligere Interesse at 
faae et Begreb om, nemlig et Drama i Quiche-Sproget, til 
hvis Opforelse han selv bar været Vidne. 

Af Indledningen, som indeholder Efterretninger om de 
mexicanske og guatemalanske Folkeslags Dands og Skuespil- 



Digitized by VjOOQIC 



ET AMERICAN8K DRAMA. 8l 

kanst, samt om Maadeo, hvorpaa Forf. er kommen i Be- 
siddelse af det af ham udgivne Drama og om dets Opforelse, 
uddrage vi et Par Bemærkninger, der ere fornodne.lil selve 
Skuespillets Forslaaelse; vi skulle derefter udlogsviis angive 
dets Indhold. 

De meilemamericanske Nationer havde en betydelig lyrisk 
Poesie. Derhos udgjorde Musik og Dands en væsentlig Deel 
af Gudsdyrkelsen, hvilkel alter forudsætter Brugen af forskjel- 
lige Instrumenter, af hvilke nogle endnu ere almindelige hos 
de lodfodte i disse Lande, navnlig en Guitar af en særegen 
Form, dernæst Marimbaen, der beslaaer af en Række Træ- 
stykker eller Metalplader, fastgjorte paa aflange Ralebasser, 
hvorpaa der spilles med to Pinde med Gummielasticums- 
Kugler paa Enden, samt endelig især den saakaldte Tun, en 
udhulet Træbul med to Lydhuller paalangs, hvorpaa der lige- 
ledes spilles med Pinde med Gummielastikums-Kugler paa 
Enden; den giver en stærk, gungrende Lyd, og er del for- 
nemste Fnstrumenl ved deres sceniske Dandse. Disse vare 
paa Erobringens Tid af mangfoldig Art, deels forbundne med 
Dialoger, deels blot pantomimiske, allsaa Balletter. Man havde 
ogsaa Theatre, i Almindelighed en aaben Terrasse ved den 
ene Side af Byens Torv eller i Gaarden i el Palads eller 
Tempel, hoi nok til at Skuespillerne kunde sees og hores fra 
hele Pladsen. 

En spansk Forfatter fra det sextende Aarhuudrede be- 
bkrfver et Skuespil, der gaves i Cholula til Ære for Quelzal- 
cohuatl, paa folgende Maade: ^J denne Guds Tempelgaard var 
der et lidet Theater, 30 Fod i Fiirkant, opbyggel og hvidtet 
med stor Omhu; det blev holdt meget reenligl og, naar der 
spilledes, prydede de del med gronne Grene, med Buer af 
Fjer og Blombterkrandse, samt anbragte midt i alt deUe 
Fugle, Kaniner og en Mængde besynderlige Gjenstande. 
Mængtlen slimlede sammen her om Eftermiddagen. Skue- 
spillerne oplraadle forst efterlignende i burleske Scener de 
DOve, Syge, Blinde og Halte, som sogte til Templet for al 
1861-1863 6 



Digitized by VjOOQIC 



82 KT AMBRICAHSK DRAMA. 

anraabe Guderne om Helbredelse. De Dove svarede, naar 
de bleve spurgte, med Grimacer de Syge med at hoste, 
de andre hver efter sin Skrobelighed paa en lattervækkende 
Maade. Efter disse Buffo-Scener traadte andre Skuespillere i 
de forstes Sted. De optraadte forklædte i alle Slags Dyre- 
skikkelser, der vare fuldstændig efterlignede; nogle som Biller, 
Tudser, Fiirben, andre som Pattedyr eller Amphibier, for- 
klarende sig, i afvexlende Dialoger, over de Dyrs Natur, som 
de foreslillede. Enhver spillede sin Rolle med megen Aand; 
ogsaa vare Bifaldsraabene hyppige. Derpaa fremtraadte Tempel- 
skolens Elever med Sommerfugle- eller forskjellige Slags 
Fuglevinger paa Skuldrene; de klavrede op i Træerne, der 
vare anbragte i denne Hensigt, og Præsterne skjode paa dem 
med Jordkugler fra deres Pusterør, og tilraabte dem alle 
Slags Spottegloser. Forestillingen sluttede med en almindelig 
Dands, der opfortes af alle de Skuespillere, der havde viist 
sig paa Scenen. Saadant fandt Sted ved enhver Hoitid". 

Med Rette minder Forf. her om det hellenske Dramas 
Barndom. Ogsaa her begyndte Skuespillet med Dandse, hvori 
Dyr eller Dyreguddomme forestilledes (de ikariske Bukke- 
dandse) eller Hverdagsfigurer fremstilledes carrikerede (den 
doriske Comedie). Endnu mere paafaldende bliver Ligheden 
derved, at Americanerne brugte og bruge Masker — de ere 
meget godt gjorte, af Træ og smukt malede — , samt ved 
Dandsens Eiendommelighed som Ghordands. En Hovedperson 
ved de americanske Skuespil er Orcheslrels Formand, der i 
det Tukatanske kaldes ^^Hovding af Maatten" (Holpop), fordi 
han havde samme Ret som Fyrsterne: at sidde paa et Tæppe. 
Han er nu, som fordum, Skuespillernes og Dandsernes In- 
structeur, Bevareren af alle Theatret vedkommende Sædvaner, 
har Forret til at opfore Skuespil, giver Tegnet, naar Musiken 
og Sangen skal falde ind, og opbevarer Dragter og In- 
strumenter. 

Paa Grund af Dandsenes og Skuespillenes Sammenhæng 
med den hedenske Gudsdyrkelse bleve disse Forlystelser 



Digitized by VjOOQIC 



BT AMERICANSK DRAMA. 83 

s(«rkt forfulgte af de spanske Geistlige, som imidlertid ikke 
have opnaaet mere end at gjdre de Indfodte mistænksomme 
mod Europæere, saa at de nodig lade saadanne blive Vidne 
til de Skuespil, som de endnu opfore paa de catbolske Hoi- 
tider, ligesom fordum paa de hedenske. Har etsteds en 
Præst været stræng, saa at Skikken er forsvunden i hans 
Tid, og efterfblges han af en mere lemfældig Mand, dukker 
den gamle Skik op, og, saa lidet flude de Indfodte selv noget 
Profant i den, at de Spillende i deres Dragter og Masker 
indfinde sig i Kirken for at hore Messen og ved deres Ind- 
trædelse og Udtrædelse af Templet udfore nogle Dandse- 
bevægelser til Ære for vedkommende Helgen, hvis Fest det 
er, noget som Geistlige, der vare for fornuftige til heri at 
see noget Ondt, undskyldte med, at man paa denne Maade 
nodte Djævelen selv til at hylde Gud, idet man vendte hans 
afgudiske Paafiiud til Ære og Fordeel for hans Kirke og 
Helgener. 

Imidlertid kostede det dog ikke Forf. saa ringe Umage 
at faae Indbyggerne i Byen Rabinal, til hvis Sogneherre han 
var bleven beskikket af Erkebispen i Guatemala, til at opfore 
el Skuespil for ham, om hvis Tilværelse han havde faaet 
Kundskab gjenoem to unge Mennesker, hvilke han opdrog til 
den geistlige Stand. Den ene af dem havde en Onkel i Byen 
ved Navn Bartolo Ziz, der kunde Stykket udenad, eftersom 
han ved tidligere Opforeiser havde været en af Hovedskue- 
spillerne. Af denne Mand fik Forf. det i al Hemmelighed i 
et i Aaret 1850 forfattet Haandskrift, og, da han, paa Gom* 
■luneoverhovedernes gjentagne Undskyldnioger : at Stykket var 
gaaet i Glemme, og at man alt tidligere havde haft Grunde 
til at ophore med denne ^^baile" (saaledes kaldes med en 
Fællesbeoævnelse alle Skoespil, Balletter og Dandse), over- 
raskede dem med at citere Steder af det og vise dem Heftet, 
erkjendte de, at han vidste bedre Besked om deres Historie 
end de selv, og tiibode at opfore ^^Rabinal-Achl", naar han 
onsbede det Han selv paatog sig at udrede Omkostningerne, 

6» 



Digitized by VjOOQIC 



84 BT AMBRICAN8K DRAMA. 

Og til Opforeisen fastsatte han — man var da i September 
eller October — den næste Festdag i Anledning af SL Pauli 
Omvendelse (den 25de Januar), hvilken Dag tillige var Ste- 
dets Skytshelgens, SL Sebastians. 

Om Eftermiddagen den 19de Januar 1856 blev For* 
tælleren anmodet om at begive sig til Kirken, hvor alle de 
Spillende vare samlede i deres Dragter med prægtige Fjær- 
krooer og Masker. Ved hans Indtrædelse lode Tunen og 
Trompeten, Krigsraabet oploftedes og Skuespillerne udforte 
en hoitidelig Dands. Efter at have advaret dem for de Er- 
indringer om Afgudsdyrkelsen, der fandtes i det Drama, de 
vilde opfore, og mindet dem om^ at alt, ogsaa deres For- 
noielser, skulde tjene til Guds Ære, besprængte han dem 
med Vievand og gjorde Korsets Tegn over dem, hvorpaa de 
alle forlode Kirken. 

Endelig paa den fastsatte Dag reistes efter Messen under 
Galleriet omkring Presbyteriets Gaard en Tilskuerplads, i hvis 
Midte en Lænestol blev stillet for Præsten, medens den for- 
resten snart fyldles med Tilskuere. Gaarden selv var Scene, 
hvor de Spillende vare forsamlede. Personerne i Stykket, 
hvis Handlings Tid Forf. sætter til omtrent Midten af det 
13de A århundrede, da Quichéerne under deres Fyrster af 
Huset Cavek endnu kæmpede med de senere underkastede 
Stammer, deriblandt Rabinalierne, ere Hobtoh, Rabinaliernes 
Ilovding, Konge af Zamanib ; Galel-Achi'en eller Thron- 
folgeren, hans Son, der altid kaldes Rabinal-Achi a: Rabinals 
Kriger; Quiche- Achi, Prinds af Huset Cavek; to Slaver; 
Hobtohs Dronning; ^^den kostelige Smaragd", Fyrstinde af 
Carchag; tolv ædelbaarne Krigere, kaldte Ornene, tolv andre, 
der kaldes Tigrene og Slaver. Skuespillet begyndte med et 
Slags langsom Randdands, hvori Rabinal-Achi og hans Tnd- 
lingsslave Ixok-Mun samt Krigerne deeltage, alt til Tunens 
dumpe, tungsindige Lyd. Pludselig styrter Quiché-Acfai ind 
og her begynder Handlingen, hvis furste Scene maa lænkes 
at foregaae udenfor Borgen Gakyug, Rabinal-Achi's Sæde. 



Digitized by VjOOQIC 



ET AMBRICANSK DRAMA. 85 

Ved Quichée-Achis Indtrædelse tiltager Runddandsen i Hef- 
tighed; de Talende vedblive i Begyndelsen at dandse, og 
mellem de enkelte Scener samt ved Slutningen dandse de 
alle rundt 

FORSTE SCENE. 

Quiche - Achi (svinger truende sin Fangeslynge mod 
Rabinal- Achi's Hoved, medens ban vedbliver at dandse): 
Rom hid, nedrige Fyrste, forhadte Fyrstel Er du maaskee den 
forste, hvis Spire og Stamme jeg ei skulde kunne overskære^ 
Fyrste af Ghacacbib og Zaraanib, Gafik af Rabinal? .... 
Dette er mit Ord for Himlens Aasyn, for Jordens Aasyn. 
Thi vil jeg ei skifte mange Ord med dig. Himlen og Jorden 
vere med dig, o Galel-Achi^ Rabinal- Achi! 

Rabinal-Achi (svinger imod ham sin Lobeknude, lige- 
ledes dandsende): Ei, ei! Stolte Kriger, Gavek Quiché's 
Høvding. Er det saalnnde din Tale lyder for Himlens 
Aasyn, for Jordens Aasyn: ^^Rom hid, nedrige Fyrste, for- 
hadte Fyrste! Er du den forste, hvis Spire og Stamme jeg 
ikke skulde kunne overskære. Fyrste af Ghacacbib og Za- 
manib, Gailk af Rabinal?" Er det saalunde, dit Ord taler? 
Men saa vist som Himlen hist er til, saa vist som Jorden er 
til, kommer du til' at overgive di{^ til min Pileod, til mit 
Skjolds Son, til min Tolteker-Rolle, til min Taqui^-Oxe, til 
mine Armringe af Been, til mine Armringe af Malm, til min 
hvide Maling^, til min Zaimet (en Trylleurt}, til min Styrke, 
til min Tapperhed. Men, enten det er saa eller ei, jeg har 
overvundet dig med mit hvide Reb , med min straalende 
Slynge. Saaledes lyder mit Ord for Himlens Aasyn, for 
Jordens Aasyn. Gid Himlen og Jorden være med dig, gjeve 
Rriger, min hærtagne Fange! (Ved disse Ord kaster Rabinal- 
Achi sin Lobeknode over sin Modstanders Hoved og trækker 

* Om disae Navne see den foregaaende Anmeldelse, S. 60 not 3. 
' Vare hvide Tauoveringer el Hadersmærke? Noget saadani maa 
man her formodentlig icnke paa. 



Digitized by VjOOQIC 



86 KT AMBRICAN8K DRAMA. 

ham hen til sig. Dandseo og Musikeo hore op, de to 
Fjender see en Stund tause paa biaanden). 

Rabinal-Achi (vedbliver): Ei, ei, stolte Kriger, min bær- 
tagne Fange! Takket være Himlens Herre, Jordens Herre. 
Sandelig, Himlen har overgivet dig til mig, bar givet dig i 
min Vold ved at drive dig mod min Pileod, mit Skjolds 
Sdn, min Tolteker-Rolle , min Taqui-Oie, mine Armringe af 
Been, mine Armringe af Malm, min hvide Maling, min Zaimet. 
Siig dog, om du kan, hvor ere dine Bjerge, hvor ere dine 
Dale? Hvor bar du seel Lyset? paa Bjergets Skraaning eller 
i Dalens Bund? Er du ei Skyernes Son, er du ikke Taa- 
gernes Barn? fir du ei kommen hid flygtende for Spydet, for 
Krigen? Saa siger mit Ord for Himlens Aasyn, for Jordens 
Aasyn. VI ville da ikke skifte mange Ord med dig. Himlen 
og Jorden være med dig, min hærtagne Fangel" 

Læseren tænker nok: Dette tegner noget langtrukkent, 
og det er det ogsaa. Vi have kun anfort disse tre forste 
Repliker for at give et Begreb om Dictionens Særegenheder, 
blandt hvilke den mest ioinefaldende er, at den foregaaende 
Repliks væsentlige Indhold i Regelen gjentages, eller, naar 
den er længere, dog sammenfattes i den næste. Europæere 
(især Franskmænd) maae finde disse Gjenlagelser utaalelig 
trættende; men tilsvarende Phænomener findes i alle Nationers 
folkelige Poesie: man tænke f. Ex. paa de staaende Vers og 
ordret gjentagne Taler hos Homer, eller paa vore Kæmpe- 
visers Eiendommellghed hyppig at gjenlage Slutningen af den 
foregaaende Strophe i Begyndelsen af den folgende. Folk, 
der ikke ere forvænte med Underholdning, ere ikke saa 
bange for at bore det samme to Gange, naar det efter deres 
Maade al fole paa, er skikket til at frembringe et poetisk 
Indtryk, og man kan ikke tvivle om, at disse lappre Krigeres 
pathetiske Repliker klinge boist poetiske i de indfodle Ameri- 
caneres Oren. 

Af den folgende Ordvezel mellem Rabinal - Achi og 
Quiche -Achi erfarer man, hvo Quiche -Achi er, samt at 



Digitized by VjOOQIC 



ET AMBRICANSK DKAMA. 87 

Fjeodskabei mellem Qoichéerne og Rabinalierne kommer af, 
at deres Ronger gjensidig have beskyldt hin anden for at 
▼ære Aarsag lit, at de to mod begge fjendtlige Stammer 
Uxab og Pokomamerne ere undslupne af en farefuld Situation. 
Kongen af Chacarhib og Zamanib bar sendt en Herold med 
Udfordring til Ba1am*Abau Balam-Quiché, Quichéernes Over- 
drot: (^Lad os være enige! Lad mig see bans Tapperhed og 
Djærvbed, hans^ der hersker over Quichéernes Bjerge og 
Date. Han komme og tage sin Deel af mine fagre Hoie, 
mine rige Dale", og Balam-Abao bar hidkaldt Quiché-Achi, 
sin ypperste Kriger: ((Hor, hor, min Tapperhed, min Djærv- 
hed. Skynd dig at lade Krigsraabet lyde; thi jeg har her- 
berget under mit Tag en Herold, sendt mellem Himlen og 
Jorden. Tag i Hænde din Rrafl og Tapperhed, din Bues 
Son, dit Skjolds Barn; kom tilbage til Bjergets Skraaning, til 
Dalens Indgang". Quicbé-Achi var dengang langt borte, han 
var da ifærd ^^med at fastsætte Landets Grændse imod Solens 
Nedgang, der hvor Natten udbreder sig, hvor den haardeste 
Knlde knuger, hvor Vandet er frossent". Han vendte da til- 
bage, udstodende sit Rrigsraab fra Sted til Sted, indtil han 
kom til Xolchacah, hvor han fik at bore, at man blandt 
dmene og Tigrene var ifærd med at slaae den blodige Tun, 
Krigens Tromme. Han havde da nærmet sig til Cakyug, ban 
havde ligget i Bagbold udenfor Borgen og efterlignet Gha- 
calernes Hyl, den vilde Rats Aljauen, Lovens Brol, Tigerens 
Brol, og derved lokket den adelige Ungdom udenfor Voldene 
for at soge den gule Honning, den friske^ Honning, som 
sattes paa Kong Hobtohs Bord. Fjenden bavde overrasket 
dem og bortf&rt dem som Fanger ad Quichéernes Bjerge til. 
Rabinal-Achi var dengang langt borte. Han borte hvad der 
▼ar skeet og ilede at opsoge Quiche -Acbi. Han naaede 
Fjenderne ved Panacbachet og nodte dem til at give Slip paa 
den fagre Ungdom, hvilken han forte tilbage til dens Hjem- 
stavn. Quicbé-Achi havde en anden Gang overrasket og 
fanget Hobtoh selv ved den Rilde , som kaldes (^Tohils 



Digitized by VjOOQIC 



88 ST AMBRICAN8K DBAMA. 

Bad^' ^ Aleo RabioaUAchi, der ogsaa da var borte paa 
Rrigslog, kom lil, over Dale og Fjelde, overalt spejdende 
eAer Fjenden. Hoit stod han tilsidst paa et Fjeld og loAede 
sil Blik mod Himmel og Jord; umaadelig var Synskredsen, 
hvor Skyerne trak, Synskredsen, hvor Taagerne trak foran 
Borgens hoie Mure. Han sendte Qaiché-Achi sit Rrigsraab 
og bod ham slippe hans fangne Fader. To Gange krævede 
han det, men Quiche- Achi lod sig ikke rOre. Da steg 
Rabinal-Acbi ned fra Bjerget og plantede paany sin Fane i 
den forladte Borg, hvor kun Cicadens og Faarekyllingens 
Piben afbrode Tausheden indenfor de hoie Mure i de ode 
Haller. Sorgfuld ilede han atter ud over Bjerge og Dale, 
'indtil han havde naaet Quichéernes Fjeldland, de Steder hvor 
hans Fader og Konge sad indespærret i det stærke Fange- 
taarn — ^^Muur foran, Muur bagved, indvendig Steen og 
Kalk". Han stormede Borgen og befriede, samt hjemforte 
den fangne Konge. Men imidlertid bar Quiche- Arhl odelagt 
to eller tre Byer, saasom Balamvacs Byer og flere, der 
nævnes af RabinaUAchi , hvorpaa han slutter: ^^Naar vil dit 
Hjertes Hu til denne Tapperhed og Forvovenhed faae Ende? 
Men nu skal du bode derfor mellem Himlen og Jorden. Jeg 
vil forkynde din Nærværelse hist i den store Borg, for min 
Konges, for min Herres Aasyn. Thi har du nu sagt del 
sidste Farvel til dine Bjerge, dine Dale; her skal man over- 
skære din Spire, din Stamme, her mellem Himmel og Jord. 
Saa skal det i Sandhed være. Vi have allsaa kun faa Ord 
endnu at gjentage med dig. Himlen og Jorden være med 
dig, Cavek af Quichéernes Folk^'. Quiché-Achi svarer med 
at vedgaae, at det er ham, som har voldt Rabinalierne al 
hiin Skade og slutter: ^^Men er det ikke muligt, at vi kunne 
komme overeens som gode Brodre, at jeg gjor dig rig, al 
jeg pryder dig med mit Guld og mit Solv, med min Bues 

> See den foregaaeode Anmeldelse S. 66. 



Digitized by VjOOQIC 



BT AMBVICAKSK DRAMA. GV 

Sonner, mit Skjolds Styrke, min Tolteker-K5tle , min Taqai- 
dxe og alt hvad jeg eier ligetil mine Sandaler; at det alt 
kan tjene dine Born, dine Sonner til Nytte, her mellem 
Himlen og Jorden, som et Sikkerhedspant paa at du vil lade 
mig vende tilbage til mine Bjerge og Dale. Saaledes taler 
mit Ord mellem Himlen og Jorden. Himlen og Jorden være 
med dig, tappre Kriger, Galel-Achi Rabinal-Achi". Rabinal- 
Acbi svarer, efter at have gjentaget den andens Ord: ^^Men 
hvad skal jeg da sige for min Ronges, min Herres Aasyn? 
At der havde været en modig Kriger, at der havde været en 
Helt, med hvem vi havde stridt bag det store Slots boie 
Mure i tretten Gange tyve Dage, trelten Gange tyve Nætter, 
hvori vor Sovn var uden Hvile; at jeg ogsaa havde prydet 
mig med hans Guld, hans Solv, hans Tolteker-Kolle , hans 
Taqui-die, med alt hvad han eier lige til hans Sandaler? 
Og jeg skulde sige for min Konges, min Herres Aasyn, al 
jeg saaledes havde ladet ham vende tilbage til sine Bjerge, 
sine Dale? Hvad, skolde jeg sige sligt for min Ronges, min 
Herres Aasyn? Jeg er jo bleven overvældet med Rigdomme 
af min Konge og Herre; jeg har Guld, jeg har Solv, jeg har 
min Bues Sonner og mit Skjolds Styrke, min Tolteker-Kolle 
og Taqui-Oie; jeg er bleven overvældet med Godt af min 
Konge og Herre, hist inde i hans store Fæstning, hans store 
Palads. Saa vil jeg da forkynde, at du er her, hist indenfor 
hans store Borgs Mure, for Rougens, min Herres Aasyn. 
Hvis Kongen, min Herre, byder mig at give dig tilbage til 
dine Bjerge og Dale, ja, byder han saaledes, sandelig da vil 
jeg lade dig drage bort Men hvis Kongen, min Herre, 
siger: ^Por ham frem for mil Ansigt, for mine Oine, at jeg 
maa see hans Aasyn, hvorvidt det er en modig Mands, en 
Rrigers Aasyn' — hvis min Konge og Herre taler saaledes, 
saa vil jeg fore dig frem for ham". Quiché-Achi samtykker, 
og Rabinal-Acbi forlader ham, efter at have bundet ham. 



Digitized by VjOOQIC 



90 BT AMBRICAKSK DRAMA. 

ANDEN SCENE 

tttnkes at foregaae inde i Borgen. Kong Hobtoh sidder i en 
lav Lænestol, bedækket med et Tæppe efter gammel Skik, 
med DrooniDgen, hans Hustru, ved Siden, omgiven af Slaver 
og Slavinder, Tjenere og Krigere, Orne og Tigre. 

Rabinal-Achi (træder frem for Kongen og hilser ham): 
Hil dig, Konge! Hil dig, Dronning! Jeg takker ham, der 
boer i Himlen, jeg. takker Jorden, at I her udbreder Maje- 
stætens Skygge under Solskjermen af gronne Fjær, indenfor 
del store Paladses store Mure. Ligesom jeg er her, jeg 
eders Tapperhed, eders Mod, og jeg er kommen for eders 
Mund og eders Aasyn, her inde i Paladsets store Haller, 
saalunde og hiin Helt^ med hvem vi have stridt i tretten 
Gange tyve Dage og tretten Gange tyve Nætter, bagved Bor- 
gens hoie Volde, da vor Sovn var hvileids, — ham bar 
Himlen givet mig, Jorden fort ham mig i Vold, idet den har 
kastet ham mod min Bues Son, mod mit Skjolds Styrke. 
Jeg har taget og bundet ham, jeg har taget og hildet ham i 
min hvide Slynge, min hvide Rem, med min Tolteker-Kolle, 
min Taqui-6xe, med mine Armringe af udskaaret Been, 
mine Haandjern og Trylleurler. Desligeste har jeg ogsaa 
tilbundet Munden paa denne Tappre, denne Kriger, uden at 
han knurrede; strax har han nævnt mig Navnet paa sine 
Bjerge og sine Dale^ for min Mund, mit Aasyn, mig den 
tappre. Helten! Det er hiin Gjeve, hiin Kriger, som eflér- 
gjorde Ghacalens klagende Skrig, som efterlignede den vilde 
Rats Mjauen, som efterlignede Lovens Brol, bag Borgens 
store Volde, for at udæske og udspeide de skjonne, lyse 
Tnglinger. Det er hiin Gjeve, hiin Helt, som har omkommet 
ni eller ti af disse ædle Tnglinger. Det er ogsaa hiin Gjeve, 
ved hvem Eders Majestæt blev bortfort hist ved Tohils Bad. 
Det er denne vældige Kriger, som har odelagt to eller tre 

Byer ved Balamvac Men see, na kommer han til at 

bode for sine Misgjerninger her mellem Himlen og Jorden. 



Digitized by VjOOQIC 



BT AMBRICANflK DRAMA. 91 

Lad OS da her oversVære haDB Spire, hans Stamme, her 
mellem Himlen og Jorden, min Herre, Kong Hobtoh! 

Kongen takker Himlen og Jorden for det skete og 
byder strax at fore Fangen for hans Aasyn, for at han kan 
^(See paa hans Aasyn, i hvad Grad ban er en modig Hånd, 
en Helt". Spottende tilfiiier Kongen, at her i den store 
Borg bor man hædre ham; ^^Ihi her ere tolv Brodre, bans 
Frænder, Skattenes Bevogtere: maaskee er han kommen for 
at oge« deres Tal; her ere tolv vældige Orne og Tigre: maa- 
skee vil han gjore deres Tal fuldt; her ere Throner af Guld 
og Solv: maaskee er han kommen for at sidde paa dem; 
her ere tolv Slags farlig Drik, sod, frisk, berusende, som 
man nyder, for man gaaer tilsengs, Kongemundgodt: maaskee 
er han kommen for at smage derpaa; her ere vidunderlig 
fine Klædninger, indvævede med Guld, af blændende Glands, 
Dronningens Arbeide: maaskee er han kommen for at faae 
dem til Gave; her er indesluttet de kostelige Fjærs Moder, 
som er kommen fra Tzam - Gam - Garcbag : maaskee er ban 
kommen for forst at see hendes Aasyn, for at dandse med 
hende; maaskee er han kommen for at blive vor Svigersdn 
eller Svoger? Lad os da see, om ban er lydig, om han er 
ydmyg, om han boier sig, om ban sænker sit Hoved, idel 
han træder ind". 

Rabinal-Achi overleverer som et Tdmyghedstegn sine 
Vaaben til Kongen, der giver bam dem tilbage med smig- 
rende og berommende Tiltale, hvorpaa biin gaaer ud for at 
bente Fangen, idet Kongen endnu advarer ham for at falde i 
noget Baghold. 

TREDIE SCENE. 

Man er atter udenfor Slottet, hvor Quicbé-Achi staaer 
bunden. RabinaUAchi forkynder bam, at han maa folge med 
til Kong Hoblob, hvis lange Tale han gjentager, samt op- 
fordrer ham til at træde stille, uden Larm og ydmyg frem 
for Herskeren, hvortil Quiché-Achi svarer: ^^Hvad, vilde jeg 



Digitized by VjOOQIC 



92 BT AMBRICAKSK DRAMA. 

da være eo lapper Mand, en Helt, h?is jeg ydmygeJe mig, 
hvis jeg boiede mit Hoved. See her, hvordan jeg vil ydmyge 
mig, see min Bue, mit Skjold, min Tultek er- Rolle, min Taqui- 
Oxe. Dermed vil jeg ydmyge mig, dermed vil jeg underkaste 
mig, naar jeg træder ind ad den befæstede Port til det store 
Palads. Give Himlen mig at nedslaae din Herres , din 
Faders Storhed og Majestæt I Give Himlen mig at ramme med 
min Næve hans Læber og hans Mund, hist inde i hans store 
Fæstning, hans store Palads, og du skat faae de forste Virk- 
ninger at fole, tappre Kriger, Galel-Achi Rabinal-Achi''. 
Ved disse Ord nærmer han sig truende Rabinal-Achi; men 
Ixok-Mun ^ træder imellem, og den fangne maa folge Seir- 
herren. 

FJERDE SCENE. 

For anden Gang befinder man sig i Paladset. Quiché- 
Achi træder frem for Kong Hobtohs Throne : ^^Hil dig, 
Kriger! Det er mig, som nys er kommen til Indgangen til 
din store Fæstning, dit store Palads, hvor du dækker alt 
med din Skygge, din Majestæt. Det er mig, hvem mit Ry 
har meldt for din Mund, dit Aasyn. Jeg er en tapper 
Mand, jeg er en Kriger; thi han som er din Tapperhed og 
din Styrke har" — og her anfores nu atter Rabinal-Achis 
Tale^ hvori han har befalet Quiche- Achi at ydmyge sig for 
Kongen, hvorpaa den forvovne Helt vedbliver: ^^Velan, hvis 
jeg skal ydmyge mig, hvis jeg skal sænke mit Hoved, see 
her, hvordan jeg vil ydmyge mig, hvordan jeg vil boie Knæ. 
See min Bue,' see mit Skjold, hvormed jeg vil nedslaae din 
Glands, din Hæder, hvormed jeg vil slaae dig paa din Mund 
og dine Læber, og see, hvordan du forsi skal faae del at 
prove, mægtige Herre". Han lofter sin Kolle mod Kongen, 

> Det er aabenbart, at denne Person repræsenterer de rabi- 
nalske Fyrsters Uodersaaiter eller Tjenere, ved hvilke de beskyttes 
mod den dristige Fjendes Overlast $ see hans Optræden i den næste 
Scene. 



Digitized by VjOOQIC 



ET AMBBICANSK DRAMA. 93 

-men Ixok-MuD standser ham: ^^ Vældige Kriger, Cavek af 
Quichéernes Folk! Vogt dig for at dræbe min Drot og Herre, 
Kong Hobtoh, i hans store Fæstning, i hans store Palads, 
hvor han har sit Sæde". Quiche- Achi forlanger, at man 
skal hidbringe hans Hædersstol, Thronen, som han er vant 
til i sine Bjerge og Dale og yde ham skyldig Æresbeviisning. 
Hobtoh taler nu til ham, opregner al den Skade, han har 
gjort ham selv og Rabinalierne og slutter med, at han nu 
skal bode for sine Misgjerninger. ^^Thi har du sagt det 
sidste Farvel til dine Bjerge: sandelig, her skal du doe, her 
skal du omkomme mellem Himlen og Jorden. Himlen og 
Jorden være med dig, Cavek -Quiche- Vinak"! Quiche- Achi 
vedgaaer alt hvad han er beskyldt for at have gjorL ^^Men", 
vedbliver han, ^^skal jeg doe her, skal jeg ende mit Lob, saa 
hor hvad mit Ord siger for din Mund, for dit Aasyn: Siden 
du er saa rig, siden du har saadan Overflod paa alt Godt 
indenfor disse Mure, i dette store Palads, saa vil jeg laane 
af dig dit Bord og dit Bæger, Kongens Drikke, de tolv 

Drikke, de tolv Slags Gift, de sode, perlende, friske; 

jeg vil smage dem som et Tegn paa min Dod, paa mit 
Uadeligt her imellem Himlen og Jorden". 

Hobtoh er villig til at opfylde hans Forlangende: ^^Slaver, 
Mænd og Kvinder, man hidbringe mit Bord og mit Bæger, 
man give dem til denne gjeve Kriger, Gavek-Quiché-Vinak, 
som et sidste Tegn paa hans Dod og Endeligt!" Det skeer, 
en Slave byder Quiché-Achi Mad og Drikke. Han nyder det 
med et Slags Modbydelighed, dandser derpaa en Solo midt 
paa Scenen, d. v. s. midt i Gaarden, og træder atter frem 
for Kongen, hvem han bebreider, at hans Mad og Drikke 
aldeles ikke har smagt ham, samt indbyder til at smage hans 
egne Dales herlige Bryg. Derpaa vedbliver han: ^^Er dette 
dit Bord og dit Bæger? Det er jo min Faders Hoved, som 
jeg har for Oie. Er det ikke tænkeligt, at man vil gjore 
ligedan og paa samme Maade forarbeide mit Pandebeen, min 
Hjerneskal, at man udskærer og maler del med Farver ud« 



Digitized by VjOOQIC 



94 BT AMERICANSK DRAMA. 

vendig og iDdveDclig. Da, oaar man drager til mioe Bjerge 
og Dale for at kjobslaae om eo Sæk Gacao med mine 
Sonner og mine Vasaller, da ville de sige: ^^See vor Faders 
Hoved'M Saaledes ville mine Sonner og mine Vasaller sige 
atler og aller til Minde om mig, saalænge Solen lyser. See 
da min Armpibe, sue den s6lvbeslagne Stav, bvis Lyd skal 
gjenlyde og vække Bulder uden- og indenfor den store Borgs 
Mure. See min Beenpibe, som vil slaae Krigstrommen og 
ryste Himlen og Jorden". Han slutter med at forlange 
Kongens kostelige Klæder, Dronningens Værk, for at han 
kan pryde sig dermed, som et sidste Tegn paa sin Dod og 
sit Endeligt. 

Ogsaa dette Forlangende opfylder Hobtoh. Paa bans 
Bud bringe Slaverne Quiche -Achi et Slags rigt broderet 
Skærf, hvormed han pynter sig. Derpaa byder ban Spille- 
mændene at spille (^den store Melodie, den lille Melodie; spiller 
paa min Tolteker-Floite, paa min Yaqui-Tromme; spiller paa 
min Quichéiske Floite og Tromme den Melodie, som man 
pleiede at spille, naar jeg forte Krigsfanger hjem til mine 
Bjerge og Dale. Lad Himlen bæve, lad Jorden skælve, vore 
Pander, vore Hoveder neie sig efter Lyden af vore Fjed paa 
Jorden, stampende i Takl med Slaverne, Mænd og Kvinder, 
for Himlens Aasyn, for Jordens Aasyn. Himlen og Jorden 
være med eder, Spillemænd og Trommeslagere"! Derpaa 
dandses en Runddands midt i Gaarden, og ud mod hvert 
Verdensbjorne udstoder ban et Krigsraab. 

Atter træder Quiché<-Achi frem for Kongen og giver 
ham den laante Klædning tilbage. ^^Men, er det sandt, at 
du er saa rig paa alt Slags Godt, saa laan mig de kostelige 
Fjærs Moder, den glimrende Smaragd, der er kommen fra 
Tzam-Gam-Garchag, hvis Mund endnu er jomfruelige hvis 
Oine ingen har rort, at jeg kan nyde hendes Munds, hendes 
Aasyns Gunst, at jeg kan dandse med hende, at jeg kan 
kundgjore det til Verdens fire Hjorner som et sidste Tegn 
paa min Dod og mit Endeligt". Hobtoh svarer: ^^Vældige 



Digitized by VjOOQIC 



BT AMBRICANgK DRAMA. 



95 



Kriger, Gavek-Quicbé-ViDak! Hvad er det dog du ODsker, 
hvad forlanger du? Dog jeg lilstaaer dig hvad du begjerer 
og beder om''. Paa hans Bud forer en Slave Prindsessen 
frem og stiller hende foran Quiché-Acbi med Opfordring tiJ 
el at fornærme hende eller saare hende; han skal noies med 
at faae hende at see og dandse med hende. Quiché-Achi 
hilser Prindsessen, som dandsende viger tilbage med Ansigtet 
vendt imod ham, han folger hende ligeledes dandsende. Paa 
denne Maade gaae de Gaarden rundt, indtil de ere komne 
tilbage foran Kongen. 

Derpaa beder Quiché-Achi denne om at laane de tolv 
Orne og Tigre, som han har modt Dag og Nat med væbnet 
Haand, for at han kan more sig med dem, med sin Pileod, 
med sit Skjolds Styrke og dandse rundt med dem til alle fire 
Verdenshjorner. Kongen tilstaaer det, og Quiché-Achi ud- 
forer en Runddands med Ornene og Tigrene, som ender med, 
at de igjen staae opstillede foran Thronen. 

Quiché-Achi takker Kong Hobtoh , men dadler hans 
Orne og Tigre: ^^de have hverken Næb elier Kloer. Du 
skulde komme at see engang mine i mine Bjerge og Dale, 
hvor herlige de ere at see til, hvor vidunderligt deres Blik er, 
hvorledes de tale og stride med Tænder og Kloer". Hobtoh 
svarer, at han meget godt kjender Quiche -Achis Orne og 
Tigre. Quiché-Achi beder om Tilladelse til i tretten Gange 
tyve Nætter og Dage at gaae bort for at hilse sidste Gang 
paa sine Bjerges og Dales Billede, der hvor han fordum 
streifede om til alle fire Verdenshjurner, paa Jagt og for at 
soge, hvad han skulde sætte paa sit Bord. 

Ingen svarer. Han dandser et Oieblik ud, kommer 
derpaa tilbage, men dandser nu frem til Midten af Gaarden, 
hvor Ornene og Tigrene staae forsamlede om el Slags Altar. 
Til dem siger Quiché-Achi: ^,1 Orne, I Tigre: Han er borte, 
have 1 yist sagt Nei, jeg er ikke borte; jeg gik kun at 
hilse for sidste Gang mine Bjerges Billed , mine Dales 



Digitized by VjOOQIC 



96 ET AMBR1CAN8K DBAMA. 

Billed 1 , der hvor jeg fordum jog for at finde mio Fode, 
miQe YndiiDgsspiscr, til alle fire VerdenshjorDer. Ak, Himleo 
og Jorden bore mig. Min Tapperhed og mit Mod have da 
intet gavnet Jeg bar traadt min Sti under Himlen og paa 
Jorden, vandrende gjennem det hole Græs, borthuggende 
Skovenes Grene. Min Rjækhed og min Tapperbed bave 
intet gavnet mig. Ak, gid Himmel og Jord bore mig I Er 
det sandt, al jeg skal due, at jeg skal ende mit Liv ber 
mellem Himlen og Jorden? 1, mit Guld og mit Solv! du 
min Bues Son, mit Skjolds Styrke, min Tolteker- Rolle, min 
Taqui-Oxel min bele Rustning, lige til mine Sandalerl 
Vender tilbage til vore Bjerge, vore Dale! Bringer Tidende 
til vor Drot, vor Herre. Tbi see, bvad ban siger, vor Drot 
og Herre: ^Altfor længe bar nu min Tapperbed, mit Mod 
været ifærd med at jage vort Yndlingsvildt til vort Bord% 
siger nu vor Drot og Herre. Men ei vil ban sige, at jeg 
intet bar i Vente uden Doden og min Undergang ber mellem 
Himlen og Jorden. Ak, Himlen bjelpe mig, Jorden bore 
mig! Er det sandt, at jeg ber skal doe og ende mit Liv, gid 
jeg da kunde bytte Skjebne med dette Egern eller denne 
Fugl, som doe paa Træels Grene eller paa det friske Skud, 
bvor de finde Næring for deres Nodtorfl, jnellem Himlen og 
Jorden. Velan, I Orne, 1 Tigre. Rom, gjor eders Pligt, 
udret eders Ærind! Men lad eders Tænder, eders Rloer ei 
bruge meer end et Oieblik til at dræbe mig; tbi jeg er en 
tapper Mand og jeg bar viisl det, siden jeg er kommen fra 
mine Bjerge, mine Dale. Tbi være Himlen og Jorden med 
eder, I Orne og Tigre'M 

Disse omriuge derpaa Quicbé-Acbi, lægge ham over 
Stenen og ofiire ham. Saasnart ban er diid, forene Skue- 
spillerne sig i en almindelig Runddands, hvormed Stykket 
ender. 



' Fra Borgen Cakyug, hvis Rainer endnu ere lil, kan man see 
Quiché-Laodeia Bjergtoppe. 



Digitized by VjOOQIC 



ET AMBRICAIfSK DRAMA. 97 

Trods HaDdlJDgeos slore Simpelhed og det Trættende i 
Dialogens idelige Gjentagelser , vii Læseren dog af del med- 
delte Uddrag skjonne, at dette heroiske Skuespil baade bar 
poetisk Skjiinhed og dramatisk Interesse. Det er aabenbart 
det krigerske Heltemod, der uforsagt gaaer Doden imiide, 
som bar begeistrct den eller dem, der forst have digtet og 
fremstillet ^^Rabinal-Achi", saa at Stykkel egentlig burde have 
Navn efter Quiché-Achi. Ved en heldig Benyttelse af den 
mimiske Bestanddeel, navnlig i den fjerde Scene, bevirkes en 
Stigen i Interessen for den dodsdomte Helt, idet denne be- 
standig gaaer videre i sine Forlangender og optræder i stedse 
mere betydningsfulde og kunstige Dandse, der tjene til at 
udfolde bans legemlige Kraft og lægge hans Dodsforagt for 
Dagen. Ghordandsene træde til som det almindelige Grundlag 
for hele Forestillingen , ligesom hos Hellenerne , kun at 
Dandsene ikke ledsages af Sang. 1 mangen Replik er der 
sand og rorende Pathos — f. Ex. i Rabinal-Achi's Svar paa 
hans Fanges Tilbud om Losepenge, i dennes Udbrud, da ban 
seer sin Faders Hjerneskal forarbeidet til Drikkeskaal for 
Kongen og onsker sig selv del samme, for at Harmen maa 
vække hans Slægt til Hevn, eller i bans Afskedsblik til sin 
Hjemstavns Bjerge og i bans sidste Tale. Man tænke sig 
det alt baaret op af en gjennemgaaende Værdighed i de 
Spillendes Holdning og Bevægelser, samt af Alusiken, og man 
vil kanne begribe, at en saadan Forestilling maa kunne gjore 
stort Indtryk paa dem, for hvilke det tillige er en national 
Forlystelse. Hvad Musiken angaaer, har Forf. meddeell 
samme. Den er saare simpel, bestaaer egentlig kun i Gjen- 
tagelsen af en eller to Figurer med meget simple Har- 
monier , og dog gjor den et eget sorgeligt Indtryk , der 
stemmer godt med Stykkets. Indhold. 

Vi have dvælet noget udførligere ved ^^Rabinal-Acbi^', 

fordi dette Fund forekommer os af stor Vigtighed for den 

dramatiske Kunsts Historie i Almindelighed. Man har neppe 

nogen nærmere Analogie med det foræschyleiske Skuespil 

1861— 1B63 7 



Digitized by VjOOQIC 



98 ET AMBRICANSK DRAMA. 

eller nogeo bedre Commentar til de faa ug spredte Efter- 
retninger) der ere levnede os om dettes Beskaffenhed. Men 
hine Folkestammer, bos bvilke Poesiens boieste Form uden 
fremmed Paavirkning bar kunnet naae saa vidt i Udvikling, 
tor de endnu betragtes som Vilde? Kuåde man ikke snarere 
fristes til, med den hellenske Analogie for 6ie, at formode, 
at de vilde have bragt Dramaet langt videre, hvis ei Spa- 
niernes Fanatisme havde trængt alt selvstændigt Nalionalliv 
(ilbage til de afsides Dale, hvor det endnu vegeterer? 



Musiken understotter, som man har seet, stadig Fore- 
stillingen. Men hvilken Musik? Brasseur de Bourbourg siger 
om den, at den var alvorlig og tungsindig, overordentlig 
enfoldig og kun indeholdende et lidet Anlal Noder, som 
uafladelig gjenlages. Han lod den opskrive af to unge 
musikkyndige Folk under Forestillingen og har meddeelt den 
i Slutningen af Bindet. Hvad her findes, synes dog kun at 
være Brudstykker, og svarer i den Grad til Forf.s Beskri- 
velse, at vi ikke have fundet det Umagen værd at meddele 
det her. Derimod har Forf. tillige meddeelt et Par andre 
Folkemelodier fra Nicaragua, som vidne om en ganske anden 
musikalsk Opfindsomhed. To af dem gjengive vi nedenfor, 
udsatte for Pianoforte af Professor A. P. Bbrggrekn, der 
godhedsfuldt har undersogt den af Brasseur meddelte Musik 
og paa hvis Bemærkninger om samme vi stotte os. Melodien 
Nr 1 betegner Brasseur som en ^^Air des fiancés", Nr 2 kaldes 
((ballet de la mort'\ Begge Melodierne robe Slægtskab med 
spansk Nationalmusik, der ikke sjelden, ligesom disse, udmærker 
sig ved Dur-Scalaen. De kunne derfor ikke med Bimelighed 
betragtes som Levninger af en oprindelig, iovrigl forlængst 
undergaaet Musik-Gultur hos Mellem-Americas Folkestammer, 
men snarere som indvandrede med de spanske Nybyggere, 
eller skable i Analogie med Melodier, disse have medbragt. 



Digitized by VjOOQIC 



ET AMBRICANSK DBAMA. 



99 



Denne Rhythmos i Nr 1 : | •f J^ | ^ J | «r endogsaa meget 
almindelig og charakterisUsk for de spanske Melodier. Melo- 
dien Nr 2 har nogen Lighed med nordiske Melodier, men som 
▼istnok kun er tilfældig. Den bar en mere regelmæssig 
Bygning end vore gamle Melodier i Almindelighed have; er 
ioyrigt en meget smuk Melodie. 



TO MELODIER FRA NICARAGUA, 

udBatte for Pianoforte af 
A. P. BerggreeiL 



Nr 1. 



Allegro modercUo. 



mmlijnum 






uii tMi* ^>i$ ^ 



:?C2 



-jrr 



■p^ 



^ 



^ 



^S^ 



^ 



^3 



^yf f i ^^^ 



^^^^^p 



Digitized by VjOOQIC 



100 



Nr 2. 



MBLOOIBR PRA HICARAGUA. 



Andante, 



* 



m 



it; 



B^ 



^^^m 



IMl 



i 



WZ-ZML 



r^ 



I 



t=5 



^S^^^S^ 



^^^^m 



i 



?T 



^ 



^^ 



Él 



3^i2: 



-#T 




Digitized by VjOOQIC 



MBLODIBR FRA NICARAGUA. 



101 




DE N0RDAMERIG4NSKE INDIANERE. 

HiSTORICAL AND StATISTICAL INFORMATION RBSPBCTIN6 
THB HlSTORY, GONDITION AND PrOSPBCTB OF THB InDIAN TrIBBS 

OF THB Unitbd Statbs. Gollected and prepared under the 
Direction of the Bureau of Indian Affairs, per Aet of Gon- 
gress of March 3d, 1847, by IIbnrt B. Schoolcraft, LL. D. 
lllustr. by S. Eastman, Gapt. U. S. A. Published by Authority 
of Gongress. P. I— III. Philadelphia 1851-1853 4lo. 



Dette fortrinlige Værk, af hvilket de trende forste Bind 
ligge for os', er, saavidt vides, hidtil aldeles ikke blevet 
omtalt eller paaagtet i vor Literalur, uagtet det i hOi Grad 
fortjener at vække Opmærksomhed saavel hos det dannede 
Publicum ialmindelighed som navnlig inden Oldgrandskernes 
og Historikernes sncvrere Kreds. Det er blevet underslottet 
og befordret med en Liberalitet, som man i Europa sjelden 
vil kunne opvise Mage (il og udarbeidet med en Noiagtighed, 
Ufortrodenhed og Dygtighed, der, om end flere af de Resul- 
tater, hvortil dets Forfatter er kommen, ved hans egen og 
andres fortsatte Forskninger, mulig maae opgives som uhold- 
bare, dog altid ville have den store Fortjeneste, at have til- 
veiebragt og ordnet et umaadeligt Stof, lagt den Grund, paa 

* Vi have seet fem Bind anmeldte som udkomne. 



Digitized by VjOOQIC 



102 DB NOBDAMBmCANSKE INDIANEBB. 

hvilken alle fremtidige Forsknioger maae bygge. Det er muligt, 
ja rimeligt, at vor Forf. i de følgende Bind ved fortsatte 
Granskninger kan være bleven foranlediget til i et eller 
andet Punkt at modiGcere sine Anskuelser; hertil kunne vi 
imidlertid intet Hensyn tage, da Indholdet af de nævnte 
Bind ikke engang paa anden Haand hidtil er blevet os 
bekjendty hvorimod vi maaskee senere engang, naar del 
ovrige af Værket foreligger, ville kunne komme tilbage (il det. 
Ifolge vort Tidsskrifts Tendents er det navnlig dets historiske 
og antiquariske Deel, vi her agte a( give et udforligere Over- 
blik over og Uddrag af; kun beklage vi ikke at kunne an- 
skueliggjore det her meddelte ved at medgive nogle af den 
Mængde Afbildninger, hvormed Værket er smykket og dets 
Værd foroget. Uagtet det saaledes her kun er een Side af 
det, hvormed vi beskæftige os, skulle vi dog, med Hensyn 
til dem, der mulig kunde onske at gjore sig bekjendte med 
dels ikke mindre interessante statistiske og, om vi saa maae 
sige, t^speculative^' Deel (ulbe condition" og ^^the prospecls^'), 
forudskikke en Oversigt over den Plan, der ligefra forst af er 
lagt og senere (med enkelte af Stoffets Forøgelse og Syns- 
punkternes Formerelse foranledigede Udvidelser) i hvert af 
Bindene fulgt med Hensyn li! Materialets Behandling. Til 
Grund lægge vi herfor den fyldigste Skikkelse, hvori den 
foreligger os, nemlig i Værkets tredie Bind, hvor Inddelingen 
er fSlgende: I. Almindelig Historie; II. Sæder og Skikke; 
III. Antiquiteter; IV. De af Indianere beboede Landstræk- 
ningers physiske Geographie; V. De enkelte Stammers Orga- 
nisation, Historie og Styrelse; VI. Forslandsevner og Cha- 
rakter; VII. Localhistorie ; VIII. Indianerracens physiske Typus; 
IX. Sprog; X. Kunstfærdighedens Titstand; XI. Nuværende 
Tilstand og Fremtidsudsigter ; XII. Dæmonologie , Heieri, 
Magie; XIII. Lægekyndighed; XIV. Literalur; XV. Befolkning 
og Statistik. Af disse Afsnit vil ^et navnlig være Nr I, II, 
III, VI, VIII, X, XII-XIII, der nærmere skulle beskæftige os. 



Digitized by VjOOQIC 



DB IfORDAMBRICANSKB INDIAMERB. 103 

I. ALMINDELIG HISTORIE. 

Forfatteren fremhæver her forst den indianske Histories 
fabelagtige Gharakter. Det er Fabler og Allegorier, vi' maac 
opbygge deres Oldhistorie af. Da de aldeles mangle al 
Tidsbestemmelse^ al Literatnr, al af Benyttelse af Jernred- 
skaber afhængig Kunstfærdighed, ja al Evne til at angive os 
deres tidligere Krige og Dynastier, undtagen hvad vi kunne 
slutte os til af deres monumentale Levninger, gives der slet 
Intet, der kan sammenknytte eller fæstne den usammen- 
hængende Masse af overdrevne og ufordoiede Sagn , der 
træde os imode i deres mundtlige Beretninger om svundne 
Tider. Spiirger man deres kloge Mænd om et eller andet 
vedrørende deres Oldhistorie, svare de ialmindelighed blot 
med at stirre paa en; lukke de Munden op, er det kun for 
at fremkomme med Phantasterier, der maae bringe enhver 
Historiker til Fortvivlelse. Med alt det gives der dog Rjends- 
gjerninger, for hvilke man ikke kan lukke Oinene til. Efter 
vor Forfatter udgjore saaledcs Indianerne en udpræget Va- 
rietet af Menneskeslægten, der opviser Træk af en afgjort 
orientalsk Gharakter, hvorvel vi, hvad der her ikke er af- 
gjorende, aldeles intet sikkert vide, hverken om deres Her- 
komst eller om Tiden naar, eller Maaden hvorpaa de kom til 
America. Sandsynligt er det imidlertid, at deres Tilstede- 
værelse der daterer sig fra umindelige Tider, og at flere 
endnu bevarede Ruiner ere flere tusinde Aar gamle. Vist er 
det, af de forhaandenværende senere Beretninger fra det 9de, 
10de og 15de Aarhundrede, at Indianerne af alle Jordens 
Racer synes at være den, der mindst har forandret sig, der 
renest har bevaret sit oprindelige baade physiske og aande- 
lige Præg, en Uforanderlighed, en Seighed, der efler Forf. 
maa minde om de orientalske Racer, om Semiterne. Be- 
tragtede (Jn eitenso" synes Indianerne at bestaae af Frag- 
menter af forskjellige, men iallfald beslægtede Menneskeracer; 
med ganske enkelte Undtagelser synes de at udgjore Dele af 



Digitized by VjOOQIC 



104 DB NOBDAMBRICANSKB INDIAMBRB. 

et Heelt, en Anskuelse hvortil vor Forf. ogsaa ledes ved sit 
Stadium af de indianske Sprog. Aldrig har nogen Race viist 
mindre Sammenhold, været mere uimodtagelig for Belæring, 
mere baardnakket i at fremme sin egen Ødelæggelse og 
Undergang. Som et Hele betragtede ere de endnu Nomader 
i Sæder og Skikke. 

Hvorfra de stamme giver Historien ingen Oplysning 
om. Herodot tier; Rileindskriflerne og de ægyptiske tie. 
Deres egne Traditioner tyde paa hoi Ælde. 1 saa Henseende 
fremhæver Forf. folgende Punkter: Deres hoieste Væsen, ^^den 
store Aand^') indeslutter et dualistisk Princip, et godt og et 
ondt. Denne Dualisme er et gjennemgaaende Træk. De 
berette, at der langt tilbage i Tiden fandt en almindelig 
Oversvommelse (deluge) Sted, der tilintetgjorde Menneske- 
slægten paa et begrændset Antal Individer nær. De troe paa 
et Liv efter dette og synes at have en forvirret Idee om 
Belonninger og Straffe, der fremstilles allegorisk. De be- 
tragte Jorden som deres Moder og paastaae at stamme fra 
dens Indre, fra Huler etc. De erklære sig i Almindelighed 
for Urindvaanere ; men til Stotte for denne Paastand anfores 
kun pure Fabler eller Allegorier. Enkelte Stammer bevare 
imidlertid endnu Traditioner, der synes at hentyde til en 
fremmed Herkomst, men som ere saa blandede med alle 
Slags Absurditeter og Fabler, at det er vanskeligt at finde 
Rede i dem. Paa Syndfloden folger en mythologisk Tidsalder 
af flere Aartusinder. El af Hovedtrækkene i denne er Sagnet 
om en eller anden stor Helt, Kæmpe-Bane eller viis Vel- 
gjorer, der gjores til en Gud, som f. Ei. QuetzalcohuatI blandt 
Toltekerne og Aztekerne, Atabenlsic, Atatarho og Tarenya- 
vagon blandt Irokeserne, Micabo eller ^^den store Hare'', 
populairt benævnt Manabozho, blandt Algonquinerne. Senere 
berettes dér slet intet af historisk Værd lige til Fortællingerne 
om Fremmedes Ankomst til America. — Inden vi gaae over 
til at omtale de speciellere Traditioner, turde det mulig — 
hvorvel vor Hovedopgave er Referat og ikke Kritik — ikke 



Digitized by VjOOQIC 



DB NORDAMBRICANSKE INDIANERB. 105 

være af Veien, med Hensyn til de ovenanforte Hentydninger 
af ?or Forf. og (il de her fremhævede Punkter — der maa- 
akee for mange kunne synes lidet bevisende — engang for 
alle at gjore opmærksom paa, at det ikke er de Slutninger, 
Forf. udleder af sine Undersøgelser, men disse, med stor 
Noiagtigbed, Ufortrodenhed og Udholdenhed foretagne Under- 
søgelser selv og deres Udbytte, der give hans Værk dets 
store og blivende Værd. 

De antecolumbiske Traditioner ere faa. Run tre, fire af 
de nordamericanske Hovedstammer have opbevaret saadanne, 
der ere Omtale værd. Af disse fremhæve vi her folgende. 
Alei. Mackenzie fortæller i Beskrivelsen ^f sine Reiser iblandt 
de nordlige Indianerstammer, at Ghepewey^erne opbevare et 
Sagn om, at de oprindelig stamme fra et andet Land, der 
var beboet af ^^slemme Folk'', samt at de paa deres Ind- 
vandring ere komne over en snever og sid med 6er opfyldt 
So, hvor de, paa Grund af at det var ved Vintertide og alt 
var opfyldt med Is og dyb Sne, led meget Ondt. Paa et 
andet Sted bemærker han, al de, i Henhold til deres egne 
Traditioner, maae være komne fra Siberien. Shawanoe'erne, 
en algonquinsk Stamme, have Sagn oai, at de ere komne til 
deres Land over Havet, og lige til den seneste Tid foran- 
staltede de aarlige OfTringer til Tak for deres lykkelige An- 
komst Hvorfra de kom eller til hvad Tid, vide de naturlig- 
viis intet om. Det er imidlertid, efter en tidligere Forfatters 
Formening, tvivlsomt, om ikke den Begivenhed, de saaledes 
feire, indskrænker sig til Overgangen over en storre Flod 
eller en Havbugt. — Det næste Vidnesbyrd er fra Mexico. 
Mont^zuma fortalte Gortez om en tidligere Forbindelse imellem 
Aztekerne og den gamle Verdens Folkeslag. Det iblandt 
Aztekerne gængse Sagn om at de ere indvandrede fra et 
andet Land tilsoes, er opbevaret os i et (af Delafield i Aaret 
1839 publiceret) Kort, paa hvilket deres forste Landing fra 
Aztlan er pictographisk fremstillet. Vor Forf. anseer det, 
ogsaa af andre Grunde, for en afgjort Sag, at Aztekerne vare 



Digitized by VjOOQIC 



106 DB NORDAMBIIICAKfiKB INDIAHBKB. 

Indvandrere, efter hans Formening rimeligriis fra de aleutiske 
der, b?or saaledes de ^^8y^ Huler" vilde være at soge; og 
beri 6nder han Medhold ar Forfatteren af ^^Nataral History of 
the Human Species'% Cb. Hamillon Smith i Edinburgh, kun 
at denne i sit i Aaret 1848 udkomne Værk antager, at der 
er Tale om Skibe eller Canoer og ikke om Huler. Af en af 
vor Forf. anfort Skrivelse til ham fra den bekjendte Lieutenant 
Maury, Direcleur for det americanske nautiske Observatorium, 
synes det derhos , som om denne Lærde tiltræder hans 
Mening, hvilken han stoller ved Henviisninger til de i Oceanet 
herskende Stromninger og regelmæssige Vinde. 

Da Sebastian Gabol i Aaret 1497 kom til Kyslen af 
Nordamerica, traf ban overalt, hvor ban tandede i de nu- 
værende Forenede Stålers Gebet, paa den indianske Race. 
Del Centrum, hvorfra de nordligste Stammer udvandrede til 
de Strækninger, de indtoge til det nævnte Tidspunkt, er det 
efter vor Forf. heller ikke vanskeligt at bestemme. Del maa 
nemlig soges ved del stille Ocean, hvorfra de droge mod Ost 
og Sydost. Disse Stammer benævnes med det generelle Navn 
Alhapasker og tale (alene med Undtagelse af Loochoo'erne) 
beslægtede Dialeder. Esquimaui'erne derimod, der udgjore 
den yderste nordosllige og nordvestlige ^^Gruppe" i britisk 
America, ere vandrede langs Continentcts Nordrand fra Ost 
til Vest. Han kan forfølge dem fra Baflins Bugt, Labrador^ 
Gronland til Behrings Strædet og Asiens Fastland , hvor 
Tschuklscherne tale en Dialecl af deres Sprog, der imidlertid 
ikke kan spores videre frem iblandt denne Kysts asiatiske 
Stammer. Det er denne ^^Gruppe^', der med Hensyn til Leveviis, 
Statur, Sæder og Skikke viser os den indianske Race i dens 
dybeste Fornedrelse og afgiver del mest slaaende Exempel 
paa Brede- og Længde-Gradernes Indflydelse paa Folkenes 
sjælelige og legemlige Tiislande. El ganske andel Udgangs- 
punkt maa efter vor Forf. soges for den Mængde af sammen- 
lignelsesviis folkerige Stammer, som han giver den generiske 
Benævnelse ^^de vesperiske" eller ^^de Forenede Staters" In- 



Digitized by VjOOQIC 



DB NORDAMBRICANSKB INDIANBRB. 107 

dianere. Disse , hvis Sprog falde i forskjellige beslægtede 
Grupper, og hvis sjælelige og legemlige Typus derhos umis- 
kjendelig antyder en fælles Oprindelse, findes spredte over 
bele de Forenede Staters Gebet i Ost fra Klippebjergene og 
Ny-Mexicos Stammer. Et Beviis for at disse Stammer ere 
komne fra Sydvest, finder vor Forf. deri, at de dyrke Zea 
Mais'en, en Plante som de have fort med sig paa deres 
Vandringer, der ved Hjelp heraf lade sig forfolge. De Vaca 
forefandt den (c. 1530) hos de nævnte ny-mexicanske In- 
dianere, som ban benævner ^^Jumanos'^ og som vor Forf. 
henfører til Toltec-Racen. De Vaca fandt allerede den om- 
talte Art Mais, skjont i begrændset Quantitet, i det Indre af 
Florida; de Soto, der 12 Aar senere trængte endnu dybere 
ind, traf den i Overflodighed hos de nuværende lluscogeers, 
Chactawers, Chickasawers og Gherokeers Forfædre og i Aaret 
1702 var, efter Bienville, denne Plante forhaanden hos Ghac- 
tawerne, saa at Gouvernenren kunde i hele Maaneder indquartere 
sine Soldater hos denne Stamme. Sporene af dens Ud- 
bredelse iblandt Stammerne langs Atlanterhavets Kyster kunne 
tydelig forfølges ind i Massachusetts og over hele Ny-England. 
Det nordligste Punkt, hvortil Indianerne have bragt denne 
Plante er St. Laurence-Bugten. Da Franskmændene omtrent 
1609 seilede opad St. Laurencefloden ind i Ontariosoen og 
trængte ind i Irokesernes Gebet, fandt de der Zea Mais'en 
almindelig dyrket, og de tidligste franske og engelske Cnder- 
sogere af Egnene Vest for Allegba ny bjergene fandt de der- 
værende Stammer i Besiddelse af den. Den dyrkedes i smaae 
Quantiteter af Jægerfolkene langs Ohio, Wabash, Miami, 
Illinois og begge Bredder af Mississippi. Vor Forf. bemærker 
her at det er klart, at Dyrkningen af Zea Mais'en maa have 
sat de gamle tioikastere (moundbilders) istand til at concen- 
Irere sig og leve sammen i storre Stæder, en Omstændighed 
der paa den ene Side gjorde det nodvendigt, ligesom paa den 
anden muligt, for dem at constmere og forsvare hine antike 
Værker, hvoraf der endnu findes saa mange paa flere Punkler 



Digitized by VjOOQIC 



108 DB NORDAMBRICANSKB IMDIANBRB. 

mod Vest Med HensyD til deo ofte nsTDte efter ham saa 
vigtige Plante omtaler han derhos endnu ^ at den dyrkedes 
paa de gamle Winnebago Sletter, paa den indre Ryst af 
Green Bay, ja maaskee lige til Bredderne af Menomonie- 
floden. Under denne Længdegrad gik den ialtfald ikke hoiere 
op end til Wakanukkizie eller til det Punkt, der af Fransk- 
mændene benævnes L'Arbre Groche paa den ostlige Bred af 
Michigansoen. 1 den ovre Mississippi -Dal derimod spredte 
den sig over et mere udstrakt Gebet, og hoiere op ad denne 
Flod vestefter, et betydeligt Stykke ovenfor SL Anthony^s 
Faldene, begunstigede Climaet dens Dyrkning. Forf. fandt 
den ved denne Flods Kilder, ved Casssoen i Aaret 1832, og 
det var et almindeligt Sagn saavel blandt de rode som hvide 
Mænd, at den allerede fra ældgammel Tid af var bleven 
dyrket, ja havde naaet fuld Modenhed nær den 49de Brede- 
grad ved den rode So og i den rode Flods Dal (ja (he 
Valley of the Red River of the North). Til disse fjerne 
Punkter var den bleven bragt af Ojibwayerne, Rnistenoerne 
og Assinaboinerne paa deres Vandringer i nordvestlig Ret- 
ning, og under denne Bredegrad horer den ogsaa op. Den 
fra et modsat Ddvandringscentrum opbrudte store Athapa- 
skiske Familie kjendte jden ikke. 

Sammenligner man nu de saa vidt spredte Indianer- 
stammer i de Forenede Stater, de af vor Forf. saakaldte 
((Vesperiske", med hverandre med Hensyn til Skikke og Sæder, 
Levemaade og Sprog, vil man, efter ham, finde en stor og 
slaaende Lighed, om det end maa indrømmes, at forskjellig 
Fode og Clima hos de sydlige og vestlige Stammer have 
fremkaldt en Udvikling, der var sjelden eller sammcnlignings- 
viis endog ubekjendt blandt dem, der boede yderst mod 
Nordost og Nordvest. 

Med Hensyn til Hovedinddelingerne ^ som det for det 
folgendes Skyld her formeentlig vil være nodvendigt at be- 
rore, vare de Indianerstammer, der nutildags findes i de 
Forenede Staters Territorium, mod Slutningen af det femtende 



Digitized by VjOOQIC 



DB NORDAIIBRICANSKB INDIAHBBB. 109 

AarhuDdrede delte i syv Hovedgrupper, af hvilke eDbver 
indbefatlede talrige Uaderafdelinger , der talte hver sid af- 
vigende, ja undertiden med Hensyn til Ordforraadet aldeles 
forskjellige, Dialect, og som byer bavde sine Eiendommelig- 
beder i Sæder og Skikke. De nævnte syv Hovedgrupper vare 
i Retning fra Syd til Nord og fra Ost til Vest folgende: den 
appalacbiske, acbalaquiske, cbicoriske, algonquinske, irokesiske, 
dacotiske og sbosboniske. Enkelte Smaastammer , som f. Ex. 
Natcbezerne og Ucbeerne mod Syd og Gbyennerne mod Vest 
og Nordvest, synes ikke at bore til nogen af dem eller kunne 
ialtfald paa vore Forskningers nuværende Standpunkt ikke 
indordnes under nogen af dem. Der findes mulig et tol- 
tekisk Element i den appalacbiske Gruppe og eller et Mellem- 
rum af Irebundrede Aar og med de ufuldstændige Efter- 
retninger og Vocabularer, der nu slaae til vor Raadigbed, er 
det umuligt at bestemme noiagtig de daværende etbnologiske 
Forhold og Grændser imellem Stammerne i Texas, Oregon, 
Ny-Mexico, Californien og Utah. 

Af hvad Forf. i dette Afsnit, forovrigt i stor Korthed, 
bemærker om hver enkelt Hovedgruppe, indskrænke vi os til 
at meddele folgende. 

1. Appalacberne. Til denne Hovedgruppe, hvis vig- 
tigste Stammer ere Muscogeerne, Choctawerne og Gbicka- 
sawerne, borte alle de Indianere, som Spanierne traf paa, da 
de i den forste Halvdeel af det 16de Aarbundrede fra Cuba 
landede i Florida. Man gjenkjender endnu de nævnte In- 
dianerstammers Sprog i de af Spanierne anforte, om end i 
den gammelspanske Retskrivning endeel mishandlede Steds- 
navne. Efter eet Navn at domme, nemlig Hovdingenavnet 
Moscoso (den lille Bjorn) maa der derhos ved Siden af hine 
Sprog dengang i Florida ogsaa have existeret en Dialect af 
Algonquin-Sproget, den Shawneeske. 

2. Achalaquerne. Paa de Sotos March (1540) fra 
Cutifacbtqui mod Vest — efter en nyere Forfatters Mening 
maaskee langs med Savannah Floden — kom han igjennem 



Digitized by VjOOQIC 



110 DB N0RDAIIBRICAN8KB INDIANEBK. 

den sydlige Deel af Achalaquemes Territorium. Natnet har i 
vare Dage antaget deo angliserede Form ^^Gherokee", for 
hviiken vor Forf. dog foretrækker deo ældre spanske som 
liggende den oprindelige Indianerform nærmere , da delle 
Folks Sprog mangler r-Lyden. 

3. Den chicoriske Gruppe. De til denne Gruppe horende 
Stammer beboede, allerede da vi forst hore dem omtalte 
(omtrent 1510), de nuværende Stater Syd- og Nord-Caro- 
linas Gebet. Langs de sydlige Ryster af Syd-Carolina boede 
Jamasee'erne. Den indre Deel af Landet beboedes af Gata- 
baerne og Cheraw'erne, der strakte sig ind i Nord-Garoiina 
og udmærkede sig ved deres Venskab for de Hvide. Syd- 
Carolina var ikke Catabaernes oprindelige Hjem; de vare 
fordrevne dertil nordfra af Irokeserne, der bestandig vedbleve 
at være deres biltresle Fjender. 

4. Algonquinerne. Spor af denne Sprogstamme træffes 
tidligst i Florida, senere i Virginien. Til den borte Narti- 
cokcrne, Lenni Lcnaperne og Delawarerne, og Dialecter, der 
benhorte til den, taltes i den seneste Tid i Hudson- og 
Gonneclicut-Dalen og over hele Ny-England, Ny-Brunsvig og 
Ny-Scolland. Som en almindelig Benævnelse synes Udtrykket 
forst at være brugt af Franskmændene om Beboerne ^f St. 
Lawrence-Dalen og deres Stammefæller. Det omfatter nu 
iblandt andre Maskigoerne i Canada, Sortfodderne ved den 
ovre Missouri, Gree*erne eller Knistenoerne ved Hudsons- 
bugten, Miamierne, Shawnee'erne elc 

5. Irokeserne. Af denne vidlspredte (irnppe nedsatte 
de fem (senere sex) Folkeslag, der specielt bare delte Navn, 
sig i det vestlige Ny-York og paa Bredderne af Ontario- og 
Erie-Soeo, hvor de organiserede el Folkeforbund, der efter- 
haanden beseirede Mohicanerne og Stammerne langs Hudson- 
Floden, Lenapcrne elc. Til dem hore Wyandotlcrne , der 
beboede Oen Montreal ved Franskmændenes forste Golonisa- 
tion af Canada. 



Digitized by VjOOQIC 



DX NORDAMBRJCANSKB INDIAMERX. 111 

6. Dacotaerne. Allerede i den tidligste Tid dannede 
Mississippi-Floden Demarcalionslinien imellem Appalacherne 
og Algonquinerne paa den ene og Dacotaerne paa den anden 
Side. Vor Forf. bemærker , at han bruger Benævnelsen 
Dacota i en mere generel Betydning, saa at det ikke blot 
omfatter Sioux-Indianerne men ogsaa en heel Deel Stammer 
▼est for Mississippi, som f. Ex. lowaerne, Qsagerne, Paw- 
neerne, Winnebagoerne og mange andre, der opfylde det 
vidtudstrakte Gebet imellem Klippebjergenes Fod og Missis- 
sippi. Vel er det ikke godtgjort, at de kunne forstaae hver- 
andre indbyrdes, men de ere ikke desmindre sproglig nær 
beslægtede. Deres Indvandring synes at have gaaet i nordlig 
Retning, indtil de forreste naaede Mississippis Kilder og Ovre- 
soens vestlige Bredder. Paa den Tid, da Franskmændene 
forst trængte ind i Landet, havde Winnebagoerne naaet 
Green-Bay. Siouxerne i Minnesota vare allerede paa Til- 
bagemarchen. Spor af dem ere fundne ved Leech- og Mille- 
Soen og paa flere andre Punkter imellem Ovresoen og den 
(istllge Bred af Mississippi. Deres Tilbagetog havde begyndt 
tidligere end Algonquinernes Fremtrængen imod Nordvest 

7. Shoshonee'erne. De til denne Gruppe horende 
Stammer synes i hele den historiske Tid at have været bo- 
satte i Klippebjergene fra Missouris Kilder under 44 ^ n. B. 
(il Sydrandeu af det store Salt- Bassin. Af Ordfortegnelsen 
viser det sig, at de ere identiske med Gomancherne i Texas. 
Vest for Sierra-Nevada strække de sig ind i Californien. De 
synes at være vandrede i sydlig og sydostlig Retning. 

1 sit tredie Bind giver Forf. i dette Afsnit en kort Ud- 
sigt over de europæiske Opdagelser, Erobringer og Colonisa- 
tioner samt , over den post-columbiske indianske Historie; 
denne forbigaae vi imidlertid ganske, da den kan antages for 
at være de fleste af Læserne meer eller mindre bekjendt, 
ialtfald i hvad vi her kun kunde give. Hovedtrækkene. 



Digitized by VjOOQIC 



112 DB NORDAMBBICANSKB IMOIAMBBB. 

II. SÆDER OG SKIKKE. 

Del er rel mærkeligt, al i America Kystlaadene i den 
forcolumbiske Tid vare ulilgæagelige for Ci?ilisalioDeD , hvor- 
imod del fjerne bjergomsluUede lodre, f. Ex. Anahuacdalen og 
Tilicaca-Bassinel) begunstigede den. 

Som el af de mest slaaende, permanente og for alle 
Indianerstammer fælles Gharaklerlræk , fremhæver vor Forf. 
Familiernes Sammenhold, Slægtskabsforholdet og alle de der- 
med i Forbindelse slaaende Sæder og Skikke, idet han lillige 
bemærker, at man derved for en stor Deel maa forsones 
med de mange barbariske Træk, der ellers her træde os 
imode, ligesom man paa den anden Side derpaa tildeels maa 
grunde Haabel om , at de endnu tilbageblevne Stammers 
Civilisation er mulig. I denne Henseende er den saakaldte 
t^Tolem^'-Inslitution af ikke ringe Betydning med Hensyn til 
Familietraditionens Styrkning og Befæstning; den leverer saa- 
ledes ofle Beviset, selv hvor Traditionen svigter. ^^Totem'' 
er, efter Forf., el Slags ^^Symbol paa Stamfaderens Navn^', 
ialmindelighed el eller andet Dyr, hvis Benævnelse saa al sige 
kan betragtes som Familiens Tilnavn (surname). Det fore- 
kommer hoisl sjeldenl, at en livlos Gjenslands Benævnelse 
bruges saaledes, hvorvel del ikke er aldeles uden Exempel« 
Dets overveiende Vigtighed bestaaer deri, al Individerne uden 
nogensomhelsl Betænkning nedlede deres Herkomst fra det. 
Ved hvad Navn de end monne kaldes i deres levende Live, 
saa er del ikke delle deres individuelle, personlige Navn, 
men t^Tolem'et-', der betegnes paa Gravstedet Derved gjores 
det muligt at forfolge Familierne, selv naar de udvide sig til 
hele Stammer, hvoraf der i Nordamerica har været en saa 
stor Mængde, at den har gjort Ethnologens Arbcide over- 
ordentlig vanskeligt Som nogle af de ældste og hos de fleste 
Stammer i hoieste Ære slaaende (^Totem'^r" nævnes Skild- 
padden, Bjornen og Ulven, hvilke trende indtage en frem- 
ragende Plads i irokesernes, Lenapernes og Delawarernes 
Traditioner. 



Digitized by VjOOQIC 



DB NORDAMSRICANSKB INDIANERE. 113 

Jagt Og Krig udfylde saagodtsom iDdiancrens Liv. 1 
begge erholde derfor de Uoge omhyggelig UnderviisDing og 
6?else. DreDgebornenes Underviisning i Jagt begyoder alle- 
rede, saasnart de ere istand til at lobe oiDkring. Man giver 
dem da til Legetoi en lille Bue og Piil og saasnart Drengen 
har Kræfter nok dertil, lader man ham skyde efter Fugle 
eller Egern. Hans forste heldige Skud bliver umaadelig 
rosl og ihvor ubetydeligt det fældede Bytte end monne være, 
bliver det dog af Kvinderne tilberedt til en Fest , til hvilken 
Hovdingerne og andre Krigere ceremonielt indbydes. Under- 
tiden træder Snaren i Buens og Pilens Sted. Dygtighed til 
at nedlægge storre 6irf5ddede Dyr er vel en Ting, der f6rst 
erhverves efter aarelange Anstrengelser , men derfor give 
ogsaa de, der ere i Besiddelse af den, den opvoxende Slægt 
en ligesaa omhyggelig og samvittighedsfuld Underviisning deri, 
som den Bornene i det civiliserede Samfund modtage i Reg- 
ning, Skrivning og Læsning. 

Efterhaanden som den unge Mand gjor Fremskridt i 
Dygtighed som Jæger, bibringer Præsteskabet ham den Tro, 
at denne Kunst kan lettes ham ved usynlig Aandemedvirkning 
og der haves et indviklet magisk System, der er sat i For- 
bindelse med Tegninger og Afbildninger af de Dyr, der ere 
Gjenstand for Jagten. Dem vises der slor Opmærksomhed. 
De dem vedrorende Hemmeligheder bevares og Kundskaben 
om dem beskæftiger en egen Glasse Personer (association), 
som benævnes ^^Meda"« og hvis Ritus og Ceremonier der 
paa det samvittighedsfuldeste værnes om. 

Indianerens anden Hovedbeskæftigelse er Krigen. Krigs- 
lykke er hans hoieste Hæder og at erhverve Dygtighed som 
Kriger hans Hovedid. lalmindelighed kan man ansætte sexten 
Aars Alderen som den, i hvilken den Unge gjor sit forste 
Krigstog. (fNaar Civilisationen", bemærker Forf., ^^opsdller 
for Ærgjerrigheden mange forskjellige Maal ... har Indianeren 
kun eet: Triumph paa Kampveien (triumph in the war-path), 
det vil gige at styrte sig over sin Fjende, rive den dampende 
1861-1863 8 



Digitized by VjOOQIC 



114 DB NOBDAMBRICANSKB INDIANBRB. 

flud (scalp) af hans Hoved og derpaa udstode det frygtelige 
sa-sa-kuoD, Dodsbyl (dea(hwboop). Til Belonning herfor til- 
lades det ham da at smykke sig med Rrigsorncns^ Rov- 
fuglenes Ronges, hædrende Fjeder, et Mærke der gjor ham 
offentlig bekjendt, anerkjendt og hædret ikke alene af hans 
egen, men ogsaa af beslægtede Stammer. Naar en Scalp er 
tagen, gjores der alt muligt for ret at stille den tilskue og til 
den Ende udspiles den indeni en Slags cirkelformig Ramme 
eller Tondebaand og bæres paa el langt Skaft. Indersiden 
males rod og Haaret kæmmes ned paa naturlig Maade. Er 
den af en Mand, heftes til Tegn berpaa Ornefjedre i Rammen, 
er den derimod af en Kvinde, en Ram eller en Sai. I sidste 
Tilfælde bærer en gammel Rone den omkring, imedens Scalp- 
dandsen udfores og Forbaanelser udstodes imod den Stamme, 
fra hvilken den er tagen. Under disse vilde Glædesyttringer 
istemmes Rrigsskriget, og den almindelige Foleise hos Gamle 
som hos Unge er den: ^^Saaledes gaae det alle vore Fjender!" 
Ornefjederen er det hoieste Hæderstegn, en Rriger kan bære, 
og store Summer anvendes undertiden paa at bringe en 
saadan tilveie. Man har Exempler paa al der er blevet be- 
talt ligesaameget for en saadan Fjeder som for en Hest 
Den behandles og bæres forovrigt paa meget forskjellige 
Maader, hvoraf enhver har sin specielle Betydning. 

Alle Rrigerskarer (war-parties) bestaae af Frivillige. Den 
Leder eller Hovding, der vil bringe en saadan paa Benene, 
maa forud have erhvervet sig Anerkjendelse og Autoritet, og 
maa derhos omhyggelig iagttage at fremstille sig som ledet og 
inspireret af den ^^Store Aand", hvis skjulte Villie han da 
foregiver at være bleven underrettet om i Dromme eller under 
Udforeisen af visse Ceremonier. 

Hvervingen foregaaer paa den Maade, at ban tager i 
Haanden en, som Symbol paa Blod rodfarvet, Rrigskolle og 
istemmer Rrigssangen, der er kort, en vild Gjentagelse af de 
ved heltemæssig Daad opstaaede Folelser eller Opflammeise til 
Patriotisme og Mod. Den accompagneres af Tromme og 



Digitized by VjOOQIC 



DB NORDAMRRICANSRE INDIANERE. 115 

Klapper (rattle) og af en Ghorsang. Taklen er langsom og 
afmaalt. Sangeren stamper i Jorden, som om ban kunde 
ryste den; hans Sprog er ofte i boi Grad billedrigt og har 
fuldt op at gjore med c^Skyer^', ^^Rovfugles Flugt", ^^Aande- 
indflydelse'' etc. Med ganske korte Mellemrum gjor han en 
pludselig Standsning i sin cirkelformige Bevægelse og ud- 
støder de(*^gjennemtrængende Rrigsskrig. Vor Port, der selv 
gjentagne Gange har været Vidne til en saadan Scene, be- 
mærker her, at den, der ved en saadan Opfordring kan blive 
siddende ubevæget, maa være af en kold Natur. Enhver af 
Tilhorerne, der reiser sig og dandser Rrigsdandsen med, 
melder sig eo ipso som frivillig Deeltager i del forestaaende 
Tog. Enhver sorger selv for Levnetsmidler, Vaaben og 
anden Udstyrelse. 

Gaae vi nu over til Indianerens huuslige Liv, om vi 
saa maae sige, eller correctere Livet i Wigwam'en, saa be- 
mærker vor Forf. her forst, at det Sporgsmaal ofte opkastes, 
hvorledes del er muligt, at der i en indiansk Wigwam, hvor 
det for enhver Tilskuer synes som om en Mængde Personer 
ere sammenpakkede i den storste Forvirring, kan tilvcie- 
bringes og opretholdes den nødvendige Orden, og tilfoier, at 
han selv i saa Henseende har haft Leilighed til at anstille 
detaillerede Undersogelser. Controllen i Wigwam'en og alt 
den Vedkommende udover Huusmoderen. Hvert Familie- 
medlem har sin bestemte Plads, det saakaldte ^^Abbinos". 
Hæderspladserne indtage naturligviis Eieren og Eierinden. « 
Gifter en Son sig og bringer sin Rone med hjem, faaer 
denne sidste ogsaa anviist sin (^Abbinos", hvor da ingen 
anden (or tage Sæde, hendes Mand alene undtagen. En 
Nabo, der kommer i Besdg, indlager temporairt Hæders- 
pladsen. , Bagved sin ^^Abbinos" har enhver af Wigwam'ens 
Beboere sin Seng, Riste etc og enhver Rriger har sine 
Rrigskoller og ovrige Vaaben i dens umiddelbare Nærhed. 
Paa denne Maade værnes der om ethvert Individs personlige 
Rettigheder og vedligeholdes en streng Orden, og det vilde, 

8* 



Digitized by VjOOQIC 



116 DB NORDAMBRICANSKB fNDIANBRB. 

bemærker Forf.^ være ligesaa stor en Krænkelse af Etiquetteo, 
hvis en af Wigwammens Beboere om Natten satte sig i 
Besiddelse af en af de andres Abbinos, som om nogen 
i Europa vilde trænge sig ind i en andens Sovekammer. 
De ber nævnte Regler tilfredsstille fuldkommen Indianerens 
Ordens- og Sommelighedssands, hvorimod det er let for- 
klarligt, at Europæeren, naar han tilfældigviis aabner Doren 
(et Stykke Toi eller Skind) og kiger ind, ved dette flygtige 
Blik ikke opdager stort andet der end omtrent den samme 
Commnnisme, som om Beboerne vare ligesaamange Grise, 
Faar eller Bjorne. 

Arbeidets Deling imellem Mand og Kvinde er hos de 
Indianerstammer, der hovedsagelig leve af Jagten, langtfra 
saa uligelig som mange ere lilbuiclige til at antage. Den 
lange Tid, Jægeren maa tilbringe med at opjage Vildtet, til- 
bringer jo rigtignok hans Kone i Wigwammen; men hun er 
ingenlunde ledig. Hun forfærdiger Morcasiner (Sko) og 
deslige, udbedrer og udsmykker sin Mands Klædningsstykker 
etc. etc. Om Poraaret besaaer hun og Drengebornene Korn- 
marken. Til andre Tider garver og tilbereder hun, efter sin 
Leilighed, Skindene til visse Klædningsstykker, ved med dertil 
egnet Steen- eller Jernværktoi at borttage Haarene og de 
kjodagtige Hinder. Hun besorger derhos Madlavningen etc — 
I sidstnævnte Henseende kunne vi her bemærke, at Stegning 
og Kogning hos Indianerne ere ganske simple Operationer. 
De bruge intetsomhelst Kryderi, -intet Salt, Peber eller deslige. 
Supper udgjore deres Hovednæring, navnlig naar der er knap 
Tid paa Fode. El Egern eller en lille Fugl er dem til- 
strækkelig til derpaa at koge en heel Portion Suppe, ja under 
stor Mangel ere endog nogle faa forgjemte Been dem nok til 
denne Brug, og Konen forstaaer altid at faae et Maaltid 
ud deraf. 

Den Skildring, vor Forf., stottende sig paa egen Er<» 
faring, giver »af Indianeren i hans huuslige Liv, er forovrigt 
saa tiltrækkende, at vi troe at burde give den uforkortet. 



I 



Digitized by VjOOQIC 



DB MORDAMBRICANSKB INDIANERB. . 117 

Hans Ord ere folgende: ^^Mandens Charakleer i det huiislige 
Liv opviser flere Træk, der kunne forsone os med ham. 
Hans adslandne Moisommeligheder og Lidelser synes at have 
gjort ham overbærende. Han skjender hverken paa Unge 
eller Gamle. Hans Udholdenheds* og Taalmodigheds-Åand, 
hans Selvagtelse og en Slags Skovlivs-Stoicisme (forest 
stoicism) har meddeelt ham en Livsphilosophie, der er hævet 
hoit over sligt. Naar han vender tilbage fra Jagten belæsset 
med sit Bytte og har lagt det fra sig ved Wigwam'ens Dor, 
siger han ikke et Ord til Konen; og næsten ligesaa taus er 
han, naar det blot f. Ex. er Tungen af det nedlagte Dyr 
han medbringer som Beviis paa sin heldige Jagt. Hun 
kjender i begge Tilfælde oieblikkelig sin Pligt; han tillader sig 
ikke mindste Hentydning hertil eller minder hende derom, 
ligesaalidt som han er kræsen med Hensyn til den tilberedte 
Fode, men spiser alt, hvad han sætter for ham. — Er der 
engang imellem en fuldstændig Mangel tilstede og har Aars- 
tidens Strenghed, ialtfald for en Tid, afskaaret alle Ressourcer, 
finde vi hos Indianeren en værdig Taalmod, hævet over 
enhver Klage. Efler hans Overbeviisning er der ingen, der 
bærer nogen Skyld derfor; det skulde da være ^^den store 
Aand", og at klage over ham ligger fjernt fra hans Tanke. 
Han har udovet sin Kunst, anstrengt sig — uden Held. 
Den næste Dag kan molig bringe ham Hjelp; dette Haab er 
hans Trost. Bornene maae undertiden i saadanne Tilfælde 
dysses isovn ved at fortælle dem Eventyr for derved at 
standse deres Hungersskrig. Men findes der i Wigwam'en 
blot en eneste Bid, saa faae de den; og Familiefaderen viser 
sin Rjærligheds Styrke og sin Taalmods Magt ved streng 
Afholdelse fra al Næring og ved en Taushed, der ingen 
Klage tillader sig. Han noies med sin Pibe og med den 
nervestyrkende Urt Rinnikinic". 

FoDBBLBK er for Indianerinden kun i sjeldnere Tilfælde 
haard og langvarig; i Regelen tvertimod hurtig og let og 
medfører saaledes kun en kort Afbrydelse af hendes vante 



Digitized by VjOOQIC 



118 DB NORDAMRRICANSKE INDIANERE. 

Beskæftigelser, og denne Fritagelse fra de med Barnefddselen 
ialmindelighed følgende Smerter er et af de faa Fortrio, hun 
nyder fremfor sine civiliserede Sostre. — Navngiyklsbn til* 
kommer ialmindelighed Familiens (^mindemoca^' eller (^noco- 
miss" det vil sige Bedstemoderen, der ofte sætter den i For- 
bindelse med en eller anden Drom. Er Barnet et Drenge- 
barn, bentes Navnet i Reglen fra et eller andet Himmel- 
eller Luft-Phænomen. Den tilbagevendende Sky (kewanoquot), 
Solen berort af en Sky (ka-tche-tosh) , den lyse Sky (na- 
geezhig), den lille Tordner (an-ne-ma-kens), den hoit i 
Luften 'flyvende Fagl (ka-ga-osh) ere gængse Navne, fir 
det et Pigebarn, hentes Navnet derimod som oftest fra Gjen- 
stande fra Jordens Overflade, fra Floden etc. Den rindende 
Strdm, den gronne Dal og desl. ere ikke ualmindelige Be- 
nævnelser. Sprogets Natur begunstiger længere Sammen- 
sætninger. Som en Mærkelighed fremhæver Forf., at Navne 
paa Guddommene aldrig (som bos os) findes som Led i 
slige Sammensætninger. — Noget, der kunde ligne vor Daab, 
er der intet Spor af, og del Barnet givne Navn holdes 
hemmeligt, ja ansees for helligt, og det er noget af det 
allervanskeligste at faae en Indianer til at angive sit virkelige 
Navn. Istedenfor samme og, som det synes, for bedre at 
kunne holde det hemmeligt, benævnes Indianeren altid ved et 
Ogenavn, som f. Ex. lille Ræv, Ulv, -Rodhovcd, slem Dreng, 
Fugl og deslige, og disse ((Secondaire" Navne beholde de 
som Voxne. Det er dem alene, under hvilke de blive Euro- 
pæerne bekjendte, hvorimod det ægte Navn ofte ikke engang 
angives paa Gravmindet, hvorpaa Familiens ^^Totem", som 
foromtalt, ansees for tilstrækkelig. Den egentlige Grund til 
denne Navnenes Hemmeligholdelse maa suges i visse reli- 
giuse, overtroiske Dogmer, som vi senere ville komme til 
at berore. 

Bornene blive strax efter Fodselen fastbundne til et 
Bræt, ((Tikkinagon^', der er forsynet med en lille Gjord til 
Hovedets Beskyttelse og med et Fodbriit. Er det et Pigebarn, 



Digitized by VjOOQIC 



DB NORDAUBRICANSKB INDIANBRB. 119 

lægges der Mos imellem Hælene, for -al Fodspidserne skulle 
komme til al vende indad; ved Drengeborn derimod an- 
bringes Mosset saatedes, at Fødderne komme til at staae 
aldeles ligeud. Barnet indsvobes dernæst i et Tæppe og, 
saafremt Moderen ellers kan skaffe sligt tilveie, i en heel 
Bandage af Toi, hvorved det faaer Lighed med en lille Mumie. 
Det Hele besættes og prydes endelig med Baand og deslige. 
Ved Gjorden over Hovedet anbringes et eller andet Rangleri, 
der kan vække Barnets Opmærksomhed og nærved Barnets 
Hoved fastgjores en (^Apekun" eller Bærestrop, ved Hjelp af 
hvilken Moderen kan svinge det op paa sin Ryg og uden 
Skade bære det paa sine Skovvandringer. Ja ofte hænger 
hun det i denne Strop op paa Grenen af et Træ eller ogsaa 
et- eller andensteds i Wigwammen, og det Flele er saa om- 
hyggelig og forsigtig indrettet, at selv om det falder ned, kan 
Barnet ingen Skade tage. Under alt dette synes den lille 
((Abinojee" selv at være fuldkommen å son aise, man horer 
den saagodtsom aldrig skrige, og i dette sit forste Fæugsel 
faaer det sin forste Lection i Taalmodighed. 

I Forening med de ved Fodselen stedfindende Ceremonier 
omtaler vor Forf. dem, der ledsage Doden. De over den Dodes 
Grav anbragte Devisers Gharakteer ville andensteds blive omtalte. 
Her bemærke vi kun, at de udelukkende ere forbeholdte 
Mænd, der have traadt Krigsstien (trod the war-path) og 
gjort sig bekjendte ved Tapperhed og Heltemod. Born og 
unge Mennesker forlade ialmindelighed Livet uden slige Minde- 
tegn, hvorvel Modrene ofte med en utrostelig Sorg begræde 
deres Bortgang. Det er denne dybe, utrosteligc Sorg, der 
ligger til Grund for den Skik istedenfor det dode Barn at 
stjæle et fra de hvide Colonister paa Grændsen. Er det et 
Drengebarn, der er dod, deles den dybe Sorg ogsaa ofle af 
Faderen, især hvis Drengen allerede ikke var ganske ung 
længere og gav gode Forhaabninger. 

Sort er, ligesom hos os, det almindelige Tegn paa Sorg; 
det er Diidens Symbol. Den Sorgendes Ansigt oversmores 



Digitized by VjOOQIC 



120 DB MOROAMElllCAniBKE INDIANBRB. 

med en eller anden sort Farve, der ikke let lader sig gnide 
af. £r Sorgen særdeles dyb, gjore Indianerne, ligesom for- 
skjellige orienlalske Nationer, Indsnit i Arme og Been. Liget 
ifores den Afdodes bedste Klæder; det indsvobes i et nyt 
Tæppe og faaer nye Moccasiner og Beenbedækning paa, Krigs- 
koilen, Flioteil og Piben lægges ved dets Side. Dernæst 
udstilles del ofTentlig, saa at alle kunne samle sig om det, 
imedens Talen boldes. Denne henvendes deels til Tilskuerne, 
og skildrer den Afdudes Charakleer, deels til den Afdode 
selv, som om bans t^Ocbicbag" (Sjæl) endnu var tilstede. 
Ei: det et Fruentimmer, forsynes hun med en Aare (paddle), 
en Kjedel, en ^^Apekun" og andre Fruentimmer-Redskaber. 
— Pawnierne og andre Prairie-Stammer dræbe Krigerens 
Hest paa hans Grav, for at han strax kan bestige den i det 
tilkommende Liv og begive sig paa Veien til det for ham 
bestemte Opholdssted. 

Sjælens Ud6delighed ansees for hævet over al Tvivl. 
(^Under hele mit Ophold, paa alle mine Reiser i Indianernes 
Land", siger Forf., ^^har jeg aldrig hverken selv kjendt eller 
bort omtale nogen Indianer, der ikke troede paa den og paa 
Legemets Gjenopstandelse (reappearance) i et tilkommende 
Liv. Ihvor feilaglige Anskuelser Indianerne end monne nære 
med Hensyn til Gjengjeldelsen for de i dette Liv forovede 
Handlinger, saa beroer dog en ikke ringe Deel af deres 
Mylhologie saavelsom den Tro, der opretholder dem under 
deres Gjenvordigheder og Vandringer herneden, paa Haabet 
om Fred og Velvære i el andet Liv, eflerat Sjælen har for- 
ladt Legemet Den Resignation, ja den glade Ro, hvormed 
Indianeren ofte seer Doden under Oie og venter, den, maa 
skrives paa denne almindelig herskende Troes Regning. Han 
foler ingen Frygt for at begive sig til et Land, om hvilket 
han bele sit Liv igjenncm har bort, at det har Overflødighed 
af Nydelser uden Straffe". 

Bbgrayblsbsxaadbn er forskjellig hos de forskjellige 
Stammer. Skovindianerne (the forest tribes) i det Nordlige 



Digitized by VjOOQIC 



DB nORDAMERICANSKB INDIAMBRB. 121 

begrave Ligene ^^ude af Sjdc'' (out of sight) som det kaldea, 
o: nedaænke, ligesom vi, Kisten i Jorden, en Skik de synes 
at have haft fra Arilds Tid. Til Begravelsessleder vælge de 
et tort, hoitliggende Terrain, der ikke er udsat for Over- 
svommelser eller for at Regnvandet skal blive staaende der. 
De saaledes valgte Localiteter ere ofte smukke og maleriske 
Punkter, med en vid Udsigt. Ligene placeres i Ost og Vest. 
Da de ikke ere i Besiddelse af dertil skikkede Redskaber, 
grave de ikke dybt ned i Jorden, men noies med at sikkre 
Graven imod Overlast af vilde Dyr ved at omstille den med 
smaa Træstubbe i Form af et Parallelogram eller ved Pæle, 
der blive drevne ned i Jorden. Undertiden bygges ogsaa et 
Barktag over den til Beskyttelse imod Regnen. Denne Be- 
gravelsesmaade er almindelig blandt alle algonquinske og 
appalachiske Stammer. 

Opkasteisen af Gkayhoie over Graven synes i gammel 
Tid at have fundet Sted til Ære for fremragende Personlig- 
heder. Hvorledes det nu end forholdt sig med denne Skik 
i ældre Tider, saa er den, efter vor Forf., forlængst gaaet 
aldeles af Brug blandt de atlantiske og So-Stammerne (lake- 
tribes). I Yirginien, Pennsylvanien og det vestlige Ny-Tork 
findes endnu Spor af den. Meget sjeldent betegnedes in- 
dianske Heltes Hvilesteder ved Steenhobe (heaps of stone), 
hvorimod Jordhoiene vare almindelige i Georgia, Alabama og 
llississippi og ogsaa omtales i Muscogee'ernes Sagn. Det 
egentlige Hjem for denne Begravelsesmaade er imidlertid, 
efter vor Forf., Mississippi-Dalen, hvis Sletter bogstavelig ere 
besaaede med slige Gravboie. 

Iblandt de vilde Indianerhorder paa Prairierne antager 
Begravelsen derimod en ganske eiendommelig Charakteer. 
De udstille nemlig deres Dode paa hoie Punkter, hvorfra de 
kunne sees i en vid Afstand. Efterat Liget er blevet tilborlig 
indsvobt, lægges det i en Riste, der er bemalet og smykket 
paa forskjellig Maade. Dog nedsættes Ligene her ogsaa ofte 
i Jorden eller i Huler. 



Digitized by VjOOQIC 



122 DB MODRAMERICANSKB INDIANBRB. 

£1 af de smukkeste Træk i de Forenede Staters Gebets 
Indianerstammers Gharakleer, et Træk der maa vække Euro- 
pæerens Agtelse og Beundring er deres Ærbodigbed for deres 
Forfædres Grave, den Omhu hvormed de frede om dem, 
den Folelse de lægge for Dagen, hver Gang de besoge dem, 
og endelig den Anger og Sorg, hvoraf de gribes ved enhver 
Vanhelligelse af dem. Foræringer vedblive de at henlægge 
paa Gravene, saa længe som det kan antages at der endnu kan 
være det mindste af det Forgængelige tilbage, og længe efter 
at alle andre Ceremonier ere ophorte, udgydes endnu stedse 
Drikoffere for de Afdodes Sjæle. 

Gravhoiene findes blot i Skovlandet, hvis Befolkning var 
talrigst og mest fremrykkel i Civilisation. Prairiestammerne 
vest for Mississippi opkastede ikke slige Hoie. Fra Sletterne 
af Texas og Ny-Mexico, osl for Klippebjergenes Fod, til det 
Punkt, hvor Prairierne indtage begge Missouris Bredder ligetil 
Sletterne ved den rode Flod og Saskatchawine, vest for 
Mississippis Kilder strækker sig saaledes et Gebet, hvor der 
hverken findes Jordhoie eller Levninger af andre Oldtidens 
Jordarbeider, f. Ex. Grave, Forskandsninger etc. — Prairierne 
synes i det Hele at udove en uheldbringende Indflydelse paa 
den Vildes Sind, en Indflydelse som vor Forf. tilskriver 
deres umaadelige Udstrækning og 6de. iblandt deres Be- 
boere træffe vi derfor ogsaa paa raaere, ja oprorende og 
barbariske Skikke, den f. Ex. som Forf. omtaler som consla- 
leret ialfald hos Oregon -Stammerne: at begrave Levende 
sammen med Liget. I et Tilfælde af denne Slags, som han 
omtaler, var det en Slavinde (altsaa vel en til Fange tagen, 
en anden Stamme lilhorende indianerpige) der sadledes blev 
levende begraven med sin Eiers Datters Lig, rimeligviis for 
al hun i det tilkommende Liv kunde have en Tjenerinde med 
sig, en Antagelse der synes os at bestyrkes ved, at vi hos 
de samme Stammer træffe paa den (forovrigt jo gammel- 
nordiske) Skik al give den dode Kriger hans Hest med i 
Graven. 



Digitized by VjOOQIC 



DE nORDAMBRICANSKB INDIANKRB. 123 

Vor Forfatter, der, som man allerede af det foregaaende 
vil have bemærket, overhovedet ikke iagttager nogen syste- 
matisk Orden, gaaer nu over til at beskrive et Par af de 
blandt Indianerne, saavel Prairie- som Skov -Stammerne, 
mest gængse Lykke- eller, om vi saa maa sige, Hazabdspil, 
der hos de Spillende ofte vække den mest lidenskabelige 
Interesse, og ved hvilke ofte de mest værdifulde Gjenstande 
indsættes som Gevinster. Han bemærker, at iblandt Prairie- 
Stammerne hertil almindeligst benyttes Stenene af den vilde 
Blomme eller en lignende Frugt, paa hvilke forskjellige, deres 
arithmetiske Værdi betegnende Mærker, indbrændes, indridses 
eller males, saa at man strax ved forste Oiekast bliver hver 
enkelt Steens eller Brikkes (piece) Betydning vaer. Det 
spilles mest af Fruentimmer og Born. Der gjores et Hul i 
Jorden og over det bredes et Skind eller et Klædningsstykke. 
Stenene lægges i en Skaal, som Spilleren hæver (re, fire 
Tommer i Veiret og dernæst lader falde, hvorved Blomme- 
stenene springe ud. De Deeltagende, hvis Antal kan belobe 
sig til et Dusin, gjore hver sin Indsats. Blandt Dacota- 
Stammerne er dette Spil almindelig bekjendt under Navn af 
Kuntah-soo (Blommestene-Spiliet). — Et andet, som det 
synes navnlig med Hensyn til Beregningen mere indviklet. 
Spil er det af Chippewaerne meget yndede Bakkespil, der be- 
nævnes Puggesaing. Det spilles med 13 Brikker, af hvilke 
de ni ere af Been, de flre af Metal, alle cirkelrunde. De 
otte Beenbrikker ere paa den ene Side malede rode og 
Randene brændte sorte med et glødende Jern ; paa den 
anden Side ere de hvide. Paa Metalbrikkerne er den ene 
Side convez, den anden concav, hiin lys, denne mork eller 
graa. Af Beenbrikkerne kaldes den forste ^jninees" eller 
^ogima" og forestiller en Huvding (ruier) (i to Exemplarer), 
den anden t^gitchy kinébik", og betegner, en Ræmpeamphibie 
eller ^^den store Slange" (ligeledes i (o Exemplarer). Den 
tredie forestiller en Stridskølle, den fjerde en Fisk (kenozha). 
De fire smaae Metalbrikker regnes som Nr 5 og den sjette 



Digitized by VjOOQIC 



124 DB NORDAMSRICANSKB INDIANERE. 

Beenbrikke betegner en And (uheesheel) og findes i (re Exem- 
plarer. Jo flere af Brikkerne der falde saaledes, at den rode 
Side kommer opad, jo mere tæller det; enhver af dem har 
en bestemt Talværdi. Udfaldet beroer, som i alle Lykkespil, 
alene paa Tilfældet. I Spillet kunne et ubegrændset Antal 
Personer deeltage. Foruden Brikkerne beboves der ikke 
andet dertil end en curieust udskaaren og decoreret Bakke. 
Vi ville nævne nogle af Tilfældene for at give Læserne et 
Begreb om Beregningen. Det heldigste Slag eller Kast be- 
staaer i, al alle Brikkerne komme til at vende den rode Side 
opad og Nr 1 derhos kommer til at staae opret paa den lyse 
Side af en af Metalbrikkerne; vedkommende Spiller tæller da 
158 Points. Ved det næstbedste Kast maa alle Beenbrik- 
kerne vende den rode Side opad, og ugitchy kinåbik" elier 
Nr 2 blive staaende paa en af Metalbrikkernes lyse Side, og 
der tælles da 138 Points. Komme alle Beenbrikkerne paa 
een nær til at ligge med den rode Side opad og alle Metal* 
brikkerne til at ligge paa den lyse Side, tælles kun 5 Points 
o. 8. V. Med dette Spil kunne Dacotaerne tilbringe hele 
Timer med den mest anspændte Opmærksomhed og med 
den mest levende Interesse. Bliver det Antal Points, der 
skal naaes, ansat f. Ex. til 300 (dette Punkt beroer altid 
paa gjensidig Overeenskomst), saa kan Kampen om at naae 
det blive ikke alene meget langvarig, men ogsaa i hoieste 
Grad spændende og angribende. Det har for Indianeren oHe 
en saa uimodstaaelig Tillokkelse, at han ikke tager i Be- 
tænkning at anvende sit kostbareste Eie som Indsats; og 
Spillelidenskaben, Spilleraseriet viser sig da ligesaa demorali- 
serende i det vilde som i del civiliserede Liv. 

En yndet Adspredelse hos de nordvestlige Indianere er 
Boldspillet, der spilles deels om Vinteren, eRerat Jagttiden 
er forbi, deels om Sommeren, forend den endnu er begyndt, 
Tider paa hvilke Indianerne ialqaindelighed befatte sig med 
athletiske Ovelser , Lykkespil, Dandse o. s. v. Boldspillet 
finder Sted imellem to ikke nodvendigviis lige stærke Parlier; 



Digitized by VjOOQIC 



DB NOBDAMBmCANSKB INDIANBRB. 125 

8«dvanligvii8 staaer den ene Landsby imod den anden, under- 
tiden ogsaa en meget stor Landsby imod to eller tre mindre. 
Bliver Udfordringen modtagen , fastsættes der en Dag til 
Spillet^ Boldtræer skjæres og hvert af Partierne forsamler sin 
hele Styrke af ældre og yngre Mænd og af Drenge. Fruen- 
timmerne deeltage aldrig i Mændenes Spil. Betydelige Vædde- 
maal indgaaes paa begge Sider. Heste, Plinter, Tæpper, 
BofTelskindsklæder , Rjedler og Smykker tjene som Indsats. 
Naar begge Partier have indfundet sig paa det aftalte Sted, 
blive tvende Maal afstukne i omtrent en Fjerdédeel (engelsk) 
Miils Afstand fra hinanden og Spillet begynder midt imellem 
dem, idet hvert Parti har den Opgave at practisere Bolden 
indenfor Modpartiets. Spillet begynder med, at en af de 
ældre Mænd kaster Bolden op i Luften, hvorpaa alle styrte 
frem for at opfange den med deres Boldtræ enten for eller 
eflerat den er falden til Jorden. Den, der faaer fat i den, 
kaster den i Retning af Modpartiets Maal; opfanger da en af 
samme Parti den, kaster han den videre i samme Retning og 
saaledes fremdeles indtil den er kastet ind over Modpartiets 
Grændser; opfanges den derimod af en af Modstanderne, 
kastes den tilbage i modsat Retning. Paa denne Maade kan 
Bolden ofte den hele Dag holdes imellem de tvende Maal, 
uden at nogen af Parterne er istand til at faae den kastel 
ind paa Modpartiets Gebet Hvergang en har faaet Bulden 
fat, har han, forend han atter kaster den fra sig. Ret til at 
lobe henimod Modpartiets Maal saalænge til han standses af 
Modstanderne, i hvilket Tilfælde han da, nodt til at skille sig 
ved den, kaster den hen til sit eget Parti eller i Retning af 
samme. — Bolden er enten af Træ eller af brændt Leer, 
overtrukken med et Stykke raa Dyrehud. Boldtræet er imellem 
tre og fire Fod langt, og den ene Ende har en cirkelformig 
Omboining af omtrent fire Tommers Diameter og som omgiver 
et Net af raa Hudstrimler eller Sener af Dyr eller Bofler. 

Dacotaerne have en særegen Forlystelse, den saakaldte 
HuNDBDAKDs , der imidlertid kun dandses ved overordentlige 



Digitized by VjOOQIC 



126 DB NOROAMBRICANSKB IMOIANERB. 

Leiligheder. Deeltagerne ere da StammeDS lappreste Krigere, 
og navnlig de bvis Mave er stærk nok (ii at forddie raat 
Kjod. Naar en saadan Hundedands skal finde Sted, komme 
efter forud truffen Aftale de Krigere, der skulle deellage i 
den og alle de, der onske at overvære den, sammen til be- 
stemt Tid og Sted. £fleral de have samtalet og rogel en 
Stund, tager Dandsen sin Begyndelse. En Hund med sammen- 
bundne Been bliver af en af Tilskuerne kastet ind imellem 
de Dandsende, og af en af Medicinmændene eller Gjoglerne 
(medicinemen or jugglers) dræbt med en Stridskolle eller 
Tomahawk, hvorpaa den bliver skaaren op og Leveren tagen 
ud. Denne bliver dernæst skaaren i Strimler og disse op- 
hængte paa en fire til fem Fod hoi Stang (pole), og rundtom 
denne dandse nu de deellagende Personer, idel de smække 
med Læberne og gjore alle Slags Grimacer for at antyde 
deres Lyst (il at faae en Bid af den ophængte Lækkerbidsken. 
Efterat de i længere Tid ere vedblevne hermed, gjor en af 
dem et Spring op til Leverstrimlerne, af hvilke ban snapper 
en, hvormed han hopper bort, idet han tygger og sluger den, 
og hans Exempel folges dernæst af alle de andre Krigere, 
saalænge til den hele Lever er opædt. Skulde en af Strim- 
lerne falde ned, lager en af Medicinmændene den op i sin 
flade Haand og bærer den omkring til de Dandsende, der 
spise den og omhyggelig afslikke hans Haand. Naar de 
saaledes have gjort det af med den fiirste Hund. sætte de 
sig ned i en Cirkel og samtale og ryge, saalænge til en 
anden Hund kastes ind imellem dem, hvorpaa de samme 
Ceremonier gjentages og saaledes fremdeles, saalænge der er 
nogen, der er lilboielig til at forære dem sin Hund. Af 
enhver Hund, der gives til Priis for dem, maae de æde 
Leveren raa og varm, og imedens de fortære den, maa 
ingen anden end Medicinmændene berore den. Fruentimmer 
deeltage ikke i denne Dands, hvis Oiemed, efler deres eget 
Udsagn, er, at de, der saaledes spise Hundeleveren, medens 
den endnu er raa og varm, skulle komme i Besiddelse af 



Digitized by VjOOQIC 



DB K0BDAMBR1CAN8KE INDIANERE. 127 

Hundeofl Skarpsyoelhed og Mud. DacolacrDes Naboslamme 
Ojibwaerne betragte denne Skik med Væmmelse. 

Klædedragt. Paa Sletterne og i Skovene under Nord- 
americas sydlige Bredegrader , gik Indianerne nogne eller 
ialfald saa godt som nogne en stor Deel af Aaret; ander- 
ledes forholder det sig derimod, hvor Landet hæver sig indtil 
Tusinder af Fod over Havet, og ikke mindre er Forskjellen 
hvad den tempererede Zone angaaer. Hin Nogenhed ude- 
lukkede imidlertid ikke et Stykke omkring Lænderne, et 
Halsbaand af Gonchylier, RIoer eller Wampum, Fjedre paa 
Hovedet, Armbaand, Juveler i Oren og Næse. Men selv om 
Sommeren gik de nordlige Indianere ofte med Klæder paa. 
Dyrenes Skind lode sig forarbeide til alle Slags Klædnings- 
stykker, og imod Vinterkulden beskyttede man sig med det 
kostbareste og varmeste Pelsværk. En fuldstændig Omvæltning 
bevirkede Handelen, der lærte Indianeren det Odsle i at 
klæde sig i Skind og Pelsværk, da ban for Tiendedelen af 
Markedsprisen berpaa kunde klæde sig i Uldent fra Top til 
Taa. Den lærte ham ogsaa at kaste Vrag paa Bue og Piil 
for at bortbytte dem imod Flint og Krudt, hvormed han da 
begyndte en ganske anderledes odelæggende Kamp end tid- 
ligere imod den hele Race af fiirfoddede Dyr og snart gjorde 
sin Jagtgrund skikket for Plougen. 

Den Deel af den oprindelige indianske Beklædning, der 
længst og tapprest har holdt de europæiske Moder Stangen, 
er MoccAsiNERNB. De forfærdiges af Bukke- eller BoflTel- 
skind, der garves og roges paa indiansk Viis, saalænge til 
det bliver blodt og smidigt. De forskjellige Stammer bruge 
dem af forskjellig Form, og man kan medretle paastaae, al 
Tilberedelsen af Læderet til dem og til Beenbeklædningen er 
ep af de indianske Jægeres mest charakteristiske Kunst- 
færdigheder. Efter Forf. lade derimod de spanske Efter- 
retninger, der altid fremhæve og ofte overvurdere Toltekernes 
og Aztekernes (^Halvcivilisation" , del uafgjort, hvorvidt disse 
Stammer have væreL kjendte med Læderets Tilberedning og 



Digitized by VjOOQIC 



128 DB NORDAMERICANSKB INDIAKBRB. 

Garvning, hvilket vi med Sikkerhed kunne benægte for Esqui* 
maiix'erncs Vedkommende. 

BBBHBBKLÆDifiifGBN af Bukkeskind — den populaire 
americanske Literaturs ^^Læderslrompe" — var i almindelig 
Brug paa Opdagelsens Tider og er del endnu den Dag idag 
blandt alle Jægerstammer. Det kan beller ikke negtes, at den 
til sit Brug er den durableste og hensigtsmæssigste Artikel 
man kan tænke sig, navnlig paa Grund af at den er ligesaa 
let som stærk og bedre end nogetsomhelst andet, man har 
forsogt at erstatte den med, modstaaer Vind og Veir, kort 
Indflydelsen af alle de Moisommeligheder, Skovbeboerens og 
Jægerens Liv er udsat for. Ilandens har Laarets og Benets 
hele Længde og fastgjores ved en Bem om Underlivet, der 
ikke findes paa Fruentimmernes, som ikke naaer fuldt til 
Knæet og fastgjores der ved et Strompebaand (garter). Begge 
naae lige ned til Moccasinerne, og fastgjores omkring Ankelen. 
Fryndser og andre Prydelser findes ofle paa dem, paa Fruen- 
timmernes kun forneden, paa Mændenes derimod i hele deres 
Længde. 

Skjobtbr, Rappbr o. desl. til at bære ved hoitidelige 
Leili^beder forarbeides som oftest af Dyreskind og garvet 
Boffelskind. Dette skeer med stor Omhu og med den odsleste 
Tilsætning af Stads og Decorationer, hvortil navnlig bruges 
farvede Pindsvinepigge, Græs og Haar. Indianerens Yndlings- 
farver i saa Henseende ere Lyserodt og BlaaL 

Intet Stykke af Klædedragten betragtes med en saadan 
Stoltbed, er Gjensland for en saa udsogt Opmærksomhed og 
betales saa dyrt som en Krigers Hovedbbdækniico. Muligt, 
at Ideen er tagen fra Fuglenes Hanner, der af Naturen ere 
blevne smykkede med de mest brogede, ioinefaldende og 
straalende Farver — nok, Indianeren anvender herpaa den 
storste Omhu, og Resultatet er, hvad Form og Farve angaaer, 
næslen ligesaa broget som hine Natnrprydelser. De mest 
gængse Prydelser ere Ornefjedre, der undertiden anbringes paa 
en Hovedbedækning (Bilet) af couleurte Skind, hvorpaa ofte 



Digitized by VjOOQIC 



DE N0RDAMBRICAN8KB INDIANERE. 129 

aobringes el Par HorD, Symbolet paa Magt. Om Sommeren, 
ligesom ogsaa Foraar og Efteraar, saalænge det er mildt i 
Veiret, bruges forovrigt slet ingen Hovedbedækning, om Vin- 
teren derimod bæres en Hovedbedækning, der slutter tæt og 
naaer ned i Nakken, hvor den bindes ned over Skjorten 
elier Kappen for at hindre Sneen fra at trænge ind. 

((Del er ligeledes" , bemærker Forfatteren , (^som et 
Præservativ imod Vinterens Strenghed, at Indianeren bærer 
den eiendommelige Appendiz til Moccasinen, der benævnes 
Sneeskoen (snow-shoe). Skien. Hensigten med den er at 
forhindre Foden fra at synke ned i blod Snee". Han be- 
skriver dernæst Skien , men da denne bos os Scandinaver, 
bos hvem den ogsaa er i Brug, ikke er ubekjendt, og derhos 
overalt construeres efter samme Princip , skulle vi ikke gjentage 
Beskrivelsen, men kun bemærke, at den hos de forskjellige 
Indianerstammer afviger i Størrelse og Form, samt at ogsaa 
Fruentimmerne bruge Skier, der ere kortere og af en sær- 
egen Form, samt ofte malede med brogede Farver og for- 
synede med Kvaster o. s. v. 

Ingen Indianerstamme i Nordamerica gaaer uden den 
saakaldte ((Azian'% et Lændestykke eller et om Lænderne 
bundet bredt Belte, der holdes oppe af det samme Baand 
omkring Underlivet, som holder Beenbeklædningen. Baade 
for og bag hænge Ender af det ligelangt ned, og disse 
Ender ere ialmindelighed smykkede med omhyggelig udfort 
Stikning. 

Udenom Skjorten eller Kappen, hvis denne sidste bæres, 
binder Krigeren sit vævede Uldbbltb, hvis Ender hænge 
ned i Form af Kvaster. Det smykkes undertiden med 
Kloerne af den graae Bjorn, Vestens vildeste Rovdyr, en 
Prydelse der er meget sogt, navnlig paa Grund af, at In- 
* dianeren, ved at bære et saadant Symbol, troer selv at komme 
i Besiddelse af det nævnte Dyrs Mod og Vildhed. Den er i 
saa Henseende ligesaameget en Amulet som en Prydelse, en 
1861-1863 9 



Digitized by VjOOQIC 



130 DB IfOROAMBRICAHSKB IHDTAHBRB. 

Dobbelthed der forovrigt kan siges at udgjore de fleste in- 
dianske Prydelsers Charakteer. 

Vi ville slutte dette Afsnit med nogle mere almindelige 
Bemærkninger om Indianernes, navnlig Jægerfolkenes, Cba- 
racteer og Sæder. 

Naar Indianeren ved vigtige Leiligheder træder op for 
at udtale sig offentlig, forbatiser han ofte ved en sjeldcn Grad 
af Hoisindethed og Veltalenhed. ^^Under et langvarigt Sam- 
kvem med forskjellige Stammer", bemærker Forf., ^^har jeg 
ofte haft Leilighed til at beundre deres Tankers Adel og 
deres Kraft til at hæve sig op over al Ege nkjær lighed og 
Selviskhed i en hoisindet Heroismes Tjeneste. Undertiden er 
det endogsaa vanskeligt for Folkene at folge dem paa deres 
hdie Tankeflugt og gjengive deres Taler. Vel er det knn af 
og til at vi mode slige Exempler; men at et saa undertrykt 
Folk, der ofte maa kæmpe til det yderste for den blotte 
materielle Ezislcnts, overhovedet kan hæve sig til en saadan 
llOihed i Tanken, er i sig selv forbausende". Det er der- 
næst værdt at lægge Mærke til, at de mest slaaende Exem- 
pler i saa Henseende ikke fandtes i Anahuac, Caxamarca og 
Cuzco , men iblandt de frie Skovstammer i Nordamerica. 
Vidnesbyrd herom findes i Mængde hos de forskjelligste For- 
fattere og fra den tidligste Tid. De samstemme alle i at til- 
kjende Indianerne stor Aandsstyrke, Fatteevne, Veltalenhed og 
Indbildningskraft« 

Indianerens Begavelse er imidlertid snever! begrændset. 
Han fatter hurtig og let og dommer sundt om alt hvad der 
ligger indenfor Jægerlivets Synskreds; men her er Grændsen. 
Cd i Fremtiden seer han ikke, snarere tilbage i Fortiden og 
dvæler da ved sine Erindringer og Minder med en saadan 
Grad af Tilfredshed og Behag, som om Jægeralderen var den 
indianske Histories Guldalder, og alt omkring ham fortæller' 
ham, at den er forbi. Der findes kun meget liden Tilboie- 
lighed til at tænke over Samfundets Fremtid eller over Nu- 
tidens Forbedring, og i det hele taget intet Spor af nogen 



Digitized by VjOOQIC 



DB NORDAMEmCAllSKB INDIANltllB. 131 

progressiv Tendeols. Indianeren er uforandret den samme 
som han altid har været, og spores der nogen Forværrelse, 
nogen Degeneration i den oprindelige Gharakteer, saa er del 
blandt de Stammer, der mere amiddelbart ere komne i Be- 
rorelse med Civilisationen. 

Et af de mest fremtrædende Træk i Indianerens Gha- 
rakteer er hans Stoicismb, hans Uforfærdetbed og urokkelige 
Ro under enhver Tilskikkelse/ Hærdelse og Selvbeherskelse 
er det Maal, hvortil han stræber, og det viser sig især ved 
offentlige Leiligheder. Hverken Frygt eller Glæde maa kunne 
forstyrre hans urokkelige Ro. Det Pludseligste, mest Over- 
raskende maa ikke kunne aflokke ham det ringeste Udbrud 
af Forundring eller Overraskelse. Hertil bliver Indianeren 
paa det strengeste optugtet fra sin tidligste Barndom af, og i 
saa Henseende er der, efter vor Forf., ikke den ringeste Afvigelse 
eller Forskjel i den hele Race ligefra Vendekredsen til den 
arctiske Zone. Hverken Glimatets Varme eller Kulde har haft 
den mindste Indflydelse paa denne strenge Tugt og dens For- 
dringer. Incaen Atahualpa lod oieblikkelig nogle af sine 
Krigere dræbe, fordi de havde robet nogen Overraskelse ved 
Synet af Piiarros Gavallerie, der gjorde nogle Evolutioner 
for ham. 

Et andet charakteristisk Træk er Tacbhbden. Hvor 
Straffen for et hidsigt eller uoverlagt Ord ohe er Kniven 
eller Kollen, vænnes Manden til noie Overveielse, forend han 
udtaler sig. Vi tale her om Tttringer i det private Liv; at 
offentlige Udtalelser paa det noieste overveies, folger af sig 
selv. Der holdes altid iforveien privat Raadslagning om hvad 
der skal siges, og udnævnes en Taler, der ikke altid behover 
at være Hovding. 

Disse kortfattede Bemærkninger her kun forelobig. Vi 
komme senere i et eget Afsnit tilbage til denne Gjenstand. 



Digitized by VjOOQIC 



It32 DR N0RDAMBRICAN8KB INDIAHBRB. 

III. OLDTIDSLEVNINGER. 

jjDer er", bemærker Forf., J Menneskets Jsgerperiode 
kun saare lidet, der fortjener Navn af Mindesmærker. 
Stammer, hvis Underhold beroer paa Buen og Pilen, der 
dyrke Jorden ved at friske Grunden med et Hjorte* eller 
Bison-Skulderblad, der ere aldeles nomadiske i alle deres 
Sæder og Skikke, og som, til Ly imod Elementerne, opfore 
temporaire Boliger af det letteste og forgængeligste Materiale, 
kunne neppe antages at have efterladt synderlig udstrakte 
eller ioinefaldende Mindesmærker om deres Fortids Historie; 
og dette finder ogsaa specielt Anvendelse med Hensyn til den 
Menneskeraces Fortidslevninger, der tidligere udgjorde Nord- 
americas Beboere. Det ældste Mindesmærke synes at være 
Folket selv. De ere det storste Underværk, Jordbunden der 
har frembragt Disse Stammer gjennemstreifede uhyre Skove, 
i hvilke de neppe kunne siges at have haft noget fast Op- 
holdssted. De vare delte i en Mængde smaae uafhængige 
Samfund, der laae i en evig Krig med hinanden og som 
aldrig forbleve længe nok paa eet Sted til at organisere en 
Styrelsesform, der kunde tænke paa at tilveiebringe offentlige 
Arbeider. At lægge Baghold for en Fjende, at svinge hans 
Scalp i Lullen, at forfolge et Dyrs eller en Bjorns Spor» at 
svinge Stridskollen i Rrigsdandsen , ansaaes for vigtigere 
Gjerninger iblandt dem end at opreise Slotter eller indgrave 
Indskrifter. Ja, vi vilde blive forundrede over at erfare, at 
de overbovedet havde efterladt sig andet Monument end den 
Jord, de beboede og bearbejdede. Og dog er det saa, at 
forenede Anstrengelser til deres Forsvar og deres oprindelige 
hvorvel vildfarende Religions dybt rodfæstede Principer over 
det hele Land have udspredt Vidnesbyrd om sig i en Slags 
Gravhdie og fortificatoriske Anlæg, der robe en ingenlunde 
ubetydelig Magtbesiddelse. Disse Mindesmærker synes imid- 
lertid at have staaet i fuldkommen Overeensstemmelse med 
bemeldte Stammers nuværende Civil isationstrin og aldrig at 



Digitized by VjOOQIC 



DB TI0RDAMBIIICAN8KB INDIAIfERB. 13«3 

have overskredet samme. Hvor en dermed uover eeDSstem- 
mende Ruio eller Kunstværk , der rober eo hoiere Grad af 
Civilisation, moder os, vil del være sikkrere al betragte den 
som fremmed eller som tilhorende en anden Æra, end at 
forsoge at bringe Forstyrrelse i den almindelige og gængse 
Anskuelse om Jægerfolkene. Et saadant Folk udforer visse 
Ting udmærket godt; de forarbeidc Vaaben og Redskaber af 
stor Skjonbed og Hensigtsmæssighed til Brug i Krig og paa Jagt; 
men deres Evner svigte aldeles, naar Talen er om Bygninger, 
Kunstværker o. desl. Den Vilde kan levere et fortrinligt 
Arbeide, naar Sporgsmaalet er om at opkaste en Jordvold 
eller Jordhoi, der er et Product af en Landsbys forenede 
Kræfter, og som er bestemt til at tjene denne til Cultus- eller 
Offersted; men det vilde være forgjeves at fordre et lignende 
Arbeide af ham, naar Sporgsmaalet er om hans egen Bolig. 
Jægerlivet fordrede vel Forsvarsarbeider, Cultns- og Offer- 
steder, men ingen Tidens Indflydelse trodsende private Boliger." 
— ,^Da den angelsaxiske Race henimod Slutningen af det 
17de Aarbundrede begyndte at gaae over Alleghanybjergene 
og udforske Mississippi-Dalen, havde Skoven allerede be- 
dækket og begravet en heel Classe af Ruiner i Form af 
Hoie og Jordværker. Det er disse Mindesmærker, om hvis 
Oprindelse Indianerstammerne slet intet vidste at berette, der 
ligetil den Dag idag ere vedblevne al være Gjenstand for 
antiquariske Undersogelser (philosophical Speculation)'\ — ^^Nye 
Opdagelser gjores hvert Aar, efterhaanden som nye Stræk- 
ninger i denne prægtige Dat blive dragne ind under Ager- 
dyrkningen, og dens Oldtidslevningers Antal bliver saaledes be- 
standig storre og fuldstændigere. Det er maaskee for tidligt 
endnu at grunde almindelige Antagelser paa vort arcbæologiske 
Materiales nuværende Beskaffenhed; nogen Gavn vil man imid- 
lertid mulig kunne gjore ved at ordne Kjendsgjerningerne i 
Grupper, i hvilke de noiere ville kunne undersoges og stu- 
deres, og det er kun dette, vi her ville forsoge". 



Digitized by VjOOQIC 



134 DB N0RDAMBRICAII8KB INDIAITEBB. 

^(Det af saadanne Arbeider optagne Areal er af • en 
meget betydelig Udstrækning: Vest for Alleghanybjergene om- 
fatter det den storste Deel af Mississippi-Dalen ligetil Minne- 
sota og mange af dens Bifloder. Ohio-Dalen synes at have 
været rig paa dem og navnlig synes Scioto-Dalen at have 
ernæret en betydelig Befolkning, der bar efterladt os sine 
Allere, Hdie og stærke Befæstningsarbeider som et Minde om 
sin Magt Et andet Gentralpunkt synes det langstrakte og 
frugtbare Areal overfor St. Louis at have været. Virginien, 
Kentucky, Tennessee ere ogsaa rige paa slige Oldtidslev- 
ninger, der maae have bedækket store Strækninger af disse 
Staters værdifuldeste og frugtbareste Areal. Vi kunne for- 
folge dem i ostlig og dernæst i nordostlig Retning fra Missis- 
sippi og Louisiana igjennem Alabama, Florida og Georgien 
ligetil Sydcarolina. De mindre nordatlantiske Stammer findes 
derimod ikke at have opfort slige Værker, hvorimod vi igjen 
træffe dem i det vestlige Ny-York, i Irokesernes tidligere 
Territorier, hvor de strække sig saa langt sydligt som til 
Auburn, oftest paa de hoieste Punkter af Landet, navnlig i 
Grevskaberne Erie og Chautauque. Por de Jordarbeider, der 
findes i det vestlige af Landet er det endelig, efter vor Porf., 
et charakteristisk Træk, at de alle synes beregnede paa For- 
svar. Vi træffe dem paa alle Landets hoieste Punkter, hvorfra 
de beherske Omegnen. 

HoiB OG AMDBB JoRDABBBiDBR. Det Folk, der i en tid- 
ligere, os aldeles ubekjendt Tid, opkastede Hoiene i Missis- 
sippi-Dalen, maa, paa hvilket Trin af Civilisation det saa end 
forovrigt maa have staaet, ialfald for en stor Deel have været 
i Besiddelse af faste Bopæle. ^^De dyrkede efter al Sandsyn- 
lighed Zea-Mais'en i en endnu slorre Udstrækning end de 
nuværende Skovstammer. De synes ogsaa, saafremt vi ikke 
feile, at have dyrket en Art Bonne og Viinstok, efter de 
antique Flavestrækninger at domme, der endnu findes i stor 
Udstrækning i Indiana og det sydlige Michigan. Derved sattes 
de istand til at samles i de store Byer og Stæder, der dien- 



Digitized by VjOOQIC 



DB NORDAMBRICANSKB INDIAIfBRB. 135 

syolig maa have existeret i Sciolo-Dalen og ved Muskingunes 
Mandiog, og til at skabe sig en mere regelbunden og ud- 
dannet Gudstjeneste. Deres Rjendskab til Træ- og Steen- 
bygningskunsten var aldeles elementair. Det eneste Metal de 
kjendte var Kobberet, hvoraf de forarbeidede Meisler og Oxer 
og Smykker." De vare langt fra at have naaet til et saadant 
Trin af Kundskaber og Civilisation som Aztekerne og Tol- 
tekerne; men det var dem, der construerede disse, nu græs- 
bedækkede, til offentlige Oiemed, navnlig til Gudsdyrkelse og 
Forsvar bestemte Jordboie, der nu i umindelige Tider have 
trodset Elementernes Indflydelse og som, saafremt Spaden 
eller Plougen ikke odelægger dem, ville staae saalænge som 
Pyramiderne ved Cholulu og Gizeh. 

De synes i Nærheden af de paa Sletter eller i Dale be- 
liggende Marker, som de dyrkede^ maaskee i Fællig, at have 
opkastet bbfæstbdb Hoib, til hvilke den hele Befolkning om 
Natten eller naar en eller anden Fare truede, kunde tye hen. 

De storre Iloie , der vare bestemte til Gultus- oo 
Offbrstbdbr, stode ikke i Forbindelse med hine og dem var 
det rimeligviis kun tilladt Præsterne at betræde. Det synes 
derhos saa langtfra nogen Vanhelligelse af deres Bestemmelse 
at benytte dem til Gravsteder for udmærkede Mænd, at dette 
tvertimod snarere forhoiede deres Hellighed og Ærværdighed. 

De mindre Hoie eller, som Forfatteren benævner dem. 
Redouter, synes alle at have været af en fortificatorisk Cha- 
rakteer, paa en speciel Classe nær, der efter Foif. aabenbart 
maa have været _en Slags ålterhoib. At Brændoffere bleve 
bragte af det Folk, der opkastede Hoiene, saavelsom af de 
nuværende Indianere, er tilstrækkelig beviist. Et, hverken i 
Hoide eller Omfang betydeligt, Alter blev da conslrueret af 
tos Jord og i Cirkelform, for at Folket der kunde bringe sine 
Offringer. I Scioto-Dalen findes endnu talrige Levninger af 
saadanne. Forf. formener nu, at Jorden, hvoraf disse Altere 
bestode, ved langvarig Afbenyttelse maatte blive haard næsten 
som Steen, at de dernæst af en eller anden os ubekjéndt 



Digitized by VjOOQIC 



136 DB NORDAMBRICANSKB INDIAITBRB. 

Grund ikke mere bleve benyttede, og at de endelig med 
Levningerne af alle de der bragte af Ilden fortærede Offringer, 
bleve tildækkede med Jord og omskabte til Smaahoie. Forf. 
stoller denne sin Antagelse paa, at flere af disse, ved at 
blive underminerede af den forbistrommende Flod, tydelig 
viste en saadan Tilblivelsesmaade. 

Der er endnu een Classe af Hoie at omtale, der, saavel 
hvad Oiemed og Construction som rimeligviis ogsaa hvad 
Tidsalder angaaer, aldeles afvige fra de forannævnte, nemlig 
de saakaldte Eftbrlignimgs- (imitative) eller Wisconsin- 
HoiB. Disse paa Sletterne reiste, med Græs bedækkede 
Gonstruclioner forestille nemlig, eller efterligne Dyrefigurer, og 
indtage ofte et betydeligt Areal. Ingen af dem er over ti 
Fod hoi. Deres Sammenhæng med de nulevende Indianeres, 
allerede tidligere omtalte, totemiske System, er altfor ioine- 
faldende til ikke at paatrænge sig Opmærksomheden. Ifolge 
Systemet for Navngivelsen hos Algonquinerne , Irokeserne, 
Gherokee'erne og andre Nationer, bliver nemlig et eller andet 
Dyrenavn benyttet som Middel til al bestemme Descendentsen, 
og del er med Hensyn hertil, at vedkommende Dyrefigur 
bruges som et heraldisk Mærke eller Tilnavn. Dette Tegn 
kaldes, som alt omtalt, i Algonquinsproget Totem eller rettere 
Dodem, By- eller Stammemærke (town-mark); og neppe vilde 
nogen Stamme kunne oprette et varigere Minde om en Sachem 
eller anden fremragende Personlighed end et saadant Monument. 
Det er nemlig, efter Forfatteren, aabenbart, at de ere Grav- 
monumenter med ingen anden Bestemmelse end al bevare 
Navnene paa udmærkede Personligheder i Indianernes Historie. 
I dem, hvoraf hidtil Afbildninger ere udgivne, gjenkjender man 
tydelig forskjellige Dyreskikkelser, navnlig Ræven, Bjornen, 
Ulven og Ornen. 

Foruden disse forskjellige Slags Hoje findes der endnu 
i det vestlige Nordamerica, navnlig i Indiana og Michigan, 
andre Jordarbeider, der minde om en meget gammel Gultus 
og Befolkning, nemlig de saakaldte Havbstrækningbr, Have- 



Digitized by VjOOQIC 



DB NORDAMBRICANSKE INDIAMBRE. 137 

bede (gardeo-beds), som vi allerede eogaog i forbigaaende 
have berort og her noget nærmere skulle omtale. — Det er 
bekjendt, at Indianerne ved Landets Opdagelse af Europæerne 
levede som Jægerfolk. Hvad Grad af Kundskab de derimod 
besade ved Ankomsten til dette Continent, om de kom 
dertil som Nomader eller Jægere, til hvilket Givilisationstrin 
en eller flere Grene af dem mulig kan have naaet efler An- 
komsten længe for Landets Gjenopdagelsey ere Sporgsmaal, 
der, efler Forfatterens Formening, neppe vilde være blevne 
opkastede angaaende Stammer boende saa hoit op imod 
Nord^ saafremt ikke de nu med Skov begroede Hdie og 
andre Jordarbeider og monumentale Spor, som ere blevne 
fundne i Mississippi-Dalen , havde givet Anledning dertil. 
Enhver ny Opdagelse, der kan bidrage til at kaste noget Lys 
over denne Gjenstand, er af Vigtighed, og i saa Henseende 
er det, at disse mærkværdige ældgamle Haveanlæg fortjene 
Opmærksomhed , der synes at vidne om , at de vestlige 
Prairieregioner i en meget tidlig Periode have været beboede 
af et agerdyrkende Folk med faste Boliger. Disse Anlæg 
findes , som nys berort , saavidt vore Oplysninger endnu 
række, navnlig i de sydvestlige Districter af Michigan og de 
tilgrændsende i Indiana. De strække sig, forsaavidt de hidtil 
ere undersøgte, over Prairierne i en Udstrækning af omtrent 
150 (engelske) Mile fra Wabashs Kilder og Miamis vestlige 
Green indtil Dalene ved St. Joseph, Kalamazoo og den store 
Flod (Grand River) i Michigan, og efter Indianernes An- 
givelser fra dette sidste Punkt igjennem Halvden i nordlig 
Retning til i Nærheden af Michillimackinac. Deres Størrelse 
er forskjellig, ialmindelighed fra tyve til hundrede ^^acres". 
Enkelte skulle indtage et Areal af indtil 300 {(acres". De 
findes almindeligst paa Steder, hvor Grunden er af den fe- 
deste og frodigste Beskaffenhed. Forf. gjengiver og beskriver 
tre fra Grand River og St. Josephs Valleys. Han bemærker, 
at skjont, som sagt, den almindelige Benævnelse for dem er 
((garden-beds", de dog maaskee ere at betragte som Levninger 



Digitized by VjOOQIC 



138 DB NOBDAMBBICAMSKB INDIAMBBB. 

af ældgammelt Afarkarbeide (field-labor), navnlig paa Grund 
af deres betydelige Udstrækning, men dog ogsaa med Hensyn 
til, at de ovrige Oldtidsmindesmærker i denne Egn ere af den 
simpleste Slags, og ikke vidne om nogen saa vidt fremskreden 
Civilisation, sum en udstrakt Havedyrkning forudsætter. 

Her paatrænger sig nu det Spurgsmaal: fra hvem og 
fra hvilken Tid skrive disse Anlæg sig? — fra de nulevende 
Indianeres Forfædre eller fra et Folk, der var i Besiddelse af 
en hoiere Civilisation? De fleste andre Jordarbeider 1 de 
vestlige Egne robe ingen hoiere Art af Kunstfærdighed end 
den , der findes hos Jægerfolk ialmindelighed ; anderledes 
derimod forholder det sig med disse gaadefulde, forskjellig* 
formede, i Regelen af lange Rækker bestaaende Anlæg, der 
vidne om en hoit udviklet, paa Agerdyrkningen anvendt 
Runstflid, der aldeles maa omsiode den Antagelse, at An- 
læggerne vare Nomader eller Jægere. Disse Bede eller Anlæg 
ere efter Forf. af forskjellig Storrelse, næsten alle retvinklede, 
enkelte dog ogsaa balvcirkelformede eller uregelmæssig krum- 
mede, med Gange imellem, grupperede paa forskjeliige Maader. 
Formationsmaaden antyder to Slags Cultur. De ere nemlig 
convexe, deels med, deels uden jevne Mellemrum, hvilke 
sidste da ere noiagtig af samme Brede som hine. Ellerat 
have sogt at paavise, at disse Bede ikke kunne hidrore fra 
en europæisk Befolkning i en os bekjendt historisk Tid, 
kommer Forf. til det Resultat, at de vel rettest ere anlagte 
af Indianerracer i en tidlig Periode og af en temmelig frem- 
skreden Udvikling, men som dog, i en vis Udstrækning, 
endnu vare Jægerfolk. 

Forf. gaaer dernæst over til at udvikle sin Mening om 
den af os allerede tidligere omtalte Maisart Zea-Mais^ens Ind- 
flydelse paa den indianske Races Tilstand, Historie og Van- 
dringer, og han Onder den at være af stor Belydenhed. Han 
viser, at denne Plante, der ikke naaer hoiere op imod Nord 
end til omtrent 46^, maa være kommen Syd fra og gjor 
opmærksom paa, at vi altid træfi'e PoTTBMAOBBKnNSTBii i 



Digitized by VjOOQIC 



DB NORDAMBmCAIfSKB INDIANEIIB. 139 

ForeniDg med den, hTorimod Indianerstammerne ved Klippe- 
bjergene, der ikke dyrkede den, heller intet Pottemagerarbeide 
kjendte. {^Med disse (vende Elementer'', vedbliver ban der- 
næst, ((Agerdyrkningen og Pottemagerkunsten, der ere fælles 
for alle nordamericanske Indianere under de maisfrembrin- 
gende Bredegrader, medbragtes derhos ogsaa Skikken at 
opkaste de forskjellige Hoie". Norden for Maisgrændsen 
findes kun faa Oldtidslevninger og de forefundne ere af en 
anden Gharakteer. Forf. fremhæver Sporene af gamle Kobber- 
brud, en særegen Slags Fællesbegravelser, som vi sirax med 
nogle Ord skulle omtale, samt nogle dengang paa Oerne i 
Eriesoen nysopdagede pictographiske Indskrifter, som vi senere 
skulle komme tilbage til. De nævnte Fællesbegravelser eller 
som Forf. kalder dem ((Ossuarier" ere saa store, at hele 
Byers Befolknings Been der ere blevne nedlagte. Delte viser 
sig at være skeet med stor Omhu og forst eflerat Ligene paa 
det omhyggeligste vare blevne skeletterede. En af Forf. undersøgt 
Begravelse af denne Slags laae i Retning fra Nord til Syd, hvor- 
imod de nulevende Indianerstammer alle begrave deres Dode i 
Retning fra Ost til Vest. Alle Benene vare fuldkommen rene 
og hvide. Dimensionerne af Graven vare tyve Fod i Længde 
og omtrent fire Fod i Brede og Dybde. Den blev ikke 
heelt undersogt, men Beenmassen syntes at være saa be- 
tydelig, at den maatte en lang Tid igjennem have været Be- 
gravelsessted for et heelt Samftind. Indianerne i Nærheden 
af Stedet (en af Oerne i Huronsoen) kunde slet ingen Op- 
lysninger give derom. En af de ældre Mænd, der længe 
havde fungeret som (^Jossakee" eller Seer, bemærkede, at 
de rimeligviis havde tilhort Mushkodainsug'erne, eller som 
Franskmændene kaldte dem (^Af ascotinerne" , en Stamme der 
tidligere havde beboet denne Egn. 

Vi gaae nu over til i al Korthed at beskrive de enkelte 
Arter af indianske Oldsager og da forst navnlig Vaaben, Huus- 
geraad, Smykker og lignende. Vi forudskikke imidlertid et 
Par af Forfatterens Indledningsberoærkninger til dette AfsniL 



Digitized by VjOOQIC 



140 DB NORDAlIBBICAlfSKK INDIANBBB. 

Han bemærker saaledes, at det er ved Betragtning af 
de i Hoiene fundne og ved Plougen for Dagen bragte Old- 
sager ?i maae slutte os til Kunstfærdighedens og Industriens 
virkelige Tilstand hos de Folkeslag, der have opkastet hine 
Hdie og Befæstningsværker; men at vi, paamindede af Hi- 
storien, vel maae vogte os for baade at over- og undervurdere 
hin Tilstand, der synes at have omfattet en Overgangsperiode 
fra Jægerens til Agerdyrkerens Levemaade, og at have frem- 
kaldt en Trang deels til sikkre Subsistentsmidler, deels til en 
ordnet Styrelse og til begyndende Handelsforbindelser. Vidnes- 
byrd herom finder han i de Spor, der findes til gamle 
Kobberbrud ved Oversoen, i Indiana, i Unica- og Arkansas- 
Dalen. x En anden Typus af en ældre nordamericansk Civilisa- 
tion finder han i de Oldtidsmindesmærker, der ere opdagede 
i de nordlige og vestlige Egne, hvorhen Toltekernes og 
Aztekernes Culturs Indflydelse rimeligviis har naaet, og han 
antager den for at være af en americansk -semitisk Characteer, 
idet han i saa Henseende navnlig stotter sig paa sammen- 
lignende Sprogundersogelser. Dog ad denne Yei skulle vi 
ikke folge ham videre. 

Den nordamericanske Indianers Stolthed er hans Pibb. 
Intet Materiale er ham for kostbart til at forarbeide den af. 
Den hoieste Kunstfærdighed anvendtes lige fra den ældste 
Tid paa dens Fabrication, og Tobaksrygning er et af hans 
charakteristiske Hovedtræk. At ryge Nicotianaplantens Blade 
var en ældgammel indiansk Skik. Det er bekjendt, at To- 
baksplanten blev bragt til England fra Nordamerica paa Sir 
Walter Raleigh's Skibe onrtrent ved Aarel 1588. Af Indianerne 
blev den anseet som en guddommelig Gave. De angive at 
have modtaget den ligesom Zea*Mais'en ved et Sendebud fra 
^(den store Aand", til hvem de ogsaa offrede Rogen af den 
ved at forbrænde den i deres Piber. — Oldtidens Stammer 
forarbeidede deres op-wa-gun eller Pibe af forskjellige kunst- 
mæssig udskaarne Steenarier eller mineralske Substantser, 
eller af en Slags ^^terra cotla". Deres Grave og Hdie op- 



Digitized by VjOOQIC 



DB 1IORDAMBRICAN8KB INDIANBRE. 14 1 

▼ise Prover af begge Slags. Aztekerne anvendte gron Ser- 
pentin dertil. Af den Omstsifdighed^ at man flere Steder i 
Vesten paa Ofl'er- eller Alterhoie bar forefundet store for- 
brændte Masser af antique Steenpiber, slutter Forf., at det 
ikke alene var Rogen men selve Piben, der bragtes som 
Offer. 1 ^^Ossuaricrne" ved Beverley i Vest-Canada saavelsom 
i Oldgrave i Onondaga^ Genesee og Erie-Grevskaberne og i 
det vestlige Ny-York ere fundne Masser af antique Piber, af 
hvilke Forf. beskriver nogle enkelte, deriblandt en ret mærkelig, 
i Form af et Gudebillede. Den er af Sandsteen og har en 
Længde af 11 Tommer. Den almindelige Form afviger ikke 
synderlig fra vore antique Drikkehorns. 

Adskillige Steenredskaber fra den nordamericanske Oldlid 
har han indbefattet under den generelle Benævnelse ^^ameri- 
cansk Oxe", med hvad Ret er endnu et Sporgsmaat, da In- 
dianerne for Americas Opdagelse ved Europæerne ingen Brug 
havde for en dxe i den Betydning, hvori vi nu tage delte 
Ord. Ild var det Middel, de brugte til at fælde Træer og 
sonderstykke dem, og ingen hidtil undersøgt Steenoxe be- 
sidder, efter Forf., Haardhed og Skarphed nok til at over- 
hugge en Eg, Gran, Elm eller overhovedet noget storre 
americansk Træ. Forf. forklarer derfor dette Redskabs Brug 
saaledes: Naar en indiansk Jæger vilde fælde et Træ til en 
Canoe eller Palisadepæl, anlagde han Ild rundt om det. Naar 
Ilden havde brændt langt nok ind til at frembringe en Rul- 
substants, der standsede dens videre Fremskridt, blev el med 
et Skaft forsynet Steeninslrument af en særegen Form brugt 
til at hugge Kulsubfltantsen bort med, og delte er det, der af 
Indianerne benævntes Agakwut, og som man i den senere 
Tid har givet Navn af ^^Oxe". Skaftet bestod af en seig, 
smidig Vidiestav, hvis smalle Ende blev snoet omkring Ozen 
i et næsten i sammes bele Omkreds anbragt dybt Indsnit 
(ring). Et Ezemplar, som Forf. beskriver, havde en Længde 
af syv Tommer paa ubetydeligt nær, og en Vægt af tre 
Pund. Indsnittet var ikke fortsat paa den Side, hvor Skaftet 



Digitized by VjOOQIC 



142 DB ffORDAMBIICAIfSKB INDIANBBB. 

anbragtes. Den er furarbeidet af Graavacke. Man finder, 
ogsaa i stort Antal, saa smaae Exemplarer, at de oiensynligt 
ikke have kunnet benyttes af Voxne, saaledes f. Ex. et af 3f 
og et andet af endog blot 2^ Tommers Længde, begge i 
Forfatterens Besiddelse. Han formener, at de have været 
benyttede af Born og gjengiver adskillige af dem. 

Af PiLB og PiLBSPiDSBR forefindes mange forskjelHge 
Varieteter. De mindste af dem (som Porf. benævner boy's 
arrows paa Grund af at han formener, at de have været 
brugte af Drenge) variere i Længde fra een Tomme og der- 
under til tre og \ Tomme. De fleste indianske Pile ere 
forarbeidede af en fuldkommen hvid Qvartsart, sjelden eller 
aldrig af reen Flint. Formerne ere for storste Delen de 
almindelige. 

En ret mærkelig indiansk Antiquitet er den, som Forf. 
beskriver under Benævnelsen ({Sntique Gorget or MedaP' o: 
Brystpladb eller Medaille, idet han bemærker, at det er 
vanskeligt at afgjore, hvorvidt den tjente som et almindeligt 
Smykke, eller, som blandt de nuværende Indianere, som 
Tegn paa Autoritet. De vare forarbeidede af en storre Slags 
Goncbylier. Forf. beskriver flere Exeropiarer, af hvilke et er 
fra Ossuarierne ved Beverley i Vest-Canada, et andet fra 
Ohio, el tredie fra Onondaga o. s. v. Disse Localitetcr tyde 
paa, at Brugen har været temmelig udbredt, og give saaledes 
et Bidrag til at bevise et udstrakt Fællesskab i Sæder og 
Skikke, j^el Punkt", bemærker Forf., ^^som del er af Vig- 
tighed bestandig al have for 6ie". 

Det er allerede omtalt at alle de Stammer, der boede i 
Mississippi-Dalen , i Ohio og omkring Soerne paa begge 
Sider af Alleghany-Bjergene lige til Massachusetts og andre 
Dele af Ny-England, dyrkede Mais'en i stor Udstrækning. 
For den blev kogt, blev den stodt i en Træ- eller Steen- 
Morter. De hertil brugte Stodbrb (pestles) findes i stor 
Mængde i de Localileler i de allantiske Slater, der tidligere 
beboedes af Indianere. Disse Morterstodere ere ialmindelighed 



Digitized by VjOOQIC 



DB NORDAMBRICAKSKB INDIANBRB. 143 

af Graavaclce eller af en Slags Risel-Skifer (silicious slate). 
De have en Længde af omtrent ti Tommer, blive smallere 
opad og veie fra fem til sex Pund. 

For »t bringe Vand ikog brugte vilde Folkeslag oAe at 
lægge .ophedede Stene deri, en Skik hvoraf endog en af 
de nordamericanske Indianerstammer (Assinoboinerne) skal 
have faaet sit Navn, og som vi finde hos Micmac'erne og 
andre nordlige Stammer, hvorimod de sydlige og sydvestlige 
samt de inde i Landet boende Stammer fra vort forste 
Rjendskab til dem vare i Besiddelse af Rogeapparater af 
Potlemagerarbeide. Del samme var ogsaa Tilfældet med de 
atlantiske og i Ny*Eng1and boende Indianere, af hvis Potle- 
magerarbeide Fragmenter endnu findes, ligesom ogsaa af 
Algonquinernes, hos hvem den Rjbdbl eller Pottb, der sæd- 
vanligviis bragtes til at koge i, benævntes Akeek. Den var 
hos dem af almindeligt Leer, blandet med Feldspat, Qvarts etc, 
hvorimod de sydlige og vestlige Stammer forarbeidede den af 
Muldjord, blandet med Sand af stodte Gonchylieskaller. Det 
bedste Arbeide er fra Mississippi-Dalen, og det bliver slettere 
og slettere jo længere man gaaer mod Nord, hvortil Forf. 
tildeels seer Grunden deri, at det der udelukkende besørgedes 
af Fruentimmer. Forf. beskriver og afbilder kun een af 
disse Akeeks og bemærker, at det er det eneste hidtil under- 
sogte fuldstændige Ezemplar. Det er fra en O i St Mary 
Floden, Michigan, og opbevares i det historiske Selskabs 
Samling i Ny Tork. 

Mange raae Folkeslag, deriblandt ogsaa Indianerne, op- 
naae en overordentlig, ofte forbausende Færdighed i at kaste 
med Stene. At denne Ovelse ogsaa maa have været al- 
mindelig i Hoi-Perioden , viser den Masse af discusformede 
Stene, der findes i Hoiene i Mississipipi-Dalen. De ere 
forarbeidede med stor Runst af en meget haard og tung 
Steenart, ialmindelighed af en fuldkommen Discusform med 
en concav Overflade og et Hul i Midten. De findes af for- 
skjellig Størrelse men alle eensformede. Forf. beskriver et i 



Digitized by VjOOQIC 



144 DB NORDAMBRICATISKB INDIANBRB. 

Ohio-Dalen fundet Exemplar af Porphyr, med en Diameter af 
3^ og en Tykkelse af 1^ Tomme, Hullel har en Diameter af 
^ Tomme. 

Den Skik a( hensætte Fodemidler paa eller i Nærheden 
af Graven (il Underhold for den Afdode paa hans Reise til 
hans Opholdssted i den anden Verden staacr, efter Forf., ^J 
Forbindelse med Troen paa en dobbelt Sjæl, en Tro der 
endnu existerer iblandt Indianerne i de Forenede Stater. 
Den ene af disse Sjæle frigjores ved Doden, hvorimod den 
anden maa forblive hos Legemet, og det er for denne, at 
de hensætte Fodemidler, ikke i selve Graven men ovenpaa 
samme under et tæt Barkdække''. I den ældste Tid derimod 
hensattes de i selve Graven i et Rar, en Vasb elier Urne af 
uglasseret Pottemagerarbeide , ialmindelighed forarbeidet af 
letbrændt Leer blandet med Gonchylieskaller og af sort Farve. 
De ere i Regelen smaae, imellem sex og ti Tommer hoie^ 
uden Fod^ med Ornamenter der ere indtrykkede i Materialet, 
medens det endno var blodL I saagodlsom enhver hidtil i 
Staten Tennessee aabnet indiansk Oldgrav har man, efler 
Forf., (lindet en af disse antique Vaser eller ^^Grocks'' (j: 
Krukker), som de sædvanligviis kaldes. Ligeledes findes de i 
store Masser i de smaae Gravhdie i Florida, langs Kysten af 
Golfen. Den betydelige Udstrækning af det Areal, hvor disse 
Vaser findes, viser al den nævnte Skik maa have været 
meget udbredt. 

Americas Opdagelse af Europæerne foranledigede iblandt 
Indianerstammerne en total Revolution i Gjenstandenes Priis. 
Hos de nordlige Stammer synes Skind at have været al- 
mindelige Værdimonter, og et Bæverskind vedblev endnu 
længe at være den hoieste. Men ihvor almindelig denne 
Skik end maa have været, saa er det dog vist, at de nord- 
atlantiske Stammer benyttede visse Arter Conchylier, der gik 
under Benævnelsen peag, seawun og wampum, som en Slags 
Mont af forskjellig Værdi. I det vestlige Ny- York og i det 
Hele i Vesten ligesom ogsaa i Ganada har man fundet dem 



Digitized by VjOOQIC 



DE N0RDAMBRICA1I8KB INDIAltERB. 145 

i Grave, saaledes t. Ex. i en Gravbui i Vest- Virginia ikke 
mindre end sytten hundrede paå eengang. 

Amulbttbr vare i ældre Tid almindelige blandt India- 
nerne og ere det tildeels endnu blandt de fjernestboende, 
mindst oplyste Stammer. De vare af forskjellige Slags, ial* 
mindeligbed Gjenstande af Dyre- eller Mineralriget, saasom 
Been, Horn, Rider, Gonchylier, Pedtsteen (steatite) o. desl. 
Den indianske Lægekunst begunstigede meget denne Brug af 
Tryllemidler eller Amuletter, hvis indianske Benævnelse var 
medaéka, og som bleve givne den Dode med i Graven. 

Saavel Mandfolkenes som Fruentimmernes Klædnings- 
stykker bleve for Opdagelsen af America ved Europæerne 
forarbeidede af Skind, i hvis Ranter der blev stukket Huller 
til derigjennem at trække Dyresener. Til at stikke disse 
Huller behovedes der et haardt og skarpt Instrument, ial- 
mindelighed den spidse Ende af et Horn, det af Algon- 
quinerne saakaldte c^aishkun-', undertiden et Ribbecn eller 
andet Been, Artikler der endnu alle af de Qernereboende 
Stammer benyttes til grovt Arbeide. . Disse Syle ere af for- 
skjellig Størrelse. 

Til Forarbeidelse af Maatter og deslige benyttede Abori- 
ginerne et Beeninstrument af en særegen Gonstruction. Et 
Eieroplar, som Forf. beskriver og gjengiver, fandtes ved det 
Lav 1835 i en gammel Grav i Fort Niagara, Ny-York. Det 
er af smukt poleret Been, 10^ Tomme langt, fuldkommen 
rundt som en Naal og ^ Tomme tykt. Den tykke Ende, 
Hovedet, er ved et Indsnit deelt i to Dele, hvoraf hver er 
forsynet med en Hage. 

I de indianske Grave er undertiden fundet et Steen- 
(el. Metal-) Instrument, der af Forf. antages at være brugt 
til Snoning af Reb, en Runstfærdighed som Indianerne fra 
den tidligste Tid maae have kjendt Vel havde de ikke Hamp; 
men i dens Sted benyttede de den indre Bark af forskjellige 
Buskarter. Forf. beskriver og gjengiver tvende saadanne 
Instrumenter, af hvilke det ene, der er 6 Tommer langt og 
1861—1863 10 



Digitized by VjOOQIC 



146 DB NOKDAMBBICAIItKB IHDIANBBB. 

-^^ Tomme tykl, paa Midlen 1^ og paa finderne ^ Tomme 
bredl, er forsynet med tvende i en Afstand af If Tomme 
fra hinanden anbragte Huller. Ved Opdagelsen var man 
ikke istand til at bestemme Materialet, der er hvidt, tungt og 
let lader sig ridse. Det fandtes i den store c^Grave Greek 
Mound". Det andet Exemplar bar en Længde af 5( og paa. 
Midten en Bredde af 1^ Tomme, for Enderne lidt smallere. 
Tykkelsen er næslen ^ Tomme. Det har ligeledes lo Huller, 
der imidlertid ere anbragte i en Afstand af ikkun ^ Tomme 
fra hinanden. Det er omhyggelig forarbeidet af et Stykke 
stribet Kisel-Skifer (striped silicious slate). Det fandtes i en 
af de mindre Hoie ved ^^Grave Greek Fiats". 

Til at stode Zea-Maisen og den Qvarts, Feldspath og 
Gonchylier, som de blandede i det Leer, de bragte til Potte- 
magerarbeide, benyttede Aboriginerne en Mortbb, eller rettere 
en udhulet Steen. Den, som Forf. beskriver og afbilder, og 
som han fandt i Seneca-Landet i Nærheden af Byen Buflalo, 
har to Huller eller Udhulinger og bestaaer af en tung Kalk- 
steensblok, som han nærmere beskriver som ^^the cornuti- 
ferous limestone of Western New- York." 

Oboerne i det stille Ocean fabrikere et Slags Toi af den 
fibrose indre Bark af forskjellige Træer. Denne Bark biddes 
og udhamres dernæst til en betydelig Tyndhed, hvorpaa den 
farves, og dernæst paatrykkes et eller andet Monster, ved 
Hjelp af Stene, hvori disse ere indgraverede. Spor af denne 
Kunst ere efter vor Forf. i den senere Tid blevne fundne 
blandt Antiquiteterne i Mississippi-Dalen, idet man der har 
opdaget slige Stene (blocks) med indgraverede Monstre. Forf. 
opdagede selv en saadan i en af de mindre Hdie ved Grave 
Greek Fiats. Det er en Art guulagtig Sandsteen. 

Hos Folkeslag, der leve af Jagten, er Garvningen og 
Tilberedelsen af de nedlagte Dyrs Skind en af Fruentimmernes 
Forretninger. De raae Skind blive udspilede over en Ramme 
og dernæst skrabede med et Instrument, der ofte feilagtig er 
blevet anseet for en lille Oxe. Et saadant indiansk Gartb- 



Digitized by VjOOQIC 



DE MOIIDAIIBBICANSKB INDIANERE. 147 

REDSKAB har DOgeD Lighed med en Haandmeisel og er noget 
stampet for ikke at beskadige Skindet Det var ofte meget 
raat forarbeidet som en oval Steen med stumpe Ranter. Et 
af de af Forf. beskrevne Exemplarer er af Porphyr, et andet, 
fundet paa Bredderne af Ohio, af Risel-Skifer (siiicious slate). 

De antique Stebnoxbr, eller som Forf. ogsaa benævner 
dem, spidse Roller (pointed maces) eller Tomahawks, der findes 
i de indianske Grave og Gravhoie i Nordamerica, ere uden 
Undtagelse halvmaaneformede, og brugtes i Striden for Ind- 
foreisen af (,agakwul"en og den egentlige Tomahawk. Alle 
de forefundne Exemplarer have .et Skafthul i Midten. Et af 
de af Forf. beskrevne Exemplarer har en Længde af 8, en 
Bredde af 1^ og en Tykkelse af omtrent 1^ Tomme, og 
veier ^ Pund, Materialet er Risel- Skifer (siiicious slate) og 
Arbeidet, navnlig Polituren, udmærket Et andet (fra Oakland 
County, Michigan) er af samme Materiale. 

De Exemplarer af antique Robbbr (Bronze) Abmbaand, 
der ere fundne i indianske Grave og Gravhoie, afvige i Form 
og Arbeide ikke synderlig fra dem, der endnu den Dag idag 
findes hos de raaere Stammer. De ere simpelthen boiede 
Ringe, uden nogen Sammenlodning af Enderne. Forf. be- 
mærker her, at Robberet synes for Opdagelsen at have været 
almindelig bearbeidet af de nordamericanske Indianerstammer, 
og gaaer dernæst over til at beskrive de endnu existerende 
Spor af gamle Robberminer. Vi kunne kun gjengive hans 
indledende Bemærkninger samt Navnene paa nogle af de 
mærkeligste Localiteter i den nævnte Henseende. 

Hos de Folkeslag, der i Mississippi -Da len opkastede de 
ovenfor beskrevne Forskandsninger og Hdie, synes en be- 
gyndende Civilisation at have henledet Opmærksomheden paa 
de ikke for dybt i Jordens Overflade skjulte Metaller. Spor 
heraf findes over et vidt udstrakt Areal ligefra Ovre -Soen i 
sydvestlig Retning til henimod den mexicanske Bugt, mest 
fremtrædende i Robberdistricterne i Michigan, men dog ogsaa 
i Wabash Dalen, i Missouri og Arkansas, paa hvilke tvende 

10* 



Digitized by VjOOQIC 



148 DE NORDAMBRICANSKB 1NDIANBRB. 

sidste Sleder de, efter Forf., synes at være af særdeles hui 
Ælde. Riinstfærdigbeden i denne Retning synes imidlertid, 
efter de forcfundne Arbeiders Beskaffenhed at ddoime, ikke 
al have hævet sig over hvad der udfordredes til at tilfreds- 
stille et nctup af Jægerlivet udtrædende Folks Krav. Hamre, 
Kiler og Loflestænger synes at have været de eneste dertil 
benyttede Redskaber. De vigtigste Localiteter have vi allerede 
nævnt, og skulle derfor endnu kun tilfoie, at Forf. antager 
Muligheden af, at en Mine fra ældre Tid, der i 1849 op- 
dagedes i Californien, kunde hidrore fra en gammel Indianer- 
befolkning; rimeligere er det dog maaskee at henfure den til 
den tidligste spanske Befolkning, ialfald indtil nærmere Under- 
sogelser have fundet Sted. 

Om de saakaldte Ossuaribr, som Forf. nu gaaer over 
til noicre at beskrive i et eget Afsnit, bemærker han, at de 
i Regelen Gndes i en hoiere liggende for Oversvommelse ikke 
udsat Grund. Han antager derhos, at denne Begravelses- 
maade tilhorer en Mellemtid imellem den Periode, da man 
brændte Ligene — en Skik der endnu skal finde Sted hos 
Tacullierne i det britiske Oregon eller Ny-Galedonien — og 
den, da man begraver hvert Lig isoleret, samt at den kun 
kan tænkes hos et Folk med faste Bopæle eller som idet- 
mindste ikke var udsat for ved Fjendeangreb idelig at blive 
fordrevet fra sit Hjem. Da vi alt have omtalt disse Been- 
samlinger og beskrevet de fleste af de i samme forehindne 
Oldsager, skulle vi, næstefter at bemærke, at de i samme 
forefundne Been tilhore Personer af alle Aldere og Rjon, her 
indskrænke os til i al Rorthed at omtale en af de vigtigste, 
nemlig den ved Beverly, tolv (engelske) Mile fra Dundas i 
Vest-Canada, som vor Forf. selv besogte. — Denne Been- 
samling — eller rettere disse Beensamlinger — opdagedes i 
Aaret 1837. De findes i en hoitliggende Grund, der er be- 
groet af en Række Boge, som strækker sig i Nord og Syd 
og krydses af Ossuarierne, der altsaa ligge i Ost og Vest. 
En af dem, som Forf. undersøgte, havde en Længde af 40, 



Digitized by VjOOQIC 



DB NORDAMBRICANSKB INDIANBRB. 149 

en Bredde af 8 og en Dybde af 6 Fod. Det var en iibyre 
Masse af menneskelige Hjerneskaller, Laarbeen o. s. ▼. imellem 
hverandre. Alle Aldere og Kjon syntes her at være begravede 
sammen. Den syntes at have været gjennemsogt, rimeligviis 
paa Grund af den Mængde antiquariske Gjenstande, f. Ex. 
Piber, Gonchylier o. s. v., som fandtes der. En halv Snees 
andre Samlinger af forskjellig Størrelse tindes sammesteds, 
alle anlagte i samme Retning. 

Vi komme nu til Indskrifterne. Forf^ forudskikker 
indledende Bemærkninger om de gamle Nordboers Op- 
dagelse af og Toge til Nordamerica, og antager det for af- 
gjort, navnlig stottende sig paa ^^Professorerne G. G. Rafn's 
og Finn Magnusen's noiagtige Cndersogelser'', at Vinland 
var Sokysten af det nuværende New -England. Han finder 
imidlertid, at med Hensyn til de Enkeltbeder, hvoraf historiske 
Vidnesbyrd i saa Henseende ere oste, er der begaaet en Hoved- 
vildfarelse i Fortolkningen af et Monument^ fundet i Nærheden 
af Naragansett Bugten indenfor Massachusetts Grændser, den 
saakaldte Dighton Rock Indskrift, og anseer det i saa Hen- 
seende for at være af yderste Vigtigbed skarpt at skjelne 
imellem dettes oldnordiske og indianske Bestanddele, af hvilke 
ban antager de forstnævnte for de ældste. Forovrigt for- 
mener ban at man har skjenket dette Monument, der for de 
nordiske Antiquarers Fortolkning af samme blev bekjendt, 
almindelig tilskreves Indianerne, slorre Opmærksomhed end 
det egentlig fortjente. Vor Forf., dei; i Aaret 1846 af det 
historiske Selskab i New-Tork blev valgt til Medlem af en 
Gommittee til den nævnte Indskrifts Undersogelse, begav sig 
i August Maaned 1847 til Stedet. Ved det forste Indtryk fandt 
han sig skuffet, og Monumentets Vigtighed og Betydning syntes 
ham at være overvurderet. Han troede derhos i flere mindre 
Enkeltbeder at finde Covereensstemmelser med de tidligere af 
Baylies og Goodwin (1790) samt af det Rhode Island historiske 
Selskab (1830) tagne Gopier, og kom i det hele til det Re- 
sultal, at der fandtes tvende Indskrifter, en islandsk og en 



Digitized by VjOOQIC 



150 DB NORDAMBRICANSKB INDIANBRB. 

aigonquinsk. Af disse lod han den sidste fortolke af en i 
Indianernes pictographiske Kunst ^tRe-kee-win" særdeles kyndig 
Algonquiner- Præst eller Meda ved Navn Ghingv^auk, hvis For- 
tolkning meddeles; paa den anden kan derimod efler hans 
Formening, ikke blot Scandinavien, men Phoenicien, Gallien 
og det gamle Brilannien gjore Krav. Vi skulle her ikke opholde 
os længere ved den nævnte Indskrift, hvis (hoist problematiske) 
algonquinske Fortolkning vi^ikke gjengive, da den kun synes 
at være af aldeles local Interesse , og angaaende hvilken vi, 
da det her vilde være mindre hensigtsmæssigt at gaae ind paa 
sammes Enkeltheder, henvise de af vore Læsere, der maatte 
onske nærmere Oplysning, til selve Værket. lovrigt henvise vi til 
Rafn's i Aaret 1837 af Oldskrifl - Selskabet udgivne Værk 
Antiquitates Americanae tab. X-Xil og p. 355*396, hvor den 
i 1830 af John Russell Bartlett paa det Rhode -Islandske 
Selskabs Vegne udforte omhyggelige Afbildning er meddeelt; 
ligeledes til Jacob Aall's Oversættelse af Snorre Sturlason, 
Christiania 1839, 11 p. 215-18, tab. II-III, og til Holmbergs 
((Skandinaviens Hallrislningar", Stockholm 1848 p. 146-153 
tab. 45, i hvilke tvende Værker den nævnte Indskrift der- 
efter ogsaa findes afbildet og beskreven. Der kan vel være 
Sporgsmaal om, hvorvidt de tagne Copier ere fuldkommen 
correcte og fuldstændige, hvilket vor Forf. benegter, saavel- 
som om, hvorvidt de givne Fortolkninger ere maaskee endog 
blot tilnærmelsesviis rigtige. Det fortjener imidlertid at be- 
mærkes, at de mest anerkjendte nordamericanske Archæologer 
ingenlunde dele Forfatterens Anskuelser eller billige hans For- 
tolkning, hvorimod den herira udgaaede i det hele taget og i 
sit Princip har fundet mere almindelig Anerkjendelse. Det 
vil af en tidligere Beretning i dette Tidsskrift (Bind 1858- 
1860 p. 281-282) være bekjendt, at den seneste Eier af 
Dighton Rock, lir Niels Arnzen, ved et formeligt Skjode har 
overdraget Eiendomsretten over samme og den Grund^ hvorpaa 
den ligger, til det Kongelige Nordiske Oldskrift- Selskab i 
Rjobenhavn. 



Digitized by VjOOQIC 



DB N0RDAMBR1CAN8KB INDIANBRB. 151 

Den anden Indskrift, som Forf. omtaler, opdagedes i 
Aaret 1838 ved Udgravningen af en stor Hoi i det vestlige 
Virginien. Den fandtes paa en Steen -Amulet, og er efter 
Forf. affattet ^^i antique Cbaraklerer". Da disse imidlertid 
ialfald, som han selv indrømmer, ikke ere indianske, ved- 
kommer den 08 ikke her. Der synes forovrigt ogsaa at herske 
Tvivl om dens Ægtbed. (Jfr Mémoires des Antiquaires du 
Nord 1836-1839 p. 119-127 tab. V fig. 10). 

Den tredie af Forf. omtalte Indskrift paa en i Ohio 
Dalen funden kugleformig Steen bestaaer kun af tre Figurer. 
Han vover ingen Fortolkning eller Conjectur med Hensyn til 
samme men bemærker kun at den forste af Figurerne gjen- 
findes paa Dighton Stenen. 

Disse Indskrifter gave os saaledes saagodtsom intet Ud- 
bytte og stort mere synes heiler ikke al kunne ventes af den 
efter Stedet hvor den blev funden (Cunningham Gen i Erie- 
Soen) saakaldte (^Erie-Indskrift", der imidlertid ialfald har det 
forud for de alt nævnte, at den afgjort er af indiansk Op- 
rindelse. Den er naturligviis pictographisk og derhos den 
storste og bedst vedligeholdte, der hidtil jer opdaget i Nord- 
America. Efter den givne Fortolkning skulde den angaae 
Eriernes Krigshistorie efter den europæiske Opdageise. — 
Den samme reent indianske Charakteer bærer den sidste Ind- 
skrift, vor Forf. omtaler, og som fandtes paa den vestlige 
Bred af Hudson Floden. Den er imidlertid af et meget sildigt 
Datum, da den, efter Forf., ^^synes at betegne det Tidspunkt, 
da Skydevaaben og Krudt blev indfort iblandt hin Dals ind- 
fodte Stammer", et Tidspunkt som han troer med temmelig 
Sikkerhed at kunne sætte imellem Aarene 1609 og 1614. 

Forf. gaaer hernæst over til at omtale de i Florida fore- 
fundne Tbocalli elier, som han ogsaa benævner dem, de 
indfodte Herskeres og Præsters (^Platform Residences". Alierede 
Garcilaso de la Vega beretter, at i Florida Gaciquernes eller 
Hovdingernes Boliger i Aaret 1540, da de Soto foretog sin 



Digitized by VjOOQIC 



152 DB NOBDAMBIIICAIISKB INDIANBBB. 

Marsch igjennem det nuværende Florida, Georgia, Alabama 
og Mississippi, ialmindeligbed ?are opforte paa store opkastede 
Hoie, der i enkelte Tilfælde ved Fodeo bavde en Omkreds af 
indtil 1800 Fod og vare fra 20 til 50 Fod hoie. Siderne 
vare steile og den overste platformede Overflade kan tilgængelig 
ad de i dem indhugne med Træ belagte Trin. En saadan 
Bolig for Mico'en eller Hovdingen berettes at bave dannet 
Midtpunktet i enhver By eller Landsby, og Pladsen nærmest 
omkring den al være bleven optagen af de underordnede 
Personers og det almindelige Folks Bopæle. Hovdingen og 
Præsten, hvilke ofte vare een og samme Person, boede saa- 
ledes ikke blot paa det sikkreste Punkt, men tillige paa det 
Punkt, hvorfra de kunde oversee det hele Anlæg. — Rester 
af slige Conslructioner findes endnu paa mange Steder i de 
af de la Vega omtalte Egne. De skjelnes let fra de saa- 
kaldte (^tumuli'' og ^^mounds", Gravhoie og andre Jordværker, 
derved al de bave en flad , underliden fiirkantel Top, hvorimod 
hine ere coniske og desuden oflest af langt betydeligere 
Hoide (indtil 90 Fod). — Forf. bemærker, at disse kunstige 
((Plateaux" synes at bave deres Forbillede i de mere im- 
ponerende mexicanske Teocalli og anforer dem som et yder- 
ligere Beviis paa, hvor stor og almindelig en Udbredelse visse 
religiose Skikke og Forestillinger maa have haft blandt den 
hele oprindelige Befolkning, men paastaaer derhos, at Sporene 
deraf blive svagere og svagere, jo boiere vi komme op imod 
Nord, hvilket han forklarer deraf, at Stammerne, jo mere de 
Qernede sig fra Cenlralpunktel, desto mere undslap et vist 
præsteligt Tyranni, hvorvel vi overall mode den samme al- 
mindelige Charakteer i Mindesmærkerne. Jo længere mod 
Nord vi gaae fra den mexicanske Bugt, jo mindre i Omfang 
(saavel foroven som ved Foden) og jo lavere blive disse 
teocalli eller, som Forf. ogsaa benævner dem, (^platform py- 
ramides^', men de bevare dog aldeles det cbarakteristiske Præg. 
Vi see imidlertid ogsaa disse ^^plateanx" fuldt udviklede i 



Digitized by VjOOQIC 



DB NORDAMBRICANSKB INDIANBRB. 153 

Mississippi Dalen og andeosteds, f. Ex. ved Cohakia i Illinois, 
hvor der findes en, der ved Basis bar et Omfang af 666 Fod, 
ved Grave Greek Plats, Miamisburg og an^re Punkter i Vest. 

Forf. beskriver dernæst nogle i Syd-Carolina, det vest- 
lige New-Tork og andensteds forefundoe indianske Mindes- 
mærker og Oldsager, men da vi ber ikke kunne gaae i en 
storre Detail, og da hine ikke have nogen særegen afvigende 
Gbarakteer og disse tildeels allerede ere omtalte af os i et 
tidligere Afsnit, opgive vi at folge ham. 

IV. INTELLEGTUBL UDDANNELSE OG CHARARTEER. 

1 dette Afsnit behandler Forf. deels Indianernes My- 
thologie, Sagn og Poesie , deels deres pictographiske og 
numeriske System. 

Fra den tidligste Tid af bar det været bekjendl, at de 
nordamericanske Indianere vare i Besiddelse af en rig, poetisk, 
i hoi Grad phantastisk Mythologie og Kosmogonie med et 
betydeligt Maskineri af overnaturlige Væsener; en mere de- 
tailleret Rundskab i denne Retning har derimod indtil den 
senere Tid manglet os. Vore Rilder i saa Henseende ere 
deels deres fra Slægt til Slægt forplantede mundtlige Legender 
og Sagn, deels de mange Slags Forestillinger, der, paa en 
temmelig raa Maade, findes afbildede paa Rlipper, Stene, 
Træer, Bark og andet Materiale, og som de omfatte onder 
Fællesbenævnelsen Re-ké-w)n. Begge Dele, baade Traditionerne 
og Tegningerne, om vi maae kalde dem saa, give værdifulde 
Bidrag til Rundskab om Livet, om Ddden, om et tilkommende 
Liv o. s. V., og begge ere i hoi Grad charakteristiske. Deres 
Allegorier aabne for Forskeren en vid Mark. Mange af dem 
ere særdeles smukke, og træffe vi end paa meget i deres 
Legender og Sagn, der er urimeligt og latterligt, saa giver 
dog ogsaa det Vidnesbyrd om en rig Phantasie og Opfindel- 
«esevne. — Vi skulle nu gjengive adskillige af deres re- 
ligiose og ovrige Sagn. 



Digitized by VjOOQIC 



154 DB N0IIDAIIBBICA!i8KS INDIANBIIB. 

I Irokesernes kosmogoniske System boer Neo eller ^^deD 
store Livets Aand" i de allerdverste Regioner. Atahocan er 
Himlens Herre, Tarenyawagon (identisk med llichabou, Ghiabo, 
lianaboibo og (^den store Hare*') dens Vogter, Atahentsic 
dens Herskerinde, og med hendes Historie staaer Jordens og 
Menneskets Skabeise i Forbindelse. En af de sei oprindelige 
((Himmelrosnd" blev forelsket i hende, og da Atahocan op- 
dagede dette, kastede han hende hovedkulds ned (paa Jorden). 
Hun faldt paa Ryggen af en stor paa Vandet liggende Skild- 
padde og blev der forlost med Tvillinger, af hvilke den ene 
var Inigorio ^^den gode Aand", den anden hans llodsøtning 
((den onde Aand". Paa denne Maade kom det gode og onde 
Princip ind i Verden. Begge vare lige virksomroe; men den 
sidste satte sig det bestandig som Opgave at virke imod den 
forste. Skildpadden voxede bestandig mere og mere og blev 
tilsidst til Jorden. Atahentsic fik senere en Datter, der fodte 
to Sonner Tos-ke-ka og Tho-it-sa-ron, af hvilke hin dræble 
denne, hvorpaa hans Bedstemoder Atahentsic afstod ham 
Herredommet over Verden. Irokeserne forsikkre derhos, at 
Atahentsic er identisk med Maanen og Tos-ke-ka med Solen. 

Om Manabozho, om Indforeisen af den medicinske Magies 
religiose Mysterier, og om Verdens Undergang meddeler Forf. 
folgende Sagn: Engang kom en stor Manito ned paa Jorden 
og log sig en Kone iblandt Menneskene. Hun fodte fire 
Sdnner paa eengang og dode onder Fodselen. Den forste 
af disse Sdnner var Manabozho, der er en Ven af Menneske- 
slægten, den anden Ghibiabos, der tager de Dode i sin Vare- 
tægt og regjerer i Sjælenes Land, den tredie Wabasso, der, 
saasnart han saae Dagens Lys, flygtede mod Nord, hvor han 
forvandledes til en hvid Ranin, og under denne Form dyrkes 
som (^en stor Aand", og den Qerde Ghokanipok, Flintmanden 
(the man of flint or the fire-stone). Det forste Manabozho 
foretog sig, da han blev voxen, var en Krig imod Ghokanipok, 
som han beskyldte for at have forvoldt Moderens Dod. 
Kampen imellem dem var frygtelig og langvarig, og hvor de 



Digitized by VjOOQIC 



DE N01IDAIIBRICAIC8KB INDIARBKB. 155 

traf sammen, Tiser Naturen endnu Tegn derpaa. De Stykker, 
der bleve bugne ud af hans Kjod, forvandledes til Stene, indtil 
han endelig fik Bugt med Chokanipok ved al udrive hans 
Indvolde, som forvandledes til Viinranker. Alle de over Jorden 
spredte Plintestene skyldtes denne Kamp. Manabozbo var 
Ophavsmand til alle Kunster og Fremskridt Han lærte Men- 
neskene at forfærdige agåkwuts (Oxer), Landser og Pile og 
alle Steen- og Been-Redskaber, Snarer, Fælder og Net. Han 
og hans Broder Gbibiabos levede eensomt og i el noie Ven- 
skab med hinanden. De udtænkte alt hvad der kunde tjene 
til Menneskenes Bedste og vare af overordentlige og overlegne 
baade Aands- og Legemskræfter. — Manitoerne, som leve i 
Luflen, i Jorden og i Vandet, bleve skinsyge over deres store 
^ Magt og sammensvoro sig imod dem. Manabozbo havde ad- 
varet sin Broder imod dem og raadct ham til ikke at vige 
fra hans (Manaboshos) Side. Men en Dag vovede Gbibiabos 
sig dog alene ud paa en af ^^de store Soer". Det var Vinter 
og bele Soen var belagt med Is. Saasnart han havde naaet 
Midten, sonderbrode Manitoerne Isen og styrtede ham ned 
til Bunden, hvor de skjulte hans Legeme. Manabozbo gik 
hylende langs Strandbredden. Han begyndte en Kamp med 
alle Manitoerne og styrtede Masser af dem ned i den dybeste 
Afgrund. Han kaldte paa sin Broders dode Legeme, og satte 
hele Egnen i Skræk ved sine Jammerklager. Dernæst be- 
smurte han sit Ansigt med Sort og sad i hele sex Aar og 
jamrede, idet han bestandig paakaldte Gbibiabos Navn. Ma- 
nitoerne lagde nu Raad op om, hvad de skulde gjore for at 
forjage hans Melancholie og mildne hans Vrede. De ældste 
og viseste iblandt dem, der ikke havde haft nogen Deel i 
Gbibiabos Dod, tilbode at paatage sig Udsoningsværket De 
byggede en hellig Hytte (a sacred lodge) tæt op til Manabozhos 
og traf Forberedelser til en kostelig Fest. De forskaffede sig 
den delicateste Tobak og stoppede en Pibe. Dernæst for- 
samlede de sig i Orden, een efler een og enhver af dem bar 
under Armen en Sæk, gjort af et eller andet Yndlingsdyrs, 



Digitized by VjOOQIC 



1S6 DB MOIIDAIIBRiCANSKB INDIANBRE 

Bæverens, Odderens eller Lossens Skind og fyldt med koste- 
lige og sjeldne L«ge-Drter. Disse fremlagde de og indbode 
barn dernæst til Festen med venlige Ord og med Ceremonier. 
Han hævede strax Hovedet iveiret^ blottede det, afvadskede 
den sorle Farve og fiilgte dem. Da de naaede Hytten, bdde 
de ham en Kop af de mest udsogte Urter tilberedt Saft, som 
han tomle i eet Drag, hvorpaa hans llelancholie med eet forlod 
ham og han folie deraf de mest oplivende Virkninger. Derpaa 
begyndte de deres Dandse og Sange i Forbindelse med for- 
skjeliigartede Ceremonier. Nogle svingede som et Beviis paa 
Behændighed deres Sække for ham, andre viste ham Fugle- 
skind fyldte med mindre Fugle, der, ved en eller anden 
kunstig Mechanik, hoppede op af Sækkene. Andre gjorde 
Kunststykker med deres Trommer. Alle dandsede, sang og 
agerede med den storsle Alvor og Gravitet, roen tillige med 
den storste Noiagtighed med Hensyn til Takl, Bevægelser og 
Udraab. Herved blev llanabozho endelig fuldkommen helbredet, 
spiste, dandsede, sang og rog af den hellige Pibe. Dette er 
Oprindelsen til ^^den store Medicin -Dandses" Mysterier. — 
De tidligere opsætsige Manitoer gjorde nu med forenede 
Kræfter alt hvad der stod i deres Magt for at kalde Chibiabos 
tillive igjen, hvilket endelig ogsaa lykkedes dem. Kun maatle 
han ikke betræde Hytlen. Igjennem en Sprække i samme 
rakte de ham et brændende Kul og opfordrede ham til at 
begive sig bort for at herske over Sjælene og regjere i de 
Dodes Land. Med Kullet skulde han derhos antænde en Ild 
for sine Tanter og Onder (el Udtryk hvorved der, efter Forf. 
forstaaes alle de Mennesker, der i Fremtiden doe) og gjore 
dem lykkelige og evig vedligeholde Ilden. — Dernæst begav 
Manabozho sig til ^^den store Aand". Senere steg han dog 
igjen ned til Jorden, hvor han bekræftede Medicin - Dandsens 
Mysterier og forsynede alle Indviede med Læge -Urter imod 
alleslags Sygdomme. Del er ham. Tilberedelsen af alle Læge- 
Urter og Modgifler skyldes. Den speciellere Omsorg herfor 
har han imidlertid overdraget til Misukumigakeva, Jordens 



Digitized by VjOOQIC 



DB NORDAMBRICANSKB INDIANBIIB. l57 

Muder, som han jevnlig offrer til. — Mnnabozho gjennem- 
vandrer hele Jorden. Han er Menneskenes Ven. Det var 
ham der dræbte de gamle Uhyrer, hvis Been vi nu finde i 
Jorden, ham der fjernede fra Floderne og Skovene de mange 
Hindringer, som ^^den onde Aand" havde anbragt der, for 
at gjore dem uskikkede til Opholdssted for Menneskene. Ved 
de fire Hovedpunkter (Verdenshjorncr) , til hvilke Indianerne 
pege ved deres Ceremonier, har han stillet fire gode Aander. 
Aanden i Nord giver Sne og Is, hvorved Menneskene sættes 
istand til at forfolge Vildtet og Fiskene. Aanden i Syd giver 
Meloner, Mais og Tobak. Aanden i Vest giver Regn og 
Aanden i Ost Lys, og han beordrer tillige Solen til at gjore 
sin daglige Rnnde omkring Verden. Tordenen er disse 
Aanders Rost, og man offrer til dem Rogen af Sa-roain 
(Tobak). — Det er en almindelig Tro, at Manabozho endnu 
lever paa en uhyre Isflage i Polarhavet (the Arctic Ocean). 
Indianerne befrygte, at de hvide Mænd engang ville opdage 
hans Opholdssted og forjage ham, og da er Verdens Ende 
forhaanden; thi i det dieblik hari igjen sætter sin Fod paa 
Jorden, gaaer der Ild i den, og ethvert levende Væsen om-^ 
kommer i Flammerne. 

Osagerne troe, at den forste Mand af deres Stamme kom 
til Verden af en Conchylie, og at han, da han vandrede om- 
kring paa Jorden, modte ^^den store Aand", som spurgte 
ham, hvor han borte hjemme og hvad han spiste. Osagen 
svarede, at han intet Hjem havde og slet intet spiste, hvor- 
paa f^den store Aand" gav ham en Bue og Pile og sagde, 
at han skulde gaae paa Jagt. Aldrig saasnarl havde ^^en 
store Aand" forladt ham, forend han nedlagde et Dyr. Senere 
gav ((den store Aand^' ham Ild og lærte ham at koge sin 
Fode, forend han spiste den. Han befalede ham ogsaa at 
lage Skindet og bedække sig med. — Da Osagen engang var 
paa Jagt, gik han ned til en Bæk for at drikke. I Bækken 
saae han en Bæverbolig, paa hvilken Eieren (the chief of the 
family) sad. Bæveren spurgte Osagen, hvad han sogte saa 



Digitized by VjOOQIC 



158 DB VORDAMBRICAlfSKB INDIANBRB. 

nør Ted hans Bolig. Osagen svarede, al da han var lorstig, 
Tar ban kommen did for at drikke. Bæveren spurgte ham 
dernsst, hvem han var og hvorfra han kom, hvortil Osagen 
svarede, at han kom fra at jage og intet Hjem havde. (^Godtl" 
sagde Bæveren, ^^du lader til al være en fornuftig Mand. Du 
kan komme og boe her hos mig. Jeg har en stor Familie, 
der bestaaer af mange Dottre, og hvis en af dem skulde an- 
staae Dig, saa kan Du faae hende." Osagen modtog Tilbudet 
og giftede sig kort efter med en af Bæverens Dottre, med 
hvem han 6k mange Bom. Fra disse Born stamme Osagerne, 
og delte Osagens Giflermaal med Bæverpigen er 'Grunden til, 
at Osagerne aldrig dræbe en Bæver. Det er nemlig en 
almindelig Tro iblandt dem, at de ved at dræbe en Bæver 
dræbe en Osag. 

Potlov^atomierne troe, at der gives to ^^store A ander*', 
som styre Verden, af hvilke de kalde den ene Ritchemonedo 
eller ^^åen store Aand", den anden Malchémonedo eller ^^den 
onde Aand". Hin er god og velgjorende, denne ondskabs- 
fuld. Efter nogles Formening ere de lige mægtige, og de 
yde dem Hyldest og Tilbedeise af Frygt. Andre ere i Tvivl, 
hvilken af dem der er mægtigst og soge derfor at gjore sig 
begge lil Venner. De flesle troe imidlertid, at Ritchemonedo 
er den rette f^store Aand", der skabte Verden og frembragte 
alle Ting, og at Matchémonedo bor foragtes. — Da Rit- 
chemonedo skabte Verden, befolkede han den med en Classe 
Væsener, der kun saae ud som Mennesker, men vare onde, 
utaknemmelige, slette Hunde, der aldrig hævede deres Blik 
fra Jorden for at takke ham for noget. Da den (^slore Aand" 
mærkede det, styrlede han dem tilligemed hele Verden ned i 
en stor So, hvor de druknede. Dernæst tog han igjen 
Verden op af Vandel og skabte en enkelt Mand', der var 
meget smuk, men som, da han var ganske ene, iolte sig 
nedslaaet. Ritchemonedo folie Medlidenhed med ham og 
sendte ham en Soster til Opmunlring i hans Eensomhed. — 
Efter mange Aars Forlob havde Manden en Drom, som han 



Digitized by VjOOQIC 



DB MORDAMERICANSKB nVDIANBRE. 159 

fortalle sin Soster. ^Ji^^^'N sagde hao, <iVitlc fire unge Mænd 
komme til din Hytte for at besoge dig. Den ^^store Aand" for- 
byder dig at svare de fire forste, ja endog blot at see op 
og smile til dem; men naar den femte kommer, maa du 
tale og lee og vise, at du finder Behag i ham''. Saaledes 
gjorde hun da ogsaa. Den forste' af de fem Fremmede, der 
indfandt sig, hed Dsama (Tobak), og da han havde faaet en 
Rur?, styrtede han om og dode, og samme Skjebne blev den 
anden Wapako (Græskar), den (redie Eshkossimin (Melon) 
og den fjerde Rokees (Bonne) tildeel. Men da saa tilsidst 
Tamin eller Montamin (Mais) indfandt sig, aabnede hun 
Skindddren til sin Hytte og lo hjertelig og modtog ham paa 
det venligste. De bleve strax gifte, og fra dem stamme alle 
Indianere. Tamin begravede strax de fire uheldige Friere, 
fra hvis Grave der skjod Tobak, Græskar, Meloner og Bonner 
op. Paa denne Maade sorgede ^^den store Aand" for, at 
den Slægt, han havde skabt, kunde have noget al oifre til 
ham ved deres Fester og Ceremonier og tillige noget til at 
komme i deres akeeks (Rjedler). 

Hvilken Stamme eller Locaiitet folgende smukke Digt- 
ning tilhorer, omtaler vor Porf. ikke. Der var engang en 
smuk Pige, der pludselig dode netop paa samme Dag, hun 
skulde have været gift med en smuk ung Jæger. Han havde 
ogsaa vist sig lapper i Rrig, saa at han nod stor Anseelse 
hos sin Stamme. Han var imidlertid ude af Stand til at 
bære sit Tab. Fra det Oieblik hun blev begravet, var der 
ingen Glæde eller Ro mere for ham. Han begav sig ofte til 
den Plet, hvor Rvinderne havde begravet hende og sad 
grublende der, mens han, efter hans Venners Formening, 
havde gjort rigtigere i, at adsprede sig ved Jagten eller ved 
Rrig. Men baade Jagt og Rrig havde tabt alt Tiltrækkende 
for ham. Hans Hjerle var allerede dodt. Han brod sig 
hverken om sin Stridskolle eller om sin Bue og sine Pile. 
Han havde hort gamle Folk fortælle, at der var en Sti, som 
forte til Sjælenes Land, og den besluttede han at folge. En 



Digitized by VjOOQIC 



160 DB M0RDAMBRICAIC8KB INDIANBRB. 

Morgen begav ban sig derfor afsted, eflerat bave truffet alle 
Forberedelser til Reisen. I Forstningen vidste han neppe, 
hvad Vei han slculde tage. Del eneste, der veiledede bam, 
var en Tradition om, at ban skulde mod S}d. En Tidlang 
kunde ban ikke opdage nogen Forandring i Egnens Ddseende. 
Skove og Hoie og Dale saae ganske ud som i hans Hjem- 
stavn. Jorden var bedækket med Sne, da han tiltraadte sin 
Vandring, og den laae tykt paa Træer og Buske. Efter- 
haanden tog den imidlertid mere og mere af og forsvandt 
tilsidst ganske. Skoven antog et friskere Ddseende, Bladene 
skjod frem, og forend ban ret blev sig den fuldstændige For- 
andring bevidst, havde ban ladet Sne- og Islandet bag sig. 
, Luften blev reen og mild ; de mdrke Skyer havde forladt 
Himlen, en reen blaa Himmel Ihronede over ham, og efter- 
som han kom længere frem, saae han Blomster ved Siden 
af sin Vei og borte Fuglenes Sang. Paa disse Tegn mærkede 
han, at ban var paa den rette Vei: thi de stemmede ganske 
med hans Stammes Traditioner. Tilsidst opdagede han en 
Sti. Den forte ham igjennem en Lund og dernæst op ad 
en lang og boi Bakke, paa hvis Top han kom til en Bolig. 
Ved Doren stod en gammel Mand med hvidt Haar, hvis 
Gine, skjOnt de laae dybt i Hovedel, havde en ildagtig Glands. 
Han havde en lang Skindklædning kastet lost over Skuldrene 
og en Stav i Haanden. Den unge Mand begyndte paa at 
fortælle ham sin Historie; men den ærværdige Gamle stand- 
sede ham, forend ban endnu havde faact sagt ti Ord. c^Jeg 
har ventet dig", sagde han, ^^og var just staaet op for at 
byde dig velkommen til min Bolig. Hun, som du soger, 
kom her forbi for ganske kort siden, og da hun var træt af 
Reisen, udhvilede hun sig her. Træd indenfor og tag Plads; 
jeg skal da besvare dine Sporgsmaai og give dig Underretning 
om, hvad Vei du skal tage herfra." Eflerat dette nu var 
skeet, og Gjeslen havde styrket sig ved nogen Hvile, gik 
de begge ud sammen. ^^Seer du den Bugl hist henne?" 
sagde den Gamle. ^^Den vidtudstrakte Slette paa den anden 



Digitized by VjOOQIC 



DB NORDAMBRICANSKE INDIANERE. 161 

Side af den er Sjælenes Land. Du staaer her lige paa dets 
Grændse, og min Bolig er Indgangen dertil. Men — dit 
Legeme kan du ikke tage med dig. Lad det derfor her 
tilbage tilligemed din Bue og dine Pile, din Reisebylt og din 
Hund. Ved din Tilbagekomst skal du finde dem i god Be- 
hold." Efler disse Ord gik han igjen ind i sin Hytte og den 
befriede Reisende ilede fremad, som om hans Fodder pludselig 
havde faaet Vinger. Men alle Gjenstande bevarede ganske 
deres naturlige Farver og Former. Skovene og Bladene og 
Floderne og Soerne vare blot mere skinnende og deilige end 
han nogensinde havde seet dem. Dyr sprang over hans Vei 
med en Frihed og Tillidsfuldhed, der syntes at robe, at Blod 
aldrig her var blevet udgydt Fugle med de deiligste Fjer 
befolkede Lundene og spogte i Vandet Der var kun een 
Omstændighed, som var ham noget aldeles usædvanligt. Han 
lagde nemlig Mærke til, at hans Gang ikke standsedes hverken 
af Træer eller , andre Gjenstande. Det syntes ham nemlig 
som om han gik lige igjenn^m dem: de vare i Virkeligheden 
kun Billeder eller Skygger af materielle Skikkelser. Det blev 
ham nu klart, at han befandt sig i Sjælenes Land. — Da 
han var kommen en halv Dagsreise længere frem igjennem 
Egne, der bestandig bleve deiligere, kom han til Bredderne 
af en bred So, i hvis Midte der laa en stor, smuk O. Ved 
Strandbredden fandt han fastgjort en Canoe af en hvid, skin- 
nende Steenart Han' var nu vis paa, at han havde fulgt den 
rette Vei; thi netop dette havde den gamle Mand fortalt ham 
om. Der laa ogsaa et Par skinnende Aarer. Han sprang 
strax i Ganoen og greb just Aarerne, da han med eet, til sin 
store Glæde og Overraskelse, idet han dreiede rundt, i en 
anden Ganoe, der i alt saa noiagtig svarede til hans, at den 
syntes at være en Skygge af den, fik Oie paa Gjenstanden 
for sin Sogen. Hun efterlignede paa det noieste alle hans 
Bevægelser og de befandt sig nu Side om Si<le, hvorpaa de 
paa eengang stodte fra Land og begyndte at roe over Soen. 
Dens Bdlger syntes at hæve sig og i Frastand syntes de 
1861-1863 11 



Digitized by VjOOQIC 



162 OB NORDAMBBICANSKB IMOIAMBRB. 

alierede rede til al opsluge dem, men i det Oieblik de naaede 
deres hvide Toppe, syntes de ligesom al smelte bort, ret som 
om de kun Yare Skygger af Bolger. Men aldrig saasnart var 
een Skumrække klaret, forend strax en anden, endnu mere 
truende, reiste sig imod dem. De svævede saaledes i en 
bestandig Frygt, der end mere forogedes ved Vandets Klarhed, 
hvorigjennem de kunde see hele Dynger af Been af Væsener, 
der tidligere vare omkomne der. — Livets Herre havde 
imidlertid besluttet at lade dem komme uskadte over; thi 
ingen af dem havde nogensinde hverken tænkt eller begaaet 
noget Ondt. De saae derimod mange andre kæmpe med 
Bolgerne og gaae under. Gamle og Unge, Mænd og Kvinder 
saae de der, af hvilke nogle naaede over og andre sank. Kun 
de smaae Borns Canoer truedes ikke af Bolgerne. Endelig 
var da enhver Vanskelighed overslaaet ligesom i et Oieblik 
og de sprang begge iland paa den salige 6. De folte at 
selve Luften der var Fode; den styrkede og ernærede dem. 
De vandrede sammen over de salige Sletter, hvor alt tiltalte 
diet og Oret Der vare ingen Storme, ingen Is eller iskolde 
Vinde; der sittrede ingen af Mangel paa varme Klæder; der 
led ingen Hunger, sorgede ingen over Afdode. De saae der 
ingen Grave. De horle der intet om Krig. Dyrene lob frit 
omkring, og inlet Blod udgodes ved Jagt efter dem. Gjerne 
var vor unge Kriger forbleven her for bestandig; men ban 
var nodt til at vende tilbage efler sit Legeme. Livets Herre 
saae han ikke; men han borte hans Stemme som om det var 
en mild Luftning. ^^Vend tilbage", lod denne Stemme, ((til 
det Land, hvorfra du er kommen. Din Tid er ikke endnu. 
De Pligter, til hvilke jeg skabte dig, og som du maa opfylde, 
ere endnu uopfyldte. Vend tilbage til dit Folk og udfor de 
Handlinger, der somme sig for en god Mand. Du skal for 
lang Tid være din Stammes Hovding. De Forholdsregler, du 
har at tage, ville blive dig forkyndte af Indgangens Vogter. 
Naar ban leverer dig dit Legeroe tilbage, vil han med det 
samme sige dig, hvad du har at gjore. Lyt til hans Ord, 



Digitized by VjOOQIC 



DB N0RDAMBR1CANSKE INDIANERE. 163 

saa skal da engaog senere atter blive forenet med den, som 
da bar fatgt, men som du na maa lade her tilbage. Han er 
fanden værdig til Optagelse her, og biin vil forblive her evig 
ligesaa ung og ligesaa lykkelig som ban var, da jeg kaldte 
hende bort fra Sneens Land." 

Om Zba-Maibbnb Oprindelse have Chippewaerne folgende 
Sagn: En fattig Indianer levede med sin Kone og sine Born 
i en smak Egn af Landet Hans Bom vare endnu for unge 
til at være ham behjelpelige paa Jagten, og selv fristede han 
altid Uheld paa samme. Men han var dog taknemmelig for 
alt hvad Skoven ydede ham, og, skjont yderlig faltig, var 
han dog tilfreds. Hans ældste Son arvede samme Charakteer, 
og havde altid viist sine Forældre Lydighed. Han havde nu 
naaet den Alder, i hvilken det er Skik at holde den Begyn- 
delses-Faste, alle indianske Drengebørn maae holde, naar de 
ere fjorten eller femten Aar gamle. Ved Foraarets Komme ind- 
rettede hans Moder ham paa et ecnsomt liggende Sted en 
lille Fastehytte, i hvilken kan kande være uforstyrret; og da 
den var færdig, flyttede han ind i den og begyndte sin Faste. 
De forste Morgener morede han sig med at sværme omkring 
i Nabolaget og betragte Baskene og de vilde Blomster (thi 
han havde Sands for sligt) og bragte store Bandter af dem 
med hjem, hvorved han ofte bragtes til at tænke over den 
store Aands Godhed, der saaledes lod fremvoxe alle Slags 
Frugter og Urter til Menneskenes Nytte. Denne Tanke betog 
ham aldeles, og han bad inderlig om, at han maatte dromroe 
om noget, hvormed han kunde gavne sit Folk; thi han havde 
ofte seet dem lide Nod af Mangel paa Fode. Den tredie Dag 
blev han altfor afkræftet og svag til at kunne fortsætte sine 
Vandringer, og maatte blive liggende paa sit Leie. Imedens 
han saaledes laa halv isovne, syntes det ham, at han saae 
en smuk ung Mand, ifort gronne Klæder og med. gronne 
Fjer paa Hovedet, komme hen imod ham. Den Fremmede 
sagde: ^^Jeg er sendt til dig, min Ven, af den store Aand, 
som har skabt alle Ting; han har lagt Mærke til dig; han 

11* 



Digitized by VjOOQIC 



164 DB WORDAMEKICANSKB INOIANEKB. 

seer al du dusk er al forskaffe dit Folk et eller andel Gode. 
Lyt til mine Ord og folg mine Raad!'' Derpaa befalede ban 
den unge Mand at staae op og brydes med ham. Ih?or svag 
han end var, kom han dog endelig paa Benene og gav sig 
ifærd dermed; men efterat'de havde provet Kræfter i længere 
Tid, sagde den smukke Fremmede : (^Min Ven I del kan være 
nok for denne Gang. Jeg vil komme igjen." Derpaa for- 
svandt han. Den næste Dag kom det himmelske Sendebud 
igjen og fornyede Rampen. Den unge Mand mærkede^ at 
hans legemlige Kræfter vare endnu svagere end Dagen ifor- 
veien; men efterhaanden som de toge af, folte han sit 
aandelige Væsen stærkere og renere. Da den Fremmede 
mærkede dette, sagde han til ham: ^Jmorgen vil del blive 
din sidste Prove. Vær stærk og modig; det er den eneste 
Maade, hvorpaa du kan opnaae det Gode, du tragter efter." 
Derpaa forsvandt han. Paa den tredie Dag kom han igjen 
netop som vor unge Fastende laa svag og udmattet paa sit 
Leie, og idel han gjenoptog Rampen, saae han smukkere ud 
end nogensinde f5r. Den unge Mand greb fat i ham og 
syntes at fole fornyet Rraft gjennemstromme sit Legeme, imedens 
hans Modstanders stedse blev svagere. Tilsidst udbrod den 
Fremmede: ^^Det er nok — jeg er beseiret. Den store Aand 
vil opfylde dit Onske. Dagen imorgen vil blive den syvende 
i din Faste og den sidste af dine Provedage. Din Fader vil 
bringe dig Fode, der vil styrke dig. Jeg skal da besoge 
dig for sidste Gang, og jeg forudseer, at det er bestemt, at 
du skal gaae af med Seiren. Saasnart du har slaaet mig til 
Jorden, skal du klæde mig af og begrave mig paa Stedet. 
Besog saa ofte Graven og hold den reen. Tillad intet Ukrud 
at groe der, saa skal jeg snart komme tillive igjen og atter 
vise mig for dig i hele min Rlædedragt og med mine vaiende 
Fjer. Engang hver Maaned skal du bedække mine Rodder 
med frisk Jord. Opfylder du, hvad jeg nu her har paalagt 
dig, vil din Seier blive fuldkommen." Dernæst forsvandt han. 
Næste Morgen kom den unge Mands Fader med Fodemidler; 



Digitized by VjOOQIC 



DB NORDAMBRICANgKB 1NDIANBRB. 165 

men ban bad ham om, for en yis Åarsags Skyld, at sælte 
dem tilside, indtil Solen var gaaet ned. Imidlertid indfandt 
Himmel-Sendebudet sig igjen til den endelige Kampprove, og 
omendskjont den unge Mand intet havde nydt af hvad hans 
Fader havde bragt ham, begyndte han dog Kampen med sin 
iGrjest med en Folelse af overnaturlig Styrke. Han kastede 
ham ogsaa til Jorden, og afklædte ham derpaa, og begravede 
ham paa Stedet, idet han omhyggelig undersøgte Jorden og 
oplugede ethvert Ukrud. Dernæst vendte han tilbage til sin 
Faders Hytte. Alt hvad der var foregaaet holdt han ved sig 
selv, og aabenbarede ingen det allermindste om sit Syn og 
den bestaaede Kamp. Han spiste kun ubetydeligt, men gjen- 
vandt dog snart sin fuldkomne Kraft. Men ban forglemte 
ikke et Oieblik sin Vens Grav. Han besogte den ofte, og 
tillod ikke engang en vild Blomst at groe paa den. Det varede 
beller ikke ret længe, f5rend han saae Toppene af de gronne 
Fjer komme op over Jorden, forst i spirale Spidser, dernæst 
udfoldende sig til brede Blade og hævende sig op paa gronne 
Stilke, og tilsidst smykkede med Silke-Fr)'ndser og gule Kvaster. 
Foraaret og Sommeren var nu gaaet, da han en Dag henimod 
Aften bad sin Fader om at folge med ham til den eensomme 
Plet, hvor han havde holdt sin Faste. Dette skete, og den 
gamle Mand stod som forstenet. Hytten var forsvunden og i 
dens Sted stod der en hoi, smuk og majestætisk Plante, der 
vaiede med sine tilspidsede Blade og udfoldede sine straalende 
Fjer og Kvaster. Men hvad der mest tiltrak sig hans Op- 
mærksombed var dog dens Klaser af gyldne Ax. ^^Det er 
mine Drommes og mine Syners Ven", sagde den unge Mand. 
((Det er Mon-da-min", Aandekornet (the spirit's grain), sagde 
Faderen. Saaledes blev Maisen til. 

Det, i den senere Tid navnlig ved Longfellow^s poetiske 
Bearbeidelse , saa beromt blevne iboucsiske Sågu om Hia- 
WATHA, fortæller vor Forf. efter mundtlig Meddelelse af en 
afdod Onondaga Hovding saaledes: Tarenyawago lærte de sex 
Nationer Kunster og Færdigheder. Han havde en Canoe, der 



Digitized by VjOOff IC 



166 DB NORDAMKRICANSKB INDIANBRB. 

kunde bevæge sig uden Aarer. Det var blot nodvendigt at 
ville det for at faae den til at gaae. I den beseilede han 
Floderne og Soerne. Han lærte Folket at dyrke Korn og 
Bonner, fjernede Hindringer for Vandløbene og gjorde Fiske- 
grundene klare. Han hjalp dem til at faae Bugt med de 
Uhyrer, der hærjede Landet, og ryddede saaledes Skovene til 
Gavn for deres Jægere. Hans Viisdom var lig med hans 
Magt. Folket lyttede til hans Ord med Beundring og fulgte 
glad hans Raad. Der var intet, hvori han jo overgik enhver 
flink Jæger, tapper Kriger og fortrinlig Taler. — Han gav 
dem vise Raad med Hensyn til Overholdelsen af ^^den store 
Aands" Love og Forskrifter, og efterat have udfort alt dette, 
afklædte han sig sin offentlige Sendelses hdie Fuldmagt og 
besluttede selv at give dem et Exempel paa, hvorledes de 
skulde leve. I dette Oiemed valgte han sig en yndig Plet 
paa den sydlige Bred af en af de mindre Sder, ved Navn 
Tioto, hvilket den har beholdt lige til den Dag idag. Her 
opfdrle han sin Bolig, besaaede sin Kornmark, beholdt hos 
sig sin magiske Canoe og tog sig en Kone. Med det samme 
han opgav sin tidligere Stilling som en underordnet Medhjelper 
for ((den store Aand", opgav han ogsaa sit Navn og antog, i 
Overeensstemmelse med sin nuværende Slilling, Navnet Hia- 
watha, der betyder en Mand, der er i Besiddelse af en over- 
ordentlig Viisdom, et Navn som Folket af sig selv gav ham. 
Der levede han nu saa ære^ og agtet som neppe engang 
tidligere. Hans Ord og Raad bleve ubetinget adlydte. Folket 
strommede til ham allevegne fra for at hente Raad og Be- 
læring. De, der særlig udmærkede sig ved deres Lydighed, 
begunstigede han, og de bleve fremragende paa Krigsstien 
(on the war-palh) og i Raadsforsamlingen. Da Hiawatba 
saaledes i Tioto tog et enkelt Menneskes Forpligtelser paa sig, 
trak han med stor Omhu sin smukke magiske Canoe op af Vandet, 
opbevarede den iland og benyttede den aldrig undtagen paa 
sine Reiser til de almindelige Raadsforsam linger. Han havde 
valgt at være Medlem af Onondago- Stammen og opslaae sin 



Digitized by VjOOQIC 



DB MORDAMBRICANSKB INDIANBRB. 167 

Bolig iblandt dette Folk, i de skyggefulde Tilflugtssteder i 
deres frugtbare Dal, deres Regjerings Midtpunkt. Efter Fuld- 
endelsen af hans hoiere Mission, svandt Åarene hen i Lykke 
og VeWære, og Onondagaerne indtoge en bol Plads iblandt 
Stammerne paa Grund af deres Viisdom og Rundskab, og der 
var ikke en eneste af disse sidste, uden at den jo gjerne 
indrommede dem den hole Forret, al antænde den almindelige 
Raadsforsamlings Ild (the general council-fire). Men lige 
med eet opstod der en stor Uro og Forvirring paa Grund af 
et Qendtligt Indfald af en vild Krigerbande, der boede nord 
for de store Soer. Efterbaanden som de rykkede frem, an- 
retlede de et frygteligt Blodbad paa Mænd, Kvinder og Born, 
uden Forskjel. Undergang truede med at blive saavel deres 
Lod, der gjorde den tappresle Modstand, som deres, der rolig 
underkastede sig. Skrækken var almindelig. Hiawatha raadede 
dem til ikke at spilde deres Kræfter enkeltviis, men at sam- 
menkalde til en almindelig Raadsforsamling alle de Stammer, 
som det var muligt at faae samlet fra Ost som fra Vest, og 
til Forsamlingssted bestemte ban en Hoi paa Bredderne af 
Onondago-Soen. — Der samledes da alle Høvdingerne og 
med dem en uhyre Masse af Mænd, Kvinder og Born, i 
almindelig Forventning om Befrielse. Tre Dage vare allerede 
benrundne, og der begyndte at opstaae en almindelig Be- 
kymring for, at Hiavvatha ikke vilde komme. Der afsendtes 
derfor Sendebud til ham. De traf ham siddende i dybe Tanker 
og ban meddelte dem, at han havde en stærk Forudfølelse 
af, at hans Komme vilde bringe dem Ulykke. Hans Betænke- 
ligbeder bleve imidlertid beseirede af Sendebudenes indtræn- 
gende Forestillinger, og han begav sig paa Veien til Raads- 
forsamlingen, ledsaget af sin eneste Datter. Hun tog frygtsom 
Plads i Bagstavnen for med en let Aare at styre Baaden: 
thi Seneca- Flodens Stroms Styrke var tilstrækkelig til at give 
Bevægelsen tilstrækkelig Hurtighed til de naaede So-hah-hi, 
Udlobet i Onondago. Her derimod behovedes al den gamle 
Hiivdings Kraft, indtil de kom ud paa Soens vide Flade. Den 



Digitized by VjOOQIC 



168 DB NORDAMBRICANBKS IMDIAMBRB. 

Store Raadsforsamling, hvis Opgave det var at Qeroe deD 
truende Fare, 6k de snart Oie paa, og kraftige Velkomstraab 
fyldte Laften, da den hoitbædrede Mand nærmede sig og 
landede i Nærbeden af Forsamlingen. En jevn Skraaning 
forte fra Soens Bredder op til den PSads, bvor Raadet boldtes. 
Imedens ban vandrede op ad samme, hortes en stærk Lyd 
i den ovre Luft, som af brasende Vinde. Oieblikkelig vendte 
alles Blik sig opad, hvor de fik Oie paa en Gjenstand, der 
med Lynets Fart foer nedad, og hvert Oieblik tiltog i Omfang 
og Harlighed. Skræk og Angst vare de forste Indskydelser; 
thi det saae ud, som om Gjenstanden skulde falde ned midt 
imellem dem, og de spredte sig ad til alle Sider i den storste 
Forvirring. — Hiawatha derimod standsede, da han havde 
besteget Skraaningen, og bod sin Datter at gjore ligesaa, da 
han ansaae det for Feighed at flygte, og for umuligt at af- 
vende den store Aands Beslutninger. Den nedfarende Gjen- 
stand havde nu antaget en bestemtere Skikkelse, og viste sig 
at være en kæmpemæssig hvid Fugl, med vidtudstrakte, spidse 
Vinger, der nærmede sig med en stedse hurtigere og hurtigere 
Flugt, og endelig slog Pigen til Jorden. Ikke en Muskel be- 
vægede sig i Hiawatbas Ansigt. Hans Datter laa dod foran 
ham; men den store og hemmelighedsfulde hvide Fugl havde 
ligeledes mistet Livet ved Stodet, der havde været saa heftigt 
og voldsomt, at baade dens Næb og Hoved var trængt dybt 
ned i Jorden. Men det vidunderligste Syn frembod dog den 
dode Fugls Krop, der var bedækket med snehvide, skinnende 
Fjer. Alle Krigerne traadte hen til den, og hver smykkede 
sig med en Fjer. Og heraf kommer den Skik, at smykke 
sig med den Slags Fjer paa Krigsstien (on the war-path). 
Kommende Slægter ombyttede dem med Fjerene af den hvide 
Heire, en Omstændighed der gjorde at denne Fugl holdtes 
i stor Ære. — Dog — el endnu storre Vidunder paafulgte. 
Da man havde fjernet Fuglens Krop, kunde man ikke opdage 
mindsle Spor af Pigen. Hun var aldeles forsvunden. Herover 
blev Faderen nu saare bedrovet og utroslelig. Men han samlede 



Digitized by VjOOQIC 



DB NOKDAMSIIICANSKB INDIANBIIB. 169 

sig igjen, som efter en lelhargisk Tilstand, og begav sig ben 
til Raadsforsamlingsstedet med rolig Selvbeherskelse, ifort sin 
simple Dlveskindsklædning. Her tog ban Sæde iblandt de 
fornemste Høvdinger og lyttede med opmærksom Alvor til de 
forskjellige Taleres Porslag. Paa denne Maade bengik en 
Dag; den næste Dag reiste ban sig og sagde: ^^Mine Venner 
og Brodre ! I bore til mange forskjellige Stammer og ere 
komne bid langveis fra. Vi ere modte for al befordre fælles 
Interesse og fælles Sikkerbed. Hvorledes skulle vi nu sætte 
dette i Værk? At modsætte os disse nordlige Horder stamme- 
viis, medens vi indbyrdes ligge i Kiv og Strid med binanden, 
er til ingen Nytte. Knytte vi os derimod til hverandre ved 
et fælles Broderskabs Baand, kunne vi mulig gjore os Haab 
om et beldigt Udfald. Lader os derfor gjore dette, og Fjenden 
vil blive udjaget af vort Land. Lytter nu til mine Ord stamme- 
viis. I Mohawker, der sidde under Skyggen af ^^det store 
Træ", hvis Rodder strække sig dybt ned i Jorden, og hvis 
Grene sprede sig viden om, skulle være den fdrste Nation, 
fordi I ere krigerske og mægtige. — I Oneidaer, der st5tte 
eders Legemer til ^^den evigvarende Steen", der ikke kan 
rokkes, skulle være den anden Nation, fordi I altid give vise 
Raad. — I Onondagaer, som have eders Boliger ved Foden 
af ((de store Hoie", og som overskygges af deres Toppe, 
skulle være den tredie Nation, fordi I alle ere bdilig begavede 
som Talere. — I Senecaer, hvis Boliger ere i ^^de morkc 
Skove" og hvis Hjem er overalt, skulle være den Qerde 
Nation paa Grund af eders overlegne Dygtighed til Jagten. 
— Og I Cayugaere, der leve paa ^^Sletten", og ere i Be- 
siddelse af megen Viisdom, skulle være den femte Nation, 
fordi I bedst forstaae den Kunst at avle Korn og Bonner og 
bygge Huse. — Forener eder da, I fem Nationer, og haver 
Interesser tilfælles, og ingen Fjende skal nogensinde forurolige 
og underkue eder. I, det Folk, der ere som de svage Buske 
og I, der ere et Fiskerfolk, skulle stille eder under vor Be- 
skyttelse og vi ville forsvare eder'. Og I sydfra og vestfra 



Digitized by VjOOQIC 



170 DB M0BDAIIBRICAM8KS IlfDIAIfBIIB. 

skulle gjore ligesaa, og vi Yille ogsaa beskytte eder. Vi 
onske inderligt eders alles Forbund og Venskab. Brodre! 
Naar Yi sammenknytte os med dette mægtige Baand, vil den 
store Aand tilsmile os, og vi ville blive frie og lykkelige. 
Vedblive vi derimod paa samme Maade som hidtil, ville vi 
udsætte os for hans Vrede, og blive gjorte til Slaver, øde- 
lagte, maaskee aldeles tilintetgjorte. Vi ville da gaae tilgrunde 
i Rrigsstormen, og vore Navne ville ikke længere blive erindrede 
af gode Mennesker, ikke længere blive gjentagne ved Dands 
og Sang. Brodre! Disse ere Hiawathas Ord. Jeg har ud- 
talt. Jeg er færdig.^' — Dagen efter blev Forslaget til For- 
bundet atter taget under Overveielse og antaget af Raadet. Da 
Hiawatha hermed betragtede sin Mission til Irokeserne som 
endt, holdt han en Afskedstale fuld af vise Raad, og i 
hvilken han, deres Skyts-Patron, forkyndte dem sin Tilbage- 
venden til Himlen. Efter Talens Slutning gik han ned til 
Soens Bred og ombord i sit mystiske Skib. I samme Oie- 
blik hortes der i Luften en deilig Musik, og medens dens 
Toner gjenlode i den forbausede Mængdes Oren, hævede det 
sig op i Luften, hoiere og hoiere, til Blikket ikke længere 
kunde folge det,, og forsvandt i de himmelske Regioner, der 
kun beboes af Owayneo og hans Gjester. 

Run eet indiansk Sagn til skulle vi endnu her gjengive, 
nemlig det chippewa'eske om Shiucbbiss, der efter vor Forf. 
lyder som folger: Der var engang en fattig Mand ved Navn 
Shingebiss, som levede ganske alene i sin Hytte paa Bred- 
derne af en dyb Bugt i en stor So. Denne Shingebiss 
kunde, som Navnet (der altsaa maa belyde Ånd) antyder, 
naar han vilde, forvandle sig til en Ånd og oieblikkelig igjen 
til et Menneske: det kom alene an paa hans Villie, saa var 
han oieblikkelig det ene eller det andet. Det var et koldt 
Vintcrveir, og vor And burde for længe siden tilligemed 
Resten af sin Slægt have været langt sydpaa, hvor Floderne 
og Soerne ere aabne hele Vinteren og Fode med Lethed kan 
bringes tilveie. Men den' Magt, han besad til at forvandle 



Digitized by VjOOQIC 



DS MORDAIIBRICANgKB INDIANERS. 171 

sig til e( Meoneske. naarsomhelst det lystede ham, gjorde at 
ban dvælede længere Tid i Nord, indtil enhver Flod var til- 
frossen og Sneen laa hoit hele Landet over. Vinterstormene 
hylede nn vildt omkring hans usle Bark -Wigwam, og han 
havde kun fire Stykker Brænde til at vedligeholde Ilden med 
hele Vinteren igjennem. Men han var en mandig, fortrosl- 
ningsfiild og tirokkelig Gharakteer, der stolede paa sin egen 
KraA og ikke brod sig videre om andre end at han viste 
alle, der besogle ham, Godbed og Venlighed, og altid havde 
han et eller andet at byde dem, hvilket iblandt hans Folk er 
et meget vigtigt PunkL Ingen vidste, hvad han levede af. Det 
var en uigjennemtrængelig Hemmelighed for de omkring- 
boende vilde Skovmænd, der af og til besogte ham, og det 
saameget mere, som Isen laa tyk paa Floderne og det var en 
frygtelig Kulde. Men naar det var allerkoldest, og enhver 
troede at han maatte fryse eller sulte ihjel, gik han ud og 
hen til de Steder, hvor R5r og andre Vandplanter voxede op 
igjennem Isen, forvandlede sig til en And, oprykkede dem 
med sit Næb, og dukkede ned igjennem Aabningen efter Fisk. 
Paa denne Maade skaffede han sig Fode i Overflod, og vendte 
tilbage til sin Hytte med lange Snore fulde af Fisk. Denne 
Uafhængighed i Cbarakteren, denne store Haardforhed og 
Selvstændighed ærgrede Kabibonocca, Nordvestens Gud, der 
sender Kulden og Stormene, og han besluttede at dræbe ham 
til Straf for hans Trods. ^^Det maa være et forunderligt 
Menneske^', sagde han ved sig selv, ^^han bryder sig ikke det 
mindste om den stærkeste Kulde og synes ligesaa lykkelig og 
tilfreds som om det var i Jordbærmaaneden (Juni). Jeg skal 
sende ham Kulde og kolde Vinde, saa han skal faae nok af 
det.'' Efterat have sagt dette, udsendte han ti Gange saa 
kolde Vinde og Snefog, og gjorde Luften saa bidende, at 
den næsten skar som en Kniv; men uagtet alt dette gik dog 
Shingebiss's Ild, ihvor tarvelig den end blev næret, ikke ud. 
Han klædte sig ikke engang varmere, men gik indsvobt blot 
i et enkelt Stykke Skind, og saaledes saae man ham endog 



Digitized by VjOOQIC 



172 DK nORDAMKRlCANSKB INDIANBRB. 

paa de allerkoldeste Dage vandre ud paa Isen og bære bele 
Ladninger Fisk hjem med sig. — t^Skulde han virkelig kunne 
modslaae mig?" sagde Rabibonocca en Dag; ^Jeg vil gaae 
hen og besoge ham, og see at udfinde, hvori hans store 
Magt ligger. Fryser han ikke ihjel ved min Nærmelse, maa 
han ogsaa ?ære skabt af Steen." Samme Nat, medens Stormen 
tog frygtelig paa, begav han sig hen til hans Hytte, hvor 
ban blev staaende ved Doren og lyttede. Shingebiss havde nylig 
kogt sitMaaltid Fisk og spiistsin Aftensmad, og laa nu paa den 
ene Albue foran Ilden syngende en af sine Sange. Rabibonocca 
lyttede opmærksomt, og borte tydelig folgende Ord: 

^^Rabibonocca, neej ininee, 
we-ya, ah-ya-ya-ia. 
Rabibonocca, neej ininee, 
we-ya, ah-ya-ya-ia. 
jau, neej ininee, aa-ia, 
Shingebiss, ia-ya etc." 

^(Vindens Gud! Jeg seer din Plan! 
du er kun min Ligemand; 
blæs du kun saa koldt du kan, 
Shingebiss skal holde Stand; 
slyng din værste Storm kun ned! 
jeg er lige glad derved, 
ingen er, den Sag er vis, 
friere end Shingebiss!" 

Shingebiss vidste godt, at Rabibonocca stod ved Doren, 
men han lod som ingenting og vedblev at synge sine Sange 
og variere dem efter Hjertens Lyst paa mange forskjellige 
Maader. Endelig traadte Rabibonocca, for dog ikke reent at 
opgive sin Plan, ind, og tog, uden at sige et Ord, Plads ligefor 
ham. Men Shingebiss antog en Mine af den slorste Ro og 
Ligegyldighed. Der var ikke det mindste, ikke et Blik, ikke 
en Muskelbevægelse, der kunde antyde, hverken at han lagde 



Digitized by VjOOQIC 



DB NOBDAMBRICANSKS IlfDIANBRK. 173 

Mærke til Slormen eller fdlte det mindste (il Kulden, og lige- 
saalidt var del at mærke paa ham, aC han tog mindste N6tice 
af sin fornemme Gjests Nærværelse. Han tog sin Ildrager, 
gik, som om der slet ingen var tilstede, ben og ragede op i 
Ilden, for at faae den til at brænde stærkere, og lagde sig 
derpaa hen igjen paa sin Plads, idet ban uafbrudt sang: 

£( Vindens Gud! Jeg seer din Plan, 
du er kun min Ligemand." 

Det varede ikke ret længe forend Taarerne begyndte at 
rinde ned ad Kabibonoccas Rinder, bestandig stærkere og 
stærkere, indtil ban tiisidst sagde: ^Jiei^ det er ikke til at 
udholde! Den Karl smelter mig, hvis jeg ikke skynder mig 
bort" Og det gjorde han. Han gik sin Vei igjen fra. den 
uafbrudt syngende Sbingebiss, men fuldt og fast bestemt paa 
at gjore en Ende paa hans Musik. For at opnaae dette, 
udsendte han endnu mere isnende Storme og gjorde Luften 
saa kold, at hver Aabning i Isen oieblikkelig fros til, og at 
Isen selv naaede en saadan Tykkelse, at Sbingebiss blev for- 
dreven fra alle sine Fiskesteder. Men ved den storste Agt- 
paagivenhed og Omsigt og ved at soge Qernere liggende 
Punkter, hvor Vandet var dybere, bragte han det dog endnu 
saavidt, at han kunde skaffe sig det nødvendige til Livets 
Ophold. Hans 6re Brændestykker gave ham Ild nok, og de 
faa Fisk, han fangede, slog ogsaa til. Tiisidst blev Kabibonocca 
nodt til at opgive sin Plan. ^^Han maa være en eller anden 
Monedo (Aand)", sagde han. ^^Jeg kan hverken ved Kulde 
eller ved Hunger faae Bugt med ham. Jeg maa lade ham i Ro." 

Til de her meddelte tildeels mythologisk -allegoriske Sagn 
knytte vi nogle spredte Antydninger om den Indianske Mytho- 
logie, et Gebet vi forovrigt senere igjen ville komme til at 
berore i Afsnittet om Dæmonologien etc — Soldtrkblsem 
var, som bekjendt, almindelig hos de peruanske og mexicanske 
Stammer. Ved den fandt Menneskeoffringer Sted. Hos 
Aztekerne foretoges disse Offringer paa de boieste Teocalli 



Digitized by VjOOQIC 



174 DB MOBDAMBRICANSKB IlfDI ANKRE« 

under Afsyngelse af Hymner til Solen og med vidtloflige, ofte 
oprorende Ceremonier. Nord for den mexicanske Bugt gjen- 
finde vi denne Dyrkelse renere og simplere. De i de nu- 
værende Forenede Staters Territorium boende Indianerstammer 
havde nemlig ingen Templer, men foretoge deres religiose 
Ceremonier i Skovenes Indre, hvor de da ogsaa sang deres 
Hymner til Solen som den store Aands Symbol; men hvorvel 
de bele deres Historie igjennem have gjort sig skyldige i 
oprorende Grusombeder imod de i Krigen gjorte Fanger, 
offrede de dem dog aldrig til deres Goder. — Et allerede 
tidligere berort gjennemgaaende Træk i den indianske Mytbo- 
logie er Antagelsen af et dualistisk Princip, et godt og et 
ondt. Irokeserne, der benævne hint Inigorio (den gode Aand) 
og dette Inigohahetgea (den onde Aand), antage dem for 
tvende mægtige ved Skabeisen tilblevne Magter, der dog be^fge 
ere underordnede ^^den store Aand". — Vi have ligeledes 
allerede berort Indianernes Tro paa en dobbelt Sjæl, en 
Doctrin der hos Algonquinerne stod i Forbindelse med og 
var Grunden til den Skik at bensætte Fodemidler til den 
Dode, hvilket forovrigt er en almindelig indiansk Skik, samt 
at lade en Aabning fri ned til Liget. — Indianerne troe 
derhos paa Sjælevandringen. Noget nærmere om denne Tro 
meddeler Porf. imidlertid ikke, men benviser til en i Aaret 
1839 udgiven Samling af algonquinske og dacotaiske Sagn, 
som han allerede i Aaret 1822 begyndte at samle og opskrive. 
De Omstændigheder, der bestemme, i hvilken Skikkelse den 
enkelte Sjæl gaaer over, synes ikke at ligge klart for. — Et 
Hovedtræk i den indianske Mylhologie er hvad vor Forf. be- 
nævner ^^Manitologibn" eller Læren om Manito'erne. Ordet 
^^Manito" tilhorer Algonquinsproget; men da alle Stammerne 
have en tilsvarende Doctrin, benytter Forf. det som en generisk 
Betegnelse navnlig paa Grund af, at det er det mest bekjendte. 
Naar det ikke bruges med noget Præfix eller med noget 
særligt Eftertryk, betyder det ikke Guddommen eller ^^den 
store Aand", men kun en eller anden aandelig eller hem- 



Digitized by VjOOQIC 



DB NOEDAMERICANSKB INDIANBRB. 175 

melighedsfald Magt« som endog, efler en for alle Stammer 
almindelig Tro, et jlenneske kan være i Besiddelse af. Alle 
deres Præster eller Propheter foregive saaledes at besidde 
en saadan, men selv den mest forblindede Zelot forstaaer 
dette dog kun saaledes, at det kun er i en underordnet 
Grad, og ikke i nogen Maade at sammenligne med den 
((Store naadige Aands" Magt For at opnaae den maa man 
faste. Den Begyndelsesfaste, enhver Indianer maa under- 
kaste sig ved Drengeaarenes Ende har til Hensigt at be- 
væge hans personlige Manito til at aabenbare sig for ham; 
skeer saa dette (f. Ex. i Dromroe), betragter ban den aaben- 
barede Skikkelse, der ialmindelighed er et eller andet Dyr, 
som sin Skytsaand eller Dæmon. Den stoler han paa i Krig 
som i Fred og der gives ingen Tilskikkelse i Livet, i hvilken 
han jo troende henvender sig til ham, fuldelig stolende paa 
hans Hjelp. Eet foruroliger ham imidlertid stadig, den Tanke 
nemlig at en andens (^Manito" kan være stærkere, have en 
storre sandelig Magt end hans egen, og dette er endnu langt- 
fra det værste. Der gives nemlig onde saavelsom gode Ma- 
nito'er, af hvilke hine altid gjore alt muligt for at modvirke 
disse, og Indianeren, der kun troer paa en (^passiv" stor 
Aand eller Gezha Manito meJ ingen andre Attributer end 
Godhed og Allestedsnærværelse, svæver saaledes i en bestandig 
Frygt og Angst. Hans (^store Aand" hersker, efler hans 
Tro, over Jorden og Himlen og er Verdens Wa-zha-wand<» 
o: Skaber, roen han blander sig ikke i den Strid, som de 
tvende antagonistiske dasser af Manito'er fore med hinanden. 
Der er, efter vor Forf., i Indianernes Mythologie intet Spor 
af, at de tillægge den ^^store naadige Aand" Retfærdigheden 
som Attribut, ligesaalidt som af en Tro paa, at Menneskene 
have at aflægge ham nogetsomhelst Regnskab for deres Handle- 
maade. Verdens Styrelse befatter han sig ikke med, men 
overlader den til underordnede Aander (der have menneskelig 
Skikkelse). — Et stærkt fremtrædende religiøst Træk i In- 
dianernes Gharakteer er endelig Ærbødigheden for deres For- 



Digitized by VjOOQIC 



176 DB nOAOAMBftlCANSKB INDIANBftB. 

fiedre, O-git-le-zeem— e-wug , til hvilke de ved Gilder og 
Festligheder altid offre noget af Maaltidet, en Pligt som enhver 
from Indianer samvittighedsfuldt opfylder. Den forste Tanke, 
Synet af en Grav vækker hos ham, er den Pligt, han som 
en retskaflfen Mand og saafremt han venler sig Lykken her i 
Livet, skylder sine Forfædre eller Slægtninge. Falder han i 
Ilden eller brænder han sig, er det en almindelig Tro, at 
det er Forfædrenes Åander, der have foranlediget dette til 
Straf for at han har fors5mt at bringe dem sit fromme 
Offer. — Af de enkelte Stammers Goder nævner vor Forf. 
blot enkelte af Dacota'ernes. Disse have saaledes en Vandets 
Gud, Unk-ta-he, der viser sig for dem iDromme. Fra ham 
have ^^Medicinmændene" deres overnaturlige Magt — Skovens 
Gud, chah-o-ter-dah, lever i et Træ, som blot voxer paa de 
hoiest beliggende Punkter. Sit Huus har han ved Foden af 
det. Undertiden forlader han det og sætter sig paa en af 
Grenene paa Træet, der, efter deres Fortælling, er saa glat 
som Glas. Ved sin Tiltrækningskraft drager han alle Skovens 
Fugle til sig og benytter dem som Vagter til at advare ham 
om enhver Fare, der truer hans Bolig, for at han kan træffe 
Forberedelser til Forsvar. Han er en dodelig Fjende af 
Tordenens Gud, som han ligger i en evig Strid med, som 
oftest med et heldigt Udfald for ham. Naar Tordenguden 
kommer farende og slynger sit Lyn imod Træet i Haab om 
derved at dræbe ham, dukker han, efter betimelig at være 
advaret af sine Vagter, ned i Vandet, hvor da det Lyn, som 
Tordenguden sender efter ham, slukkes. — Der gives for- 
ovrigt mange Tordenguder. De fremstilles undertiden med et 
Falkehoved. Tordenen er, efter Dacota'ernes Formening, en 
stor Fugl der flyver igjennem Luften, og den Larm, vi hore, 
hidrorer fra den Mængde Fugle, der ledsage den. 

Forfatterens Bemærkninger om dbn indiaitskb Pobsib og 
om Indianernes poetiske Anlæg meddele vi i de folgende 
Linier Hovedindholdet af, og give dernæst et Par Prover af 
deres Sange. — ^^Krig", siger han saaledes, ^^er et barbarisk 



Digitized by VjOOQIC 



DB NORDAMBRlCAIfSKB INDIAMERE. 177 

Samfonds naturlige Tilstand. I de faa fredelige Mellemrum 
iolte de ældste Stammer en naturlig Tilboieligbed til offentlig 
at heromme de udforte Vovestykker og Bedrifler; og paa 
denne Maade opfyldtes de ældste Epocber af den indianske 
Historie med Navne paa Skovens Helte (forest heroes), der, 
ejfter just ikke overmaade lang Tids Furlob, i deres Efter- 
kommeres traditionelle Historie bleve til Guder og Halvguder. 
Exempler herpaa Gnde vi i de vilde Seirs- og Lovsange og 
i de mythologiske Sagn hos Algonquinerne, Irokeserne og 
andre ledende Stammer. — Det er almindelig bekjendt, at 
alle nordamericanske Indianerstammer tilbringe for det tneste 
deres ledige Timer med ved Sange og Dandse at forherlige 
deres krigerske Bedrifter, en Omstændighed der ikke lidet 
bidrager til at gjore krigersk Dygtighed og Mod til Mandens 
Hovedopgaver. Ved slige festlige Forsamlingers Paavirkning 
opflammes den lyttende Ungdom til at træde i Fædrenes 
Fodspor (cpaa Krigsstien". At udmærke sig som deres For- 
fædre udmærkede sig bliver deres hoieste Stræben. De Sange, 
der afsynges ved saadanne Leillgheder, ere ialmindelighed 
deels vilde Lovpriisningér af udviist Krigsdygtighed og Mod, 
tildeels i symbolsk Indkiædning, deels Allusioner til deres 
Skytsguddomme. Cboret i disse Sange bestaaer for storste 
Delen af traditionelle Enstavelsesord, der omsættes paa for- 
skjellig Maade. Musiken er taktfast og de enkelte Takter eller 
Stropber blive skarpt markerede af den saakaldte ta-waegun, 
el Klappre- eller Skraldeinstrument (rattle), der accompagnerer 
Chorsangen. — Der eiistere endnu ingen Samlinger hverken 
i Original eller Oversættelse af disse indianske Sange, og det 
vilde, efter vor Forfatters Formening, maaskee være for 
tidligt at vente saadanne, saameget mere som disse Sange, 
som han udtrykker sig, for storste Delen kun ere ^^mnemo- 
niske", o: ikke optegnede, men kun opbevarede i Hukom- 
melsen (vel ogsaa tildeels improviserede). De vilde derhos 
behove en omfattende Commentar, da de for dem, der ikke 
ere bekjendte med vedkommende Stammes mythologiske og 
1861-1863 iZ 



Digitized by VjOOQIC 



178 DB MORDAllBRICAIfSKB IHDIAHBRB. 

nekromaDtiske Theorier og Dogmer, hvortil de referere sig, 
deels vilde tabe det meste af deres Virkning, deels blive ufor- 
Btaaelige. — Et andel Emne for den indianske Poesie er — 
Mindet om de Afdode. En falden Kriger hædres og begrædes 
af den hele Stamme. Ved hans Begravelse finder en poetisk 
Henvendelse til ham Sted, og paa samme Maade hædres 
ogsaa beromte Talere og Medlemmer af Raadet Meget al- 
mindelige ere ogsaa Klagesange ved Borns Dod. — Indianeren 
betragter det hele Universum som levende, Jorden, Planeterne, 
Himlen o. s. v. Vindene have Stemmer, Træernes Blade tale 
et eget Sprog, og Jorden vrimler af Aander, der have Ind- 
flydelse paa Menneskets Skjebne. Dette giver mange af deres 
Sange et særeget Præg. — Overhovedet finde vi i enhver 
Udtalelse af Indianerens Folelser en Tendents til det tanke- 
fulde, grublende, tilbageskuende. ^^Man kunde fristes til at 
betvivle", yttrer vor Forf. etsteds, (^at Haabet har nogen Plads 
i Indianerens Sjæl; i den Grad er hele hans Reflexion vendt 
imod Fortiden. Han er snarere en Erindringernes end en 
Forudanelsernes Mand. — At klage, ikke at haabe, er hans 
charakteristiske Træk." — Dette afpræger sig ogsaa i hans 
Poesie: med Undtagelse alene af Krigssangene, ere alle de 
Prover^ vi besidde, af et klagende, elegisk Indhold: Ord hen- 
vendte til en Doende, eller til et Barn, Doden har bortkaldt, 
eller til Duden selv og deslige. — Et Metrum eller Rlim finde 
vi ikke i de indianske Sange. Forf. sammenligner d^m nær- 
mest med de gamle Hebræeres og finder i dem en stærk 
Tendents til Parallelisme. Til Slutning bemærker han, at der 
selv i de indianske Stedsnavne ligger noget Poetisk. Ticon- 
deroga betyder saaledes ^^det Sted, hvor Vandene skilles ad'% 
Dionderoga ^^det Sted, hvor de flyde i hinanden", Saratoga 
((det Sted, hvor de bruse frem eller udspringe" (burst oat), 
Ontario ^^et Landskab med Hoie eller Klipper og Vand", 
Ohio ((den smukke Flod" o. s. v. ^^Men", slutter han, (^Hoved- 
kilden for en tilkommende Digtning . . . endog efter at selve 
Indianeren er forsvanden . . . findes i deres Mythologte, der. 



Digitized by VjOOQIC 



DB MORDAMBRICANSU INDIANBKB. 179 

▼ed en kuDStrig Benyltelse af Personificationen , har Udtryk 
ikke blot for eohver Lidenskab og Affect i det menneskelige 
Hjerte, men for ethvert Phænomen paa Himlen, i Luften og 
paa Jorden. Indianeren har anbragt sine Guder overalt, hvor 
Landets Configuration er skikket til at indgyde ærefrygtblandede 
eller ængstelige Folelser. Ethvert Bjerg, enhver So, ethvert 
Vandfald er stillet under deres Beskyttelse. Hele Naturen 
taler en Guds Sprog.'^ 

Det er kun ubetydelige Prover, Forf. meddeler af den 
indianske Poesie. Den forste af de her gjengivne Krigssange 
er af den beromte Ghippewa-Hovding Waubojeeg, der levede 
i den sidste Halvdeel af det syttende Aarhuodrede. Han 
istemmede den efter en over de forenede Sioux, Sauks og 
Ræve (Foxes) vunden Seier. Forf. meddeler den blot i 
Oversættelse, og efter denne er Indholdet omtrent folgende: 

I. 

1. 
Hor min Stemme, I Helte! 
Paa hin Dag, da vore Krigere sprang 
med Hyl los paa den feige Fjende, 
brændte mit Hjerte efter at tage retfærdig Hevn 
over den grumme og forræderske Tngel, 
Sioux'en — Ræven — Sauken. 

2. 
Og her, paa mit Bryst, har jeg blodt! 
see, see mine Kamp-Ar! 
i Bjerge, skjælver ved mit Hylt 
jeg siaaer for mit Liv. 

3. 
lien hvem ere mine Fjender? 
de skulle flyve over Sletterne som en Ræv, 
de skulle skjælve som et Blad i Stormen; 
trolose Hundel de stege vore Sonner ved Ilden. 

12* 



Digitized by VjOOQIC 



180 DB NORDAMBRICAifSKB INDIANBKB. 

4. 

Fem Violre Yille vi Ulbrioge med Jagt, 
imedens ?i begræde vore myrdede Krigere, 
iDdlil vor Ungdom, opvoxeo til Mænd 
og ovet til at betræde RrigMlieo^ 
vil ende sine Dage paa Ftedrenes Viis. 

6. 
I ere dode, ædle Mænd I I ere vandrede, 
min Broder, min Kammerat, min Ven, 
ad Dodsstien, ad hvilken de tappre maae vandre; 
men vi leve for at hevne eder I Vi ile hen 
at doe som vore Fasdre dode. — 

n. 

Polgende korte Krigssang giver Forf. ogsaa i Original- 
sproget, som tdlger: 

i Tshe be moak sa ann. 

2 Ma mo yah na geezhig 
ma mo yah, na ahkee 
mo mo yah na. 

3 Bai mo sa yah na, geezhigong 
bai mo sa yah na. 

4 Wa bun onz tuz-ze kwai 

ne wan ween, ne go ho ga. 

Hvilket i dansk Oversættelse omtrent kan gjengives 
saaledes: 

1 Jeg staaer nu op for al soge Krigsstien; 

2 Jorden og Himlen ere foran mig; 

3 jeg vandrer ved Dag og ved Nat, 

4 og Aftenstjernen er min Veileder. 



Digitized by VjOOQIC 



DB NORDAMBIIICAIfSKB INDIANERB. 181 

III. 

1 Jeg Onsker mig Faglens Hurtighed for al skyde ned paa 

FjendeQ, 

2 jeg seer op lil MorgenstjerDen for al den skal lede mine 

Fjed, 

3 jeg indvier mit Legeme til Kamp, 

4 jeg oser Mod af Ornenes Flugt, 

5 jeg er villig til al tælles iblandt de faldne; 

6 thi selv da skal mil Navn nævnes med Roes. 

IV. 

I fblgende Elskovssang (eller Fragment af en saadan) 
soger Elskeren at naae sit Maal ved at skildre sig selv som 
i Besiddelse af en vis hemmelig magisk Magt eller Indflydelse. 

1 Del er min Form (eller Person), som gjor mig stor; 

2 bor min Sangs Stemme — det er min Stemme, 

3 jeg skjuler mig under hemmelig Forklædning; 

4 alle dine Tanker ere mig bekjendte — rodml 

5 jeg kunde drage dig til mig, om det saa var ft'a en fjern O, 

6 om du saa var paa den anden Side af Jorden; 

7 jeg taler til dit nogne Hjerte. 

V. 

Froens Sang henimod Foraaret: 

See hvor den hvide Aand < trykker os, 

trykker os, trykker os tungt og længe, 

trykker os ned til den stivfrosne Jord! 

hvor I ere tunge, tunge, I hvide Aander! 

hvor I ere kolde, kolde, kolde! 

oh! Ophorer, I skinnende fra Himlen nedfaldne Aander! 

oh! Ophorer med at knuge os og holde os i Angst! 

oh ! Naar ville I forsvinde og Seezwun ^ vende tilbage ? 

' Sneen. * Foraaret 



Digitized by VjOOQIC 



182 DB NORDAMBSICAHSKB IHDIANBSB. 

VI. 

Saginaw'erDes Falkesang. 

Falkene dreie behændig deres Hoveder, 

de dreie dem for at see tilbage paa deres Flugt ; . 

Solens Aander have tilhvisket dem Ord, 

de flyve hurtig med deres Budskaber; 

deres Blikke paa deres skrækkelige Flugt 

naae til Verdens yderste Ende; 

deres Oine straale klart og deres Næb varsle Ulykke. 



Vi gaae nu over til at omtale noget noiere Indianernes 
PiCTOGBAPHiB eller, som Forf. ogsaa i Oversættelse benævner 
den , Tegne- eller Maleskrift (picture-wriling). Allerede 
de ældste Reisende og Forfattere omtale det som en iblandt 
de nordamericanske Indianere ganske almindelig Skik, at 
ridse eller legne Figurer paa Klipper, Stene, Træer, Skind 
og andet derlil egnet Materiale. Hos de nordligere Stammer 
finder man ofte saadanne Figurer paa Barken af Hvidbirken 
(betula papyracea), en Substants, der har en jevn Overflade, 
let ridses, boies og sammenrulles. Ofte findes Figurerne ind- 
ridsede^ eller tegnede med Farver paa Træernes Stammer, 
sjeldnere paa Klipper eller store Stene, i hvilket Tilfælde de 
kaldes muzzinåbiks. Nu træfl'er man slige Tegninger knn i 
det store ubeboede Areal vest for Alleghanybjergene og 
Soerne, paa de vilde vestlige Prairier eller langs Missouri og 
den ovre Mississippi; paa Opdagelsens Tider derimod vides 
denne Art Pictographie med Vished at have været i Brug hos 
de fleste af de fra Florida til Hudsons - Bugten bosiddende 
Stammer, hvorvel den særlig betragtedes som et charakteristisk 
Træk for Algonquin - Gruppen. De Stammer, der nu gjen- 
nemstreife de vestlige Prairier, benytte Boffelskind til denne 
Tegneskrift. Nord for den 42de Bredegrad, Sydgrændsen for 
Birken, som man gjerne kunde kalde ^^Indianernes Papir", 
bruges haardt Træ (hard-wood) udelukkende til hieratisk 



Digitized by VjOOQIC 



DB NOKDAMBRICANSKB INDIANBRB. 183 

Tegneskrift af Præster, Propheter og Medicin-Mænd. — Et 
eokelt Element i Systemet vakte allerede tidlig Opmærksomhed, 
nemlig den allerede omtalte Tolem^isme, om vi ellers maae 
danne dette Udtryk. Der er derimod efter vor Forf. aldrig 
fundet mindste Spor af, at der nogensinde har existeret et 
egentligt Tegne- Alphabet (pictorial alphabet), noget, der dog 
i musicalsk Henseende paa en Maade kunde siges at existere 
i et vist symbolsk Note -System (Notation) paa Bark, efter 
hvilket 9 navnlig iblandt de nordvestlige Stammer, Præsternes 
og Meda'ernes Sange og Trylleformularer afsynges. — Vor 
Forf. omtaler nu, hvorledes han for sit Vedkommende paa 
sine Reiser i officielt Oiemed fra forst af henlededes til et 
opmærksommere Studium af den indianske Pictographie, navnlig 
fra Aaret 1822 af. Han lagde da Mærke til at Dyrefigurer, 
f. Ex. Bjornen, Skildpadden, Kragen o. s. v. staae istedenfor 
Mandsnavne, der ere eenslydende med Dyrenavnene (i de her 
nævnte Tilfælde, f. Ex. Muckwa, Mickenack og Adjeejauk). 
Forskjellige Mærker, Cirkler, Punkter og Tegninger benyttedes 
til at symbolisere Antallet af de udforte krigerske Bedrifter. 
Bitegn (adjunct devises) viste sig at være anvendte til at 
betegne Biomstændigheder (lo typify or explain adjunct acts). 
Selve denne Art af Pictographie (tbe character ilself) benævnedes 
Rbkxewih, og ydede, selv om Anvendelsen indskrænkede sig 
til det allerede omtalte, et uciviliseret Folk uden Bogstavskrift 
et baade nyttigt og behageligt Meddelelsesmiddel. ^^Der fore- 
laae", vedbliver vor Forf. dernæst, ^^l mil f5rsle Aars Re- 
sultater, fuldtop af Beviser for, at denne Meddelelsesmaade 
var i almindelig Brug hos og fuldkommen kjendt af de nord- 
lige Stammer, hvor den anvendtes med Hensyn til Gravminder 
og i hvad vi kunde kalde geographiske Oiemed (geograpbical 
purposes); men til en mere udvidet og mere omfattende An- 
vendelse syn«es den ikke at være skikkeL Al dette dog 
alligevel var Tilfældet overbevistes jeg om ved personligt Be- 
kjendlskab med en af deres Meda'er ved Navn Sbingwauk5nce, 
en Mand af stor Begavelse og vel bevandret i deres Sæder 



Digitized by VjOOQIC 



184 DB NOBDAMBRICAIISKB IllDIANBKB. 

Og Skikke, Religion og Historie. Jeg bemærkede i denne 
Ilands Besiddelse en Trætavle, der paa begge Sider var be- 
dækket med en Række imellem parallele Linier indskaarne 
Figurer (devises), hvilke han benyttede som om de vare en 
Slags Noder til hans medicinske og mystiske Sange. Jeg 
borte ham synge disse Sange, og lagde Mærke til, st Melodien 
i de Oeste Tilfælde var aldeles bestemt, regelmæssig og eens- 
formig. Efterhaanden som jeg blev noiere bekjendt med ham 
og vandt ham ved passende Opmærksomheder og Foræringer, 
indvilgede han i at forklare mig Betydningen af hver enkelt 
Figur, den symboliserede Gjenstand og de til ethvert Symbol 
knyttede Ord. Ved denne Indvielse i Systemet, der foregik 
fur lukkede Dore, blev jeg, efter hans Begreber, en Adept 
eller Medlem af Medicin-Mændenes og Wabeno'ernes Samfund. 
Hver Sætning af Sangenes Indhold blev omhyggelig nedskreven 
i det indianske Sprog med dens tilsvarende Tegn eller Figurer 
og med en ordret engelsk Oversættelse. Da dette var skeet 
og Systemet undersugt, viste det sig aldeles klart, at det var 
(^mnemonisk^', al enhver ved disse Figurers Veiledning (from 
these devises) aldeles nuiagtig kunde afsynge, hvad han tid- 
ligere havde indpræget sin Hukommelse (committed to memory), 
og at det hele var et mærkværdigt Schema af ^^symbolsk Node- 
skrift" (symbolic notation). Alle de anvendte elementaire 
Figurer refererede sig udelukkende enten til Medicin- eller 
Wabeno-Dandsen, og hver enkelt Section udelukkende lil een 
af dem. Der fandt imidlertid ogsaa undertiden en Sammen- 
blanding af Charaktererne Sted, eftersom Indholdet (Ihe class 
of subjecis) undertiden var fælles for begge. Det bemærkedes 
endelig ogsaa, at de pictugraphiske Tegn tillod en Glassi- 
tication af Symbolerne, eftersom Indholdet refererede sig til 
Krig eller til Jagt eller andre specielle Gebeter, en Om- 
stændighed der meddelte del hele System — ligefra de 
forste elementaire Gharakterer paa Gravposten ^^ad-je-da-tig" 
lil de storsle med deres Magikeres, Propheters og Jossakeeds 
Formler bedækkede Barkstykker — en ny og foroget Interesse. 



Digitized by VjOOQIC 



DS N0BDAMBRICAM8KE INDIAHERB. J85 

— (^Hvor siinpett Systemet eod er, have vi dog i det deres 
ErstatniDg (succedaneum) for Bogstaver. Det er Midlet til 
at meddele alle dem bekjendte Clåsser af Forestillinger (all 
classes of ideas, commonly entertaioed by them). Betragtet 
saalcdes, giver det os et nyt og uventet Middel ibænde til at 
erholde Oplysning om deres religiose, kosmogoniske, astro- 
nomiske Forestillinger, deres Tanker om Sjælens Udodelighed 
og et tilkommende Liv, om Naturen, om Forholdet imellem 
Aand og Materie. Ja saa vidtudslrakt og forskjelligartet er 
det Gebet, Pictographien aabner for os, at vi kunne betragte 
denne indianske Tcgneskrifl som den Traad, der viser os 
Vei i den ^jode Mands" hele Foreslillingslabyrinlh, alt hans 
Haab og al hans Frygt og det Forhold han, i sin egen Fore- 
stilling, staaer i til sin Skaber. Hvad hans stoiske og mis- 
tænksomme Gharakteer som oftest vilde afholde ham fra at 
ytlre til nogen anden, og hvad hans uuddannede Sprog ofte 
vilde forhindre ham fra fuldelig at aabenbare, selv om han 
vilde det, — det kunne Symboler og Figurer fremstille og 
udtrykke. Indianeren er ikke den Mand, der let lader sig 
bevæge til at yttre sig enten om Guddommen ialmindelighed 
eller om den personlige Gud; men ved et Symbol er han 
rede til at fremstille ham. Under Figurerne af en Slange, 
en Skildpadde, en Ulv fremstiller han Viisdom, Styrke, Ond- 
skab, ved Solens Billede Ideen om et boieste altseende Væsen ; 
men at tale om slige Materier er ham imod, og sine Fore- 
stillinger i saa Henseende skjuler han navnlig for den hvide 
Mand og for den Fremmede. Han staaer i den Formening, 
at hans Livs hele Lykke afhænger af Hemmeligholdelsen af 
hans Rundskab om Skaberen og Aandeverdenen og at aaben- 
bare den for andre, selv om disse hore til hans eget Folk, 
vilde, efter hans Tro, være det samme som at udsætte sig 
for Straf og Forfølgelse af de Magter, hans indviklede Nekro- 
mantik og Overtro kjender saa mange af, at sætte sin Lykke, 
ja selve sit Liv paa Spil. Det er denne Tro, der gjor ^^den 
rode Mand" saa tilbageholdende, mistænksom og hemmelig- 



Digitized by VjOOQIC 



186 DB NORDAMBRICANSKB INDIAHBBB. 

bedsfukL Run i sine Tegninger og Figurer kan hin umulig 
undgaae at aabenbare os sit Indre.'' — (^Tegneskrifleo kan 
derfor med fuld Ret kaldes Indianernes Literatur. Dens 
Fortolkning maa nodvendigriis aabenbare os hans Forestillinger 
og hans Tro. . . . Den viser os den rode Mand i alle Perioder 
af hans Historie, som han var og som han er; thi intet er 
yissere^ end at der, med Undtagelse af de sammenlignelsesTiis 
faa Exempler vi have paa at de have antaget Chrislendommen 
og af nogle ganske enkelte Skikke med Hensyn til Klædedragt 
og andre blot ydre Gjenslande, aldeles ingen mærkelig og 
varig Forandring er foregaaet i Indianerens Charakteer lige 
siden Columbus forste Gang lod sit Anker falde ved Guanahana- 
den." — ^(Der har", bemærker vor Forf. noget senere hen, 
((hidtil aldeles ingen Forklaring af den mexicanske Tegneskrift 
som System fundet Sted, alene med Undtagelse af den Maade, 
hvorpaa den betegner Dagen, Inddelingen af den saakaldte 
TIalpilli-Gyclus og denne Cyclus selv. Ved Tegn for hvad vi 
kunne kalde Familie- og Glan-Tilnavne, de nordamericanske 
Indianerstammers Totems, opbevaredes derhos ogsaa Navnene 
paa de regjerende Gaciquer og Dynastier. Figurative eller 
repræsentative Tegn beskreve Begivenheder. At en udmærket 
Mand var omkommen ved Drukning betegnedes f. Ex. ved en 
kæntrende Baad. Rdller, Pile, Blomster, fiirfoddede Dyr, 
Fugle og andre levende og livlose Gjenstande benyttedes som 
Symboler. Inddelinger og Farver gave de Rækker af Tegn, 
af hvilke mange skyldte det herlige tropiske Klimas rige Ve- 
getation og andre Phænomener deres Oprindelse, noget vist 
eensformet og tiltrækkende. Saavel i denne Henseende som 
i sin Tidsbetegnelsesmaade var den mexicanske Tegneskrift 
betydelig forud for vor mere raa Pictographie. Denne er 
udelukkende ideographisk. . . . Tegnene eller Figurerne ere 
hentede fra ethvert Nalurgebel, Jorden, Vandene, Almosphæren, 
og troes at stifte og vedligeholde Forhold til alle Aande- 
verdenens mangfoldige Væsener. En Jæger har f. Ex. valgt 
sig sin personlige Skylsaand eller Manito i Dyreriget, og hver 



Digitized by VjOOQIC 



DB HORDAMBRICANSKB INDIANERB. 187 

Gang han saa moder nedkommende Dyr, betragter ban det 
som en Beskytter, aom en Lykkenaraler. Ja selv dets Spor, 
saafremt det er et fiirfoddet Dyr, eller dets Flugt, saafremt 
det er eo Fugl, ere tilstrækkelige til at vække bele hans 
Haab eller Frygt. Enhver Meta eller Præst og Jossakeed 
eller Medicin -Mand er fast overbeviist om, at det heldige 
Udfald skyldes hans Dygtighed og onsker derfor, ved sine 
6gurative eller repræsentative Tegn, at efterlade sin Kundskab 
til Efterkommerne. Berømmelse er dernæst et ligesaa mæg- 
tigt Motiv for ham som for Videnskabsmanden i det civiliserede 
Liv. Han nærer den fasteste Tro paa sit polytheistiske Systems 
Sandhed og Virksomhed, paa Virkningen af AandeindOydelse, 
Fortryllelser, medicinsk Magie etc. og han er overbeviist om, 
at Iagttagelsen af Offringer, religiose Skikke og Ceremonier 
er uopløselig forbunden med Held og Lykke i Liv som i 
Dod. Man vil saaledes let indromme, at hverken Civilisationen 
eller Christendommen kunne yde stærkere Motiver, og dette 
forklarer os ogsaa den Troskab, hvormed han udover sin 
Pictographie. For de i den anvendte Tegn have de nord- 
americanske Indianere nu to forskjellige Benævnelser, nemlig 
Kekeewin, hvor Indholdet er almindelig forstaaeligl for enhver 
af Stammen, og Rekeenowin, det er Meda'ernes eller Præster- 
nes og Jossakeed'ernes eller Propheternes Lærdomme (teach- 
ings). Rjendskab til sidstnævnte findes i Regelen kun hos 
de i deres religiøse og magisk - medicinske System indviede 
Personer, og kunde derfor passende kaldes en hieratisk Disciplin. 
Førstnævnte bestaaer af de almindelige figurative Tegn, der 
bruges paa Gravminder og til at fremstille Begivenheder paa 
Jagten eller paa Reiser. Den bruges ligeledes til de saakaldte 
muizinébiks eller RIippeindskrifter. Mange Figurer ere for- 
øvrigt fælles for begge Classer og træffes allevegne, hvilket 
grunder sig derpaa at Figuralphabetet (the figure alphabet) 
er ndiagtig det samme i dem begge, hvorimod de i Medicin-, 
Wabino-, Jagt- og Rrigs-Sangene brugelige Figurer kun ere 
kjendte af de Indviede, der, ofte imod hoi Betaling, have 



Digitized by VjOOQIC 



188 DB NOBDAMBRICANBKB INDIANBBB. 

erhoidl (Jnderviisning deri af de l«rde Mænd. Sbawunipeoais, 
^^Syd-fiiglen'', en Ghippewa, fortalte mig saaledes (efter at 
han var bleven Baptist), at han havde niaattet betale ohyre 
Priser for at lære de magiske Jaglsange, undertiden en Flint 
for en Sang. De bleve tegnede for ham paa Barkstykker. 
Han havde, lilfoiede han, anvendt lang Tid paa at lære dem, 
Underviisningen foregik i al Hemmelighed, og eflerat han 
havde lært og forstaaet Sangene, der indeholdt mysteriose 
Allusioner, forstod han ogsaa fuldkomment alle Tegnene og 
kunde selv tegne dem. De Tegn, hvilke den nordamericanske 
Indianer anvender i sin pictographiske Kunst, falde som alt 
berort under folgende tvende Hovedafdelinger med deres 
Underafdelinger: 

1. Rekeewin, som indbefatter 

a, almindelige Tegn (der bruges paa Reiser og deslige), 

b, Tegn, der bruges paa Gravposter og deslige (Ad- 
jidétigwun); 

2. Rekeenowin, som indbefatler de Tegn, der bruges 

a, i Medicinen (Medawin), 

b, i den lavere Nekromantie (lavere Jesukåwin), 

c, ved Fester og Lystighed (Wébino), 

d, om og paa Jagt (Reossåwin), 

e, i den hoiere Nekromantie eller Propbetien (boiere 
Jesukévin), 

f, om og i Krig (Nundobewunewun), 

g, i Elskovsanliggender (Sageéwin) og endelig 
b, i historiske Optegnelser (Muzzinébikon). 

Om hver af disse Underafdelinger meddele vi nu nogle Be- 
mærkninger, idet vi gjengive enkelte af de Eiempler paa hvert 
Slags, som Forf. meddeler og forklarer, og idet vi overspringe 
^(de almindelige Tegn", der alt ere omtalte. At vi herved 
undertiden med Forf. komme til at foregribe et senere Afsnit 
(om den indianske Dæmonologie og hvad dermed staaer i 
Forbindelse) vil ikke kunne undgaaes. 



Digitized by VjOOQIC 



DB NORDAMBRICANSKB INDIANERE. 189 

ADJiDånGwuN. Ved den Ende af Graven, hvor Hovedet 
ligger, anbringes i Jorden en Gravpost, Grav- eller Minde- 
tavle af Geder eller en anden Træsort. Den benævnes ^^ad- 
jédatig'^ og paa den anbringes symbolske eller repræsentative 
Figurer , der, saafremt Graven er en Krigers, angive hans 
Totem, og arithmetiske eller andre Tegn, der tilkjendegive, 
byor mange Gange den Afdode har været med paa Krigstog 
(war parties) og hvor mange Hovedhuder (scalps) han har 
erobret fra Fjenden. At Indskriften indeholder andet eller 
mere horer til Sjeldenhederne. Forf. giver iblandt andre en 
Afbildning af en saadan Gravtavle, reist over Wabojeeg, en 
ber5mt Hovding og Kriger, der dode ved Ovre-Soen ved det 
Lav 1793. Han var af Familien eller Clanen ^^addik". 
Rensdyr, hvilket betegnes ved Afbildningen af et saadant Dyr. 
Det er tegnet med Hovedet nedad, hvilket betyder Dod. Til- 
veostre for det sees syv korte horizonlale Streger, der an- 
tyde, at den Afdude havde været Anforer paa syv Krigstog. 
Tre lignende, men perpendiculaire , Linier under Totem'et 
betyde tre Saar, som han havde erholdt i Krigen. Et neden- 
under disse igjen anbragt Elsdyrhoved en face bentyder til 
en fortvivlet Kamp, han bestod imod et saadant Dyr. En 
Piil og en Pibe betegne hans store Indflydelse saavel i Krig 
som i Fred. Der findes paa den givne Afbildning endnu flere 
Tegn, hvilke Forf. imidlertid ikke forklarer. 

Kbkbbhowin. Der findes hos de nordamericanske In- 
dianere tvende Inistitutioner, der, hvor forskjellig de end 
monne benævnes, og hvor mange Modificationcr i de mindre 
væsentlige Enkeltheder de end monne undergaae hos de for- 
skjellige Stammer, dog i deres Heelhed ere fælles for den 
hele Complex af alle Stammerne lige fra det atlantiske til del 
stille Hav og fra den mexicanske Bugt til det arctiske Ocean. 
De benævnes i det Sprog, fra hvilket de fleste indianske 
Udtryk i Forfatterens Værk ere tagne, Medawin og Jeesukå- 
win, medicinsk Magie og Prophetie. De ere begge ældgamle 
og staae i den noieste Forbindelse med Tegneskriften, hvis 



Digitized by VjOOQIC 



190 DB NORDAMBHlCAlfSKB IMDIANBIB. 

saavel reprøseoUtive som symbolske Tegn for eo slor Deel 
faae deres Betydniog fra det Forhold, de sUae i til disse 
tvende Institutioner. 

MBoåwiN. Udtrykket meda er ældgammelt Dels op- 
rindelige Betydning er fordunklet af dels nuværende: den 
lægende eller belbredende Kraft, der antages bevirket ved 
visse mineralske eller animalske Stoffer, som f. Ex. smaae 
Stykker Metal, Been, Fjer og andre Gjenstande, der opbevares 
i den hellijfe gush-ke-pe-té-guns, Medicin-Taskens hemmelige 
Gjemmer. Det er imidlertid notorisk, at det ikke er nogen- 
somhelst physisk Anvendelse af disse Midler, der tilsigtes af 
Operatoren, men at han udelukkende stoler paa den usynlige, 
nekromantiske Indflydelse, der hemmelig vil foregaae, og det 
uden Forskjel saavel i den umiddelbare Nærhed som i del 
Fjerne. Meda'en eller Medawininee'en er i alle Henseender 
en Magiker, og maa vel skjelnes fra Muskekewininee'en, den 
medicinske Practiker, der anvender saavel flydende som tor 
Medicin, aarelader, kopsætter og opererer. Denne er Læge, 
hin Præst Verbet ^^meda" betyder at uddve en magisk 
Indflydelse, Medåwin Magien. De, der udove denne Kunst, 
ndgjore egne Samfund eller Associationer og optages forst 
eflerat have nydt privat Underviisning i samme og efterat 
have aflagt Prover paa deres Rundskaber og Dygtigbed. Ad- 
gangen slaaer forovrigt enhver fuldkommen fri. Forend 
Operatoren eller den fungerende Præst kan udove sio Læge- 
rirksomhed, opreises der hver Gang af Pæle og nylig 
afhugne, til delte bestemte Oiemed særlig præparerede. Grene 
en Hytte (lodge) af Jangagtig Form. Arbeidet besorges af 
Samfundets Medhjelpere (assistents), der omhyggelig undgaae 
Benyttelsen af de Træarter, der mulig kunde indrirke skadelig 
paa Patienten. Dette Punkt saavelsom det hele Arrangement 
med Hensyn til Hyttens Form, Stilling og indre Udstyrelse 
skjenkes der den storste Opmærksomhed. Opdagelsen af en 
eller anden Forsommelse i saa Henseende efter Ceremoniens 
Tilendebringelse er en tilstrækkelig Grund til Curens Mis- 



Digitized by VjOOQIC 



DU NORØAMBRICANSKB INDIAMBHB. 191 

lykkeise. Naar Hytten er færdig, begiver Ceremonimesteren, 
brem den Syges Slægtninge iforveien have benvendt sig til, 
sig derben med sin Tromme, Riappre- og andre Instrumenter, 
og modtages paa Stedet af andre Medlemmer af Meda'en, 
der ere blevne indbudte til at være tilstede og deeltage i 
Ceremonierne. Efterat Indledningsceremonierne ere tilende- 
bragte og nogle Sange afsungne, bringes Patienten ind. Er 
han for svag til at gaae, bæres ban ind og lægges ned i 
den foreskrevne Stilling. Ingen Uindbuden har Adgang til 
Hytten, hvorimod det tillades de Tilstedeværende udenfra at 
see hvad der foregaaer. Den Noiaglighed og Orden, hvormed 
enhver Bevægelse foregaaer, er et af denne Ceremonies mest 
charakteristiske Træk. Naar den Syge er bragt ind og alle 
ere komne til Sæde, iagttages der i nogen Tid en hemmelig- 
hedsfuld Taushed. Af stor Vigtighed ansees Vindens Retning, 
Skyernes Stilling og Beskaffenhed og andre atmospbæriske 
Phænoroener for at være, og i saa Henseende maa det be- 
mærkes, at de nævnte Ceremonier finde Sted paa et aabent, 
boitliggende Terrain, samt at Hytten intet Tag har, saa at 
den ubetydeligste Forandring strax kan bemærkes. Der er 
dernæst ogsaa en Omstændighed, der vel fortjener at be- 
mærkes, at Meda'erne ikkun indlade sig paa Helbredelses- 
forsog for det Tilfælde at den Syge allerede er opgiven af 
Lægen, muske-ke-win-in-ee, eller at ialfald dennes Bestræbel- 
ser have været frugtesidse. Opnaaes der nu et heldigt Ud- 
fald, tilskrives det af de Tilstedeværende en overmenneskelig 
Magt; i modsat Fald er der jo saameget mindre Grund til 
at undres derover, og den Syges Venner ere da forsaavidt 
beroligede, som de jo have gjort alt hvad der stod i deres 
Magt — Optagelser i Meda-Samfundet finde altid Sted offent- 
lig med mange Ceremonier. Hovedforberedelsen og Hoved- 
betingelsen er Dromme og Faste. Ere de tilfredsstillende, 
opmuntres han til Fortsættelse, og fra Tid til anden under- 
rettes Samfundets Ledere om Resultaterne. Bifaldes disse, 
anvendes Dampbade. 1 Badet træffer han sammen med ældre 



Digitized by VjOOQIC 



192 DS HOBDAMSaiCAPSKB IHDIAHB^B. 

OpUgne, &er her have for Skik at advexle GjenBUnde, som 
fbrmodcs al have ea magisk eiler helbredende Virkoiog. Han 
indvies derhos ogsaa i de elemeolaire hemmelige Midler, der 
aolages for nfeilbarlige. — ^^Jeg havde'', bemærker vor Forf., 
f^alierede i Aaret 1820 ved OTre-Soen lagt noie Merke til 
Meda'emes Præstationer og til den Noiaglighed og Punkt- 
lighed, hvormed enhver Ceremonie blev udfort, og jeg be- 
sluttede derfor, da jeg i Aaret 1822 vendte tilbage som Re- 
gjeringens Agent hos disse Stammer, at benytte min officielle 
Stilling, til at trænge endnu djbere ind i Runsiens Prinriper 
og den derved brugelige Fremgangsmaade. I dette Oicmed 
lod jeg i mit Gontoir for lukkede Dore alle Ceremonierne 
gjentage, idet jeg sikkrede mig ethvert Middel baade hvad 
correct Fortolkning og Resultatets Protocolering angaaer. 
Allerede far dette foregik, havde jeg lagt Mærke til at en 
Indianer af Ojibwa- Stammen var i Besiddelse af en af disse 
symbolske Tavler med Tegne -Nodeskrift (pictorial notation), 
der, paa Grund af den Omstændighed, at disse Tegn af de i 
Meda-Samfundet Indviede blive afsungne, ofle ere blevne be- 
nævnede Node- eller Musik-Tavler (musical boards)." — ^^Del 
er disse Figurer, vi have givet Navn af ^ ^mnemoniske Symboler", 
og som de Indfodte kalde Nugarooon-un, det vil sige ^^Sange". 
De udgjore Ke-kee-nowin-Charakierernes symbolske Fore- 
stillingers anden Glasse, og tjene kun til at understøtte Bu- 
kommelsen med Hensyn til de Ord i vedkommende Sang, 
hvis Typus enhver enkelt Figur er. Disse Ord ere, saavel- 
som de Noder, til hvilke de synges, bestemte og uforanderlige, 
men for at kunne fremsige dem, maa Sangeren iforveien have 
lært dem. — Lydbetegnclser derimod ere disse c^mncmoniske 
Tegn" hverken roeer eller mindre end alle andre reent figurative 
og repræsentative Forestillinger. Figuren af et Menneske, et 
fiirfoddet Dyr eller en Fugl bringer Indianeren Navnet paa 
dette Menneske, dette fiirfoddede Dyr^ denne Fugl i Erindring**. 
— (^De c^mnemoniske Tegn" staae saaledes lige paa Ddr- 
tærskelen til Hieroglypherne. Jeg formoder^ at hver Sang 



Digitized by VjOOQIC 



DB 1«0BDAMBBICA!C8KB INOIANBRB. 193 

har en symbolsk Nogle (kej symbol) og at det er delte 
scregDe Symbols Gbarakleer, der understotter Hukommelsen". 
Forf. meddeler nu til yderligere Oplysning et Par længere 
Sange med liihorende Forklaringer; men Rummet tillader os 
ikke at gjengive dem. 

Den lavere jBEsuKawiic omtaler Forfl ikke særlig, 
hvorimod ban om Jeesukåwin ialmindelighed bemærker fol- 
gende: ^^Propbetien , Forudsigelseskunsten eller Jeesukéwin 
adskiller sig fra Medåwin deri, at den udoves af enkelte, 
isoleret slaaende Individer, der intet Samfund danne. Run 
med lange Mellemrum opstaae der iblandt de indianske 
Stammer Propheter, der foregive at staae under en over- 
naturlig Magts Indflydelse, al være guddommelige, inspirerede. 
Det er imidlertid ialfald en Kunst, der har megen Lighed 
med Medawin. da den er grundet paa samme Princip som 
denne. Forskjellen imellem dem bestaaer hovedsagelig i den 
Gjenstand, det Oiemed, der soges. Meda'ens Stræben gaaer 
ud paa at gjore def Tilkommende gunstigt, Jossakeed'ens paa 
at forudsige det. Begge henfore deres Magt til A andeverdenen. 
Begge benytte malerielle Stoffer som Gjenstande ved eller 
gjennem hvilke den hemmelighedsfulde Indflydelse skal gjore 
sig gjældende. De almindeligt brugelige Fremgangsmaader 
ligne hinanden i del Væsentlige. Trommen benyttes saaledes 
af begge; men Sangene og Formularerne afvige fra hinanden. 
Klappre-lnstrumentet tilhorer udelukkende Meda- og Wabeno- 
Ceremonierne. Jossakeed'en henvender sig udelukkende til 
((den store Aand'-. Hans Ceremonier og Anraabelser be- 
tragtes med storre Hoitidelighed og Andagt Hans Chorsange 
ere ganske eiendommelige og ansees af Folket for at bære 
Præget af dybere Ærefrygt og Andagt. Verbet Jee-su-ka" 
betyder oprindelig ^^at spaae, at forudsige". 

W&Bino er en Slags Modification eller rettere Ddartelse 

af Meda'en. Ordet betyder oprindelig visse natlige Orgier og 

selve Institutionen erklæres af Indianerne for at være af en 

forholdsviis sildig Oprindelse. Den betragtes derhos af dem, 

1861-1863 ^ 13 



Digitized by VjOOQIC 



194 DB MORDAMBBICAIISKB IICDIAMBRB. 

som sagt, som en Udartelse af Meda'en og befatter sig til- 
deels med Forhold, der omhyggelig boldes borte fra Meda'ens 
Omraade. Run i dette Samfunds Orgier hore vi for forste 
Gang tale om Elskov. Elskovssange h5re med til dets My- 
sterier og gjores til Gjenstand for mnemonisk Optegnelse 
(record). Dens mysteridse Ceremonier finde altid Sted om 
Natten, aldrig ved Dagens Lys. Mange af de Kunster, der 
ved slig Leilighed udoves, skylde Morkel den Virkning, de 
gjore. Dens Orgier bores ofte seent ud paa Natten; og saa 
ofte man efter Midnat horer den indianske Tromme, kan man, 
eller vor Forf., i Regelen være vis paa, at det er dem, der 
feires. Ordet skal, efler ham, være aQedet af ^^Wabun", 
Morgenlyset, Morgendæmringen, til hvilket Tidspunkt Orgierne 
ofte trækkes ud. ^^For at kunne forklare den pictographiske 
Gharakleer" , fortæller Forf. , ^^der finder Anvendelse paa 
Wabino-Sangene og Dandsene, maa man nodvendigviis forud- 
skikke Bemærkninger om selve Institutionens Charakteer og 
Tendenls, og eftervise dens Begrundelse i Indianernes Sæder 
og Skikke. Det, man med Sikkerhed veed derom, er derhos 
saa ubetydeligt, at det nok Idnner Umagen, al gaae dybere i 
Sagen. Saagodtsom alle Reisebeskriveres Antydninger i denne 
Henseende ere svævende og ubestemte og omtale de sted- 
findende Ceremonier blot ganske ialmindelighed som noget 
Mysteriost og Vidunderligt. Ja de synes selv for en ikke 
ringe Deel at være blevne grebne af den mysteriose Ind- 
flydelse, der gjorde sig gjældende hos selve Deeltagerne. — 
Den hos disse Stammer til Lystighed og Adspredelse i Regelen 
hyppigst benyttede Aarstid falder efter Vinteren og Foraars- 
jagten. Det er netop den, paa hvilken Jægerens Forraads- 
kammer er fyldt og paa hvilken ban forlader de fjerne Skove, 
hvor han paa Jagten har ovet sine Kræfter, for at besGge 
Grændseegnene og udtuske sine Skind, Pelsvarer og Sukker 
imod den americanske og europæiske Industries Produkter. 
Han er saaledes netop paa denne Tid i Besiddelse af Midler, 
der til enhver anden ikke staae til hans Raadighed. Men 



Digitized by VjOOQIC 



DB NOBDAMBRICAICSKB INDIANSRB. 



195 



det er derhos, fremror alt, det Tidspunkt af Aaret, da Jagten 
maa ophore. — Det er Naturen selv, der anordner denne 
Hvilens Tid. — Henimod den 1ste Juni ere allevegne nord 
for den 42de Bredegrad Skovene forladte og alle Jægerbander 
saml« sig rundt om Grændseforterne og Byerne eller sprede 
sig langs Bredderne af Soerne og Floderne i deres umiddel- 
bare Nærhed. Dette er derfor Stammernes naturlige ((Game- 
vals"- eller Fastelavns -Tid. De Unge more sig med for- 
skjelligartede Lege og Dandse. De Ældre raadslaae om deres 
Anliggender. Meda'erne, Wabeno'erne og Jossakeed'erne ere 
i fuldt Arbeide. Det er Lystighedernes og Festernes Tid, da 
ethvert Hjerte staaer aabent for Glæden. Saalænge Midlerne 
strække til, finder derfor ogsaa en uafbrudt Række af Fester 
og gjensidige Besog Sted. Da Indianerne af Naturen ere til- 
boielige til snart al glemme overstandne Anstrengelser og 
tillige ubekymrede om den Dag imorgen, ere de paa Jagten 
udstandne Moisommeligheder og Besværligheder hurtig igjen 
forglemte. Aarstidens Varme og Mildhed er en mægtig 
Drivefjer til disse periodiske Udskeielser ... og saa betagende 
ere de, i saa fuldkommen en Harmonie staae de med Indianerens 
Folelser, Onsker, Religion og Pbilosophie, at man gjerne kan 
sige, at Sommertiden nassten gaaer hen uden at han mærker 
del, forend han ved EAeraarets Begyndelse vækkes af sin For- 
tryllelse (imaginary trance) af Mangelens og Saltens barske 
Krav. Forst nu indseer han, at han igjen maa opmande sig 
til Jagtens Besværligheder, eller — sulte ihjel. Han maa 
atter ly til Skovenes Dyb, saafremt han ikke vil underkaste 
sig den Elendighed og Degradation, hvormed han maa betale 
sin Forbliven iblandt Golonisterne. Efteraarsstormene , der 
begynde at hvine omkring hans Sommer- Wigwam , ere ikke 
sikkrere Tegn paa den Is og Sne, der vil spærre ham 
Veien, end. Mangelen er ham paa, at det ene og alene er 
ved fornyede Anstrengelser og en mandig Appel til hans Flint 
og Snare, Piil og Spyd, at han kan faae raadet Bod paa den. 
Saa omskiflelsesfuldt er Indianerens Liv. Om Efleraaret og 

13* 



Digitized by VjOOQIC 



196 DB N0RDAMF.RICAN8KB INDIANBRB. 

Vinteren maa han arbeide haardt for al kunne nyde Foraarel 
og Sommeren." — ^Jndiancrons hemmelighedsfulde Insti- 
tutioner have alle til Oiemed at erhverve Bfagt ved Troen paa 
en uendelig Mængde af Aander, ved Hjelp af dem at kunne 
tage Forholdsregler imod Ulykker, at gjore sig de gode 
Aander gunstige for at kunne have Held med sig i Krig, 
paa Jagt, i Udovelsen af Medicin-Runsten, eller endelig ved 
passende OfTringer, Tryllesange og Ceremonier at vinde de 
onde Aander. Det sidste er navnlig Wabeno-Associationens 
Opgave.'* Af de af Forf. gjengivne og forklarede temmelig 
vidlloflige Inscriplioner af denne Art tilsteder Rummet os kun 
at anfore nogle enkelte Tegn med deres Forklaring. Vi maa 
her, som oftere ellers, henvise.de af Læserne, der onske 
yderligere Oplysninger, til selve Værket. En hornet Ulv be- 
tyder saaledes Magt, et Been, smykket med Fjer, Evne til at 
flyve igjcnnem Luften. En stor hornet Slange (keenabir) 
er et Symbol paa Livet, en speidende Ulv paa Aarvaagenhed, 
et Træ med Menncskefudder paa Wabeno'ens Magt over 
Planteriget, en Pibe paa Fred, en drage-vinget Slange (gitchcc 
kanaibik) paa Magt over Liv og Dod o. s. v. Vi gjentage 
fo rovrigt her, kvad der kunde bemærkes ved hver Glasse af 
Gharakterer, at en overveiende Deel af dem ere, hvad man 
kunde kalde j^Fællcstegn", ikke særegne for et enkelt Gebet. 

REossåwiN. De Tegn, der bruges til at beskrive For- 
beredelser til Jagten og selve dens Udovelse, ere deels Ke- 
keewin, deels Kekeenowin, det vil sige, en Blanding baade af 
de simple repræsentative og symbolske Tegn. — At Indianerens 
Tro paa Meda-mandens magiske Magt ogsaa omfatter Jagten 
og hvad dertil horer er det neppe nødvendigt at bemærke. 
De Geremonier, Faderen foretager for at sikkre sig Held paa 
samme, efterligner Sonnen allerede som Dreng og læres saa- 
ledes til, længe forend han naaer den voxne Alder, at ansee 
dem for at være af den hoieste Vigtighed. Det er en al- 
mindelig Tro, at de magiske Gjenslande, Jossakeed'en forer 
med sig i sin ^,Medicin-Sæk'*, have Krafl til at trække Dyrene 



Digitized by VjOOQIC 



OB NORDAMBRICANSKE INDIANERS. 197 

hen lil visse Egne efler hans Villie, at en af Magikeren be- 
rort og senere efter et Dyr afskudt Piil er istand til at 
standse det i dets Lob, til Jægeren har indhentet det og desl. 
Den sidstomtalte Virkning frembringes efler deres Tro ogsaa 
blot derved, at man ridser Dyrets Skikkelse paa et Stykke 
Træ eller Bark, som man derpaa underkaster den magiske 
Medicins Indflydelse. Slige Tegninger bærer Indianeren, naar 
han er paa Jagt, ofte paa sig for mulig at drage Nytte af 
deres Kraft. Ofte ere de i saa Fald ridsede eller tegnede 
paa forskjellige af de Gjenstandc, han forer med sig, som f. Ex. 
paa hans Jagtredskaber, Ganoer, Huusgeraad. Det antages 
derhos ganske almindelig, at den ene Jæger undertiden kan 
udove denne magiske Indflydelse til den andens Skade og 
derved enten paralysere hans Anstrengelser eller forgjore hans 
Vaaben. — Af de af Forf. forklarede Keosséwin-Tegn frem- 
hæve vi blot folgende: Bolgellnier, udgaaende fra en Persons 
Oren, betyde Opmærksomhed, to perpendiculaire Linier fra 
Brystet og fire Tverlinier over Benene betyde Tid. En Fugl 
med en Piil er Symbolet paa en dygtig Jæger. En Aand 
betegnes ved en Person, fra hvis Hoved Straaler udgaae, Doden 
ved en menneskelig Skikkelse uden Hoved og Hænder, en 
6 ved en Cirkel, en Byrde (eller Velstand) ved en Cirkellinie 
omkring Overkroppen, en Meda ved et klapprende Instrument. 
En Cirkel omkring Underlivet betegner Overflddighed paa 
Levnetsmidler , en Person i siddende Stilling Hvile, en Hytte 
og en Rjedel Tilberedelser til et Gilde eller til en Fest, en 
Trekant, undertiden en Fiirkant Hjertet. Hovedfiguren i den 
indianske Mythologie er imidlertid Slangen. Den forekommer 
i alle Arter af Tegneskrift som Symbol paa Magt og List. 

Den hoiere JsEsuKåwiN eller Spaadomskunst. Kun de 
i denne Indviede kunne stille hoiere Fordringer med Hensyn 
lil at komme i Besiddelse af en overnaturlig eller guddom- 
melig Magt. For at Operateuren kan sættes istand til at 
besvare de ham forelagte Sporgsmaal maa der opreises en 
Hytte (lodge) ved at drive solide Pæle ned i Jorden i en 



Digitized by VjOOQIC 



198 DB 1«0BDAMBBlCA!CgKB INDIANBBB. 

Cirkel og beklede dem med Skiod fra Granden af opad, 
saaledcs at man, jo hoiere man kommer op, trekker dem 
faslere og faslere sammen, hvorved Enderne af Pælene (vinges 
indad, og den bele Structur faaer Form af en Pjramide. 
Af hvad Træsort Pælene skulle være og hvormange der skulle 
tages, bestemmes af Josakeed'en. lalmindelighed bruges der 
kun ti Pæle, hver af en forskjellig Sort Træ. Naar Hytten 
er færdig, kravler Operateuren ind i den med sin Tromme, 
og begynder sine Ceremonier med at knæle og boie sig næsten 
ned til Jorden. Naar hans Trylleformularer og Sange have 
oplaget den foreskrevne Tid og han angiver at have samlet 
om sig alle de Aander eller Guder, som han stoler paa, for- 
kynder ban den udenfor forsamlede Mængde, at han er rede 
til at besvare de Sporgsmaal, der maatle blive ham forelagte. 
^ftg intet Oldtids -Orakel", bemærker Forf., ^^selv Diana i 
fiphesus ikke undtagen, fandt storre Tiltro hos Folket end 
disse Orakelmænd finde hos de nordamericanske Indianere". 
Forf. forklarer blot et Par Gharakterer: Skildpadden er et 
Symbol paa Jorden, Svanen paa overnaturlig Magt o. s. v. 

NuNooBEWDNBwuic eller Nundobcnbwin. Disse Tegn be- 
nyttes, som alt angivet, af de nordlige Stammer til at beskrive 
krigerske Begivenheder. De fleste af dem maae derhos ogsaa 
komme Indianerens Hukommelse til Hjelp med Hensyn til de 
Sange, der istemmes umiddelbart for Rrigsskarerne drage ud. 
I den Sang, Forf. gjengiver og forklarer, forekommer Solens 
Tegn som et Symbol paa Aarvaagenhed, hvorimod Maanens 
betyder Natten. En Vinge betyder Hurtighed, Ornen Blod- 
bad o. s. V. 

SAOEåwiN. Disse Tegn omtaler Forf. ikke nærmere. 

MuzzmåBiKoif. Herom yttrer Forf. i sine indledende 
Bemærkninger folgende: ^^Vi have nu forfulgt Anvendelsen af 
Tegne-Skriften hos de nordamericanske Indianerstammer lige 
fra de elementaire Tegn i Totem-Indskrifterne og paa Grav- 
Posterne Igjennem de forskjellige Methoder, der ere i Brug 
til Belærings Meddelelse paa Barkstykker, Træ og andet Ma- 



Digitized by VjOOQIC 



DB NORDAMBRICAMSKB INDIAMBRB. 199 

teriale ligesom ogsaa igjennem Meda'ens Sange. Wabeno- og 
Jeesukåwin - Mysterierne , Jagt, Krig og Elskov. Der staaer 
saaledes kun endnu tilbage at omtale deres Anvendelse i 
historisk Oiemed eller til i en varigere Form, end i de alt 
berorte Tilfælde, at bevare de Begivenheder i Indianernes 
omflakkende Skov -Liv (forest life), som det synes at have 
været dem særdeles om at gjore at sikkre imod Forglem- 
melse. — Udirykket Kekeewin bruges ofte om Tegne-Skriften 
ialmindelighed, hvorimod den benævnes Re-kee-no-win, naar 
dens Oiemed særlig er al meddele Belæring (to convey in- 
struction). Del er den Distinction, det indianske Vocabularium 
synes at opstille imellem (^repræsentative Figurer" og u^y"''* 
boler^'. — Udtrykket ^^Muzzinåbikon*', Klippe-Skrift, bruges 
i Overeensstemmelse med sin oprindelige Betydning, udeluk- 
kende om Indskrifter paa Klipper eller Stene. Af disse Gndes 
der i Nord-America et ikke ubetydeligt Antal; men de fleste 
af de hidtil bekjendte bestaae af en enkelt Figur eller Cba- 
rakteer, eller i det hoiesle kun af ganske faa." Forf. gjen- 
giver et Par længere Indskrifter uden dog at give en tilfreds- 
stillende Forklaring af de i samme anvendte Tegn. 

Idet vi endnu kun tilfoie, at Forf. meddeler et Par ret 
interessante pictographiske Petitioner til Gongressen samt el 
af en indfodt Cherokeser i Aaret 1824 opfundet syllabisk 
Alphabet og idet vi bemærke, at alt hvad han anforer med 
Hensyn til Indianernes Talsystem indskrænker sig til Opstil- 
lingen af endeel de forskjellige Indianersprog tilhorende, for- 
ovrigt meget afvigende Talrækker, som vi forbigaae, slutte vi 
vore Uddrag af dette Afsnit og gaae over til det næste, der 
handler om 

V. DE AMERIGANSRE INDIANERES PHYSISKE TTPUS. 

Forf. gjor opmærksom paa, at Personer, der have reist 
i America, saagodtsom alle stemme overeens i den Bemærkning, 
at den, der har seet een Indianerstamme, har seet dem alle; 
saa slaaende er Ligheden imellem alle til denne Race horende 



Digitized by VjOOQIC 



200 DB N0RDAMERICAK8KK INDIAIfBIIB. 

Individer, og del trods dens umaadeiige geograpbiske Udbredelse 
og de slik modsatte climaliske IndQydeiser, den, som en 
Folge deraf, er underkastet. Beboeren af Ildlandet, Indianerne 
i Tropelandene, ved Klippebjergene og i Mississippi-Dalen og 
EsquimauxVrne i det hoie Norden — alle vise de os den 
samme Hovedtypus. De have alle, om end i forskjellige 
Gradationer, det samme lange, nedhængende, sorte Haar, den 
samme trykkede (heavy) Pande, det samme dorske, sovnige 
Blik, de samme fyldige, sammenpressede Læber, den samme 
fremspringende brede (dilaled) Næse, og disse Træk erc lige- 
saa fremtrædende hos dem i deres forholdsviis civiliserede 
som i deres aldeles uciviliserede (savage) Tilstand, ligesaa 
fremtrædende hos Jægerfolkene, der ere mest paavirkede af 
Europæerne, som hos de Horder, der beboe Flodbredderne 
og udelukkende leve af Fisk. — Den samme Gonformilet 
finde vi i Graniets Slructur og Form. Vor Forf., der har 
haft Leilighed til at sammenligne omtrent 400 Granier fra 
saagodtsom alle Egne i Nord- og Syd- America, fandt, at de 
alle havde de samme charakleristiske Kjendemærker tilfælles, 
kun i en noget storre eller mindre Grad, og delte gjælder 
om de ældste Indianerstammer ligesaafuldt som om de nu- 
levende. De ældste i de peruanske og mexicanske Grave 
og i de nordamericanske Gravhdie forefundne Granier vise 
gjennemgaaende den samme Typus som de nulevende Stam- 
mers. Der findes imidlertid ganske enkelte Undtagelser. Som 
saadanne nævner vor Forf. nai^lig Missouri - Stammerne, 
Lenaperne vest for Mississippi, Irokeserne og Gherokee'erne. 
Dog iblandt disse træffer man ogsaa ofte den almindelige Typus. 

Hvad forst Staturen angaaer, saa er vor Forf. af den 
Formening, at en anatomisk Undersøgelse vil godtgjore, at 
Paastanden om americanske Kæmpe- og Dvergracer ikkun 
er grundet i Uvidenhed eller Bedrageri. Vel kunne adskillige 
palaguniske Stammer opvise et mærkværdigt Antal af hoie 
Mænd, og del er nok muligt, at deres Middelhoide overgaser 
de andre beslægtede Folkeslags; men de nyeste Forskninger 



Digitized by VjOOQIC 



DB NORDAMBRICANSKB INDIANBBB. * 201 

bave gudlgjurt, al en stor Deel af hvad tidligere Reisende 
berette om dette Folk er pbantastisk og overdrevent, og at 
der bverken iblandt de alt forefundne eller endnu existerende 
americanske Racer hidtil er fundet noget Spor af en Slægt af 
(^Kæmper". — I Syd-A merica Gndes vel hele Stammer af en 
sammenlignclsesviis tav Statur, f. Ex. Coroado'erne i Brasilien 
og Ghayma'erne ved den ovre Orinoco, og efter vor Forf. er 
det samme Tilfældet i Nordamerica; men det fortjener dog i 
saa Henseende at bemærkes, at der, selv iblandt disse Stam- 
mer, findes mange Individer af hoi Statur, ligesom at Mæn- 
denes Middelhoide betydelig overgaaer Kvindernes. Fortællingen 
om Pygmæerne i Mississippi-Dalen er efter vor Forfl en reen 
Fabel. Efter selv at have haft Leilighed til at anstille Un- 
dersogelser i denne Retning, er han kommen til det Resultat, 
at de foregivne Pygmæ - Skeletler vare Skeletter af Bom, der 
af ubekjendte Grunde hos de paagjældende Stammer maae 
være blevne begravede adskilt fra de Voxne. 

HuDFABYE. ,(De americanske Aborigincre ere^', bemærker 
Forf., f^med Rette blevne kaldte (^den brune Race", thi, en- 
kelte Afvigelser uagtet, har Massen denne Farve, og alle 
andre ere kun Afvigelser fra Regelen. Disse sidste cre 
imidlertid ret mærkelige og synes at være aldeles uafhængige 
af climatiske Indvirkninger. Til de mørkeste Stammer hore 
Gharrua'erne, der beskrives som næslen sorte, og dog beboe 
de de sydlige Bredder af Rio de la Plata under den 50de 
sydlige Bredegrad. Et analogt Phænomen træffe vi hos 
enkelte californiske Stammer, der ere ligesaa morke som 
Gharrua'erne, uden at nogen os bekjendt local IndQydelse 
vides at bevirke denne Afvigelse; disse Stammer strcife nemlig 
om imellem den 32te og dén 40de nordlige Bredegrad. 
Iblandt de utallige Stammer, der i geographisk Henseende 
ere Mellemled imellom Gharrua'erne og Galifornierne, finde 
vi enkelte ligesaa paafaldende Exempler. Humboldl har saa-' 
ledes f. Ex. iagttaget, at Indianerne paa Æquinoctial-Regionens 
brændende Sletter ikke ere morkere end de, der beboe den 



Digitized by VjOOQIC 



202 DB NOBDAMBBICANSKB INDIAMBBB. 

tempererede Zones Bjerge. En ganske gaadeftild Undtagelse 
med Hensyn til Hudfanre gjore Mandanerne, der beboe den 
ovre Missouri-Region, og bvis Skjonhed er bleven til et Ord- 
sprog. ((Der findes iblandt dem**, ytlrer Catlin, ^^mange, bvis 
Hudfarve er ligesaa lys som man finder den hos det blandede 
Afkom (af Europæere og Indianere), og navnlig iblandt Fruen- 
timmerne mange, bvis Hud er næsten hvid ..." og hermed 
stemme senere Reisende overeens. — (^Nootka-Folket er ogsaa 
sammenligningsviis smukt . . . , og en af de lyseste Indianere, 
jeg nogensinde har seet, var en Ghenouk-Dreng fra Oregon, 
der ikke var morkere end en Italiener." 

Haar. Efter Forf. bar man ved Hjelp af Mikroskopet 
gjort den interessante Opdagelse, at Haarformen bos alle 
americanske Aboriginere, fra de ældste og ligetil de nulevende 
Stammer, gjennemgaaende er cylindrisk, og vi finde saaledes 
her en Modsætning saavel til de cancasiske Racers Haarform, 
der er oval, som til Negrenes, der er excentrisk elliptisk (excen- 
trically elliptical). Ligesaa eensformig er Haarets Textur, og 
heller ikke paa disse charakteristiske Egenheder udove de 
boist afvigende climatiske Forbold nogensomhclst Indflydelse. 
De ere de samme i Ildlandet og under Linien, paa Bjergene 
og paa Sletten. Ingen indfodt Stamme ligefra Gap Horn til 
Ganada bar uldagtigt eller krollet Haar. Undtagelser findes 
imidlertid ogsaa her. Iblandt Mandanerne skulle der findes 
mange med solvgraat, næsten hvidt, iblandt Athapaskerne og 
Ghippeway'erne mange med morke-bruunt Haar. Til et Beviis 
paa, at denne sidste Afvigelse imidlertid ikke skyldes Glimatel 
anforer Forf. Rnislenaux'erne, der grændse op til Athapaskerne 
i Syd, og bvis Haar har den for bele Racen charakteristiske 
sorte Farve, og de nordligste af alle Esquimaux'erne, hvis Haar 
er saa sort som Kul. — Indianernes Skægvæxt er kun ube- 
tydelig. Den tidligere fremherskende Mening, at de aldeles 
intet Skæg havde, skyldes den næsten blandt alle Stammerne 
almindelige Skik at udrykke Skæget. 



Digitized by VjOOQIC 



DB NORDAMBRICAMSKB I14DIANBRB. 203 

Under Indianerens lave, haarbedækkede Pande synes det 
slove, sovnige, halvtliikkede 6ie at robe de vilde Lidenskaber, 
der slumre i hans Indre. Det er sjeldent, at man træffer 
den skjæve Stilling af Oinene, der er charakteristisk for 
Malayerne og Mongolerne. Farven er næsten altid graa-sort 

HovBOFORM. Indianerens Cranium er af en afgjort af- 
rundet Form (rounded form). Baghovedet bliver fladt opad 
(is flattened in tbe upward direction), og den transversale 
Diameter, maalt imellem Parietal-Benene, er meget betydelig, 
ja overgaaer ofle Længde - Diametren ((be longitudinal line). 
Panden er lav og trykket, sjelden buet. Kjævebenene ere 
hoie, men ikke af betydeligt Omfang (not much expanded), 
den hele maxillaire Region fremspringende og svær (ponderous), 
Oienhulerne store, Næscaabningen bred. Ansigtsvinklen er 
i Gjennemsnit 75<>, hvorimod Europæerens er 80^. Forf. 
erindrer om, at han ved tidligere Leiligheder, naar han har 
omhandlet de nordamericanske Aboriginere, har deelt dem i 
tvende store Familier: de toltekiske og de barbariske Folke- 
slag, idet han under hin Benævnelse omfattede de halvcivili- 
serede Nationer i Peru, Bogota og Mexico. Vel er, hvad 
han ogsaa selv indrommer, denne Glassification aldeles vil- 
kaarlig; men paa den anden Side lader det sig heller ikke 
negle, at ethvert hidtil gjort Forsog paa at opstille en natur- 
lig Inddeling af alle de indianske Stammer i Classer og Dn- 
derclasser har viist sig overordentlig mangelfuldt. Muligt dog, 
at det vil lykkes fremtidige Forskninger. En Basis er allerede 
lagt ved d'Orbigny's fortræffelige Undersogelser med Hensyn 
til de sydamericanske og Gallatin's med Hensyn til de nord- 
americanske Stammer. — Den nævnte Inddeling benytter vor 
Forf. ogsaa her, hvor Talen er om den indianske Hovedform. 
((Min Samling", siger han, (^indeholder 410 Granier, der 
tilhore 64 forskjellige Nationer eller Stammer, og ved hvilke 
de lo store Hovedinddelinger repræsenteres næslen ligelig, 
som nærmere vil sees af folgende Details. Jeg maa imid- 
lertid forudskikke den Bemærkning, at af disse 410 Granier 



Digitized by VjOOQIC 



204 OB NORDAMBRICANSKB INDIANBBB. 

ere kuo de 338 blevne maalte, da Resten enten tilhorer In- 
divider under den vedtagne Alder, eller ere saa beskadigede, 
at de ikke have kunnet benyttes." 

Toltbk-Familien. ^^Af 213 Cranier af Mexicanerne og 
Peruanerne tilhore 201 sidstnævnte." — ^^Betragte vi de 
gamle Peruaneres Institutioner, deres fremskredne Civilisation, 
deres Gravminder og Templer, Bjergveie og monolitbiske Porte 
og deres Kunstfærdighed, er det overraskende at erfare, at 
deres Cranier ikke ere storre end Hottentotternes eller Ny- 
hollændernes, og langt mindre end deres egen Races bar- 
bariske Stammers. Ved Maalningen af 155 peruanske Cranier 
har jeg nemlig fundet 75 Cubik-Tommer som Gjennemsnittet 
af Hjernens Volumen. Kun een eneste naaede 101 Cubik- 
Tommer, og den mindste boldt 58. . . . Det fortjener derhos 
at bemærkes, at Kjonnene vare næsten ligelig repræsenterede, 
nemlig 80 Mænd og 75 Kvinder. — Mexico betragtes ial- 
mindelighed som Toltek - Racens primitive Sæde og folgelig 
som den americanske tidligere Civilisations Centrum, og delte 
•forholder sig ogsaa ganske rigtigt, forudsat at man i Mexico 
indbefatter Centralamerica. Fra disse Egne stamme upaa- 
tvivlelig Bogotas og Perus Kunst og Institutioner saavelsom 
Mississippi - Dalens Beboeres; men hvorvidt sidstnævnte gik 
forud for eller fulgte hine, er endnu uafgjort. Kun saameget 
er vist, at en slaaende Lighed, baade i intellectuel , moralsk 
og pbysisk Henseende synes at have charakteriseret alle disse 
Nationer, der senere gradviis ere blevne blandede med de 
dem omgivende barbariske Stammer. Den Omstændighed, at 
Mexico eflerhaanden har været i flere om end beslægtede 
(indianske) Racers Besiddelse, gjor det vanskeligt for ikke at 
sige umuligt for mig at paavise de ægte tollekiske Cranier, 
alene med Undtagelse af syv. Om femlen andre ere de mig 
givne Oplysninger mindre tilforladelige; dog synes de Om- 
stændigheder, under hvilke de bleve fundne, at berettige til at 
classificere dem som tollekiske. Det storste af disse Cranier 
holder 92 Cubik-Tommer, del mindste 67. Gjennemsnits- 



Digitized by VjOOQIC 



DB TfORDAMBRICANSKE INDIANERE. 205 

maalet af dem alle er 79, eller fire Gubik -Tommer over det 
peruanske. Proportionen af mandlige og kvindelige Granier 
er her som 12 til 10." 

Db barbariske Stammer. ^^De halvciviliserede Nationer 
vare, som alt bemærket, omgivne af vilde Stammer. Garcilaso 
de la Vega har i en tidligere Tid og d'Orbigny og Tschudi 
i vore Dage givet en livlig Skildring af de vilde Horder, der 
grændse op til Periianerne imod Ost, og Mexico lider ved- 
varende under Apachernes og Gomanchernes Indfald, Folke- 
slag der synes at være den personificerede Grusomhed. De 
til denne Hovedafdeling henborende Granier, som jeg besidder, 
ere blevne samlede paa forskjellige Punkter af den uhyre 
Region, der strækker sig fra Ganada til Araucanien og fra 
det ene Ocean til det andet, og jeg henregner derhos til dem 
alle Granier fra Mississippi - Dalens Gravhoie og fra andre 
Egne af Nordåmerica. De svare saa aldeles til de nomadiske 
Indianeres, at del har været mig umuligt at skjelne dem fra 
hinanden med nogensomhelst praktisk Nytte i en Undersogelse 
som den nærværende. Vor Tids Aboriginere vedblive at be- 
grave deres Dode i de gamle Gravhoie; og naar vi betænke, 
hvor lang en Tid der maa være henrunden, siden Ophavs- 
mændene til disse Hole ophorte at existere, kunne vi neppe 
vente endnu at finde Levninger af dem, endsige at identificere 
slige Levninger. Det maa være tilstrækkeligt at tilfoie, at 
ethvert Granium, jeg har sect fra Gravhoie, Huler og Grave 
her i Landet, i alle væsentlige Punkter fuldkommen stemmer 
overeens med den amcricanske Races typiske Granieform. — 
Af 211 Granier ere de 161 blevne maalte, og have givet 
folgende Resultater: det storste holdt 104 Gubiktommer, det 
mindste 70; Gjennemsnitsvolumen er 84. Der er imidlertid 
nogen Ulighed i Antallet af mandlige og kvindelige Granier, 
da der af hine findes 96, af disse kun 65. — Vi have her 
den overraskende Rjendsgjerning, at den vilde (savage) In- 
dianers Granium er langt storre end den gamle halvciviliserede 
Peruaners og de gamle mexicanske Stammers. Hvorledes 



Digitized by VjOOQIC 



206 DB N0RDAMBBICA1VSKB INDIANBRB. 

skulle vi forklare os denne mærkværdige Covereensstemmelse 
imellem Civilisationen og Barbariet? Det storste peruanske 
Cranium holder iOi Cubiktommer, en vild Sbawnee's 104, 
og Gjennemsnitsforskjellen imellem Peruaneren og den Vilde 
er 9 Gubiktommer i Faveur af denne. Noget kan mulig 
være at skrive paa en primitiv Forskjelligheds Regning; mere 
maaskee paa den conlraslerende Virksomheds i de tvende 
Racers Hjerne. — Vi vide nemlig, at Incaernes Regjering 
horte til de saakaldte ^Jaderlige", og at deres Undersaatier i 
moralsk og inlellectuel Henseende vare rene Born^ der synes 
hverken at have tænkt eller handlet undtagen paa deres Herres 
Vink. Deres Lydighed var ubetinget og ubegrændset . . . 
Ganske modsat er derimod den Vildes Stilling. Hans hele 
Liv er en sovnlos Vaagen, en uafbrudt Krigslist, og hans 
Hjerne, der uafladelig er i Virksomhed, skulde som Folge 
deraf ogsaa antages at maatte være storre end den slaviske 
Peruaners, selv om den ophorte at tiltage i Volumen (to 
grow), eflerat han havde naaet Manddomsalderen. De ube- 
tvingelige Barbarer, der endnu beboe Åndernes Fod i det 
ostlige Peru, ville sikkert endnu befindes at have et langt 
storre Cranium end deres svagere Naboer, hvis Overrester 
fra Gravene i Pachacamac, Pisco og Arica vi have gjort til 
Gjenstand for Undersogelser. — Naar vi nu, forend vi slutte 
dette Afsnit, betragte Ameriras (oprindelige) Racer, civiliserede 
saavelsom vilde, ville vi finde, at Hjernens Gjennemsnits- 
volumen, som Resultat af Maalingen af 338 Cranier, er 
ikkun 79 Cubiktommer." 

Vi maae endnu med et Par Ord omtale den kunstige 
eller rettere unaturlige indianske Hovedform. Den Skik, ved 
Tryk at give Hovedet mange forskjellige unaturlige Former 
var tidligere temmelig almindelig iblandt de americanske Abori- 
ginerstammer, og er det endnu iblandt endeel af de Indianere, 
der beboe de nordamericanske Fristaters Gebet, navnlig iblandt 
flere Stammer ved Ryslerne af det stille Ocean. Samuel G. 
Morton har allerede i et tidligere Værk f^Crania Americana" 



Digitized by VjOOQIC 



DB NORDAUBRICANSKB INDlANBRB. 207 

omtalt den med Hensyn til Mexico og Peru, de caraibiske 
6er, Oregon etc. ; Forfatteren beskriver den her saaledes som 
den fandt Sted hos Natcbez^erne, Choctaw^erne, Muskogee'erne 
eller Creek-Indianerne og nogle andre Stammer. Vi skulle 
imidlertid ikke folge ham i disse Enkeltbeder, men indskrænke 
08 til at bemærke, at af disse unaturlige Hovedformer fire navnlig 
ere fremherskende og fremtrædende, nemlig: 1, den coniske, 
2, den symmetrisk-forlængede, 3, den uregelmæssig sammen- 
trykte og udvidede og 4, den quadrangulaire. Ihvor for- 
underlige end disse Former ere, ere de det dog neppe i 
hoiere Grad end den efter vor Forf. fuldkommen constaterede 
Kjendsgjerning, at den Proces, hvorved de frembringes, ikke 
i mindste Grad indvirker paa det vedkommende Individs 
moralske eller intellectuelle Charakteer. 

VI. SPROGET. 

Forf. giver ingen almindelig Gharakleristik af Indianer- 
Sprogene, og selv om han havde gjort det, vilde et Uddrag 
deraf her neppe have været paa sin Plads. Det er bekjendl, 
at de indianske Sprog hore til den agglulinerende Sprog- 
classe. De Læsere, der ikke vide, hvad der herved forstaaes, 
maae vi her desværre lade i Stikken, idet vi henvise dem 
til almindelige sprogsammenlignende Værker og hvad navnlig 
de indianske Sprog angaaer til den hoifortjente Gallatin's Ar- 
beider, der ere meddelte i det nordamericanske ethnologiske 
Selskabs Tidsskrift. Her maae vi alene indskrænke os tit 
at give blot el Par af vor Forf.'s indledende Bemærkninger, 
hvortil vi foie en ham af Gallatin for hans Værk meddeelt 
Glassification af alle de nordamericanske Indianersprog* 

^Jngen Gjenstand har", yttrer Forf. blandt andet, ^Jra 
forst af i hoiere Grad lagt Beslag paa de Lærdes Opmærk- 
somhed end de indianske Sprog. Discussionen af deres 
Principer udgik imidlertid næsten udelukkende fra Theoretikere, 
der, om end i Besiddelse af ægte Forsknings- og Lærdoms- 
aand, aldrig selv havde stiftet noget praktisk Bekjendtskab 



Digitized by VjOOQIC 



208 DB NORDAMBRICANBKE INDIANERE. 

med vedkommende Idiomer, og dcHil indskrænkede sig (il et 
begrændset og unoiagtig gjengivet Ordforraad. ... De meddelte 
Formers Gorrecthed var saameget mindre til at stole paa, 
som det er tilstrækkelig bekjendt, at Vocabnlarerne i disse 
Sprog vare nedskrevne enten af Reisende ^ der vare aldeles 
eller tildeels ubekjcndte med dem, eller af indfodte Folk, der, 
ihvor hjemme de end vare i dem, dog vare altfor ubekjendte 
med den grammaticalske Structurs Elementer til at de skulde 
kunne give de noiagtig tilsvarende Udtryk i Engelsk, Fransk, 
Spansk eller Tydsk, de fire Sprog hvori det hidtil er blevet 
forsogL^^ — Efterat have beskrevet de flecterende Sprogs 
Fremgå ngsmaade, bemærker Forf.: (^Indianeren derimod dynger 
Stavelse paa Stavelse, til hans Former gaae i det uendelige, 
og hans Vocabularium bliver, som det virkelig er, til en 
((formidabel Masse af sammenhobede Lyd" ... At Planen 
er homogen . . . synes mig at være en ved de anstillede 
Forskninger godlgjort Kjendsgjerning. Hvad det uafladelig 
gaaer ud paa er ^^at tale om Gjenstandene gruppeviis (in 
groups). Tankegangen er simpel, men Udførelsen ganske 
forunderlig ... hele Klynger af Stavelser, anbragte, omjegsaa 
maa sige, paa en polysyllabisk Stamme." — En om end 
speciel saa dog dybt indgribende Bemærkning skulle vi dog 
endnu meddele, den nemlig, at Pronomet (^han'' i alle hidtil 
undersøgte Indianersprog i de Forenede Stater, det Irokcsiske 
alene undtaget, bruges om begge Kjon, samt at de alle kun 
have eet og det samme Ord for ^yngre Broder" og ^yngre 
Soster". Netop det samme er efter Gesenius, som Forf. 
citerer. Tilfældet i Hebraisk. 

Gallatin's Classification er folgende: 

A. Nordlige Sprog, der indtage det hele Gebet fra det 
atlantiske til det stille Hav : 

I. Esquimauisk (herunder Gronlandsk o. s. v.). 

II. Athapaskisk. 

B. Sprog i Vest for Mississippi: 
III. Algonquinsk. 



Digitized by VjOOQIC 



DB NORDAMkRICANSKE INDIANERE. 209 

IV. Irokesisk (herunder de fem Nationer: Seneca'erne, 
Cayuga'erne , Onondago'erne , Oneida'erne og 
Mobawkerne). 
V. Catavbaisk. 

VI. Gherokesisk. 

VII. Gbocta'isk (Muskhogee). 

VIII. Utchee'isk. 
IX. Natchez'isk. 

C. Sprogy der tales imellem Mississippi og Klippebjergene: 

X. Sioux (Winnebagolsk, Dacota'isk, Osagisk, Man- 
dansk etc.) samt 
XI — XXI. Endeel Sprog, der hvert beherske et mere 
indskrænket Gebet (heriblandt Pawnee'sk, 
Cumanchisk etc). 

D. Sprog, der tales vest for Klippebjergene: 

XXII — XXXVII9 om hvilke det samme gjælder som 
om XI— XXI. 
Gallatin faaer saaledes, som alt anfort, 37 Sprogfamilier, 
og, de californiske Sprog medregnede, ialt 105 indianersprog 
i Nordamerica. 

VII. KUNST. 

Forf. overskriver dette Afsnit ^^den moderne Kunst". 
Han vilde maaskee have gjort rettere i strax at forebygge 
Misforstaaelse ved istedenfor Udtrykket ^^Kunst" at have brugt 
Udtrykkel (^Kunstfærdighed" , ^ ^Haandfærdighed" , ^Jndustrie" 
eller et lignende, thi det er disse og ikke Kunstfrembringelser 
i streng Forsland, der i dette Afsnit omhandles. Det er 
derhos kun de nulevende Indianerstammers Arbeider i denne 
Retning, der her i Korthed berores: Producterne af deres 
tcantique" Kunstfærdighed have allerede i et tidligere Afsnit 
været Gjenstand for Omtale. Af de her beskrevne og tildeels 
afbildede Frembringelser af de nuværende nordamericanske 
Indianerstammers Runstflid fremhæve vi folgende: 
1861—1863 14 



Digitized by VjOOQIC 



210 DB NORDANBBICANSKB INpiANBRB« 

PiBBR. Den indianske Pibe har et fladt, omtrent 3^ 
Fod langt Træror, der ofte forekommer med smukke og 
smagfulde Ornamenter, hvilke deels ere malede, deels bestaae 
i farvede Pindsvine- Pigge, Fuglefjer, Haar etc. Fort gjen- 
giver adskillige slige Piberor, deriblandt et, der horer til den 
saakaldte ((Fredspibe^'. Det er sinykket med Scalpen (Hoved- 
huden) af en Andrik og med fem (paa AAiii^ni^gen sex) 
decorerede Fjer. 

Ganobr. De blive forarbeidede af Barken af Belula 
papyracea. Den afskrælles i store Ruller, d^r transporteres 
til det Sted, hvor Ganoen skal byggas. Dernæst udspiles 
imellem fire stærke Poster eller Pæle en Ramme, der af de 
Franske i Ganada benævnes ^^Gabarie", og som angiver Far- 
toiets indre Form og Længde. Rælingerne (gunwales) ere af 
Cedertræ ligesom ogsaa Staverne (ribs), der belægges med 
tynde, flade, boielige Stykker Cedertræ, som anbringes paa- 
langs (longitudinally). Nu anbringes Barkbeklædningen, der 
sammensyes ved Hjelp af en Syl med en Slags Traad ^^watab", 
der er tvunden af Cederens trevlede Rodder. Sommene tættes 
med en kogt, præpareret vegetabilsk GummiarL Den krMmme 
For- og Agterstavn decoreres i Regelen med Dyrefigorer eller 
andre pictographiske Tegn. Det er navnlig Algonquinerne, der 
ved Constniclionen af slige Ganoer lægge baade Smag og 
Kunstfærdighed for Dagen. Man træfi^er dem i alle mulige 
Størrelser ligefra den 12 Fod lange Jagtcanoe til den saa- 
kaldte (fCanot de maitre", der har en Længde af 36 Fod. 
Letheden er en af deres fortrinligste Egenskaber. Den forst- 
nævnte kan saaledes een Person magelig bære. 

Af de nu brugelige Stridskollbr og Ozrb gj engiver 
Forf. endeel, deriblandt enkelte meget smukt formede og 
decorerede. 

Musicalskb Instrumbntbr. Af disse mærke vi tvende 
Sliigs Trommer, den tunge og den lette, der bruges i Krigen, 
ved religiose Ceremonier og ved Forlystelser. Af del oftere 
omtalte klapprende eller skraldende Instrument (rattle), Algon- 



Digitized by VjOOQIC 



DB IfORDAMBRICANSRE INDIANBRB. 211 

quinernes she-she-ghwun, afbildes flere. De forarbeides enten 
af Græskar (gourd) eller af Skildpaddens Skal; den, der 
bruges ved Krigsdandseo ogsaa af kanlede Stykker af Djre- 
bove, anbragte paa en Stok eller et Skaft — Piben, pibbe- 
gwun, bestaaer af halv-cjiindriske, sammenlimede Geder- 
tre-Stykker, der ofte desuden sammenholdes af Metalringc. 
Cbippewa'erne beklæde den derhos med Slangeskind. Den 
spilles paa samme Maade som en Flageolet, og har fem, 
sei eller syv Huller. 

I Forarbeidelsen af Huusobraad eller af Gjenstande, der 
bruges i det daglige Li?, lægge Indianerne stor Opfindsomhed 
for Dagen, navnlig med Hensyn til at udfinde hvad der ved 
deres omflakkende Levemaade roaatte vise sig hensigtsmæssigst 
Hvad Materialet angaaer bemærker Fort, at det, der alminde- 
lig i gamle Dage benyttedes til at tilveiebringe de haarde 
Instrumenters Spids og Eg^ nemlig Been, Horn, Steen og 
Kobber, i vor Tid hos alle Grændsestammerne er blevet for- 
trængt af Jernet. — Fort afbilder endeel Jernspyd, der 
bruges decis til Jagt paa Moskus -Rotten, deels til FiskerL — 
Den saakaldie c^apegun" eller Bærerem er endnu i almindelig 
Brag blandt Fruentimmerne, der, da Benyttelsen af Hesten 
langtfra endnu er bleven almindelig, anvendes næsten som 
et Slags Lastdyr. — Alle de Runstflids - Producter , hvortil 
garvede Skind levere Materialet, udmærke sig ved fortrinligt 
og smukt Arbeide. Dette udfores, som alt bemærket, af 
Fruentimmerne. — RnivskederBc ere ofle smukt decorerede. 
Speilene ere i Reglen indfattede i en Træramme og gjemmes 
i et dertil indrettet Foderal. Klædningsstykkerne smykkes 
paa forskjellig Maade med Fryndser, Perler o. s. v. 

Stor Kunstfærdigbed lægge Indianerne for Dagctn i For- 
arbeidelsen af deres Krigs- oo Jagtrbdskabbr, Buer, Pile, 
Spyd, Fiskekroge o. s. v. Buen forarbeides i Regelen af en 
elastisk Træsort, af Horn eller af Been. Hornbuerne bestaae 
af to Stykker, der i Midten sammenholdes ved Lim og Dyre- 
sener. Af Træarter benyttes underliden Cederen. Længden 

14* 



Digitized by VjOOQIC 



212 DB NORDAMERICANSKB INDIANEBB. 

varierer fra 30 iDdtil 42 Tommer. Strengen er af Dyresener. 
Pilene blive Vunstfærdig forarbeidede af Obsidian eller af 
Been. Forf. gjengiver endeel, de fleste af Been. Længden 
er 9 Tommer. — Krogen til Fangst af Lax og andre slorre 
Fiskearter fortjener endelig ogsaa at omtales. Den alminde- 
lige Fiskekrog er af Been, 2^ Tomme lang og fastgjort i en 
Line af Hampegræs. Efter Jernets Indforelse kom en Com- 
bination af Been og Jern i Brug. Det smukkeste af de af 
Forf. afbildede Exemplarer er imidlertid af Gedertræ. Selve 
Krogen, en 7 Tommers Curve og smukt Arbeide modes af 
en Modhage af Been (safety -prong) af 4^ Tommers Længde. 

Forf. giver til Slutningen et Par Afbildninger af ret 
curiosl forarbeidede Kamme fra Columbiadalen , uden dog at 
omtale af hvad Materiale de ere forarbeidede, samt af en 
lav Skaal med en Hank i Bjorneform. 

Vin. DÆMONOLOGIE, HEXEKUNST OG MAGIE. 

Det er ikke nogen almindelig Udsigt over den indianske 
Dæmonologie og Magie, vor Forf. her giver, men kun enkelte 
fragmentariske Bidrag til en saadan, navnlig Beskrivelser af 
nogle overtroiske og magiske Ceremonier, Dandse etc. Det 
er imidlertid sandsynligt, at Værkets senere Bind, der, som 
alt omtalt, endnu ikke ere komne os for 6ie, indeholde 
fortsatte Forskninger og Oplysninger angaaende dette ikke 
uinteressante Gebet. 

Kæmpens Fest do Dands. Denne finder Sted hos Da- 
cota'erne til Ære for en, som Forf. udtrykker sig, ^^anti- 
natural" Gud, der benævnes Haokah eller Kæmpen, ansees 
for at være i Besiddelse af en overnaturlig Magt, og kun er 
underordnet ^^den store Aand". Dacota'erne have i deres Stamme 
en Afdeling Mænd, et Parti eller en Glan, som Forf. ud- 
trykker sig, der benævnes (^Kæmpens Afdeling'' eller ^^Kæm- 
peafdelingen'^ (tbe Giant's party). Dennes Medlemmer dyrke 
den nysnævnte Gud og give af og til en Fest med Dands til 
Ære for ham. Dandsen udfores blot af Mænd i en Wigwam 



Digitized 



byG00gl( 



DB N0RDAMBRICAN8KB INDIANBRB 213 

ruDdl omkring en Ild, o?er hvilken der ere anbragte Kjedler, 
hvori Rjod koges. De Deeltagende ere aldeles nogne med 
Undtagelse af en i en dobbelt Spids endende Hue af Birke- 
bark, der er overslrogen med Maling i Zig-zag, hvormed 
antydes Lynstraaler, og af nogle Ender af samme Materiale 
omkring Lænderne. Imedens de nu hoppe og sjnge omkring 
Rjedlerne, stikke de de bare Hænder ned i samme, og op- 
tage Rjodstykkerne , som de sluge, mens de endnu ere skol- 
dende hede. Naar alt Rjodet er forlæret, ose de det hede 
Vand over deres bare Ryg, idet de i eet væk hoppe og synge: 
^fihl hvor det er koldt I Oh, hvor det er koldt!'' De paa- 
staae, at det hede Vand ikke skolder dem, og at Uuden ikke 
tillader, at nogen af hans ^^Afdeling" skalde tage nogen 
Skade af det. 

Ondonagoii'briibs (Troldmændenes, Hexemestrenes) ma- 
6I8KB Dandsb. ^^Det er almindelig bekjendt", yltrer Forf., 
^(blandt dem, der have befattet sig med slige Studier, at 
Magien skylder Medicinen sin Oprindelse, og det er en 
slaaende Rjendsgjerning i de americanske Indianeres Historie, 
at denne ældgamle Forbindelse endnu vedligeholdes af dem. 
Alle deres Lægemidler anvendes under den formodede Ind- 
flydelse af hemmelighedsfulde magiske Rræfter, der antages 
at virke ligesaameget igjennem Meda'en eller ^^Doctoren", paa 
en hemmelighedsfuld Maade, som ved de simple eller sam- 
mensatte Lægemidlers physiske Egenskaber. I saa Henseende 
er det nu, at Tryllesange eller Trylleformularer og Besværgelser 
anvendes, ligesom ogsaa Haandtrommen og de klapprende 
Instrumenter sættes i Virksomhed for at vække Opmærksom- 
hed og bestyrke og opflamme Troen. Mængdens Tro paa 
disse Ceremonier staaer for en stor Deel i Forhold til dens 
Uvidenhed og Lettroenhed. Den betragter dem med en Slags 
Ærbodigbed og Ærefrygt, som om enhver Landsby-Muskikiwi- 
ninee (Medicin-Mand) var beklædt med enhver Art af mystisk 
og patbologisk Magt. . . . For at give disse Ceremonier storre 
Interesse og vække storre Tillid, er det nu, at en Række 



Digitized by VjOOQIC 



214 DB NORDAMBRICAMBKB INDIANBBB. 

magiske Dandse sættes i Forbindelse med dem. ... Under 
disse Dandse lader Hexemesteren som om han holder i 
Munden Sygdommens materialiserede Former (tho materialized 
forms of disease). Han gjor dode Fugle leTende, uddriver 
onde Aander etc. De fleste af disse Runsstykker ere saa 
plumpe, at de i det civiliserede Liv af Personer, der ere 
drevne i Taskenspillerkunster, vilde blive erklærede for Præ- 
stationer saagodtsom ander al Kritik; men Indianerne ansee 
dem for i hoieste Grad vidunderlige og betragte dem som 
Manifestationer af Aanders Nærværelse og af de Operatearea 
begunstigende Guders Magt og Velvillie. Hao anstiller sig, 
som om han paa en mystisk Maade samtaler med disse 
Aander og Guder og af dem erholder Magt til at raade over 
Liv og Dod, og hans Auditoriums Fasthed i Troen giver ham 
en ubegrændset Indflydelse over det. De ryslo eiø skjælve 
for ham, og den hele Forsamling er i en OphiéseJtestilstand, 
der grændser til Vanvid. Ja selve Operateuren kommer til* 
sidst i samme Tilstand, saa at ban svinger sine magiske In- 
strumenter og hamrer los paa sin hemmelighedsfulde lille 
Tambourin, indbilder sig, at Himmel og Jord lytte tit ham, 
og at den hele synlige Skabning boier sig for ham. • . . Alle 
vore indianske Stammer have staaet under slige Troldmænds 
Indflydelse. De betragtes som Mænd af stor Hellighed, Viis- 
dom og Selvfornegtelse. De leve tilsyneladende i Fattigdom, 
ophoiede over alle egoistiske Motiver, i Samkvem med Ele- 
mentaraanderne, altid under en Indflydelse, som det vilde 
være den hoieste Grad af menneskelig Galskab at prove paa 
at trodse. Det var under slige Indflydelser, at Shawnee-Pro- 
pheten kom i Besiddelse af en saa overordentlig Magt i Aaret 
1812 ved Breder ne af Wabash. Han savlede under sin 
Befaling hele Armeer af nogne og bemalede Indianere. Han 
var eneraadende over deres Skjebne og hans Mening den 
ene afgjoreode i alL For al reise Indianerne nordfra, for- 
talte han dem ved sine Udsendinge, at der Vinteren efter 
vilde falde en fyrgetyve Fod dyb Sne. De, der boede mod 



Digitized by VjOOQIC 



DB NORDAMBRICAMSKB INDlANBflB. 215 

Syd , paavirkede han ved Trndsler om andre elemenlaire 
Ulykker (elemental calamilies), der bedre passede sig for 
deres Clima. Jeg bar Aindet Spor af hans Indflydelse paa 
de Qemeste Punkter, jeg har besogt i Vest, i Nord, i Syd, 
og jeg er, efter disse Beviser paa dens overordentlige Ud- 
strækning, overbeviist om, at han, ved at samle store Masser 
af Indianere paa Steder, hvor de ikke havde det tilstrækkelige 
til Livets Ophold og hvor de segnede nnder fordærvelige 
dimatiske Indvirkninger, har bidraget mere end nogen anden i 
hele America til de indianske Stammers Odelæggelse." 

Forf. bemærkef, at det I Regelen kun er ved Vintertid, 
at man kan faae Indianerne til at fortælle deres Sagn. 
Grunden hertil maar soges i deres Religiositet, om vi saa 
maa sige. De Genier og Aander, der boe i Jorden, be- 
dækkes nemlig om Vinteren af Sneen, So- og Flod- A ånderne 
af Is, saa at de ikke kunne hSre hvad der bliver sagt om 
dem. Men nu fremkalde de tidt phamtastiske og grotesque 
Sagn, der fortælles i Vinterhytterne, hvor Unge og Gamle 
ere samlede, olie spøgefulde Bemærkninger fra Tilhorernes 
Side og i det hele taget en Munterhed og Lystighed, der 
vilde kunne saare Aanderne, saafremt de konde hore den. 
Saasnart derimod Foraaret har indfundet sig, ophorer al 
Fortællen. Jorden er nu ligesom gjenoplivet. Sneen for- 
svinder, Soerne og Floderne befries fra Isen, Fuglene vende 
tilbage til de forladte Skove og Vande, Træer og Blomster 
springe ud, efterhaanden som Solens varme Straaler trænge 
ned i den kolde Grund, og den bele Natur lever op til Glæde 
og Nydelse. Det er netop paa denne Tid, at den Aande- 
verden, i hvilken Indianerne leve, begynder at udfolde sin 
travleste Virksomhed, og den rode Jæger, der troer, at han 
ved hvert Skridt skylder Aanderne alene hvad Lykke der 
monne falde i hans Lod, vogtei^ sig for ethvert Ord, der 
mulig kande stode eller forarge dem. Det lære Forældrene 
deres BOrn, idet de tilrøie, at hvis de handle herimod, ville 
Slanger, Tudser og andet Kryb forfolge dem lil Straf derfor. 



Digitized by VjOOQIC 



216 DE N0BDAMERICAN8KB INDIANBRB. 

Naar Jægeren glider ned ad Skovstrommen eller paa sine 
Strciferier betræder det frygtindgydende RIippepas, tænder 
han sin Pibe for at bringe de ham omringende, ubekjendte 
Guder et dem velkomment Offer, og hentyder aldrig til dem 
uden paa en alvorlig og ærefirygtsfuld Maade. 

IX. INDIANERNES MEDICINSKE RUNDSKABER. 

De Oplysninger, der herom meddeles, skyldes en iblandt 
\Vinnebago Indianerne (dengang) bosiddende Læge, F. Andros, 
hvis Skrivelse til Forf. af 1ste April 1848 findes aftrykt i 
Værket. De angaae vel saaledes nærmest Winnebagoerne; 
det er imidlertid sandsynligt, at de ogsaa ialfald for en stor 
Deel turde finde Anvendelse paa andre Indianerstammer. 

Brevskriveren indleder sine Oplysninger om deres me- 
dicinske Praxis med den Bemærkning, at den er en Blanding 
af Overtro og Uvidenhed. De ere i ligesaa fuldstændig Uviden- 
hed med Hensyn til Sygdommenes Pathologie som til deres 
Behandling. De have slet intet Rjendskab til Anatomien og 
ingen klar Forestilling om Blodets Girculation; maximum af 
deres Rundskab i sidstnævnte Retning ei blot, at Blodet lober 
i visse Ganaler. — ^^Aledicin-Mænd" findes hos dem i stort 
Antal, og enhver enkelt af disse har sit eget hemmelige 
Universalmiddel imod alle de mulige Sygdomme, ^^Rjodet er 
underkastet". Deres Medicin er, saavidt Beretterens Erfaring 
strækker sig, af en mild Gharakteer. Alle Gifter ere ude- 
lukkede, da de, efter deres Formening, ere et Værk af den 
onde Aand, der forsogte at efterligne den gode, som frem- 
bragte de forskjellige Frugt- og Græssorter til Indianernes 
Brug og Nytte. — Af de Midler, der ere i almindelig Brug, 
ere det varme eller Dampbadet og det kolde Bad eller den kolde 
Overgydning samt hyppige Aareladninger de virksomste. Sidst- 
nævnte er saagodtsom et Universalmiddel. Som Aareladnings- 
Instrument tjener en Flintflæk, der fastbindes paa Enden af en 
Stok og bruges paa samme Maade som Landmanden bruger 
sin Lancet til Aareladning af Heste. — Naar et Dampbad 



Digitized by VjOOQIC 



DB RORDAUEBICANSKB INDIANERE. 217 

skal lages, tager Patienten Plads i et lidet Skuur eller Hytte 
(lodge), der bedækkes med Tæpper, og i hans Nærbed an- 
bringes glodendebede Stene, paa hvilke der oses Vand, hvor- 
ved der strax kan frembringes saa megen Damp, man vil. 
Rolde Bade tages i Regelen i en Flod eller Rilde, i hvilken 
Vedkommende sætter sig ned, saa at Vandet gaaer ham til 
Hagen. Er et saadant Bad ikke at erholde, indsvøbes Patienten 
i Tæpper, hvorpaa ban overoses med koldt Vand, saalænge 
til Operateuren finder, at det kan være tilstrækkeligt. Dette 
Middel virker heldigt i Febertilfælde, men ialmindelighed er 
Folgen Gongestion, navnlig til Hjernen. — I enkelte Syg- 
domstilfælde stole de mere paa Offringer til ^^den onde Aand", 
og paa Tryllesange, accompagnerede af Tromme, Skralde og 
Pibe, end paa nogensomhelst Medicin. — Kopsætning er 
ligeledes et yndet Middel iblandt dem. Den udfores med et 
Ozehorn, hvis Munding bruges som Sugepompe (soclion- 
pump), eflerat den Legemsdeel, hvor det anbringes, forst er 
bleven ridset med en Flinlflæk eller Knivspids. — Deres 
materia medica kjende .^de Hvide" kun meget lidet til paa 
Grund af at alt hvad der foregaaer ved deres Gure indhylles 
i en overtroisk Hemmelighedsfuldheds Slor. Brevskriveren, 
der havde tilbragt et Par Aar blandt Winnebago'erne og givet 
ndie Agt paa deres Lægemidler og disses Virkninger, udtaler 
del som sin Overbeviisning , at de ikk^ vare i Besiddelse af 
et eneste værdifuldt Middel, som ikke fandtes i de Forenede 
Staters Pharmacopoe. — Deres Febertheorie gaaer alene ud 
paa, at den er et Værk af ((den onde Aand", der skifleviis 
blæser sin kolde og varme Aande paa dem. I Sygdomstil- 
fælde offre de altid til (^den onde Aand", aldrig til ,(den 
gode". Under udbredte Epidemier ophænges en Masse værdi- 
fulde Gjenstande som Offer til ^^den onde Aand" paa Træer 
og Stænger rundtomkring Landsbyerne. Af Dyr offres især 
Hunde. — Brevskriveren slutter med den Bemærkning, at 
deres overtroiske Forestillinger og Meninger imidlertid mere 
og mere fortrænges ved Givilisationens Indvirkning, saa at 



Digitized by VjOOQIC 



218 DET SCAN »INA VISKE ViBGTSYSTBH I MIDDBLALDBRBN. 

mange af dem allerede have givet deres ^^Medicio - Mænd" 
Afoked, og i alle, selv de ubetydeligste Sygdomstilfælde hen- 
vende sig til Regjeringslægen om Medicin og om Raad. 
Erfaringen har lært dem, at den hvide Mands Doctor er 
mere at stole paa end deres egen. 



ARCHÆOLOGISK-LINGUISTISKE AFHANDLINGER. 

Som Fortsættelse af de i AT 1858-1860 p. 331-335 
anmeldte fire Afhandlinger af G. A. Holmboe meddeles her Ind- 
holdet af ni nye SmaaskriAer af den samme lærde Forsker, ogsaa 
Aftryk af det Norske Yidenkabs-Selskabs Forhandlinger. 

1. Om Opbimdelsen ap det scandinaviske Væotststbm 
I MiDDELALDEBEV. 1861. Det gamle romerske Vægtsystem 
optoges tilligemed den romerske Gullur i de fleste europæiske 
Stater i Middelalderen. Dette var baseret paa Pundet, ind- 
deelt i 12 Unzer. I Scandinavien derimod var Vægtsystemet 
grundet paa Marken, deelt i otte Orer eller Unzer, og hver 
Ore i tre Ortuger. Dette er det samme System, som i vore 
Dage er i Brug i det sydlige Indien (ifolge Breeks, on Indian 
Weights and Measur^). Der er nemlig en Ser = 8 Pala, 
og en Pala — 3 Tola. Allerede dette er mærkeligt, men 
endnu mere overraskende er det, at de respective Vægtenheder 
have omtrent samme Tyngde i Indien og i Norden i Middel- 
alderen. Forf. meddeler Lister over Unzens (Orens, Paki'ens) 
Vægt i flere forskjellige Stater i Indien og i Europa. Denne 
Sammenligning giver det Resultat, at Vægten, uagtet Afvigel- 
serne i de forskjellige Egne, dog holder sig omtrent inden 
de samme Grændser i Europa og Indien, nemlig der imellem 
26 og 35, her imellem 26 og 37 franske Grammer. Han 
påaviser derhos, at ogsaa i flere mohsmmedanske Stater 



Digitized by VjOOQIC 



OBN HOBDISKB SAllMBIfLIGlllMGSPARTIftBU 219 

Unzens Vagt bolder sig inden de sanime Grændser, og an- 
tager, at Unzen er den oprindelige Vægtenbed, som fra Ægypten 
eller Babylon er bleven optagen i Rom, bvor man har mul- 
tipliceret den med 12 for at danne en hoiere Vægtenbed, og 
at den i Mellemasien og Indien er bleven multipliceret med 8 
i en lignende Hensigt. Marken paa 8 Unzer bar vel ogsaa været 
og er endnu i Brug i mange europæiske Stater udenfor Scan- 
dinavien ; men Forf. påaviser et saadant Vægtforholds temmelig 
sildige Indforelse i disse Lande, hvor det desuden aldrig har 
opnaaet almindelig Anvendelse, men bruges næsten alene ved 
Veining af ædle Metaller, medens Systemet i Norden var i 
Brug for allehaande Varer og i det daglige Liv; og Unzens 
Inddeling i 3 Ortuger eller Tola'er forekommer alene i 
Scandinavien og i Indien. Forf. har anstillet Undersogelser 
efter Spor af et lignende Vægtsystem i de Egne, som den 
norrone eller scandinaviske Stamme gjennemvandrede paa et 
Tog fra Asien mod Nordvest i den graa Oldtid, og ban bar 
fundet at Solvbarrer, der veiede omtrent en scandinavisk Mark, 
have cnrseret i det nuværende Rusland i Middelalderen, samt 
at man i Bokbara bruger en Unze, kaldet Tolendak, som i 
Vægt nærmer sig meget den scandinaviske Ore. Med Hen- 
syn til Aarsagen til Ligbeden imellem Vægtsystemet i saa langt 
adskilte Lande, saa hælder Fort til den Mening, at det er 
opkommet bos Scandinavernes og Indernes fælles Stammefolk. 
Som Stotte herfor anfores Navnene paa endeel Gulturgjenstande, 
som i Indisk og Nordisk benævnes næsten eens, og da de 
vidne om et Guitartrin, som maatte forudsætte et Vægtsystem, 
mener ban at et saadant er blevet indfort i Norden af de 
fra Asien indvandrede Golonister. 

2. Om DBM NOBDISKB SAMMBNLIGlflllGSPARTIKSL BFTBR 

GoMPARATiv, BN. 1861, Forf. påaviser den store Ligbed, 
som flnder Sted imellem det oldnordiske og sanscritiske 
pronomen demonstrativum , og leverer derpaa folgende Sam- 
menligning mellem disse Sprogs pronomen relativum: 



Digitized by VjOOQIC 



220 DEN NORDISKE SAMUBflLIGNINGSPABTIKBL. 

Nom. sing. mase. Accus. s. m. Nom. og Acc. s. neutr. 

a 



o 

• 


1 


S 






s 
s 

£ 

2 


brugelig Form 

ældre suppon. 
brugelig Form 


d 

s. 

o. 

3 

1 




1 

1 


is el. ir. 


jas el. jar. in. jan. 


it el. 


id. 


jat el. jad. 


Hermed 


kunne folgende inflezible 


Relativer i 


Oldnordisk 


sammenlignes: 








is el. ir, 


jas el. jar jan 
es el. er en 


jat el. 


jad 
ed 




samt det ferdiske uboielige 




id. 




Ligesom 


Endebogslaverne s, r og n 


i Sanscrit ere Forbolds- 



endelser, saaledes godtgjor Forf. Sandsynligheden af, at de 
samme Bogslaver i de oldnordiske Pronominalformer oprinde- 
lig have haft samme Bestemmelse, men ere blevne staaende 
som forstenede Levninger fra Oldtiden, ligesom mange andre 
Sprog have lignende Levninger i Behold, hvorpaa Forf. leverer 
flere Exempler. Dernæst imodegaaer han den Indvending 
mod at antage en for en oprindelig Accusativform , at Ordet 
forekommer som Nominativ, idet han påaviser flere Analogier 
af andre Sprog saavelsom af vort eget, hvor det sporgende 
Pronomen hvem er en oprindelig Accusativ. Relativets In- 
flexibilitet paa samme Tid, som Sproget har vedligeholdt 
Flexion for Nomina og andre Pronominer, oplyses ligeledes 
ved Analogier fra andre Sprog. Med særligt Hensyn til 
Sammenligningsparliklen en henledes Opmærksombeden paa 
den tilsvarende Partikels Form i andre indo- europæiske Sprog, 
hvor den slutter sig til Pronomen relativum og særlig til 
Accusativ, f. £x. lat. quam, fr. que o. s. v. Forf. formener 
saaledes at have beviist, at en er en oprindelig relativ Par- 
tikel, og ikke, som enkelte have meent, fremkommen ved 



Digitized by VjOOQIC 



MJOLNER OG VADJRA. 221 

Åphæresis af et demonstrat. t)en. Vel forekommer {>en som 
Sammenligningspartikel paa enkelte Runestene fra cbristelig 
Tid i det ostlige Sverige, og ligeledes i Gotlandsloven , men 
det kan forklares som Spor af tydsk Indflydelse, hvorimod 
denne Form af Sammenligningspartiklen ikke har kunnet 
paavises i nogen gammel norsk eller islandsk Bog. 

3. Mjolnir og Vadjra, 1862. Forf. anstiller Sam- 
menligning imellem Forestillingerne om den nordiske og den 
indiske Tordenguds Vaaben. £fter kortelig at have omhandle!, 
at man i Asien som i Norden hovedsagelig lagde Vægt paa 
Vaabenels knusende Kraft , mindre paa dets Form, hvilken 
man deels forestillede sig som en Rugle, deels som en 
Morterstoder, deels som en Hammer, viser Forf. at man til*- 
lagde Vadjra ligesaavel som Mjolner den Egenskab, efter 
Fuldforeisen af det knusende Hverv strax at vende tilbage i 
Gudens Haand. Dernæst påaviser han en væsentlig Lighed, 
som, saavidt vides, ikke forhen af nogen er bleven bemærket, 
nemlig den indviende, helliggjorende, oplivende Kraft, der til- 
lægges saavel Indras som Thors Vaaben. Det er bekjendt, 
at Thor med sin Hammer indviede Baldurs Baal, at han med 
den bragte Liv i sine Bukke, efter at de vare slaglede og 
opspiste, at Hammeren blev lagt i Brudens Skjod for at ind- 
vie det fingerede Ægteskab imellem Jetten Thrym og Thor 
som Freyja, samt at Thor i Edda kaldes véorr, Indvier, og 
midgards véorr. Forf. anforer adskillige Beviser for, at de 
asiatiske Buddhister tillægge Vadjra lignende Egenskaber. Af 
Ssanang Ssetsen's Ost -Mongolernes Historie meddeles flere 
Citater, hvori Kei-Vadjra omtales som Benævnelsen paa visse 
Indvielser. De buddhistiske Geistlige, ligefra Dalai-Lama og 
nedad, fore stadig Vadjra som Attribut. Dens Form leveres 
i Afhandl, i Træsnit, baade efter gamle indiske Monumenter 
og saaledes som den i vore Dage er i Brug blandt Kalmykerne. 
Af Missionæren Huc's Reisebeskrivelse (fra China gjennem 
Mongoliet til Tibet) citeres den Tttring, al Vadjra (der kaldes 



Digitized by VjOOQIC 



222 AMULETTER OG STORMÆNDS BEGRAVELSE. 

Torcbe) seer ud som en Morlerstoder og holdes for et belKg- 
gjorende Redskab (instrument sanctiGcateur). Endelig frem- 
sætter Forf. den Formodning, at Vadjra har ?»ret anvendt 
til at knuse Afdodes Been med. Det er nemlig i flere Egne 
af Meliemanen Skik, at rige Mænds brændte Been overleveres 
til Stor-Lamaen, som knuser dem til fint Stov, blander deri 
Meel eller Leer, undertiden endog knuste Ædelstene, og ælter 
heraf en Deig, som i forskjellige Egne erholder en forskjellig 
Form forinden den indsættes i Monumentets Gravcelle. Forf. 
tilfoier: (^Skulde den Hypotbese være for dristig, at en lig- 
nende Skik var i Brug i det hedenske Norden?" 

4. Om Amuletter oo Stormænds Bbgkavblsb. 1863. 
I AT 1858-1860 anmeldtes en Afhandling om Amuletter, 
hvortil Forf. nu tilfoier Beretning om en Miniatur^Oxe af 
Bronze (Kobber og Zink), som kort forud var funden i Nordre 
Trondhjems Amt, ikke langt fra Byen Namsos paa Halmoen. 
Denne Oxe er kun to Tommer lang og 1^ Tomme langs 
Eggen, hvorfor Forf. troer at burde henfore den blandt de 
Miniatur-Vaaben , som han i den ældre Afhandling har sogt 
at bevise at de maae have været Amuletter, og hvori han har 
omtalt Sværd, Dolke og Knive af saadanne smaae Dimensioner, 
men yttret at ingen saadan Oxe var ham dengang bekjendt. 
— Med Hensyn til Stormænds Begravelse bar Forf. anstillet 
Sammenligning mellem en for en halv Snees Aar siden aabnet 
Gravhoi i Norge og Gravskikke i Tarlariet. I Borre Præste* 
gjeld, i Nærheden af Byen Horten blev i en Gravhoi, foruden 
den Afdodes Aske, fundne tre Skeletter af Heste, to tii venstre 
Side og el til hoire, samt hos det sidste de metalliske Lev- 
ninger af en prægtig Sadel med Bidsel. Hermed sammen- 
ligner Forf. Tartarernes Maade at begrave deres Stormænd 
paa, idet han af Missionæren Jean do Plan de Carpin, som 
i Aarene 1246 og 1247 opholdt sig i Tartariet, citerer 
folgende: ^^cnm autem mortuus est, si est de majoribus .... 
sepeiitur cum eo unum jumentum eum pullo, el equus cum 



Digitized by VjOOQIC 



OM HAU^SI'YS. 223 

freno et sella" . . ., ailsaa just tre Heste, som i Borre-Hoien, 
og deriblandt en med Sadel og Bidsel. 

5. Om Haugblts. 1863. Efter at have omtalt den 
endnu i de nordiske Lande forekooiroende Folketro, at der 
over Gravboie, som indeholde Kostbarheder, nu og da sees 
en brændende Flamme, samt paaviist at saadan Tro er meget 
gammel, yttrer Forf. Tvivl om, at denne Tro kunde have 
vedligeholdt sig fra Hedendommens Dage, dersom den ikke 
havde baft noget andet at stolte sig til end den Forestilling, 
som almindelig trsfifes bos endog lidet cultiverede Nationer, 
at nemlig de Afdodes Grave ere hellige og at Lys er Hellig- 
hedens Symbol. Han antager, at Troen maa hvile paa en 
mere sandselig Grundvold, og idet ban benviser til flere for- 
ben holdte Foredrag, hvori han har paaviist mangen Over- 
ensstemmelse ] Forestillinger og Skikke imellem Asiens 
Buddhister og de nordiske Hedningefolk, henleder han Op- 
mærksomheden paa den Rolle, Lyset som Helgenskin spiller 
blandt Asiens Buddhister. Den chinesiske Pilegrim Hiouen- 
thsang (i Begyndelsen af 7de Aarb«) omtaler saaledes ikke 
alene Reliquier, hvorfra Lys udstrommede, undertiden saa 
stærkt at det gjennemtrengte den Æske, hvori de vare ned- 
lagte, men ogsaa adskillige Gravmonumenter (Sthupa, senere 
forkortet til Tope) i Form af Gravboie, hvorfra stærkt Lys 
af og tit saaes at udstrømme. Forf. anforer derhos Exempler 
paa kunstige Midler, hvorved det buddhistiske Præsteskab 
sogle at udbrede og vedligeholde Forestillingen om et fra 
Gravmonumenter udstrommende Lys. Deels brugte de rundt 
om disse Toper, der i Regelen vare udvendig belagte med 
et Lag af blank poleret Marmorgips, ja undertiden endog for- 
gyldte, at anbringe en Mængde Steenpiller, hvori henimod 
Toppen, paa den Side som vendte mod Topen, Nischer vare 
anbragte til Indsættelsen af Lamper, hvis Skin med stor Styrke 
kastedes tilbage fra Topens blankpolerede eller forgyldte Tder- 
flade, som om Lyset udstrommede fra selve Gravmonumentet; 



Digitized by VjOOQIC 



224 SVEGDBRS RBISE TIL GODHBIM. 

deels brugte de i de i Klipperne iDdhuggede Huletempler 
inderst i Bunden at lade tilhugge en Efterligning af Toperne, 
hvorhen de ved en Ranal igjennem Klippen, som ikke be- 
mærkedes udenfra eller af dem som traadte ind, ledede el 
stærkt Lys til Helligdommen, medens der forovrigl herskede 
Halvmorke i Templet Disse Foranstaltninger oplyses ved 
Træsnit Et andet Middel til at styrke den samme Tro be- 
stod i, at man i et og andet Gravkammer indsatte brændende 
Lamper, forsynede med store Quantiteter af Olie, i den Tanke 
al Lamperne vilde brænde saalænge der var Olie nok. — 
En Mængde af de buddhistiske Toper cre i de sidste De- 
cennier aabnede og undersøgte af Europæere, som i adskillige 
have fundel Mynler og Smykker af Guld, Solv, Ædelstene m. m. 
Bevidstheden om, at saadanne Skatter vare indlagte i Mo- 
numenterne, lod sig da let bringe i Forbindelse med Fore- 
stillingen om en Lysning over dem. Da nu de nordiske 
Gravhdie have saa meget tilfælles med Toperne i Asien, al 
Tanken maa ledes hen paa Fællesskab i de Anskuelser, som 
derigjennem have fundet Udtryk, er der god Anledning til al 
antage, at Troen paa Haugelys kan med saa meget andet 
være indbragt fra Asien. Til Anvendelse af saadanne Kunster 
som i Asien brugtes for at styrke Troen, var der i Norden 
ingen Anledning. Dog sees der Spor af at Ild har været 
tændt paa Toppen af enkelte Gravboie, da man under Gron- 
sværel har fundet Kullag i nogle af dem som ere undersogte. 
Muligt er del ogsaa, al de regelmæssige Fordybninger, som 
adskillige nordiske Gravboie have i Toppen, ere blevne an- 
bragte for deri ved festlige Leiligheder at tænde Blus. Her- 
ved kunde Forestillingen om Lys i Hoienes Indre vel ikke 
frembringes, men dog ved Ideeassociation fornyes. 

6. SvEGDERS Rbise TIL GoDHBiM. 1863. Forf. anfiirer 
mange Grunde for at betragte den svenske Konge Svegders 
Reise til Godheim (Yngl. s. 15) for et historisk Factum. At 
der i forchrislelig Tid og flere Aarhundreder efter Ghrislus 



Digitized by VjOOQIC 



SVBGDBRS RBISB TIL GODHBIM. 225 

var et Asalaod i TraDsoxanien eller Vest-Turkestan har ban 
paaviist i eo foregaaende Afbandiing (Asaland og VaDaland, 
Gbr. VideDsk. Selsk. Forh. 1858), saavelaom al deltes Be- 
liggenhed svarer til Snorres Angivelse med Hensyn til Asaland 
eller Godheim. Dernæst anforer han, i -Modsætning til den 
Anskuelse, at Aserne kun vare Personificationer af Natur- 
kræ Åerne, et Par nyere Historikeres Mening om dem som 
historiske Personer. Derpaa gaaer han over til at gjennem- 
gaae Beretningen om Svegders Reise stykkeviis, og godlgjor, 
at de historiske og geographiske Forhold i den Tidsalder, 
hvori Snorre hensætter Begivenhederne, ganske svarer til 
Enkelthederne i Beretningen, og at der saaledes ingen Grund 
er til at betvivle Sandheden deraf i alt Væsentligt. Da nu 
Odin siges at have erklæret, at han ved sin Dod vilde begive 
sig Ul Godheim, maatle Svegder, som agtede at opsoge ham, 
tage Veien mod Syd-Ost gjennem det store Svit)jod eller det 
nuværende Rusland, hvor irdlge Nestors Beretning endnu lige 
til det Ilte Aarhundrede Varæger eller Folk af samme Æt 
som Scandinaverne boede, lige fra Ostersoen og til den se- 
mitiske Grændse, d. e. indtil det arabiske Kalifat (i Ost for 
det kaspiske Hav og Aralsoen). Forf. understotter Nestors 
Vidnesbyrd ved Citater af arabiske og persiske Skribenter, 
der tale om Russer (o: Normanner eller Varæger) ved Volga 
og paa det kaspiske Hav i 9de og 10de Aarh. Frahn har 
for længe siden godtgjort, at Navnet Rus hos orientalske Forf., 
ligesom Ros hos byzantinske, betegner Folk af den scan- 
dinaviske Race. Ved Beretningen om at Svegder ^ckom til 
en stor Gaard paa den ostlige Kant af Svi|>jod, som hed 
Steen, hvor der var en Steen saa stor som et stort Hus", 
gjor Forf. den Bemærkning, at ved Svi|>jod maa i denne 
Forbindelse forstaaes det store Svi^ijod (Rusland) og at Steen 
altså a maa soges ved Asiens Grændse. Men i Mellemasien 
var dengang Buddhismen udbredt og med den Brugen af store 
Reliquiemonumenler, Sthopa's eller Toper, store Steenmasser, 
overdragne med en Art Marmorgips, der gav dem Udseende 
1861-1863 15 



Digitized by VjOOQIC 



226 THOROLP BÆGIP0T8 BBGRAVBLSB. 

af hele store Stene, 30 til 40 og flere Fod i lodret Hoide. 
Forf. mener, at den store Steen, Svegder saae, kan have været 
saadan en Slbiipa, og da smaa Buddha -Billeder undertiden 
vare anbragte i en Niscbe ved Sthupa^ens Pod, mener Forf. 
at saadant passer meget godt til Snorres Ord, at Svegder en 
Aften, da han var beruset, saae en Dverg sidde under Stenen. 
Videre staaer der: ^^ Svegder og hans Mænd vare meget drukne 
og rendte mod Stenen. Dvergen stod i Doren og kaldte paa 
Svegder og bad ham gaae ind, om han vilde træffe Odin". 
Hertil bemærker Forf., at de nysnævnte buddhistiske Monu- 
menter undertiden have smaa Rapeiler ved Foden, byggede 
tæt op til samme, saa at de see ud som indgang til Steen- 
massen. Forf. tænker sig at Topens Vægtere maa have været 
tilstede i et saadant Kapel, og at en af dem, opmærksom ved 
de drukne Mænds Stod, kan have aabnet Doren og taget 
Hovedmanden for Optoierne, Svegder, ind, hvorved lettelig 
en Yttring om at Odin (Buddha?) var derinde, kan være 
falden, da foregivne Reliquier af Buddha opbevaredes i saa- 
danne Toper. ^^Svegder lob ind i Stenen, som strax lukkedes 
efter ham, og Svegder kom ikke tilbage". Som Straf for 
intenderet Vold mod det hellige Monument tor han maaskee 
være taget af Dage. 

7. Thorolf Bægifots Bbgravblsb. 1863. I Eyrbyggia 
Saga berettes om en Mand ved Navn Thorolf, kaldet Bægifot 
paa Grund af en Beskadigelse af det ene Been : at han boede 
paa Vestkysten af Island og var en ondskabsfuld og trætte- 
kjær Mand. Han kom en Aften hjem og satte sig i sit Hoi- 
sæde, hvor han blev siddende bele Natten og om Morgenen 
fandtes dod. Hans Son blev hentet, og denne lod bryde et 
Hul paa Væggen bag den Dodes Ryg og Liget blev derpaa 
hivet ud igjennem denne Aabning. Af denne Fremgangs- 
maade tager Forf. Anledning til at paavise, at en lignende 
Skik har været og er tildeels endnu i Brug blandt Buddhisterne 
i Asien. Marco Polo beretter, at ved en Mands Dod i Tar- 



Digitized by VjOOQIC 



OM BDSRflfOB. 227 

tariet bestemte en Astrolog, i hvilken Retning Liget skulde 
udbæres, og da dette som oftest ikke ble? bestemt i den 
Retning, hvor Doren var, blev der brudt Hul i Væggen og 
Liget udtaget derigjennem. Under den bekjendte Reisende 
Pallas' Ophold i Ralmykiel fandtes den overste Geistlige der 
en Dag siddende dod i sit Hiiisæde, hvorpaa hans Hytte strax 
blev nedreven bag fra, som udtrykkelig tilfoies. — Tboroifs 
Lig blev boisat i en Dal, hvor meget Kvæg og Faar græssede. 
lien fra den Tid Liget der var begravet, indtraf der alieslags 
Ulykker paa Kvæget, ja endog en Hyrde fandtes dod der; 
paa Grund heraf drog Sonnen hen med nogle Mænd og 
gravede Liget op for at flytte det op i Udmarken. Men da 
det af to Oxer var blevet trukket op til den ovre Ende af 
Dalen, bleve Oxerne rasende og siede sig lose, og da var 
Liget saa tungt at Mændenes forenede Kræfter ikke formaaede 
at bringe det videre, men maatte begrave det paa Stedet. 
Som Sidestykke hertil meddeler Forf. en Beretning om den 
store Erobrer Dschingis Ghans Dod og Begravelse. Han dode 
paa et Tog i Tibet og blev paa en Vogn transporteret derfra, 
men underveis standsede Vognen og lod sig ikke sætte i 
Bevægelse, forend en hoi Geistlig i en salvelsesfuld Tale havde 
bevæget den Afdode til at lade sig fore videre,' og da Toget 
havde naaet den Afdodes Hjem, var Risten saa tung, at alle 
Anstrengelser for at faae den ned af Vognen vare forgjeves, 
hvorfor man opkastede Gravhdien over den saa ledes som 
den stod paa Vognen. 

8. Om Eds-Rinob. 1863. Med 4 Plader. Afhand- 
lingen indledes ved at minde om at vore Forfædre i Hedenold 
ved Edsaflæggelse brugte at lægge Haanden paa en Ring, 
samt at der i de nordiske Museer findes enkelte af Jorden 
opgravede store Guldringe, som man har antaget at være 
saadanne Edsringe. Forf. anmærker, at denne Mening hidtil 
dog ikke har hvilet paa nogen anden Grundvold end den, at 
man ikke har kunnet forestille sig nogen anden Brug for 

16* 



Digitized by VjOOQIC 



228 OM ED8RINGB. 

saadaDne Ringe. De ere nemlig deel« af saadan Form og 
deels af saadan Vægt, at man ikke kan antage dem for 
Smykker. De see nemlig ud som om man log en massiv 
Guldstang, hvis Ender vare noget tykkere end Stangen selv, 
og boiede den sa'aledes at Enderne modtes, dog uden at 
berore hinanden, hvorved den dannede en oval Ring. Forf. 
deler den Mening, at disse Ringe have været Edsringe, men 
han soger at opstille en positiv Grund istedenfor den nega- 
tive, hvorpaa denne Mening hidtil har hvilet. Han påaviser, 
at der i den store Offerprocession, som er afbildet ved Siderne 
af Trappegangene til det ruinerede Tempel i Persepolis 
(Istachr, Tschehel Minar), som er afbildet i Niebuhrs Reise 
tab. 31 og 32 og i storre Maalestok bos Ker 39 — at der 
sees Mænd, som bære Ringe netop af samme Form som de 
forstnævnte i Norden fundne. Paa PI. 1 meddeles Afbild- 
ninger af en Ring fra Persepolis, en fra Norge, en fra Eng- 
land og en fra Bretagne; imellem den sidste og den først- 
nævnte er Ligheden især paafaldende. Det er en Kjends- 
gjcrning, at i Oldtiden Rettergang og Offring foretoges i 
Forening i de store Folkemoder. Naar man derfor i en 
Procession, hvor Mænd fore Offerdyr, Heste, Oxer, Faar, 
bære Boller eller Skaaler (formentlig for deri at optage Offer- 
blodet), Hammere (for dermed at slaae Offerdyrene ihjel) o. s. v., 
seer Mænd som bære Ringe, der ikke synes at have noget 
med Offringen at bestille, saa er det sandsynligt, at disse 
sigte til det andet Hovedoiemed for Folkemodet, Rettergangen, 
og at disse Ringe medbringes for at man derpaa kan aflægge 
Ed. I Mangel af Beviser for en saadan Skik hos de gamle 
Persere henviser Forf. til den rigtignok meget yngre Periode, 
Sassanidernes Regjeringstid, hvorved der dog er at bemærke, 
at den persiske Historieskriver Mirchond udlrykkelig fremhæver, 
at Sassaniderne optoge mange af de Skikke, som havde været 
i Brug i AcbæmenidernesTid; blandt disse kan saaledes have 
været Maaden al aflægge Ed paa. Flere Sculplurer fra Sassa- 
nidernes Tid, afl[)iidede hos Niebuhr, Rer Porter o. fl., frem- 



Digitized by VjOOQIC 



OM ORTUG ELLER TOLA. 229 

Stille (o pragtfuldt klædte Mænd med Kroner paa Hovedet, 
af bfiike den ene freinrækker en Ring, som han holder fast 
omsinltet i Haanden, medens den anden lægger Haanden paa 
Ringen. Den forste erklæres i en hosstaaende Indskrift for 
at Yære Gud, den anden Kongen. Man har hidtil anseet 
disse Billeder for en symbolsk Fremstilling af Kongemagtens 
Overdragelse til en succederende Konge , og at Ringen altsaa 
skulde være Kongemagtens Symbol; men Forf. påaviser, at 
den Stilling, Kongens Haand paa et Par af disse Billeder 
har, ingenlunde tyder paa en Modtagelse af Ringen, men 
aabenbar betegner at han blot lægger Haanden paa den, 
hvoraf ban slutter, at det er en Edsaflæggelse, som her frem- 
stilles, at Billedet er en Forevigelse af den Geremonie, som 
foregik ved Kongens Tbronbestigelse, idet Kongen i Guds, 
d. e. i Guds Repræsentants, Stor-Mobedens Haand nedlagde 
den edelige Forsikkring om at ville regjere med Retfærdighed. 
For at bestyrke denne Opfattelse leveres Afbildninger af de 
omtalte Scener. Til Slutning meddeles en Liste over 37 
Guldringe med deres Vægt, fundne i de nordiske Riger, paa 
de britiske Oer og i Bretagne, for at sætte Læserne i Stand 
til at danne sig en Mening om, hvorvidt der ved Forfærdigelsen 
bar været tilsigtet at give dem en bestemt Vægt, hvilket Forf. 
finder tvivlsomt, idet han dog påaviser, at nogle i samme 
Land fundne Ringe staae i et saadant Vægtforhold til hver- 
andre, at hin Anskuelse deri kunde finde nogen Stotte. 

9. Om Ortug bllbr Tola. 1863. Forf. har i den 
her omtalte Afhandling n"" i paaviist Identiteten af det sydlige 
Indiens og del nordiske, i Middelalderen brugte Vægtsystem. 
Ligesom man her regnede Marken til otte Orer og Oren til 
tre Ortuger, saaledes da en Ser til otte Pala og en Pala til 
tre Tola, samt at ikke blot Systemet var det samme, men 
ogsaa de respective Vægtenheder af omtrent samme Tyngde. 
I nærværende Afhandling påaviser han, at ligesom i Indien 
Tola'en spiller Hovedrollen ved Veining af ædle Metaller, da 



Digitized by VjOOQIC 



230 OM QRTUG ELLER TOLA. 

man kuo nævner saa og saa mange Hundreder eller Tusinder 
Tola Guid eller Solv, uden at reducere dem til Pala eller 
Ser, saaledes maa Orlugen her i Norden i en Tid (formentlig 
fra 10de til 12te eller 13de Aarb.) ba?e spillet en lignende 
Rolle. Sit Beyiis stotter han hovedsagelig paa, at en heel 
Deel Vasgtlodder i Jorden ere fundne i Norden og som op* 
bevares i Museerne iDorpat, Helsingfors, Stockholm, Rjoben- 
havn, Christiania og Bergen. Disse Lodder ere kugledannede, 
med afskaarne Segmenter paa to modstaaende Sider, og de 
derved frembragte Flader ere mærkede med et større eller 
mindre Antal smaa Gircler eller Puncter. At disses Antal 
betegner Loddernes relative Vægt, er af Prof. Halislrom i 
Helsingfors for over tyve Aar siden blevet bemærket, og da 
alle de Lodder, som han havde Anledning til at kjende, vare 
fundne i Egne, som nu hore Rusland til, antog han at de 
vare russiske, hvori han bestyrkedes derved, at deres Vægt, 
naar man sammenlagde Puncterne paa begge Flader, temmelig 
noie svarede til ligesaamange russiske Zolotniker. Imod denne 
Opfattelse opstiller vor Forf. folgende Grunde: 1, al Lodderne 
i Regelen have samme Antal Puncter paa begge Sider, endog 
de, som efter Hållstroms Forklaring skulde repræsentere 7 
og 9 Zolotn.; 2, at Zol. ikke synes at være kommen i Brug 
som Vægtenhed i det nordlige Rusland fiirend i de seneste 
Aarhundreder; 3, at nogle Lodder kun have Puncter paa den 
ene Side, men et Rors paa den anden, hvoraf der kan sluttes, 
al kun den ene Sides Puncter lilkjendegiver Enhederne; 4, at 
samtlige Lodder ere fundne i Scandinavien eller i Egne, som 
have været Provindser af scandinaviske Lande, hvorfor de 
maae antages at være scandinaviske Lodder. Men nu har 
ingen til Zolotniken svarende Vægtenbed nogensinde været i 
Brug i Scandinavien, hvorfor man maa see sig om efter en 
anden Vægtenhed, som kan svare til Puncternes Antal, og 
her tilbyder Ortugen sig slrax, da Loddernes Vægt, naar man 
kun tæller Puncterne paa den ene Side, svare saa noie til 
hin Periodes Tyngde for Orlugen som det raaere Arbeide og 



Digitized by VjOOQIC 



OM 0RTU6 £LIJIR TOLA. 231 

Tab ved Slid og Oxydering kunde (illade at vente. Prof. 
Kruse i Dorpat har derhos udtalt den Mening, at det saa- 
kaidte ældre russiske Vægtsyslem bar været det waræg-rus* 
siske, d, e. det scandinaviske. Endnu i det 13de Aarhundrede 
prægedes der i Riga Mynt efter gotlandsk Myntfod, hvilket 
tillige tyder paa Brug af gotlandsk Vægt. I det Indre af 
Rusland har man fremdeles fundet en Mængde Solvbarrer, 
hvis Vægt meget nær svarer til den scandinaviske Mark, 
ligesom ogsaa de ældste russiske Rubler bestode af Halv- 
delen af saadanne Barrer, altsaa af ^ Marks eller 12 Ortugers 
Vægt Ogsaa synes Halvmarken i Scandinavien til en Tid at 
have været anseet for en hdiere Enhed. Run paa tre Steder, 
nemlig i Jylland, Lapmarken og Estland, har man fundet hele 
Sæt af de her omhandlede Lodder, og paa alle tre Steder 
var Halvmarken det vægtigste Lod. Blandt de Hædersgaver, 
som Kongerne skjenkede yndede Skjalde, nævnes oftere Ringe 
paa en halv Mark. Endog i England sees Halvmarken at 
have gjeldt som Enhed. Forf. anforer et Sted af de gamle 
angelsaziske Love, hvor der bestemmes, at den, som dræber 
en Dansk eller en Angler, skal bode otte halve Mark reent 
Guld, VIII demidias marcas cocti auri. Efter til Slutning at 
have omtalt, at en til Ortugen eller Tola'en svarende Vægt- 
enhed ogsaa har været i Brug i Persien i Oldtiden, da Mid- 
delvægten saavel af nogle gamle Dariker som af nogle sassa- 
nidiske Guldmynter er lig Ortugens, kommer Forf. til folgende 
Resultater: 1, at de kugledannede, paa to modsatte Sider 
fladtrykte Vægtlodder, som i et ikke ubetydeligt Antal ere 
fundne i Scandinavien og de russiske Osterso-Provindser, ere 
scandinaviske Vægtlodder; 2, at disse Lodder have været i 
Brug i Middelalderen i en Periode, som synes at strække sig 
fra det 10de til Begyndelsen af det 13de Aarhundrede; 3, at 
i denne Periode Ortugen har været betragtet som Grundenhed 
i det scandinaviske Vægtsystem, ligesom den med Ortugen 
oprindelig identiske Tola i vore Dage gjelder som Grundenhed 
ved Veining af de ædle Metaller i Indien; 4, at i nysnævnte 



Digitized by VjOOQIC 



232 NORSKE VÆGTLODDER FRA FJORTENDE AARH. 

Periode af Middelalderen 12 Ortuger eller ^ Mark har danoet 
en hoiere Enhed i Vægtøystemet, saml at deooe Enhed var 
af samme Vægt som den ældste russiske Rubel. 

10. (Program). Norske Vægtloddbr fra 14de Aar- 
bundrede. 1863. 1 forskjellige Stater i Asien har man i 
ældre og nyere Tider givet Vægllodderne Skikkelse af for- 
skjellige Dyr, som Lover, Oxer, Faar o. s. v. ; herved er Forf. 
bleven bragt paa den Tanke, at de smaae Heste og dzebilleder 
af Bronze eller Kobber, som opbevares i de nordiske Museer, 
kunde have Ijeut som Yægtlodder. Han lod derfor de otte 
Stykker, som opbevares i det Norske Universitets Museum, 
og de syv lignende, som Bergens Museum eier, veie, og 
fandt at Vægten af de storste paa lidet nær svarer til Tyngden 
af en Middelalders-Mark, de nærmeste i Storrelse til en halv 
Mark og de af tredie Storrelse til en Fjerdedeels Mark eller 
lo Orer. Han bemærker derhos, at paa to Oxer, som Uni* 
versitetet eier, ere Bogstaver indgravede eller stemplede, 
nemlig paa den ene et |^ og paa den anden et Q, samt 
en Krone. Forf. påaviser derhos ved Træsnit, at disse Bog- 
slaver have ganske den samme Form som paa Kongerne 
Hakon Magnussons (den 5. eller 6.?) Mynter og paa Olafs 
Braclealer, hvor tillige Kronen er fiildkommen lig den paa 
Kobberoxen; og han slutter deraf, at Vægtlodderne ere fra 
14de Aarhundrede, stemplede med de nysnævnte Kongers 
Initialer som Autorisation til offentlig Brug. 

Det vilde være interessant, hertil at see foiet Vægten 
af de Lodder af samme Art, som den kongelige Samling 
indeholder. 



Digitized by VjOOQIC 



233 



ISLANDSKE FOLKESAGN. 

Nærværende lille Samling af islandske Folkesagn gjor 
ikke Fordring paa at gjelde for en poetisk Bearbeidelse; den 
er kun en tro Oversættelse. Poetiske Bearbeidelser eller Oid-> 
arbeideiser af Folkesagn kunne vel være tjenlige til Morskabs* 
læsning, men de ere sjelden paalidelige. Der udfordres en 
særegen Fortroligbed med Folketroen, hvis Sagnet ikke skal 
tabe noget af sin inderlige og rette Natur; og i det hele 
taget er det vanskeligst at bevare denne, naar Sagnet skal 
overfores i et andet Sprog. Af Jon Arnasons værdifulde 
Samlings forste Bind gjengive vi her nogle Sagn, som ikke 
findes i Carl Andersens Oversættelse af samme Samling. 

RODHOVED. 

1 gamle Dage fore Sydnæssenes Beboere hyppigt ud til 
Geirfugleskærene, for derfra at hente Fugle og Æg. Disse 
Sotoure ansaaes altid for farlige, og kunde ikke foretages 
uden i godt Veir, thi Skærene ligge meget langt fra Land, 
og Soen gaaer der med en stærk Brænding. Det traf sig 
nu engang, at nogle Mænd droge ud til Geirfugleskær ; og 
bleve nogle tilbage for at passe paa Baaden, men andre gik 
op paa Klipperne for at soge efter Æg. Da begyndte det 
pludselig al blæse op med Storm, saa at de imod deres 
Villie maatte hore op med at soge efter Æggene; og kun 
med Nod og neppe kunde de komme op i Baaden. Men en 
af dem var gaaet længere op i Klipperne end de andre, ban 
troede at det havde ikke saa stor Hast Denne Mand viir 
Sdn af en Enke, som boede paa Melabjerg i Hvalsnes Kirke- 
sogn; han var en rask Mand og i sin bedste Alder. Da 
ban nu kom ned til Baaden, gik Soen allerede saa boit og 
skummede op imod Klipperne med et saadant Raseri, at der 
var ingen Mulighed til at faae ham ud i Baaden, omendskjont 
man gjorde sig al optænkelig Umage derfor. Folkene maatte 



Digitized by VjOOQIC 



234 ISLANDSKE FOLKESAGN. 

altsaa begive sig bort fra Rlipperne og lade Manden bli?e 
alene tilbage; det var en Selvfolge, at man ansaae ham for- 
tabt, dersom man ikke ret snart kunde hente ham. De roede 
nu til Land og fortalte denne sorgelige Begivenhed; og da 
der ikke mere om Efteraarel nogensinde kom saa godt Veir, 
at det var raadeligt at begive sig ud til Skærene, ansaaes 
Manden for at være omkommen paa de nogne og ubeboede 
Klipper, og ingen tænkte mere derved. 

Saaledes forlob nu Tiden indtil næste Sommer. Da be- 
mandede Nesjamændene en Baad og roede efter Sædvane ud 
til Geirfugleskærene. Men da de kom til Klipperne, bleve 
de forbausede ved at see der et Menneske, hvor intet Men- 
neske kunde opholde sig Natten over. Manden gik ben til 
dem, og der kjendte de Manden fra Melabjerg, som var bleven 
der tilbage forrige Sommer. Det faldt dem strax ind, at her 
maatte noget hemmeligt være med i Spillet; Manden besvarede 
alle deres Sporgsmaal og Efterforskninger meget utydeligt og 
med tvetydige Ord, men sagde dog at han hele Tiden havde 
været paa Klippen og at han havde bafl det godt der. Han 
bad dem om at flytte sig til Land, hvilket de gjerne gjorde. 
Manden var meget glad og tilfreds, men talte dog ikke meget. 
Da han kom til Land, blev der en stor Glæde over hans 
Tilbagekomst, men om sit Ophold i Geirfugleskær vilde han 
ikke afgive nogen Forklaring. 

Da forlob nu nogen Tid, og man borte op med at tale 
om denne Begivenhed. En smuk Sondag seent om Sommeren 
blev der boldt Gudstjeneste i Kirken paa Hvalsnes ; en Mængde 
Mennesker havde sogt til Kirken, og deriblandt Manden fra 
Melabjerg. Men da Folkene kom ud af Kirken, stod en 
Vugge ved Kirkedoren og i Vuggen laa et Barn, bedækket 
med et kostbart Tæppe af ukjendt Vævning. Folk saae med 
Forundring herpaa, men ingen vilde kjendes ved Vuggen eller 
Barnet. Tilsidst kommer Præsien ud af Kirken, og seer 
dette Syn, der forekom ham ikke mindre forunderligt end de 
andre. Han sporger sig da for, om nogen kunde give Op- 



Digitized by VjOOQIC 



ISLANBSKB FOLKBSAOlf. 235 

lysning om Vuggen og Barnet, om nogen vidste, hvem der 
havde bragt det derhen, og om nogen onskede, at Barnet 
blev dobt. Men ingen vilde vide noget af dette at sige, og 
ingen skjottede om, enten Barnet blev dobt eller ikke. Men 
da den omtalte Begivenhed med Manden fra Melabjerg havde 
gjort et uhyggeligt Indtryk paa Præsien, saa spurgte denne 
hin udforligere end andre angaaende denne Sag, men Manden 
svarede kort og mut og negtede at vide noget angaaende 
Vuggen og Barnet, og sagde at begge Dele vare ham uved- 
kommende. Men i samme Oieblik stod der ved Siden af dem 
en 'stor og skjon Kvinde, meget alvorlig. Hun greb Tæppet 
af Vuggen, kastede det ind i Kirken og sagde: ^^Ei dkal 
Kirken undgjelde." Derpaa vendte hun sig til Manden fra 
Melabjerg og sagde til ham af dyb Harm: ^^Til det fæleste 
Si>uhyre skal du forvandles", hvorefter hun tog Vuggen med 
Barnet, og forsvandt Præsten tog Tæppet og lod gjore deraf 
et Alterklæde til Kirken, hvilket har været der indtil for kort 
Tid siden. 

Men om Melabjergsmanden er det at sige, at ved den 
fremmede Kvindes Ord blev han saa bestyrtet, at ban lob i 
eet Væk fra Kirken og til sit Hjem. Heller ikke der havde 
han Ro, men foer som en Afsindig nordefter ad vide Veie, 
indtil han kom paa Holmsbjerg, vest for Keblevig; det Bjerg 
gaaer lodret ned i Soen og er meget hoit. Da han kom ud 
paa Klippens yderste Rand, standsede han. Da blev han med 
eet saa stor og opsvulmet, al Bjerget revnede under hans 
Podder, saa at et stort Stykke deraf styrtede ned i Soen. 
Derpaa sprang han ned i Soen og blev i det samme Oieblik 
forvandlet til en forfærdelig stor Hvalfisk med rodt Hoved; 
thi Manden havde hall en rod Hætte paa Hovedet, den- 
gang delte skete. Deraf blev han kaldt Rudhoved; men det 
Klippestykke, som styrtede ned fra hans Fodder, da Bjerget 
kløvedes, staaer endnu i Soen ost for Keblevig-bjerg, og 
kaldes Stak. 



Digitized by VjOOQIC 



236 I8LAND8KB FOLRBSAGN. 

Efter at Manden saaledea var forsvunden, 6k man noiere 
Oplysning om hans Ophold i Skaret. Han havde nemlig be- 
troet sin Moder den Hemmeligbed, at i Begyndelsen, efter at 
al ban var bleven forladt af sine Rammerater, havde han 
gaaet omkring paa Skæret i et Slags Fortvivlelse, i den Tanke 
at styrte sig i Soen og drukne sig, forat gjore en Ende paa 
sine Lidelser. Da bom der til ham en smuk Pige, og tilbod 
ham et Yinterophoid der paa Stedet, hvorhos hun forklarede 
for ham, at hun var en af de Eilefolk, som boede i Geir- 
fugleskær. Han tog imod Tilbudet, men da han paa ingen 
Maade kunde finde sig i Opholdet blandt Alferne, fik han 
Lov til al drage til sit Hjem den næstfblgende Sommer. 
Alfepigen havde da sagt, at hun var frugtsommelig ved ham, 
og maatte han lade Barnet dobe, dersom hun bragte det til 
Kirke, hvor han var tilstede; hvis han derimod ikke opfyldte 
dette hendes Onske, vilde han komme til at undgjelde derfor. 

Men Rodhoved tog sit Opholdssted i Paxebuglen, og 
anrettede stor Odeiæggelse saavel paa Skibe som paa Folk, 
saa at man aldrig var sikker for ham paa Strækningen imel- 
lem Reykjanes og Akranes. Den ene Baad med hele Besæl- 
ningen forgik efter den anden, og der var neppe nogen 
Familie, som Rodhoved ikke havde berovet en eller flere 
Medlemmer. Tilsidsl begyndte han at dvæle imellem Akranes 
og Kjalarnes, og derfor blev Fjorden kaldt Hvalfjord. I de 
Tider boede der en gammel Præst i Sorbæ paa HvalQords- 
strand; han var blind men dog endnu en kraftig Mand. 
Han havde to Sonner og en Datter, baabefulde og raske 
Born, og i deres bedste Alder. Præsten var ikke noget Hver- 
dagsmenneske, og det sagde man, at han vidste mere end 
andre Folk. Sønnerne roede ofte ud paa Fjorden for al 
fiske: engang traf Rødhoved dem og de vendte ikke tilbage. 
Faderen, den gamle Præst, erfarede sine Sonners Dod og 
hvorledes det var gaaet til, og han tog sig det meget nær. 
Nogen Tid efter bad han sin Datter al lede ham ved Haanden 



Digitized by VjOOQIC 



I8LAND8KB FOLKESAGN. 237 

ned til Fjorden, der kun var et kort Stykke Vei fra Præste- 
gaarden. Det var en skjon Dag. Datteren gjorde saa; Præsten 
tog Stav i Haand og nu gik de ned til Stranden. Da de vare 
komne ned til Soen, stikker den Gamle Spidsen af Staven 
ned i Vandet og læner sig frem paa Staven. Derpaa sporger 
han Datteren, hvorledes Soen seer ud. Hun siger, at den 
er fager som et Speil. Efter nogen Tid sporger den Gamle 
igjen, hvorledes Soen seer ud. Pigen svarer, at langt ude i 
Fjorden syntes det som en Flok Hvalfiske svømmede ind efler 
Fjorden. Da hun sagde, at denne Stribe kom nærmere og 
nærmere hcnimod det Sted, hvor de stode, bad Præsten hende 
at lede ham langs med Stranden. Pigen gjorde det, og Striben 
fulgte jevnt med dem ind efter Fjorden, indtil de vare komne 
heelt til den inderste Ende af Fjorden; da saae Pigen, at en 
uhyre stor Hvalfisk svommede ind efter Fjorden og fulgte 
med deres Gang, ligesom nogen trak eller drev den. Da nu 
Fjorden var tilende, og de kom derhen, hvor Botnaaen ud- 
gyder sig i dens inderste Vig, bad Præsten Pigen om at lede 
ham langs med Aaens vestlige Bred. Hun gjorde saa, og 
den Gamle hinkede op i Bjergsiderne, men midt i Aaen ar- 
beidede Hvalen sig vraltende fremad med stort Besvær, thi 
der var ikke saa dybt at den kunde ordentlig svomme. Men 
da den kom ind i den Bjergkløft, som Floden styrter udaf, 
da den kommer ned fra Botnhoiden, blev Veien saa smal 
og trang, at alt skjalv i Nærheden som ved en Jordrystelse, 
idet Hvalen bevægede sig fremad. Af dette har det her- 
værende Vandfald faaet Navnet Glym (Buldrefos), og Hoiene 
der over kaldes Skælvendehoie. Men den Gamle horte ikke 
op, forend han havde bragt Hvalen op i den Indsd, hvorfra 
Botnaaen har sit Udspring; denne Indso kaldes nu Hvalvatn. 
Et lille Fjeld i Nærheden af denne So hedder Hvalfjeld. Da 
Rodhoved var kommen ud i Indsoen, revnede den af An- 
strængelsen, og man har siden ikke mærket noget til den; 
men ved Indsoen har man fundet store Hvalfiskeknokler. 



Digitized by VjOOQIC 



238 ISLANDSKS F0LKB8A6N. 

UNA. 

Gbir hed en Mand, der boede paa Gaarden Rodebjerg 
under EyaQeld og var en velhavende Mand; han var ung og 
meget driftig. Sin Kone havde han mistet, dengang den Be- 
givenhed indtraf, som vi nu ville fortælle. Del traf sig en- 
gang en Sommer om Hoslællen, at H5stpigerne, som kun 
vare faa i Tallet, havde usædvanlig meget Ho at rive. Geir 
seer da, at en Kvinde gaaer hen paa Engen og giver sig til 
al rive Hoel; hun var ung af Udseende og vel voxen. Hun 
talte ikke et Ord med nogen , men hurtig gik Arbeidet fra 
Haanden, efter at hun var kommen, og godt syntes Bonden 
om, hvorledes hun haandterede Riven. Hun forsvandt om 
Aftenen. Dagen efter kom hun igjen og rev den hele Dag, 
og saaledes gik det hele Sommeren, at Kvinden kom og rev 
Hoet; ingen talte med hende et eneste Ord; ingen vidste, 
hvor hun kom fra eller hvor hun gik hen. Den sidste Dag om 
Høslætten gik Bonden hen til hende, hilste paa hende og 
lakkede hende for Tjenesten. Hun svarede vel herpaa. De 
talte længe sammen, og Enden blev, at Bonden log hende 
til sig for at bestyre Tyendet og Arbeiderne hjemme paa 
Gaarden; derpaa forsvandt hun. Den næste Morgen var hun 
kommen til Geir, og forte intet med sig uden en stor Kiste, 
der blev sat ind i Bondens Cdhuus. Kvinden overtog der- 
efter en Huusbestyrerindes Forretninger, og varetog dem om 
Vinteren; Bonden var meget vel tilfreds med hende, thi hun 
holdt alt i den bedste Orden og var megel agtpaagivende. 
ikke vilde hun sige Bonden, hvor hun var fra, men bendes 
Navn sagde hun var Una. Bonden besogle Kirken flittig, 
men Una gik aldrig til Kirke, omendskjont Bonden ofte an- 
modede hende derom; det var det eneste, han havde al ud- 
sætte paa hende. Saaledes forlob Tiden indtil Julen. Jule- 
aften gik Folk til Aftensang^ og skulde en blive hjemme, for 
at vogte Gaarden. Una vilde ikke gaae i Kirke, hvilket var 
Bonden meget imod; hun blev saaledes alene hjemme, og 



Digitized by VjOOQIC 



I8LAHD8KB F0I.KB8A0N. 239 

man ?eed ikke f idere derom at fortælle. Om Morgenen kom 
Folkene tilbage fra Kirken, og da var Una færdig med ak, 
som hun havde at bestille. Saaledes dvælede Una tre Vintre 
hos Bonden, der havde faaet hende meget kjær; det eneste, 
som afholdt ham fra at tage hende tilægte, var at hun aldrig 
besiigte Kirken, og han græmmede sig meget derover. For 
alle var det en Gaade, hvorfra denne Kvinde monne være, 
men deri vare de alle enige, at ingen Kvinde der i Bygden 
var hendes Lige. Nu kommer den tredie Vinters Juleaften, 
og (Jna blev ogsaa dengang tilbage paa Gaarden. Men da 
Folkene vare komne et kort Stykke fra Gaarden, blev en af 
Tjenestekarlene pludselig upasselig. Han lægger sig ned og 
siger, at han vil see til om den Upasselighed ikke gaaer over. 
Saa blev hao der tilbage, men de andre fortsatte deres Vei, 
thi Karlen sagde, at han nok skulde komme, og at de ikke 
skulde vente paa ham. 

Da nn Karlen ikke kunde oine Folkene mere, stod han 
op og vendte tilbage til Gaarden, thi hans Upasselighed var 
kun forslilL Han skjulte sig og lod Una ikke mærke, at han 
var der, og nu seer han at Una feier og renser overalt paa 
Gaarden, og skynder sig alt hvad hun kan. Da hun er fær- 
dig, gaaer hun ud i Udhuset og lukker op sin Kiste; derudaf 
tager hun gode Klæder og pynter sig; Manden syntes at han 
aldrig havde seet en skjonnere og vakkrere Kvinde. Derefter 
tager Una en rod Dug op af Kisten, og putter den under 
Armen; derpaa gaaer hun ud og lukker Doren i Laas. Hun 
gaaer nu med stærke Skridt hen ad Marken og Manden folger 
bagefter; hun standser ved en lille So, der breder hun Dugen 
ud og stiger derpaa; Manden kunde med Nod og neppe for- 
folge hende, men dog kom han paa et Hjorne af Dugen. 
De svævede nu ned i Jorden, ligesom igjennem en Rogsky; 
Una saae ikke Manden, og saaledes kom de paa en gron' 
Eng. Der tog Una Dugen op og putter den under Armen. 
Alanden saae en stor og velbygget Gaard paa Engen; derhen 
gik Una og han fulgte bagefter. Der kom mange Folk ud 



Digitized by VjOOQIC 



240 ISLANDSKE FOLKESAGN. 

imod Una og bod hende Kqertelig velkommen. Der var alt 
indrettet til Festlighed; man salte sig tilbords og Mad blev 
frembaaren, adskillige Retter og Vine, og alt i rigeligt Maal. 
Manden fik Leilighed til at tage et Ribbeenstykke af roget 
Lammekjod, hvilket han gjemte, thi saa fedt Rjod havde han 
aldrig for seet. Efter Maaltidet begyndte der alskens Leg og 
Spil, og foregik alt med stor Kunst og Færdighed. Men da 
der ikke var meget tilbage af Natten, sagde Una, at nu maatte 
hun bort, thi nu kunde man vente Bonden fra Kirken; der- 
paa tog hun hjertelig Afsked med alle, og skyndte sig afsted. 
Manden fulgte hende, fik Fodfæste paa Dugens Hjorne, og 
saa svævede de op igjennem Jorden og til den lille So; da 
rullede Una Dugen sammen og gik hjem. Hun lukkede Ud- 
huset op og gjemte sine Klæder og Dugen i sin Kiste; der- 
paa gik hun ind i Gaarden. Manden gik derhen, hvor Folkene 
havde forladt ham, og lagde sig ned. 

Nu kommer Bonden fra Kirken og træffer Manden paa 
samme Sted, og sporger efter hans Befindende. Manden 
siger, at han er for det meste kommen sig igjen, og gaaer 
hjem med Bonden. Una tog vel imod dem, og nu sælter 
man sig tilbords. Der blev frembaaret roget Kjod, saaledes 
som det er Skik og Brug paa Landet om Festdagene. Bonden 
tager da op en vældig Faareside, og siger: (^Har nogen blandt 
eder seet en slig Faareside?" ^^Del kan være, at nogen har 
seet sligt", svarede Tjenestekarlen, og tog frem Ribbeen- 
stykket, som han havde faaet fat i i Underverdenen. Da 
Una saae det, skiftede hun Farve og forsvandt. Siden har 
ingen seet hende. Men Manden fortalte hvad han havde op- 
levet den Julenat. 

HELGA. 

Etsteds paa Osteriandet boede et Par rige Bonderfolk; 
de havde to Doltre, hvoraf den ældre besad Forældrenes 
Rjærlighed i huiasle Grad, medens den yngste, der hed Helga, 
blev meget stedmoderlig behandlet Paa Gaarden indtraf det 



Digitized by VjOOQIC 



I»LAND8KB FOLKESNGN. 241 

regelmæssig hver Juul, at deu, der skulde passe paa Gaardeu 
om JuleuatteD, imedens de andre Folk vare i Kirke, fandtes 
dod om Morgenen, og af denne A årsag vilde ingen mere 
hengive sig til at blive hjemme den Nat. Nu vilde alle som 
sædvanlig gaae til Kirke om Julenatten og komme igjen den 
næste Dag; de toge da afsted Dagen iforveien, og Forældrene 
befalede Helga at blive hjemme for at malke Koerne, give 
Kreaturerne Foder og koge Hængekjodet til Julen; de til- 
Hiiede, al del var da ikke stor Skade skeel, om man skulde 
savne hende. Derpaa toge alle afsled, og Helga var alene 
hjemme. Hun pleiede nu forst Krcaturene og malkede Kocrne; 
derpaa feiede og rensede hun hele Gaarden, og gav sig til 
al koge Hængekjodet. Da hun allerede var temmelig færdig 
dermed, seer hun, at et lille Barn kommer ind i Kjukkenel, 
og har en lille Kande i Haanden. Barnet hilser paa hende, 
og hun svarer det vel. Derpaa beder det Helga om at give 
sig et lille Stykke Kjod og en Smule Smor i Kanden, og i 
det samme rakte Barnet Kanden frem. Helga opfyldte Barnets 
Bon, omendskjonl hendes Moder havde strengt forbudt hende 
at spise eller bortgive den mindste Smule af Maden. Efleral 
Helga havde givet Barnet Maden, sagde det Farvel til hende 
og vraltede ud med Kanden. Dagen heldede nu mod Aften 
og Helga Ok sil Arbeide færdigt, forend Morkel faldt paa; 
derpaa tændte hun Lys i Badstuen, tog Skoene af og sallc 
sig op i sine Forældres Seng og gav sig til at læse i en Bog. 

Efter en lille Stund horer hun en stærk Stol og Lyd af 
Menneskestemmer udenfor Doren, og snart mærker hun, at 
der ikke længer var loml paa Gaarden. Der kom nu ind en 
utallig Mængde af fremmede Folk, hele Badstuen og alle 
Sengene bleve besatte af disse Folk, saa at Helga neppe 
havde Plads til at opholde sig der, og det mærkede hun, at 
det var ligesaa opfyldt i alle Gaardens Værelser og i alle 
Udhusene. Efteral disse Folk nu havde ordnet sig^ begyndte 
de at more sig med alskens Leg og Glæde. Ingen brod sig 
om Helga, men alle lode som de ikke mærkede nogel til 
1861-1863 16 



Digitized by VjOOQIC 



242 



ISLAIfDSKB FOLKESAGN. 



heDdes Nærværelse; hun lod ogsaa som om huD slet ikke 
mærkede noget til Gjesterne, og blev ved al læse i sin Bog. 
Da nu Helga antog, al den sædvanlige Malketid var kommen, 
vilde hun gaae ud for at malke Roerne, men hun kunde ikke 
rore sig for Trængselen. En af de fremmede Gjester var 
meget storre af Væxt end de andre, ban var noget tilaars 
og havde et stort Skæg. Denne lalle og bad Folkene om at 
gjiire Plads, for al Helga kunde komme til at gaae omkring 
i Huset. Dette efterkom Folkene strax. Helga gaaer nu ud 
i Morkel, thi Lyset lod hun blive tilbage hos de Fremmede. 
Da hun er kommen ud i Stalden, og ^r begyndt at malke 
Kiierne, horer hun at nogen kommer; denne Mand hilser 
paa hende, og hun lager vel imod hans Hilsen. Manden 
begynder derpaa at gjore sig venlig imod hende, men Helga 
vilde aldeles ikke gjengjelde hans Rjærligbedsyltringer; saa- 
ledes gik det en lidlang, indtil Manden gaaer bort igjen, uden 
at have faaet sin Villie, men Helga blev ved at malke. Noget 
derefter horer hun, at nogen kommer ind i Stalden; denne 
hilser paa Helga, og nu horer hun at dette er en Kvinde- 
stemme. Helga besvarede Hilsenen vel. Den fremmede Kvinde 
lakkede da Helga hjertelig for sit Barn, og desuden derfor, 
at hun ikke havde opfyldt hendes Mands Villie. Og i det 
samme rækker hun til Helga en Bylt med Klæder, som hun 
beder hende om at modtage for begge disse Tjenester, som 
hun havde viisl hende. ^J denne Bylt", sagde Kvinden, 
((haaber jeg du vil finde nogle Klæder, som du med Hæder 
vil kunne bære paa din Hædersdag, og deriblandt et Belle, 
som ikke vil blive dig til Vanære. Du vil blive en lykkelig 
Kone, og en Bisp vil du faac til Mand; men aldrig skal du 
bortgive disse Klæder, og ikke bære dem forend paa din 
Bryllupsdag". Helga tog imod Bylten og takkede for For- 
æringen; derpaa gik Kvinden ud, men Helga forrettede sit 
Arbeide i Stalden, indtil hun var færdig, da gik hun ind igjen 
og til det Sled, hvor hun havde siddet for; ingen antastede 
hende, men alle gjorde Plads for hende. Hun satte sig op 



Digitized by VjOOQIC 



I8LAND8KB FOLKESAGN. 243 

i Sengen igjen, og begyndte at læse i sin Bog. Noget for 
Dagbrækningen begyndte de Fremmede at tage bort, og forend 
Dagen brod frem, var der ingen tilbage; alle lode som om 
de slet ikke bemærkede noget til Helga, og hun bar sig ad 
paa samme Maade. Da hun var bleven alene, loste hun 
Bylten op, og deri vare kostelige Klæder, men dog udmærkede 
Beltet sig fremfor alt andet. Hun forvarede derefter Bylten 
i sine Gjern mer. 

Helga forrettede alt Morgenarbeide om Juledagen, og var 
færdig dermed, forend Folkene kom fra Kirken. Da For- 
ældrene kom og saae at Helga var levende og feilede intet, 
sagde de, at de havde nok ventet at iræffe hende levende, 
netop fordi man godt havde kunnet afsee hende. Hun blev 
nu noie adspurgt, hvorledes del var gaaet til og hvad der 
havde tildraget sig paa Gaarden om Natten, men hun gav 
ingen bestemte Svar. Dog viste hun Klæderne til sine For- 
ældre og til Folkene, og alle bleve forbausede derover, men 
dog syntes alle bedst om Beltet, og nu vilde Moderen og 
Sosteren fratage hende disse kostelige Sager, og sagde at 
det ikke passede sig for hende at bære saa pragtfulde Klæder. 
Men Helga lod dem ikke faae deres Villie, men gjemte 
Klæderne vel i sin Kiste. 

Nu svandt Tiden hen indtil den næste Julefest; da vilde 
baade Moderen og den ældre Soster være hjemme, for at 
beriges af Alfernes Gaver. Tilsidst blev man enig om, at 
Moderen skulde blive hjemme, men alle de andre gik til Kirken. 
Om Huusfruens Færd fortælles der intet andet end det, at 
medens hun kogte Hængekjodet til Julen, kom et lille Barn 
hen til hende i Kjokkenet, og bad hende om et lille Stykke 
Kjud og en Smule Smor i dets lille Trækande. Konen blev 
bister og negtede at give Barnet noget, ^^thi jeg veed ikke^', 
sagde hun, ^^hvor meget rigere dine Folk ere, end jeg'*. 
Barnet gjentog sin Biin, men Konen blev saa vred, at hun 
jog det fra sig med Hug og Slag, og idet Barnet rakte Kanden 
frem, slog hun paa dets Arm, saa den gik itu, og Kanden 

16* 



Digitized by VjOOQIC 



244 ISLAIfDSKB FOLKESAGN. 

faldt paa Gulvet. Men det lille Barn tog Kanden op med 
den anden Haand og gik grædende bort. Andet veed man 
ikke at fortælle om denne Sag. Men da Folkene kom bjem 
om Juledagen, laa Konen paa Gulvet, banket og blodig, med 
soiiderslagne Arme og Been, og der var netop saa meget 
Liv i hende endnu, at han kunde fortælle, hvorledes det var 
gaaet til; derefter dode hun. 

Men om Helga er det at sige, at hun var endnu i nogle 
Aar hos sin Fader, og fæstede sig senere til Skalholt. Hun 
blev Bispens Kone, men der fortælles ikke, hvem den Bisp 
var. Paa sin Bryllupsdag bar hun Alfekvindens Klæder og 
Beltet, og opvakte dermed alles Beundring. Hun blev en god 
og lykkelig Kvinde, og dermed er den Fortælling ude. 

SØSTRENE. 

To Sustre, voxne Piger, vare hos deres Forældre; den 
ene af Sostrene blev slet behandlet. Det skete nu engang 
om Vinteren, at alle Folk paa Gaarden vilde til Kirke om 
Julenatten; ogsaa den ilde behandlede Pige vilde gjerne med; 
men da nogen dog maatte blive og passe paa Gaarden under 
de andres Fraværelse, blev hun tvungen til at blive hjemme, 
meget imod hendes Villie. Da nu alle vare gaaede bort, gav 
hun sig til at rense og feie overalt, og satte Lys paa for- 
skjellige Steder i Husene. Efter at hun var færdig dermed, 
indbod hun Alfefolket paa den sædvanlige Maade, og gik 
rundt omkring Gaarden, fremsigende de Ord, som man ind- 
byder Alferne med (^^kommer I , som komme ville" o. s. v.). 
Derpaa gik hun ind igjen og begyndte at læse i en gudelig 
Bog, og aldrig saae hun op, forend Morgenen kom tilsyne. 
Men strax efter at hun havde sat sig i Ro, kom der en 
Mængde Alfefolk til Huset, iforte skjonne Klæder, besatte med 
gyldne Smykker. Disse Folk stillede mange skjonne Klenodier 
frem paa Gulvet og tilbude Pigen dem; de begyndte at dandse 
og bode Pigen at træde i Dandsen, men hun lod som hun 
intet mærkede, og saaledes gik det indtil om Morgenen. Da 



Digitized by VjOOQIC 



ISLANDSKE FOLKESAGN. 245 

den fbrste Morgenlysning viste sig, saae Pigen hen (il Vinduet 
og sagde: ^^Gud skee Lov, du er Dagen kommen". Men da 
Alfefolkene borte Gud nævne, skyndte de sig bort og efler- 
lode alle Roslbarbederne. 

Da Folkene kom bjem og den anden Soster saae alle 
de Kostbarheder, Pigen var kommen i Besiddelse af, opfyldtes 
bun af Misundelse og sagde, at nu skulde bendes Soster ikke 
være hjemme den næste Julenat, men hun vilde selv blive 
hjemme. Nu kommer Juleaftenen, og Rjælebarnet er hjemme; 
hun glædede sig overmaade meget til Alfernes Komme, tændte 
Lys i Husene og fremsagde Indbydelsen. Huldrefolkene kom, 
ligesaa prægtig klædte som for, satte Klenodier frem og be- 
gyndte at dandse; de bode Pigen at træde i Dands med dem, 
og det gjorde hun. Men hun brak sit Been og blev afsindig, 
og Huldrefolkcnc forsvandt med alle Kostbarhederne. 

..SVUNDEN ER PAGER FARVE". 

Et Lig blev engang stedet til Jorden, og Præstens Tje- 
nestekarle gravede Graven. Blandt Præstens Tyende var en 
ung og modig Pige. Hun kom ud paa Kirkegaarden , da 
Graven var næsten færdig. Men idet bun traadte hen til 
Rarlene, kom der frem af Muldet et meget stort Laarbeen af 
et Menneske. Pigen tog Benet op og sagde: .(deiligl maa 
det have været at kysse denne i Livet". Derpaa lagde hun 
Benet ned og gik bort Nu gaaer Dagen hen. Aftenen kom- 
mer og der tændes Lys. Da savnede Præsien en Bog, og 
erindrede, at han havde glemt den ude i Kirken, paa Alteret. 
Han anmoder nu den ovennævnte Pige om at gaae hen og 
hente Bogen, thi han vidste at hun var ikke bange i Morket. 
Pigen var strax villig til at bente Bogen, gik ud i Kirken og 
lager Bogen af Alteret. Derpaa gaaer hun tilbage, men da 
hun er kommen til Rirkedoren, faaer bun Ole paa en slor 
Mand med stærkt Skæg; han sad i Choret paa den nordlige 
Side og sagde: 



Digitized by VjOOQIC 



246 ISLANDSKS FOLKBSAGM. 

((Svunden er fager Farve, 
falmet og bleg er Rinden; 
Mo, kan du modig skue 
mig i det hule 6ie? 
RIovet er blanke Brynje, 
bhodigt var Sværdet fordum, 
koldt er i Ræmpemuldet, 
kys nu paa Dodninglæben" ! 

Og Pigen var ikke synderlig bange, men gik hen til 
Gjenfærdet og kyssede det. Derpaa gik hun ind til Præsten 
og gav ham Bogen. 

SAGN FRA IIOLUM. 



En AAen savnede Biskop Jon Arason paa Hohim en 
Bog, som laa paa Alteret ude i Kirken. Bispen spurgte sine 
Tjenestefolk, om nogen havde Mod til at gaae ud i Kirken 
og hente Bogen. Men man syntes det noget uhyggeligt, indtil 
endelig en af Pigerne traadte frem og tilbod sig at gaae hen 
og hente Bogen. Hun tog saa Rirkenoglerne. Men Bispen 
havde ladet gjore en underjordisk Gang fra det Huus, hvor 
han som oftest opholdt sig, nemlig det saakaldte ^^'^^'N ^E 
ud til Rirken; delle havde han ladet indrette saaledes for det 
Tilfælde, at hvis ban blev overfalden af Fjender, saa kunde 
han undkomme til Rirken. Pigen gik nu igjennem denne 
underjordiske Gang. Hun kom i Rirken, gik ind til Alteret, 
fandt Bogen og tog den. Derpaa gaaer hun ud efler Kirke- 
gulvet og vilde gaae den almindelige Vei, thi hun fandt den 
underjordiske Gang saa mork og uhyggelig. Men da hun 
kommer i Kirkens yderste Deel, faldt hendes Blik paa de 
Bænke, hvor Menighedens kvindelige Deel pleiede at sidde. 
Hun bemærker da der en liggende Skikkelse, af Udseende 
som et bleget Skelet, med lyst Haar paa Hovedet. Pigen 
vilde see, hvad dette kunde være, gaaer derhen og sporger. 



Digitized by VjOOQIC 



I8LAM0SKB FOLKESAGN. 247 

hvem del var. Skikkelsen svarede og sagde, at det var en 
Kvinde, {^og nu er jeg dod, men min Moder sagde, at mil 
Legeroe ikke skulde kunne opioses, og nu er jeg kommen 
her, for al bede dig om al hjelpe mig, dersom det slaaer i 
din Hagl". Pigen sagde, at hun ikke vidste, om hun kunde 
hjelpe Skikkelsen, og spurgte, hvorledes hun skulde b«re sig 
ad. Gjenfærdel sagde, at Pigen maatte bede Moderen om 
Tilgivelse for den begaaede Forseelse og al borttage For- 
hexelsen, thi det kunde maaskee være, at hun opfyldte el 
levende Menneskes Onske, Ajont de Dode maatte bede hende 
forgjeves, thi sjelden blev hun anmodet om noget af de Levende. 
((Hvor er din Moder'\ spurgte Pigen. (^Hid og did vanker 
hun", svarede Gjenferdel, ^^i dette Oieblik er hun derinde i 
Ghoret". Pigen gaaer da hen i Chordoren, og seer at der 
sidder en gammel og grim Rjærling, med en rud Hue paa 
Hovedet. Pigen gaaer til Rjærlingen, og beder hende om al 
tilgive hendes Dalter og borttage den Forbandelse, der hvilede 
over hende. Rjærlingen var temmelig uvillig dertil, men sagde 
dog, al det var kun sjelden, at et levende Menneske anmodede 
hende om noget, og derfor fik hun nok at opfylde hendes 
Bon. Pigen takkede hende derfor, og nu gaaer hun udad 
Kirkegulvet igjen. Men da hun kom til det Sted, hvor Skik- 
kelsen havde ligget, var den forsvunden, og der var kun Stov 
tilbage. Idet hun nu gaaer ud af den inderste Kirkedor, horer 
hun al der bliver sagt inde i Kirken: (^Vil du bare skue mit 
Oies rode Lue"; men Pigen svarede: ^^O hor du, du Sorte, 
see nu er jeg borte". Saa kom hun ud af Kirken, men da 
synles del hende, al hele Kirkegaarden var fuld af Folk, og 
der horte hun dumpe Brol og uhyggelige Stemmer; dog brod 
hun sig ikke derom, men kom heldig ind i Gaarden og gav 
Bogen til Bispen. 

2. 

En Tjenestekarl paa Holum kom engang op al skjendes 
med Bispens Frue; begge vare haarde og onde af Sind, og 



Digitized by VjOOQIC 



248 ISLANDSKE FOLKESAGN. 

Ordvexlingen endte tiisidst saaledes, at de forbandede hinaoden 
og onskede hinanden gjensidig nord og ned. Dette virkede 
saa kraftig, at begge vare dode paa den Iredie Dag derefter. 
Hun blev begravet under Kirkegulvet, men han i Rirkegaarden, 
og man smaasnakkede om, at del ikke forholdt sig ganske 
rigtig med deres Bortgang. I en lang Tid derefter saae man 
dem ogsaa brydes og slaaes baadc i og udenfor Kirken. Efter 
mange Aar ophdrte dette Spogeri. Efter at heel mange Bisper 
havde fulgt hverandre i Bispesædet, skele det engang, da der 
blev gravet en Grav i Kirkegaarden , at en mandlig Beenrad 
kom op af Jorden, og vare Knoklerne ikke skilte fra hver- 
andre, men hang sammen paa Senerne; dette fandt Folk be- 
synderligt. Beenraden blev sat i en afsides Krog i Kirkens 
Taarn. Dagen derpaa kom Bispen fra Skalholt for al bes(ige 
Holabispen. Om Aftenen, da de sade tilbords, faldt Talen 
paa Beenraden. Skalholtsbispen yltrede levende det Onske, 
at faae den at see, og spurgte, om nogen vel vilde findes 
saa modig, at hente den ud af Kirken. Holabispen sagde, 
at det vilde enhver den vove, som blot ikke havde andel at 
bestille, men den anden Bisp troede ham ikke, og de veddede 
saa ni Daler derom. Holabispen kaldte da paa en Tjeneste- 
pige, der hed Gunna, og spurgte hende, om hun vilde hente 
Beenraden. Del vilde hun gjerne, og nu gik hun ned igjen- 
nem den underjordiske Gang, hvoraf der endnu Gndes Spor. 
Hun kom derpaa tilbage med Beenraden, og cfterat Bisperne 
noie havde beseet den, sporger Skalhollbispen Pigen, om hun 
nu vilde vove at bære Beenraden ud i Kirken igjen, uden 
Lys og Folge. Pigen sagde, at hun ikke indsaae, at det var 
vanskeligere at bringe Beenraden ud end ind. Derpaa tog 
hun den paa Ryggen og holdt i Knokkelhænderne, og nu gik 
hun med den paa Ryggen igjcnnem Longangen. Men da hun 
var kommen midlveis i Gangen, sagde Beenraden: ^^Stod mig 
ikke". Pigen svarer: ^^Det skal jeg ikke gjore; foler du ellers 
nogen Smerte?" Derpaa gik hun videre, og det forekom 
hende, som om Beenraden blev tungere og tungere. Da sagde 



Digitized by VjOOQIC 



ISLANDSKE FOLKESAGN. 249 

BeenradeD*. (^Slip mig ikke". ^^Saa hold fast", sagde Gunna. 
Da hun kom ind i Kirken, lagde hun Beenraden ned. Da 
sagde Beenraden : ^^Veed du, hvorfor jeg er i denne Tilstand?" 
Gunna sagde nei. Beenraden fortalte hende da, at den havde 
været en Tjenestekarl og var kommen i Klammeri med 
Bispefruen, og de havde udost gjensidige Forbandelser og 
onskct hinanden nord og ned, og det var ligesaadan fat med 
Fruen, hverken hans eller hendes Been kunde raadne i Jor- 
den ; han bad da Gunna om al raabe «over til Fruen og sige 
(il hende, at han bad om Forladelse. Gunna gjorde saa, og 
Svaret var, al all var forladt. Beenraden blev meget glad 
herover, og sagde, at nu vilde den blive til Muld; den bad 
Gunna om al see til at Knoklerne kom i Jorden; fremdeles 
fortalte den om Bispernes Veddemaal og sagde, at Gunna 
skulde forlange Pengene ; og for at hendes Tjeneste imod ham 
ikke skulde være ubelonnet, skulde hun den næste Morgen begive 
sig ud paa Kirkegaarden med Hakke og Spade; der vilde 
hun finde en gron Tue, der skulde hun grave ned i og tage 
det som der var skjult Gunna gik derpaa til Bisperne og 
fik Pengene; de undrede sig meget over hendes lange Fra- 
værelse, men hun sagde, at det var ikke meget underligt, da 
hun havde været ude i Kjokkenet ved sit Arbeide. Men under 
Tuen fandt hun en Dalkutling (Tonde med Dalere). Gunna 
fik godt Giflermaal og blev en meget lykkelig Kone. 

BERGTHOR I BL AA FJELD. 

Bbrgthob hed en Jætte, som boede i en Hule i Blaa- 
fjeld; det var ved den Tid al Landet blev kristnet. Hans 
Kone hed Refna. Berglhor var en god Jælte og gjorde ingen 
Mecn, fremsynet var han og meget viis. Da Landet var blevel 
kristnet, fandt Refna Opholdet i Blaafjeld meget kjedeligt, fordi 
hun derfra kunde overskue den kristnede Bygd, og da hun 
ikke holdt del længer ud, forte hun sin Bopæl nord for 
Hvidaa ; der byggede hun sig en Skaale ved Foden af el Fjeld, 
og den kalder man siden Refnebo. Men Bergthor lod Ind- 



Digitized by VjOOQIC 



250 ISLANOgl^S FOLKBSAGN. 

byggernes TroesskiAe være sig uvedkommende, og blev rolig 
i sin Hule; Bergthor og Refna Iraf binandeo efter den Tid 
kun ved Hvidaa-Soen, naar de gik derhen for at fange Foreller. 
Bergthor drog ofte til Orebak for at kjobe Hee!, men dog 
især ved Vinterlid, naar Floder og Soer vare tilfrosne, og 
da bar han altid to Tonder Meel. Engang gik Bergthor med 
sin Byrde igjennem Bygden, og da han kommer til Hjemme- 
marken til Gaarden Bergstadir, træffer han Bonden der og 
beder ham om en Lædskedrik. Bérgthor sagde, at han vilde 
vente, imedens Bonden hentede Drikken, og han lagde Byrden 
ned saalænge paa den derværende Klippe. Imedens Bonden 
var borte, huggede Berglhor en Fordybning i Klippen med 
Jernspidsen af sin Stav. Bonden kom med Drikken og Berg- 
thor drak saa meget han lystede, takkede Bonden og sagde, 
at det Kar^ han havde hugget i Klippen, skulde han bruge 
til at gjemme Valle i, den vilde aldrig blandes med Vand i 
Fordybningen, og aldrig frySe til; men en stor Skade vilde 
det blive for Bonden, dersom han ikke forte sig denne Gave 
til Nytte. Derpaa tog Bergthor Afsked med Bonden og gik sin 
Vei. Engang, da Bergthor allerede begyndte at blive tilaars, 
talte han med Bonden i Haukadal og sagde, at han onskede 
at begraves der, hvor han kunde hore Klokkeklang og Bække- 
brusen, og derfor vilde han bede ham at fore sig* hen til 
Haukadal, efter sin Dod, men for den Uleilighed skulde han 
eie Indholdet af den Kjedel, som stod ved hans Seng; og 
naar Bonden engang saae hans Stav ved Doren af sin Gaard, 
saa var det et Tegn paa at han var dod. Bonden lovede at 
opfylde hans Bon, og de skiltes ad. Nu hengik der en Tid, 
og man erfarede intet om Bergthor, men en Morgen bemærkede 
de, som forst stode op, at en uhyre Stav stod der ved Doren 
af Gaarden. Det blev strax berettet til Bonden, som lalle 
kun lidt derom, men han kjendte strax den Slav. Han lod 
strax gjore en meget stor Kiste og begiver sig med nogle 
Mænd til BlaaQeld; der fortælles intet om deres Færd, forend 
de kom til Bergthorshulen ; der fandt de Berglhor dod i sin 



Digitized by VjOOQIC 



ISLAMOIEB FOLKBSAGM. 251 

Seng, lagde ham i Risten, og forekom han dem forunderlig 
let, i Forhold til hans Størrelse. Bonden seer at en stor 
Rjede) slaaer ved Sengen, og vil see hvad den kunde inde- 
holde; men ban seer der kun Lov og Kvas, og synes nu at 
Bergthor har narret ham; han lod altsaa det hele blive til- 
bage. Men en af hans Folgemænd fyldte begge sine Vanter 
med Lovet. Derpaa fore de med Bergthors Lig ned ad Fjeldet. 
Da de vare komne ned paa Sletten, eftersaae Manden sine 
Vanter, men de vare fulde af Penge. Bonden og alle de 
andre vendte da om igjen og vilde hente Rjedelen, men de 
fandt ikke Hulen og aldrig er den bleven fundet siden. De 
vendte tilbage med uforrettet Sag og (orte Bergthors Lig til 
Haukadal, hvor det blev jordet nord for Kirken, og kaldes 
der siden Bergthorsgrav. Man siger, at Ringen af Bergthors 
Stav sidder i Doren paa Haukadalkirke, men Stavspidsen skal 
længe være bleven brugt som Hakkejern ved Kirken, og saa 
er den Saga ude. 

KJÆRLING OG DAG. 

I Bjergsiden ved Jokelsaa paa Oster -Island staaer en 
enkelt Taarnklippe paa en Sandslette, og to mindre Rlipper 
hver ved sin Side af den. I Nærheden deraf er en Bjerg- 
hule, som man siger gaaer heelt igjennem Fjeldet. I denne 
Bjerghule boede engang en stor og ond Jættekvinde. En 
Morgen for Solopgang gik hun ned til Soen for at hente 
Vand. Paa Hjemveien modte hun en Mand; han hed Dag. 
Han spurgte hende, hvad hun gik efter. Hun sagde, at hun 
havde hentet Vand ude i Soen for at koge en Mand deri. Da 
sagde Dag: ^^See ud paa Havet". Hun gjorde saa, og saae, 
hvorledes Solen randt op ved Enden af Fjeldet, som gik ud 
i Soen. Da blev hun saa bestyrtet, at hun forvandledes til 
en RIippe, der nu kaldes f^Rjærlingen", men de to mindre 
Klipper ere Jættekvindens Vandspande, hver paa sin Side. 



Digitized by VjOOQIC 



262 ISLANDSKS F0LKBSA6IC. 



GISSUR PAA BOTNUM. 

I gamle Dage boede (o Jættekvinder paa Østerlandet, 
den ene i Bjolfjeld, men den anden i BurQeld; de vare Sostre 
og levede i god Forstaaelse. Imellem begge disse Fjelde rinder 
Tbjorsaaen, der er baade bred og sireng; ved hver Flodbred 
er en Klippe, og to andre Klipper af lignende Hoide midt i 
Floden, saa at denne deler sig her i tre Grene. Disse Klipper 
siger man at Jnttekvinden i Biirfjeld bar sat hen i Thjorsaaen, 
for at kunne komme torskoet over, og skal han have sprunget 
over Floden i tre Spring. Disse Klipper kaldes nu Trold- 
kvindespring. Lige paa dette Strog ligger Veien for alle dem, 
som begive sig op til de hoiere, ubeboede og græsrige Fjeld- 
egne, der afgive Sommergræsgangene for Bygdens Faar; i 
disse Fjeldegne findes Indsoer, rige paa Foreller og Svaner, 
hvis Fangst man meget har givet sig af med baade i ældre 
og nyere Tider ; ved disse Bjergsoer er der yndigt, og Kvanne- 
Buskene danne smaae Lunde, hvor Drosler og Erler kviddre. 

I den Bygd, hvortil disse Fjeldgræsninger hore, er en 
Gaard, der hedder Botnum; der boede en Bonde ved Navn 
Gissur, og han blev altid kaldet ^^Gissur paa Botnum'\ Denne 
Gissur var engang om Sommeren gaaet paa Jagt der op i 
Fjeldene, og tommede en Hest for at bære Fangsten, men 
selv red han paa en anden, der var overmaade let og hurtig. 
Da han havde fanget saa meget, som Hesten kunde bære, 
begiver han sig paa Hjemveicn, og fortælles der intet om 
hans Færd, forend han kommer hen til Troldkvindespringet. 
Da horer han, at der raabes i Burfjeld med en frygtelig 
Stemme: 

Soster, laan mig en Gryde. 
Da svares der ligesaa skrækkelig fra BjolQeld: 

Hvad skal for dig syde? 
Fra Burfjeld svaredes: 

Koges skal en Mand. 



Digitized by VjOOQIC 



Fra Bjolfjeld: 
Fra Biirfjeld: 



ISLANDSKB FOLKESAGN. 253 



Hvo er ban og bvo er han? 



Gissur paa BotDum, 

Gissur Karl paa Botnum! 
I det samine saae Gissur op til Burfjelil, og faaer han da 
die paa Jættekvinden, som styrtede ned ad Bjergsiden og 
feiede Gruus og Muld op til begge Sider og tog Retningen 
lige hen til Troldspringet. Han mærker da, at det er Alvor 
og ingen Spog, og gjor den korte Fornuflsiulning, at hvis 
han ikke redder Livet nu, vil han ikke redde det senere. 
Han lader da Hesten med Byrderne i Stikken, giver den 
anden en dygtig Snert med Pidsken og rider alt hvad Rem- 
mer og Toi kan bolde og seer sig aldrig tilbage; men dog 
troer ban at kunne fole, at Jættekvinden nærmede sig mere 
og mere, thi han borte bendes Pusten stedse tydeligere. Saa- 
ledes farer ban og Jættekvinden i Hælene paa ham tvers over 
Bygden, indtil de kom i Nærheden af den Gaard som hedder 
Klofe; Gaardens Beboere havde til al Lykke for Gissur be* 
mærket denne Troldefart og nu i samme Oieblik som Gissur 
slap indenfor Tungjerdet, ringede alle Kirkeklokkerne paa 
Klofe. Da kastede Jættekvinden med sin Ose efter Gissur, 
men traf ham dog ikke; idet ban sprængte op paa Gaards- 
pladsen, kom Oxen i Hestens Lænd og sank i heelt op til 
Skaftet, Hesten styrtede dod ned. men Gissur takkede Gud 
for sin Frelse. Det er nu at fortælle om Jættekvinden, at 
ved Klokkernes Lyd kom hun saaledcs ud af Fatning, at hun 
blev rasende og rendte i den modsatte Retning med rivende 
Fart, og saaes det fra forskjcllige Gaarde der i Bygden, at 
hun sprængte afsted over Bakker og Bjergrygge og i en mere 
ostlig Retning end hendes Bopæl var; hoiere i Fjeldskrænterne, 
ved Rangaaen, og langt fra alle menneskelige Boliger ligger 
en Bjergkloft i Retningen fra Ostnordost til Vestsydvest, denne 
Rloft er indfattet af hoie Klippevægge baade foroven og til 
begge Sider, men aabner sig mod Nordvest; faa Dage senere 



Digitized by VjOOQIC 



254 IBLANDSKB FOLKESAfilf« 

fandtes Jæltekvinden diid paa Randeo af Bjergkloflen , der 
ogsaa nu kaldes Troldkfinderevnøn« Aldrig mærkede man, 
at bendes Soster i BjolQeld tilfoiede Folk del ringeste ondt. 
Der antages, at hun har fort sin Bopæl fra Bjolfjeld og hen 
til Troldkvindereynen, for at være mere fjernt fra Mennesker, 
og som Beviis derpaa fortælles folgende: 

To Mænd gik engang seent om Efteraaret op i Fjeld-* 
egnene for at soge efter nogle Faar. Da de bleve overfaldne 
af et slemt Veir, vendte de om; del stormede og sneede saa 
voldsomt, at de ikke kunde see en Haandsbred fra sig, og 
endelig gik de vild og vidste slet ikke^ hvor de vare. Saa- 
ledes bleve de ved at vanke omkring, ifolge deres Gisning 
omtrent i fire og tyve Timer, og Stormen pidskede det tætte 
Snefog saa voldsomt omkring, at de neppe kunde holde Oinene 
aabne og næsten intet see. Pludselig faldt de begge ned fra 
et hoit Sted og i en blod Snedynge; der laae de en Stund, 
beduvede af Faldet og afkræftede af Snestormen« Da de kom 
til sig selv igjen, troede de at opdage, at de vare faldne ned 
af en hoi, lodret Klippevæg, og de sluttede, at det maatte 
være den nordlige Side af Troldkvinderevnen. Nu mandede 
de sig op saa godt de kunde, og vandrede frem og tilbage 
der paa Snedyngen; der var godt Ly, men ovenfra Klippens 
Rand forte Slormen Snemasserne hen i Luften, og af og til 
kunde de skjelne Bjergets morke Sleenvæg igjennem Sneen. 
De begyndte nu at soge efter et bekvemt Sted, hvor de konde 
nyde noget af det Madforraad, som de forte med sig; de gik 
allsaa fremad langs med Klippevæggen, og paa den Vei troede 
de undertiden at see et Lysglimt, ligesom af Ild der bliver 
gjort paa Trækviste, ogsaa troede de at spore Lugten af 
brændt Kvas. Derpaa forsvandt Lysglimtet aldeles, og Sne- 
foget blev mindre, jo længere de kom ind i Bjergkløften. De 
gik nu fremad, indtil de kom til et stort Gjerde, der var op- 
taarnet af uhyre Klippemwser ; der sneede det næsten intet, 
thi Bjergkløftens ovcrste Rande lukkedes der sammen over 
deres Hoveder, og de vare altsaa poa en Maade under Tag. 



Digitized by VjOOQIC 



I8LAND6KS POLKBSAGlf. 256 

Der losle de op deres Madposer og indrettede sig efter bedste 
Eyne. Da de nu havde spiist. fonrarede de Resten og be- 
gyndte at gaae frem og tilbage, for at holde sig Vartne, og 
besluttede at blive der til næste Morgen. Da siger den ene: 
((Nu vilde jeg onske al jeg havde en Skaal med saa varm 
Grod, som jeg kunde faae ned, og dygtig Flode til!" I det 
samme Oieblik blev der af en usynlig Haand fremsat paa 
Klippegjerdet en stor Skaal fuld af Grod med god Flode, og 
dermed folgte to Hornskeer. Mændene toge Skaalen og Skeerne 
ned, gjorde sig tilgode af den varme Mad, og efter at de 
havde spiist den op, satte de Skaglen med Skeerne op paa 
RIippemnren igjen. De bleve varme og vel tilmode og be- 
gyndte nu at skjemle og tale om, hvormed de skulde more 
sig og forkorte Tiden. Endelig bleve de enige om, al den 
ene, som kunde mange Rimer ^ , skulde kvæde noget, men 
de kunde ikke komme overeens om, hvad det skulde være. 
Da borte de, at der blev sagt inde i Bjerghulen: ^^Gode ere 
Rimerne om Andre Jarl, hvis de kvædes godf Manden 
kvad da Rimerne hele Natten, thi han kunde dem allesammen 
udenad, og det passede saa noie, at han var færdig med 
Rimerne, og i del samme steg Solen op fra de fjerne Bjerge 
i Osten, Himlen var reen og klar og klingrende Frost overalt. 
Mændene gik hjem og fortalte denne Begivenhed om Jætte- 
kvinden i Troldkvinderevnen, som man bestemt antog at maatte 
være den, som f5r havde boet i Bjolfjeld. 

* Forudeo Låsningen af øldre og nyere Fortællinger om Norden 
og Island, foredrages der paa de islandske Bondegaarde de versi- 
flcerede Sagaer, som kaldes da «,Rimur"; Foredraget er et Slags Sang 
oden Omkvæd, den som saaledes kvæder, kaldes ,,RvBOaroadr". Der 
haves Rimer om hele den roythiske Sagnkreds, som ogsaa om mange 
historiske Begivenheder. De her nævnte Rimer om Andre Jarl haves 
baade I en øldre og yngre Behandling, og udmærke sig ved frygte- 
lige og groteske Optrin imellem Trolde, JøUer og Mennesker. 



Digitized by VjOOQIC 



256 ISLANDSKE FOLKBSAGK. 



TROLDE -SKJEMT. 

Nogle Reisende, der skulde fra Nordlandet til Sonder- 
landet, bleve midt paa Fjeldslrækningeme overfaldne af el saa 
voldsomt Uvcir med Hagl og Snefog, al de gik vild og vidste 
slet ikke, hvor de vare. Tilsidsl kom de til en Bjergkloft; 
der gik de ind saa langt de kunde, indtil de ikke mere mær- 
kede Uveiret, der rasede udenfor. Der sloge de sig til Ro, 
skrabede Mos af Klipperne og tændte Ild for at varme sig. 
Da de havde siddet en Tid og vare blevne varme af del 
brændende Baal, kom de til al tale om, hvad man skulde na 
fornuie sig med, og de kunde ikke blive enige, thi nogle 
vilde kvæde Andre -Rimer, men andre vilde synge Halgrim 
Peturssons Passions -Psalmer. Længere inde i Bjergkloflen 
var der et kulsort og rædsomt Morke, og nu da de stredes 
om Rimerne og Psalmerne, horte de at der blev øngt med 
dyb Stemme, som kom fra M5rket: ^^Gode ere Andre-Rimer, 
men Halgrims Rimer vil jeg ikke.'^ Da begyndte de at kvæde 
Andre-Rimer saa hoil som de kunde; den Mand bed Bjiirn, 
som kvad tapprest, og saaledes gik del længe om Aftenen. 
Da blev der sagt inde i Morket: ^^Nn var det min Skjeml, 
ikke min Kones Skjeml." Da begyndte Mændene af al Magt 
at synge et Vers af Passions -Psalmerne, og da det var til 
Ende, sagde Slemmen: ^^^u var det min Kones Skjeml, nu 
var det ei min Skjeml." Efter en liden Stund blev der sagt 
igjen: ^^Vil du slikke min Spand til Lon, du Sang-Bjorn?" 
Han sagde ja. Da blev der en umaadelig stor Spand, fuld 
af Grod, rakt frem af Morket, og dermed fulgte en saa stor 
Træske, at de alle tilsammen neppe kunde magte den. Groden 
smagte ret godt, og de spiste alle deraf, med Undtagelse af 
een, som ikke vilde indlade sig derpaa. Derpaa lagde de sig 
til al sove og sov vel og længe. Da de vaagnede Morgenen 
efter, var Veiret blevet klart og smukt, og nu vilde de fort- 
sætte Reisen, men kunde paa ingen Maadc faae den Mand 
vakt, som ikke havde villet spise Groden. Da sagde en af 



Digitized by VjOOQIC 



ISLANDSKE FOLKESAGN. 257 

Mændene : ^^Bedre er det at dræbe din Ven end at give barn 
i Jætters Vold", og dermed gav ban ham et Slag paa Næsen, 
saa at Blodet flOd frem, men Manden vaagnede og de kom 
alle i god Behold ned i Bygden. 

FJELDESMÆLDE. 

For mange Aar tilbage boede et Par rige Ægtefolk paa 
Gaarden Hvol i Borgarfjord paa Osteriandet, og havde mange 
Tjenestefolk. I Syd fra Bygden ligger et Bjerg, kaldet Stad- 
fjeld. En Julenat gik Bonden paa Hvol ud, og kom ikke ind 
igjen; aldrig fandt man ham siden. En af Karlene paatog 
sig at foreslaae Gaarden for Enken, men den næste Julenat 
forsvandt ban paa samme Maade som Bonden. Forskjellige 
vare Folks Meninger angaaende denne Forsvinden. Enken 
flyttede derpaa sin Bopæl noget efter Julen til en anden Gaard, 
men til Foraaret flyttede hun til Hvol igjen, dog kun for en 
kort Tid. Hun eiede fire Koer, hvoraf en havde nylig kælvet; 
to Dage forend hun skulde til at flytte bort fra Hvol igjen, 
dromte hun, at en Rone kom til hende; Konen var hende 
ubekjendt, og ifort den gamle islandske Kvindedragt, men 
fattig klædt. Hun hilste venlig og sagde: ^^Nu har en af dine 
fire Koer kælvet, og jeg har intet Haab om at kunne erholde 
nogen Melk forend til Jiilen, og dog bar jeg tre Smaaborn. 
Nu vil jeg bede dig om at give mig Melk i min Rande 
Morgen og Aften, og vil jeg sætte Kanden hen paa en Hylde 
i dit Madkammer, naar du giver Folkene Spise. Jeg veed, 
at du agter om lo Dage at flytte her fra Gaarden, da du 
ikke har Mod til at blive her i Vinter, og det kan jeg ikke 
fortænke dig i, thi du kjender ikke Aarsagen til din Mands 
og din Tjenestekarls Forsvinden; men det kan jeg fortælle 
dig, at den Jættekvinde, som bper i StadQeldet, fodte for to 
Aar siden et Barn, som er saa sært og uvorent, at hun maa 
skaffe det nyt Menneskekjod hver Juledag, og hun er Aar- 
sagen til din Frygt, og et Menneske vil hun rove ogsaa til 
næste Juul. Men dersom du nu opfylder mil Onske, og bliver 
1861-1863 17 



Digitized by VjOOQIC 



258 ISLANDSKE FOLKESAGN« 

boende ber paa Gaarden, saa skal jeg give dig et Raad, bvor- 
yed du ?il kunne blive fri for JaBttekvinden." Efter at Drooi- 
kvinden havde talt saaledes, forsvandt hun; men Konen paa 
Hvol vaagnede og huskede Drommen. Det var allerede hoi- 
lys Dag, da hu stod op, og hun fandt Kanden paa Hylden i 
Madbuset, ligesom Dromkonen havde sagt; hun fyldte den 
med nymalket Melk, og i samme Oieblik forsvandt Kanden. 
Saaledes fyldte hun den med Melk Morgen og Aften, indtil 
kort flir Julen; da dromte hun igjen en Drom. Hun drdmte, 
at den samme Kvinde kom til hende, og sagde: ^fiu. er dog 
ikke meget nysgjerrig, siden du slet ikke bryder sig om at 
erfare, hvo den Kvinde er, eller hvor hun boer, som du har 
forsynet med Melk i Vinter; men nu skal du vide, at jeg er 
Alfekvinde, og jeg boer i den Hoi, som er her tæt ved din 
Gaard. Nu har du gjort vel imod mig i Vinter, og trsnger 
jeg hu ikke længer til den Tjeneste, thi min Ko kælvede 
igaar, saa at jeg har Melk nok. Nu vil jeg bede dig at 
modtage den Ubetydelighed, som jeg har lagt paa Hylden i 
dit Madkammer, der hvor jeg pleiede at sætte min Kande, og 
nu maae jeg vel ogsaa see til at hjelpe dig til at uodgaae 
den Fare, som truer dig næste Julenat. Efter Midnat vil der 
komme over dig en uimodslaaelig Lyst til at gaae ud, og 
den skal du heller ikke modsætte dig; udenfor Doren vil du 
træffe Jættekvinden, som vil gribe dig og bære dig over 
Marken, over Floden der nedenfor og tage Retningen mod 
StadQeldeL Naar hun kommer lidt paa den anden Side af 
Floden, skal du sige: ^Hvad borte jeg?' Da vil hun sige: 
(Hvad skulde du vel have bort?' Da skal du sige: ^Jeg syntes 
der blev sagt: Mama Fjeldesmælde, Mama Fjeldesmælde.' Dette 
vil hun finde forunderligt, thi bon veed, at iolet menneskeligt 
Væsen kjender hendes Navn, pg da vil bon sige: ^Det er vist 
Rollingen min', og vil hun da kaste dig ned og ile hen til 
StadQeldet, men jeg vil pine Barnet, medens hun er bos dig, 
men dog maa jeg vige bort derfra ved hendes Komme. Naar 
hun da har forladt dig, skal du lobe af alle Kræfter den lige Vei 



Digitized by VjOOQIC 



I8LAHD8KB POLKSBAGH. 259 

langs med Floden , og i den Tid yiI du nok komme ud paa 
Yotanes. Naar hun kommer igjen, tiI bun gribe dig og sige: 
(Runde du ikke være rolig saalænge, Ulykkesfugl I' og da vil 
bun rende med dig tvers over Nnsset og op paa Tidsvold- 
bede; da skal du sige ligesom forrige Gang: ^Hvad borte jeg?' 
Da vil bon sige: ^Hvad skulde du vel bave bort?' Da skal 
du sige: ^Jeg syntes der blev sagt: Mama Fjeldesmælde^ Mama 
Pjeldesmælde.' Da vil bun sige: ^Det er vist Rollingen min', 
og saa vil bun kaste dig ned og styrte ben til Fjeldet, men 
da skal do skynde dig af alleKrnfter og soge at komme ind 
i Kirken, forend Jættekvinden kommer igjen, tbi da vil bun 
være vred i Hu, fordi da vil jeg bave dræbt Jættebarnet og 
mon bun ville udose al sin Galde over dig. Men bvis du 
kommer til kort, skal jeg bjelpe dig." 

Derefter vaagnede Konen, og da var det allerede boilys 
Dag; bun gik ud i Madbuset og fandt paa Hylden en sam- 
menrullet Bylt, og deri vare overordentlig gode Klæder, som 
bun gjemte i sin Kiste. Nu kom Juleaftenen, og henimod 
Midnat gik alle Gaardens Folk i Seng, med Undtagelse af 
Huusfruen, bun kunde ikke sove. Hun lolte en ubeskrivelig 
Lyst til at gaae ud. bvilket hun ogsaa gjorde, men i samme 
Oieblik bun traadte over Ddrtærskelen , blev bun bævet op i 
boien Luft, tbi Jættekvinden var der udenfor og greb hende 
og rendte med hende under Armen over Marken, over Floden 
der nedenfor og i Retningen af Stadfjeldet. Da bun var kom- 
men paa den modsatte Flodbred, sagde Kvinden : f^Hvad borte 
jeg?" ((Hvad skulde du vel bave bort?" sagde Jættekvinden. 
Kvinden svarede igjcn: ^^Jeg syntes der blev sagt: Mama 
.Fjeldesmælde, Mama Fjeldesmælde." ^^Det er vist Rollingen 
min", sagde Jættekvinden, slængte Konen ned paa Jorden og 
styrtede afsted henimod Stddfjeldet. Konen lob imedens saa 
burligt bun kunde ben paa Votanes, da kom Jættekvinden 
igjen og sagde: (^Kunde du ikke være rolig saalænge. Ulyk- 
kesfugl!'* Og saa tog hun Konen under Armen og rendte 
med hende over Næsset og op paa Heden, da sagde Konen: 

17» 



Digitized by VjOOQIC 



260 ISLANDSKE FOLKESAGN. 

c(Hvad horle jeg?" ^.Hvad skulde du vel have hort?" sagde 
Jættekvinden. Konen svarede igjen: ^^Jeg syntes der blev 
sagt: Mama Fjeldesmælde, Mama Pjeldesmælde." ^^Det er 
vist Rollingen min", sagde Jættekvinden og kastede Konen 
ned for anden Gang og ilede til Fjeldet. Konen reiste sig 
op og var saa kraftlos af Dodsangsten og af Trykket, at hun 
neppe kunde staae paa Benene; da var det som om nogen 
tog hende under Armen, saa at hun gik lettere fremad. Men 
da horte hun ligesom Jordskred og Klippedron i StadQeldet; 
Fuldmaanen skinnede klart og hun saae nu, hvor Jættekvinden 
styrtede rasende tvers over Engen og lige imod hende. Hun 
blev da saa angst, at hun var i Begreb med at segne til 
Jorden, men i samme Oiebiik var det som om hun blev 
tagen under begge Armene og baaren igjennem Luften og 
kastet ind for Kirkedøren, som lukkedes igjen eller hende. 
Kirken var fuld af Folk, som vare til Gudstjeneste om Jule- 
nat, og der ringedes netop for tredie Gang; da hGrtes der 
et stærkt Dron ude paa Kirkegaarden. Da saae nogen ud af 
et Vindue paa Kirken og saae man da en forfærdelig Jætte- 
kvinde, som stod paa Kirkegaarden, og sagde, da hun horte 
Klokkeringningen: ^^Væk væk. Væk væk", og saa rendte hun 
samme Vei tilbage og da hun, idet hun tog Springet, satte 
Foden i Kirkegaardens Væg, faldt der et stort Stykke ned, 
men Jættekvinden sagde: ^^Staae aldrig. Argefjæs!" og det 
Stykke kunde aldrig bygges op siden; men Konen var i 
Kirken, medens Gudstjenesten blev holdt, og gik siden hjem, 
uden at foruroliges videre af Jættekvinden. 

ARNOR PAA SAND. 

Paa Gaarden Sand boede længe den Mand, som hed 
Arnor. Han blev i sin Tid anseet for en af de kraftigste 
Galdremænd, og ofle sogte man Raad og Hjelp hos ham, 
baade for at mane Gjenfærd ned i Jorden og i andre Til- 
fælde. Engang forsvandt et Barn fra Qaarden Holar i Laxaa- 
dalen, og der blev sendt til Arnor, for at erfare, hvor det 



Digitized by VjOOQIC 



ISLANDSKE FOLKESAGN. 261 

var blevet af. ArDor reiste til Holar, og Barnets Moder an- 
modede ham om at bringe Barnet igjen tilveie. Han var der 
om Natten. I Nærbeden af Gaarden ere mange smukke 
Klipper, fuldkommen glatte og ligesom tilbuggede. Nu spurgte 
Moderen Arnor om Morgenen efter Barnet; ban svarede, at 
ban vidste vel, hvor det var, men det vilde være uden Nytte 
at bringe det tilbage, tbi det var blevet saa troldet af Alfer, 
at det aldrig mere vilde kunne bolde ud at være iblandt Men- 
nesker. Desto inderligere bad Moderen bam om al skaffe 
bende Barnet. Han blev der den næste Nat. Om Morgenen 
siger ban til Konen, at han vilde kunne faae fat i Barnet, 
men levende kom det ikke i hans Hænder. Moderen sagde, 
at hun vilde hellere have Barnet som Lig, end at det var 
bos Alfer. Nu blev ban der den tredie Nat, og da gik ban 
hen til Klipperne og forlangte Barnet med kraftig Besværgelse; 
da brast Klippen itu og en Kvinde kom ud med Barnet paa 
Armen, men da han paany forlangte Barnet udleveret, slog 
hun dets Hoved imod Klippen, saa at det gik istykker, der- 
paa kastede hun Liget til Amor, som tog derimod og bragte 
Moderen det; men hun lonnede bam vel for hans Umage. 

Engang bleve der sendte til Amor tolv eller sexten 
Svende fra Vesterland, som skulde tage Gaarden Sand op 
med Arnor og alle Herligheder og fore det altsammen vester- 
paa, men de kunde ikke komme længere end til Floden, som 
rinder nedenfor Gaarden, der gik de op og ned og mumlede: 

((Arnor paa l^lind, 
træffe vil jeg dig, 
længer ei jeg kan, 
kom du til mig!" 

Men Arnor kom ikke alligevel; og da han lilsidst kjedede 
sig over disse Karles Mumlen og Mudder, gik ban hen til 
sin Kone og fik hos hende et rodt Strompeskaft; det gik han 
med ud paa en Modding og fyldte det der; derpaa stevnede 
han Strømpeskaftet hen til Puslingerne og befalede dem at 



Digitized by VjOOQIC 



262 ISLANDSKS FOLKSSAGN. 

bringe dette til den, som havde sendt dem. De loge imod 
Sendiogen og veodte tilbage. Medens de ?are paa Fartea 
?esterpaa, modte dem en Mand og saae deres Færd, hvor- 
ledes de sloges paa Kraft med hverandre, thi enhver vilde 
nyde den Hæder, at give Stroropeskaftet i sin Herres Hænder. 

Amor havde en Veninde, der var Alfekvinde; hun boede 
i en stor Steen langt ude paa Fjeld. Denne Kvinde besogte 
han ofte, Ihi hun var meget viis og kunde give ham Oplys- 
ninger om mange Ting, omendskjont han selv ikke var af de 
dummeste. Hun havde Arnor meget kjær. Engang om Efter- 
aaret saaes der Ild i Ronbjergene sonden for Sand, paa et Sted 
som kaldes Stiggore. Hver Aften, da det begyndte at blive morkt, 
var det ligesom om der blev tændt et Baal, men ingen kunde 
sige Aarsagen dertil. Da man nu havde seet dette nogle 
Aftener i Træk, gik Arnor hen for at træffe sin Veninde, og 
spurgte hende, hvad der vel kunde være Aarsagen til den 
Ild, men hun svarede, at det var ham aldeles uvedkommende, 
og han skulde slet ikke forsoge paa at grandske derefter, 
hvor ofte han end saae det Baal brænde. Men noget efter, 
da Ilden blussede hoit op, kunde Arnor ikke længer holde 
sig, men gik afsted og til Bjerget, hvor Ilden brændte; og 
da han kom nærmere, saae han en Karl, som sad ved Ilden; 
den Karl var ikke meget lille af Væxt og havde i Haanden 
en Jernstang med en Krog paa Enden, og ragede dermed 
op i Ilden. Men da Amor kom nærmere, reiste Karlen sig 
hurtig op og svang Jernstangen hen imod Arnor, men i 
samme Oieblik kom hans Veninde og hjalp ham til at be- 
handle Jætten, saa at det var ude med ham. — Da Arnor 
var paa sit Yderste, befalede han, at efter hans Dod skulde 
man behandle hans Lig paa samme Maade som man ellers 
pleiede i lignende Tilfælde, og lægge det i en Kiste; denne 
skulde man aldeles ikke rdre elier soge at flytte, men derimod 
skulde man strax hente Præsten, som da vilde komme og 
folge Liget til Graven; dette befalede Arnor særdeles efter- 
trykkelig at man skulde iagttage, og tiiroiede, at dersom man 



Digitized by VjOOQIC 



ISLANDSKE FOLKBSAClf. 263 

ikke forholdt sig saaledes, saa skulde mao ikke gjore sig 
nogen Umage for at stede barn til Jorden. Men Grunden 
hertil yar den, at en eller anden — man formoder hans 
foromtalte Veninde — havde anmodet ham om Legemet efter 
hans Dod, bTilket Arnor ikke havde villet gaae ind paa; men 
hun sagde, at hun skulde bemægtige sig Liget alligevel; alt 
dette havde Arnor fortalt Præsten. Da nu Amor var dod, 
bleve alle hans Forskrifter noiagtig iagttagne, men da man 
skulde hen for at hente Præsten, kom der et saa forfærdeligt 
Uveir, at Doden var vis for alt levende under aaben Him- 
mel, og saaledes gik det tre Gange efter hverandre. Endelig 
tog man afsted og forte Risten med; da var Veiret smukt; 
men da LigfSlget var kommet sonden for Marken til det Sted, 
som kaldes Rrub, modte Præsten dem; ban gik da ben til 
Risten og léftede op et Hjorne, og spurgte dem, som bare 
den, hvorfor de foer med en tom Riste. Den blev derpaa 
aabnet og var lom. Præsten irettesatte dem, som havde taget 
Risten, strengt, fordi de ikke havde ventet paa ham og rort 
Risten af Stedet 

GALDRE -LOPT. 

LoPT hed en Skolediscipel > paa Holum ; han lagde Vind 
paa Galder og fik andre til at gjore det samme, skjOnt disse 
ikke bragte del videre end til Fuskeri. Ofte forledede Lopt 
sine Meddisciple til at fortrædige andre med Galder og var 
da selv deres Anforer. Engang reiste Lopt hjem til sine 
Forældre ved Juletid ; da tog han en Tjenestepige paa Holum, 
skoede hende som en Hest og lagde paa hende Hexebidsel, 
derpaa red han paa hende hjem og hjemmefra igjen, saa at 
hun laae længe syg efter af Saar og Anstrengelse, men hun 
kunde ikke fortælle det til nogen, saa længe Lopt levede. — 
Med en anden Tjenestepige der paa Stedet fik Lopt et Barn, 

* Det bemærkes, at Disciplene i de islandske Skoler vare fuld- 
voine Mennesker, ofte indtil 30 Aar gamle. 



Digitized by VjOOQIC 



264 ISLANOSKB FOLKESAGN. 

Og dræbte heode med Galder; bun skulde bære Grodfade ind 
og ud fra Rjogebuset, og bar bun Fadene paa en Slags trug- 
formet Disk, som rummede mange Fade paa een Gang; Lopl 
lod Væggen aabnes, saa at der blev en beel Gang, som bun 
gik ind i; men da Pigen var bange og ubestemt, virkede 
Galderen, og Væggen lukkede sig. Længe derefter blev VsBggen 
revet ned, og da fandtes deri et kvindeligt Skelet i opslaaende 
Stilling med en beel Mængde Fade paa den omtalte Disk. 

Lopt borte ikke op, Tdrend ban bavde lært alt det som 
stod i den beromte Galdrebog Graaskinna og kunde det all- 
saromen udenad; derpaa sogte ban til adskillige andre Galdre- 
mænd, men ingen vidste mere end ban. Han blev nu saa 
troldet og ful i Sind, at alle Skolens Disciple fragtede ham, 
og vovede ikke andet end at lade all være, som ban vilde 
bave det, skjont det var dem imod. Engang tidlig om Vin- 
teren gav Lopt sig i Tale med en Discipel, som ban vidste 
var særdeles modig, og bad ham bjelpe sig til at mane de 
gamle Biskopper frem af deres Grave. Discipelen vægrede 
sig derved, men Lopl truede med at dræbe ham, hvis ban 
ikke indvilligede. Discipelen spurgte, hvad Nytte han kunde 
være til, da ban ikke forstod sig paa Galder. Lopl sagde, 
at ban ikke skulde bestille andet end staae i Taarnet og holde 
i Klokkestrengen^ han maatte ikke rore sig det ringeste, men 
see stadig paa ham og trække i Strengen, naar han gav bam 
Tegn med Haanden. Derpaa sagde Lopt: ^^Jeg skal nu sige 
dig, hvad min Hensigt er; de som have lært Galder paa den 
Maade og saa meget som jeg, kunne ikke anvende den uden 
til Ondt, og hvor og naarsombelst de doe, maa de fortabes; 
men dersom man kan nok, saa har den Onde ikke nogen 
Magt til at tage Manden, men maa tjene ham uden noget- 
sombelst Vederlag, saaledes som han tjente Sæmund den Frode, 
og den som kan saameget som han, kan benytte sin Kunst 
saa godt som ban vil. Nutildags kan man ikke komme i 
Besiddelse af denne Kunst, efter at den sorte Skole ophorte, 



Digitized by VjOOQIC 



I8LAND8UI FOLKESAGN. 265 

Og Biskop Gottskalk åen Grusomme lod Bodskiona ^ folge sig 
i Grayen; jeg vil derfor mane bam frem og besværge bam 
at overlade mig- Bodskiona, men ved deone Leilighed ville 
alle de gamle Biskopper staae op af Gravene , ihi de taale 
ikke saa stærke Besværgelser som Gottskalk , og dersom de 
kunne Galder, saa skal jeg lade dem lære mig den, hvilket 
ikke vil koste mig megen Moie, thi man kan see det paa 
elhvert Menneskes Ansigt, om ban kan Galder eller ikke.. 
Men de yngre Biskopper kan jeg ikke mane frem, thi de 
ligge alle begravne med Bibelen paa Brystet Vær nu ved 
godt Mod og gjor det som jeg befaler dig, du maa hverken 
ringe for tidlig eller for sildig, thi det gjelder min timelige 
og evige Velfærd; jeg skal belonne dig derfor som ingen 
anden vilde kunne det." De kom nu overeens herom og 
begave sig ud i Kirken nogen Tid efter at Folk vare iseng. 
Maanen skinnede klarl| saa at det var lyst i Kirken; Discipelen 
begav sig hen i Taarnet, men Lopt steg op i Prædikestolen 
og begyndte Besværgelsesformterne. Snart steg der op af 
Gulvet en Mand, alvorlig og mild af Udseende, med en Krone 
paa Hovedet; Discipelen tænkte ved sig selv at det maafte 
være den ældste Biskop. Denne sagde til Lopt: ((Hor op, 
du arme Menneske, medens det endnu er Tid, thi tungt vil 
dig falde min Broder Gudmunds Bonner, dersom du for- 
uroliger ham." Lopt brod sig ikke derom, men blev ved at 
mane. Alle de gamle Biskopper kom nu, den ene efter den 
anden, frem af deres Grave, i hvide Kapper med Korsets 
Tegn paa Brystet og Stav i Haand. Enhver af dem talte 
meget lidt til Lopt, som man ikke kjender. Tre af dem havde 
Kroner paa, den forste, den midterste og den sidste. Ikke 
kunde det mærkes, at nogen af dem have givet sig af med 
Hezeri. Intet af alt dette forstyrrede Gottskalk det mindste. 
Da forst begyndte Lopt den kraftigere Manen, og tiltalte 



> Denne Galdrebog er beskreven i Afhandlingen om Folketro 
i Norden AnO 1863. 



Digitized by VjOOQIC 



266 I8LANDBKB FOLKBf AGN. 

Getlskalk sel?, haD læste DaTids Bodspsalmer i Djevelens 
Navn og gjorde Afbigt for alt det^ som han havde vel gjort. 
Da atode de tre kronede Biskopper længst borte, med foldede 
Hænder og Ansigtet vendt imod Lopt, men de andre vendte 
Ansigtet fra Lopt og saae paa de tre. Da borte man stærke 
Dron og der steg frem en Mand med Stav i den venstre 
Haand, men under den hdire Arm havde han en rod Bog, 
han havde ikke Korsets Tegn paa Brystet Han skelede med 
et ondt diekast hen til de andre Biskopper, men saae med 
et haanligt Smiil paa Lopt, som da manede paa det aller- 
krafligste* Gottskalk nærmede sig sagte og sagde spottende: 
(C Vel synger du, min Son, og bedre end jeg tænkte, men 
min Rodskinna faaer du ikke.'' Lopt blev da som ude af sig 
selv og vanvittig, og manede nu som om han aldrig havde 
manet fOr. Han læste Velsignelsen og Fadervor og anbragte 
overalt den Ondes Navn, hvor Herrens Navn skolde staae; 
Kirken skjalv som et Æspelov og det knagede og bragede. 
Discipelen syntes som om Gottskalk nærmede sig til Lopt og 
rakte frem imod ham et af Bogens Hjorner; for havde han 
fdit sig ilde tilmode, men nu skjalv han af Frygt, saa det 
sortnede for hans dine; det forekom ham som om Biskoppen 
hævede Bogen i Veiret og Lopt rakte Haanden frem og det 
troede han var et Tegn, og da trak han i Klokkestrengen; 
men i samme Oieblik forsvandt alt ned i Jorden med en stor 
Susen. Lopt stod en tidlang ligesom forstenet i Prædikestolen 
og holdt Hænderne for Ansigtet; derpaa gik han langsomt 
ned af Trinene og til sin Kammerat; han sukkede dybt og 
sagde: ^^Nu gik del ikke saa heldigt som det havde været 
onskeligt, og jeg kan dog ikke give dig Skylden. Jeg kunde 
gjerne have ventet indtil Dagbrækningen, da vilde Biskoppen 
have givet Slip paa Bogen og selv lagt den op til mig', thi 
for ingen Priis vilde han have taalt at blive berovet sin Grav, 
hvilket de andre Biskopper heller ikke vilde have tilladt; men 
han var droiere end jeg i Kampen, thi da jeg saae Bogen 
og borte hans drillende Udtryk, blev jeg saa rasende, at jeg 



Digitized by VjOOQIC 



ISLAKDSKE F0LKB8AG1I. 267 

Tilde strax tvioge ham til at udlevere Bogen, og jeg vidste 
ikke af mig selv, forend jeg var saavidt fremme i Besvær- 
gelserne, at barde jeg kun foiet en eneste Formel dertil, 
vilde Kirken have sunket ned i Jorden, og det var netop 
det, som han vilde. Jeg saae i samme Oieblik i Ansigtet 
paa de kronede Biskopper, og blev forvirret i mit Sind, men 
jeg vidste, at du vilde falde i Afmagt ved Klokkestrengen og 
at Klokken da vilde lyde; men Bogen var saa nær ved mig, 
at jeg troede at kunne faae fat i den, ligesom jeg ogsaa be- 
rorte dens ene Hjorne og det manglede kun at jeg kunde 
faae saa godt Tag paa den, at jeg ikke lod den falde ned 
paa Gulvet. Men det faaer nu at gaae som Skjebnen har 
bestemt det og er det ude med min Velfærd, men din Be- 
lønning vil jeg ikke omtale nærmere for denne Gang." Lopt 
blev nu taus og indesluttet og derefter sindsforvirret, saa at 
han taalte ikke at være alene; naar Morket faldt paa, maalte 
der tændes Lys for ham, og han mumlede idelig for sig selv: 
om Sondag i Midfaste kommer jeg i Helvedes Kvaler. Man 
raadede ham da til at henvende sig til en Præst pas Stadastad, 
der var gammel og en særdeles gudfrygtig Mand; og alle 
sindsforvirrede Folk eller de som lede af nogen Forhexelse, 
bleve hjulpne, naar han lagde sine Hænder over dem. Lopt 
sogte altsaa Tilflugt hos ham; Præsten folte Medlidenhed med 
ham og tog imod ham og lod ham aldrig skilles fra sig, 
hverken Dag eller Nat, ude eller inde. Lopt kom sig be- 
tydeligt, men Præsten var dog aldrig uden Frygt for ham; 
det, som han fandt mest uhyggeligt, var, at Lopt aldrig vilde 
bede med ham. Dog fulgtes Lopt med Præsten, naar denne 
besogte Syge eller dem som lede af Fristelser. Saaledes gik 
Tiden indtil Loverdagen for Sondag i Midfaste; da var Lopt 
syg og sad Præsten foran hans Seng og trosiede ham med 
kristelig Samtale. Men om Formiddagen fik han Bud fra en 
af sine Venner der i Sognet, om at ban var lige ved at doe 
og onskede at Præsten vilde komme og berede ham tiKDoden. 
Præsien hverken kunde eller vilde negte del. Han erkyndigede 



Digitized by VjOOQIC 



268 I8LA1IDBKB FLLKBSAGH. 

sig da, om Lopt vilde kunne folge bam, men han sagde, at 
han ikke kunde rore sig formedelst Rraftloshed og Smerter. 
Præsien sagde, at ban ikke ?ilde være udsat for nogen Fare, 
dersom han ikke gik ud i den frie Luft, saalænge han var 
borte. Dette lovede Lopt; Præsten velsignede ham, og for- 
retlede sin Bon derefter udenfor Husets Dor og gjorde Rorsets 
Tegn derfor. Man borte, at ban sagde da til sig selv: Gud 
maa vide, om denne Mand vil kunne, blive hjulpen, og om 
ikke andre Bonner, kraftigere end mine, staae ham imod. 
Derefter besogte Præsien den Syge, han var bleven hentet 
til, forberedte ham til Doden og ventede indtil alt var forbi; 
derpaa tog ban strax afsted og red meget stærkt, hvilket han 
dog ellers aldrig pleiede al gjore. Efter at Præsten var bort- 
rejst, blev det meget bedre med Lopt. Yeiret var særdeles 
smukt og han vilde for alting ud i del Frie; der vare ingen 
Mandfolk hjemme, der var kun Fruentimmer og Born, og 
ingen kunde faac ham til at afstaae fra sit Forsæt. Lopt 
gik nu hen til en anden Gaard, hvor der boede en gammel 
Bonde, som ikke var godt lidt af Folk; denne havde for- 
medelst Alderdom bort op med at gaac tiisdes. Lopt over- 
talede ham til at sætte frem en lille Baad, som han eiede, 
og roe med sig en ganske kort Strækning udenfor Stranden 
og fiske for Fornoielse. Det var blikstille hele Dagen, men 
til Baaden har man siden aldrig keei noget, og man for- 
undrede sig over, at ikke saa meget som en Aarestump drev 
op til Land. En Mand troede at have seet fra Land, at 
der, da Baaden- var kommen et lille Stykke ud, kom en graa 
og laaden Haand op af Soen og greb om Agterstævnet, hvor 
Lopt sad, og trak det hele ned i Dybet 

LABBE. 

Paa Præsten Magnus i Horgslands Tid boede en Bonde 
i Hvam under Ofjeld; hans Navn vides ikke, men ban skal 
have varet saa stærk som lo almindelige Mænd. Denne Bonde 
gik engang ud li! Stranden og fandt en dod Mand opdreven 



Digitized by VjOOQIC 



IBLANDSKE FOLKESAGN. 269 

af SoeD. Den Dode var ifort Kjole og Slovler og meget 
præglig klædt. Bonden forte Liget hjem til sig og lod det 
begrave i Holt, hvor han sogte Kirke. Dette tildrog sig om 
ViDteren, da der laae Sne og Is over hele Jorden. Noget 
efter den D5des Jordsættelse gik Bonden ud silde om Aftenen, 
ved den Tid Koerne skulde malkes, men kom ikke ind igjen ; 
man sogte ham om Morgenen, og fandt at Sneen var heelt 
nedtraadt og oprodet sonden for Gaarden. Markfloden, som 
dengang lob osten af Hvamsleiren , var tilfrossen med stærk 
Is, og derover kunde man forfølge Sporene sjdpaa; derpaa 
begyndte man at bemærke Blodsdraaber i Sporet. Dette 
strakte sig heelt ned til Soen og der fandtes Bonden dod, 
han var meget sønderslidt og Ryggen knækket. Bonden blev 
derefter begravet og gjorde ingen Meen. Men den af Soen 
opdrevne flakkede omkring Nat og Dag, og var ikke videre 
behagelig paa de Steder, hvor han holdt sig til^ og intet 
levende Væsen var sikkert for ham. Man kaldte ham Labbe. 
Paa Grund af den Retning, som Markfloden paa den Tid 
havde, laae Alfarveien gjennem en smal RIippesti, hvor kun 
een ad Gangen kunde komme igjennem; paa dette Sted havde 
Labbe taget sit Hovedophold og her foruroligede han de 
Reisende, kastede Byrderne af Hestene og gjorde aislags For- 
træd; af denne Grund kunde Stien ikke passeres uden ved 
hoilys Dag og ikke uden af mange Folk ad Gangen, og an- 
saae man dette selvfoigelig for den storste Plage. Præsten i 
Holt, som altid havde de mest udmærkede Rideheste baade 
med Hensyn til Hurtigbed og Smidighed, red engang hjem 
til sig og skulde over Stien; men da han var midt paa Stien, 
stod Hesten stille og var ikke til at bevæge til at gaae læn- 
gere fremad, indtil Præsten endelig blev kjed af det og gav 
den et Snert over Orene, hvorved Hesten sprang mere end 
en Favn hoit op i Luften og standsede ikke forend udenfor 
Gaarden Holt; Præsten antog for vist, at Labbe havde staaet 
paa Stien, skjont han var usynlig, og at Hesten havde sprunget 
over ham. Sommeren derefter reiste Folk til Kjobstaden, 



Digitized by VjOOQIC 



270 ISLANDSKE FOUUISAOH. 

som de pleiede, og deriblaDdt Præsten Magniu i Horgsland. 
Præsten blev noget tilbage, men de andre fortsatte Reiaen, 
indtil de kom til el Sted kaldet Hvam -Nup; der var Labbe 
og kastede Byrderne af alle Hestene, og blev saaledes ved, 
bvergang de sattes op paany, indtil Pramten kom. Han bad 
da Folkene om at læsse Hestene endnu engang og sagde, 
at Labbe vilde ikke forstyrre dem, saalænge han var bos 
dem; efter at de havde læsset paa Hestene, befalede Præsten 
dem at fortsætte Reisen indtil næste Holdested, som der var 
i Nærheden; der skulde de vente paa ham indtil næste Mid- 
dag, men dersom ban ikke var kommen til den lid, skulde 
de ikke vente længer. De droge derpaa fremad, men Præsten 
blev tilbage hos Labbe, og de brodes og droges i Brydningen 
ned i det Morads, som der var nedenfor, og der forsvandt 
de ved den Forhoining, som nu kaldes ^^Gravhoien". Hvor- 
ledes det end gik, saa kom Præsten til Folkene forst nsMte 
Formiddag, og var meget medtagen ; han fortalte, at han havde 
været i den slorste Knibe med Labbe, hvortil den fornemste 
Aarsag havde været den, at han havde været en stor Digter, 
og de havde kæmpet paa Vers; i ti Sprog kvade de og da 
var der dog endnu del Sprog tilbage, som Labbe kunde bedst, 
men som Præsten kunde intet af; men dog var det lykkedes 
at sænke ham der ned i Jorden, og da Labbe var kommen 
saa dybt ned, at Issen var i lige Linie med Jorden, bad han 
Præsten at sætte Poden paa hans Hoved til Afsked. Det 
havde han gjort, men skar forst Skoremmene itu, og der 
sank Labbe ned i Jorden med Skoen fast paa Hovedet, men 
Præsten sorgede for al ban ikke rorte sig efter den Tid. 

PRÆSTEN OG BONDEN. 

DsB var engang en Præst, som var haard og overmodig 
imod sin Menighed. En Bonde var der i Sognet, som aldrig 
havde givet noget efter for Præsten; flere Gange havde de 
været uenige, og Præsien havde altid maaltet give efter. 
Bonden var temmelig til Aars, da denne Begivenhed tildrog 



Digitized by VjOOQIC 



IBLAMDSKB FOLKBSAGM. 271 

sig. Engang var ban paa en Reise, og hans Vei Uae forbi 
Præstegaarden. Han seer da<» al Præsten er ude paa Kirke- 
gaarden og brydes med en Gjenganger, og er nær ved at 
tabe. Han bavde nemlig manet frem en ung Pige, som var 
nylig d5d, og biin var saa rasende, at hun var nær ved at 
dræbe Præsien. Bonden saae paa denne Leg en Stund, og 
siger derpaa: ^^bid i det venstre Bryst, Menneske!" derpaa 
gik ban sin Vei. Men Præsten fulgte Raadet og fik Bugt 
med Tosen. Derpaa sender ban hende hen til Bonden, for 
at dræbe barn. Bonden tog imod Sendingen og fangede den 
i Beenpiben af en Hest; derpaa sætter ban en Told i Been- 
piben og binder for den med en Hinde og lægger den ned 
paa Bunden af sin Riste; derpaa gik der mange Aar hen 
uden at noget mærkværdigt tildrager sig; Bonden tager ikke 
Beenpiben frem og taler ikke herom til noget Menneske. 

Omsider lagde Bonden sig hen og folte at det vilde blive 
hans Dodssygdom. Han bavde en eneste Datter, som skulde 
arve ham; hende kalder han til sig, og fortæller hende om 
Beenpiben samt om dens Indhold; han minder hende om ikke 
at tage Proppen ud og ikke rore meget ved Beenpiben, forend 
20 Aar efter hans Dod, da, siger han, vil det Gjenfærd ikke 
have nogen Magt mere. Efter at Bonden derefter havde be- 
skikket sit Huus, doer han, og bliver hæderligen begravet 
Datteren overlog Bestyrelsen af Gaarden og giftede sig, og 
boede paa den samme Gaard, som Faderen havde boet paa. 
Men hendes Mand eiede en anden og meget storre og bedre 
Gaard end denne, og derhen vilde de for alting flytte, men 
det var ikke let, da Leilændingerne ifolge Lovbestemmelserne 
ikke kunde opsiges. De hittede da paa et Raad, de toge 
nemlig frem Beenpiben og vilde sende Gjenfærdet hen til 
Bonden paa den anden Gaard. Men da Aanden var kommen 
ud af Hullet, vilde den ikke bevæge sig af Stedet og sagde, 
at bid var den bleven sendt og ingen andre Steder hen og 
ber skulde den blive. Ægtefolkene stode aldeles raadvilde, 
de forstode sig ikke paa Galder, og vare altsaa ikke istand 



Digitized by VjOOQIC 



272 I8LAND8KB FOLKESAGN. 

til at byde over Gjeofærdet, og Enden blev, at det fulgte og 
forfulgte dem og deres Familie uafladelig efter den Tid. 

DEN SORTE DOD. 

Da den sorte Dod rasede paa Island, kom den aldrig 
paa Veslfjordene, thi tolv Galdremænd forenede sig og troldede 
alle en Sending imod den. Men Pesten svævede ben over 
Landet ligesom en Taage, som steg midt op i Bjergsiderne 
og strakte sig ud paa Havet saa langt som Fiskerne pleiede 
at roe; for Taagen raadede en Karl| som foer langs med 
Fjeldene, og en Rjærling, som foer langs med Strandene. 
Disse overnattede engang bos en fattig Bonde paa Svalbard- 
strand, og fandt Bonden dem temmelig mistænkelige, og 
vaagede om Natten, men lod som ban sov; ban borte da, at 
de traf Overeenskomst om, bvorledes de skulde lægge Bygden 
ode; og om Morgenen vare de forsvundne. Bonden tog da 
afsted og traf Helga af Grund, som var Eierinde af den 
Gaard, som ban beboede, og fortalte bende, hvad ban vidste. 
Hun greb da til det Raad, at bun forte sit Bo og alle sine 
Folk op paa Bjergene, og det bjalp, som man kjender. Da 
Taagen og Dodsaanden begyndte at trække veslerpaa, vare 
Galdremændene færdige med Sendingen og sendte den afsted ; 
det var en frygtelig Tyr flaaet ned til Knæerne og den trak 
Huden efter sig; den traf Karlen og Kjærlingen under nogle 
Klippevægge i Stranden ved Gilsfjorden; synske Mænd saae 
deres Kamp, der endte med, at Tyren fangede dem ind under 
Huden, kastede sig oven over dem og knuste dem. 

PAUL HBXEMESTER. 

Paul bed en Galdremand, som boede i en Hytte ved 
Storeborg i Hunevalns Syssel; den Hytte lagdes ode ved bans 
Dod. Paul dræbte sin Kone paa den Maade, at ban ristede 
hende Helruner paa et Stykke Ost og smurte tykt Smor 
ovenpaa og gav bende det at spise. Men dette opdagedes. 



Digitized by VjOOQIC 



ISLANDSKE FOLKESAGN. 273 

Og han ble? domt (il at brændes, hvilket aldrig var Tilfældet 
med de rigtige- Hexemestere. Han blev brændt paa Nes- 
bjerge; men da man sogte i Asken, var Hjertet uskadt; det 
blev da sondersledet med Jernkroge, og der sprang da sorte 
Padder derudaf; derpaa brændte Hjertet. 



Af Samlingens andet Bind meddeles folgende Sagn: 
FAAREHYRD£N PAA GRIMSTAD. 

Paa Grimstad boede en rig Bonde, som eiede en Mængde 
Faar. Han havde en Hyrde, som vogtede Faarene om Vinteren. 
En Efleraarsaften var Hyrden gaaet til Faarestalden og havde 
drevet Faarene ud paa Græsgangene; da kom der et stærkt 
Snefog, og Hyrden kum ikke hjem om Aftenen. Snefoget 
vedblev uafbrudt i tre Dage; den fjerde Dag borte det endelig 
op, og da begyndte man at soge efter Hyrden og Faarene. 
Man sogte i en halv Maaneds Tid uden at finde noget, og 
borte altsaa op med at soge. Dagen for Jul kom Hyrden 
hjem, da det var blevet morkl, og det var som der ingen- 
ting havde været i Yeien med ham, men dog var ban taus 
og vilde ikke sige nogen, hvor ban havde opholdt sig i den 
Tid, men han sagde at Bondens Faar vare alle vel forvarede 
og i god Behold. Om Julen var Hyrden hjemme, roen den 
tredie Aften forsvandt ban, uden at man vidste hvorhen. 
Saaledes hengik Vinteren og hen ad Foraaret; Hyrden var 
borte. Da kom ban en Dag og drev alle Bondens Faar hjem 
til Tungjerdet, og alle Hunfaarene havde Lam. Aldrig havde 
Bondens Faar seet saa godt ud som dengang. Om Sommeren 
var Hyrden hjemme og forrettede sit Arbeide, som han pleiede. 
Om Efteraaret overtog han efler Sædvane Bevogtningen af 
alle de Faar, som skulde fodres om Vinteren, men det varede 
ikke længe, inden det gik som Aaret i Forveien: Hyrden 
forsvandt med alle Faarene, men nu sogte man ikke efter 
ham. Han kom igjen Dagen fiir Jul og var hjemme om 
1861—1863 18 



Digitized by VjOOQIC 



274 LAND8KB FOLKBSAGH. 

JuleD, men intet vilde han fortælle om sin Færd. Bonden 
foresatte sig da at efterspore hans Gang, og fulgte ham hvor- 
somhelst han gik; endelig kom Julehoitidens fjerde Dag, da 
forsvandt Hyrden i Mørkningen uden at Bonden vidste hvor 
han blev af. Saaledes forsvandt Vinteren til ud paa Foraaret; 
da kom Hyrden til samme Tid som f5r, med alle Bondens 
Faar; de vare fede og renlige og Lam med hvert Hunfaar. 
Hyrden gik til Arbeide om Sommeren, som han p4eiede. Om 
Efleraarel gjentog det samme sig, idet Hyrden forsvandt me<i 
alle Faarene, han kom igjen ved Julelid og opholdt sig paa 
Gaarden Julen over. Nu fulgte Bonden i Hælene paa ham 
overalt, thi nu vilde han have at vide, hvorledes delte for- 
holdt sig; men han havde ogsaa en god Hest; den havde 
han fedet og holdt i Stald lige fra EfteraareL Paa den sæd* 
vanlige Tid forsvandt Hyrden igjen, og nu vidste Bonden, 
hvad Retning han havde taget fra Gaarden. Han var da ikke 
sen, men sadlede Hesten og red efter Hyrden, indtil han 
fik die paa ham. De droge fremad den hele Nat og den 
næste Dag, og endnu en Nat, og der var stedse en lige lang 
Vei imellem dem. Den anden Dags Morgen vare de komne 
hen til et temmelig hoit Fjeld; der stod Hyrden endelig stille 
og ventede paa Bonden; og bad ham om at vende tilbage 
og ikke udsætte sit Liv for Fare, men Bonden neglede paa 
det bestemteste at opfylde hans Bon. Hyrden fortalle ham 
da, at paa den anden Side af delte Fjeld var der en skjon 
og stor Dal, græsbevoxet til midt op paa Bjergsiderne, og 
Sneen naaede der aldrig længere ned; men nede i Dalen var 
der store Græssletter og flere Gaarde, og der gik hans Faar 
hele Vinteren igjennem uden at nogen fodrede dem; men 
dersom Dalbeboerne 6k 6ie paa Bonden, gjaldt det hans Liv. 
Han tillod nu Bonden at folge med sig op paa Fjeldets hoieste 
Brink, for derfra at skue over den skjonne Dal; han sagde, 
at der overst oppe paa Brinken stod en Sten, bagved hvilken 
han kunde skjule sig og see hen over Dalen, men Hesten 
skulde han lade tilbage ved Fjeldet. Da de kom op paa 



Digitized by VjOOQIC 



ISLANDSKE FOLKESAGN« 275 

Fjeldet, saae de en Mængde Faar overalt i Dalen, og paa 
Siellernc vare mange Mennesker forsamlede og brodes. Bonden 
gik til den Sten, som Hyrden havde viisl barn hen til, og 
saae sig om; men Hyrden gik ned i Dalen, og da han kom 
til Mændene, begyndte ban ogsaa at brydes. Bonden fandl 
megel Behag heri og glemte sig selv, og gik frem og tilbage 
paa Fjeldbrinken og saa paa Legen. Pludselig lob en af 
Mændene hen og lige i den Retning, hvor Bonden var; men 
denne, som anede Uraad, lob det hurtigste han kunde hen 
til sin Hest og sprængte afsted alt hvad Remmer og Toi 
kunde holde, thi han vidste at han blev forfulgt. Den anden 
nærmede sig mere og mere; endelig kom de til en Kloft, 
hvorigjennem Veien laa til Bondens Gaard; da Manden kom 
op paa Kloftens Rand, tog han Sne og lavede en Boldt, som 
han kastede efter Bonden, idet han sagde: tag dette for din 
Nysgje r righed ; derpaa vendte han om. Boldten traf Bonden 
imellem Skuldrene saa fast, at han maatte lægge sig i Sengen, 
da han kom hjem; han fortalte denne sin Færd og dode 
derpaa efler tre Dage. Om Foraarcl kom Hyrden med alle 
Faarene og overgav dem til Enken, men forsvandt derpaa, 
og man har aldrig bort om ham siden. 

HULEMÆNDENES SAGA. 

Der fortælles, at atten Disciple fra Skolen paa Holar 
bleve Stimænd; nogle angive som Aarsag dertil det, at de 
havde dræbt en Kærling der paa Bispesædet. De forenede 
sig da alle, lovede hverandre Folgeskab og Tro, og tog sit 
Opholdssted i Surtshulen ved Ralmanstunga. De havde hos 
sig to Fruentimmer, Tjenestepiger fra Kalmanstunga; disse 
forsvandt en Aften, da de foregave at skulle hente Vask, der 
var ude for at torres. Længe sogte man efter dem, men 
for^eves; og da man eftersaa deres Eiendele, fandt man, at 
der fattedes mange Ting som de mindst kunde undvære, saa- 
som Klæder, Naale, Saxe, Knive og andet deslige. Man 
anede derfor, hvad der var blevet af dem, og horte op med 

18* 



Digitized by VjOOQIC 



276 ISLANDSKE FOLKESAGH. 

al soge. Der fortælles, at Hulemændene havde haft Born 
med disse Piger, men druknet dem alle i den Indso, som 
findes i Hulen. De rovede Faar fra Bjergene omkring Hulen 
og dreve dem i hundredeviis om Efteraaret hjem til sig; paa 
Jorden er der et stort Hul, der forer ned i Hulen, derhen 
dreve de Paarene og styrtede dem der ned i, for ikke at 
spilde Tiden med at slagte dem, idet Faarene halsbrækkedes 
ved Faldet; men Pigerne toge imod Faarene og tilberedte 
dem. Som Folge heraf savnede Bonderne hvert Cfleraar en 
stor Mængde Faar, da disse skulde drives fra Fjeldgræsgangene 
ned til Bygden for at slagles og sættes paa Vinlerfoder; men 
ingen vovede at angribe Hulemændene, som saaledes dreve 
deres Roverier uhindrede og aabenlyst; de rovede ikke paa 
Gaardene og dræbte ikke Mennesker, men altid gik de mange 
i Flok og vare bevæbnede; heller ikke skjulte de sig, men 
besogtc jevnlig Kirken i Kalmanstunga, hvor de da stode i 
Række midt paa Gulvel med Ryggene vendle imod hverandre, 
og aldrig skilte de sig ved Vaabnene, saa al Bonderne maatte 
see paa dem og taale alt delle, hvad enten de vilde eller ei. 

Mest lede dog Bonderne ved Hvidaaen af disse Plyn- 
dringer. De besluttede derfor at gjore Alvor af Sagen og 
enten med Vold eller Svig at dræbe Hulemændene eller for- 
jage dem. Bondens Son i Kalmanstunga forpligtede sig til 
al lokke Hulemændene, paa de Betingelser at han skulde 
være Foretagendets Formand og at man skulde lyde ham i 
et og alt, og yde ham Hjelp, naarsomhelst han forlangte. 

Derefter drog Bondens Son hen til Hulemændene og gav 
sig ud for en Flygtning og bad dem om at optage sig i deres 
Forbund. De vare uvillige dertil og sagde, at de frygtede 
for at dette var et eller andet Bedrageri. Enden blev dog 
at de toge imod ham, eflerat han havde svoret de stærkeste 
Eder; de syntea ogsaa godt om Manden og fandt det uædelt 
at forjage ham, da han sogte Tilflugt hos dem. Saaledes 
blev han optaget iblandt dem og syslede alt hvad de vilde 
have; dog holdt de stedse Oie med ham. Saaledes hengik 



Digitized by VjOOQIC 



ISLANDSKE FOLKESAGN. 277 

det fdrsle Aar, aden at han saa oogen Leiligbed til enten 
at komme bort elier at overvinde dem. I sit Sind var ban 
meget mismodig, roen lod sig ikke mærke med nogeL 

Om fifleraaret droge Hulemændene efler Sædvane ud 
for at samle Faar paa Bjergene. De droge alle ben, med 
Undtagelse af en^ der blev tilbage hos Kvinderne. De toge 
ogsaa Bondens Son med. De gik vide Veie over store og 
vilde Bjergegne og kom igjen med en uhyre Mængde Faar. 
Der i Egnen er en lille Dal eller Jordfordybning, der kaldes 
Vaabendalen, og der siger man at Hulemændene hvert Aar 
paa en bestemt Dag have hvilet sig, da de vendte tilbage til 
Hulen med Faarene. Som sædvanlig kom de ogsaa nu i 
Vaabendalcn og hvilede sig, idet de stak deres Vaaben ned 
i Jorden, imedens de sov. Om Morgenen stode de op og 
dreve Faarene hjem til Hulen, hvor de styrtede dem ned 
igjennem Jordhullet, og Bondens Son maatte hjetpe dem til 
alt dette, hvad enten han vilde eller ei. Derefter sloge de 
sig til Ro det ovrige af Vinteren. Bondens Son begyndte 
nu at blive meget urolig, da han aldrig fandt nogen Leiligbed 
til, hverken at undkomme eller beseire Hulemændene. Saa- 
ledes forlob Vinteren og Sommeren. Om fifteraaret, da de 
skulde ud for at samle Faar, anstillede han sig syg og aldeles 
udygtig til at drage med dem, hvorfor han bad om at maatte 
blive hjemme og passe paa Fruentimmerne. Delle fandt 
Hulemændene mistænkeligt, men lode sig dog endelig bevæge 
til at lade ham blive hjemme; dog sonderskare de Senerne 
paa hans Been og lode ham paany sværge £d paa, at han 
ikke vilde bedrage dem. Derpaa droge de bort, men han 
laa saaret, indtil Kvinderne havde lægt ham. 

Nu troede han endelig at Leiligheden til at overvinde 
Hulemændene var kommen, og at dette kunde ske ved deres 
Tilbagekomst Han krob allsaa en Nat bort fra Hulen, og 
var saa heldig al 6nde en Hest nede ved Flodbredden; paa 
den Hest red ban til Bygden. Derpaa sendte han Bud over 
hele Egnen og stevnede enhver vaabenfor Mand hen til sig, 



Digitized by VjOOQIC 



278 ISLANDSKE FOLKESAGN. 

Og der samledes i en kort Tid en Mængde Poik, alle be- 
væbnede saa godt som de kunde. Bondens Son opfordrede 
dem dernæst til at folge bam (rolig, hvorpaa han red selv 
foran og til Vaabendalen, hvor vidste at Hulemændene pleiede 
at hvile paa Tilbageveien til Hulen. Bygdemændene slege af 
Hestene ved Dalens ene Ende og satte nogle Mænd til at 
passe paa Hestene, for at Hulemændene ikke skulde faae fat 
i dem og undkomme paa den Maade. Bondens Son gav nu 
Raad til, hvorledes de skulde bære sig ad; de skulde gaae 
langs med Dalen og tage Vaabnene fra Hulemændene, der 
laa i dyb Sovn; derpaa skulde en, som han bestemte dertil, 
gaae til den Hulemand som laa midt i Flokken og havde en 
Brynje af sammenknyttede Faareknogler; af denne Mand skulde 
han hugge Hovedet, ^^og er det magtpaaliggende", sagde han, 
^^at den Mand bliver farst dræbt, thi han er den (appreste 
af alle Hulemændene og de sætte stort Lid til ham.'^ De 
udforte nu dette efter den saaledes lagte Plan; men da den, 
som dertil var bestemt, skulde hugge den brynjedc Hulemand, 
saa naaede han ikke saa langt, men huggede Hovedet af den, 
som laa ham nærmest. Da vaagnede Hulemændene ved en 
fæl Drum og sprang op; da sagde en af dem: ^^Vogt dig, 
Knokkelbrynje, falden er flremands Lige.'' Der blev nu en 
heftig Kamp. Men da Hulemændene nu vare vaabcniose, og 
de havde at kæmpe imod en mangfoldig Overmagt, saa faldt 
den ene efter den anden. Dog kunde Bonderne ikke dræbe 
mange af dem der i Dalen; de flygtede vidt omkring og bleve 
indhentede en for en og dræbte ; de Steder, hvor de saaledes 
faldt, betegnes endnu ved deres Navne. En af Hulemændene 
hed Erik, og han roses meget for sin Tapperhed. Han und- 
kom ved at vende Molle, og foer saaledes op til den Jokel, 
som kaldes efter ham Eriksjukel; han lob op paa en steil 
Tind paa Jokelen, der siden bærer Navn af Erikstind. Da 
vare Bygdemændene komne ham saa nær, at en af dem af- 
huggede hans ene Fod ved Ankelen. Men Erik undslap og 
op paa Jokeltinden, og derop vovede ingen at klattré, thi 



Digitized by VjOOQIC 



ISLAMDSUB FOLKSSRGN. 279 

det var deo ?isse Dod. Da Erik stod paa JokeltindeD, frem- 
sagde haD denne Vise: 

Mit Hjerte det er fuldt af Mod, 
det aldrig sVæWe kan, 
jeg undkom med den ene Fod, 
deri ligner mig ingen Mand. 

Bonderne maatte altsaa vende sig bort fra Erik; og de droge 
da til Hulen, hvor de havde en endnu haardere Dyst at be- 
staae med Kvinderne end med Hulemændene, idet hine kastede 
paa dem Ild og kogende Vand. Endelig bleve de overmandede; 
om de bleve dræbte eller beholdt Livet, meldes der ikke; 
heiler ikke skal meget Gods være fundet i Hulen. 

Om Bondens Son lyde Sagnene forskjellig. Nogle sige, 
at han med Tiden blev ganske helbredet for sine Saar, og 
boede i Ralmanstunga indtil sin hoie Alderdom. Andre sige, 
at han kort efter Hulemændenes Drab blev syg og ingen 
kunde læge ham ; han havde levet syg i mange Aar og endelig 
raadnet eller visnet levende. Det tredie Sagn siger, at Erik 
havde hoppet ned ad Jokelspidsen, efler at Bygdemændene 
vare dragne bort; at han begav sig ned til Soen, hvor han 
traf paa. et Skib, der optog ham og forte ham bort til frem- 
mede Lande. Ved sin Raskhed og gode Egenskaber blev han 
Skibsfolkenes Ven og endelig Formanden for et Handelsskib. 
Nogle Aar efter Rampen med Hulemændene kom et Skib til 
Reykjavik; det var el stort og smukt Handelsskib, der forte 
gode Varer, som solgtes til uhort billige Priser. Efterret- 
ningen herom udbredte sig snart overalt, og mange kom for 
at handle med det Skib. Blandt andre kom ogsaa Bondens 
Son, som havde sveget Hulemændene. Men da han var 
kommen ud paa Skibet, kom en Mand op paa Dækket, som 
Folk troede ikke at have seet for; han var hoi af Væzt og 
stærkt bygget; ban var klædt i en rod Kjortel og gik paa 
et Træbeen. Denne Mand gik hen til Bondens Son, tog ham 
i Uaanden og sagde at hvo som havde sit Liv kjært, skulde 



Digitized by VjOOQIC 



280 ISLANDSKE POLKBSAGN. 

forlade Skibet Alle bleve baoge og forlod Skibet, som der- 
paa seilede bort med Bondens Son, og man har aldrig bort 
noget om det siden. 

BONDESØNNEN PAA ARBEIDE. 

Der ¥ar engang en rig Bonde, som havde kun en eneste 
Son, en meget haabefuld Yngling paa sexten Aar. Forældrene 
elskede ham boit og kunde aldrig afsee ham. To Mænd vare 
der i Nabolaget, som hver Sommer pleiede at drage til Nord- 
landet og forrette Sommerarbeide for Lon; disse talte med 
Bonden, al han skulde lade sin Son reise hen med dem for ni 
forfremmes og udvikles. Bonden var i Begyndelsen uvillig der- 
til, men lod sig dog tilsidst overtale, især da Drengen selv 
yttrede stor Lyst til at reise. Da Reisetiden altsaa var kom- 
men, blev Drengen udrustet med alt det til Reisen niidvendige, 
og til Reisemad 6k ban en Lammekrop. Han tog nu Afsked 
med sine Forældre og reiste afsted, ledsaget af deres Vel- 
signelser. Han drog nu i Selskab med de to andre nord 
paa Fjeldene; og oven for Tbjorsaaen skulde de bede. Da 
de havde reist sit Telt, bleve de to enige om, at berove 
Drengen al hans Reisemad, og lod ham kun beholde nogle 
Knokler af Lammekroppen. Dette bedrovede ham meget, 
men han maatte finde sig deri. Efterat de havde spiisl, lagde 
de to sig til at sove, men Drengen kunde hverken sove eller 
spise, thi han var saa vred over sine Kammeraters Opforsel. 
Efter en lille Stund kom en brun Hund hen til Teltet, snusede 
deromkring og loflede endelig op Teltets Flig med sin Snude; 
Drengen kastede da hen til den det Stykke, som han havde 
tilbage, men Hunden snappede Kjodet og forsvandt. Da 
Drengen havde siddet i Teltet en tidlang uden at kunne sove, 
stod han op og gik hen til sine Heste, som græssede i Nær- 
beden. Han seer da at en stor Mand kommer hen til ham, 
fulgt af en brun Hund. Den Ubekjendte hilsede venlig paa 
Drengen og spurgte ham om adskillige Nyheder, men Drengen 
svarede besindig og fornuftig paa alle hans Sporgsmaal. Endelig 



Digitized by VjOOQIC 



isLandskb folkesagn. 281 

fortalte ban ham alt del passerede, bvorpaa den Ubekjendte 
tilbod ham at forrette Sommerarbeide bos sig, hvilket Drengen 
modtog. Han sadlede derpaa Hestene og drog bort med den 
Ubekjendte, uden at sige Farvel til sine Medreisende, som 
sov i Teltet. Drengen og den Ubekjendte dreiede nu af fra 
den alfare Vei og reiste bele Dagen og ud paa Natten, og 
gik den Ubekjendte med stærke Skridt. Endelig kom de til 
en lille Gaard i en Dal; skjonne Græssletter omgave Gaarden, 
men det var ligesom en Taage skjulte alle de fjernere Gjen- 
stande. Da de kom ben til Gaarden, stod en ung og smuk 
Pige uden for Doren; bun hilsede sin Fader. Maoden viste 
nu Bondesonnen hen til et Hus paa Gaardspiadsen, der skulde 
ban sove og derhen fulgte Pigen ham, redte hans Seng og 
bragte ham Mad. Han sov nu godt den ovrige Deel af Natten. 
Om Morgenen kom Manden til ham og sagde at han allerede 
havde bestemt et Arbeide for ham. Ynglingen stod da op 
og gik ud; Manden viste ham store Enge, men jevne og 
græsrige, og sagde at dem skulde han have slaaet færdige 
ved den Tid man sogte Faarene paa Fjeldene. Dette fore- 
kom Ynglingen at være et uoverkommeligt Arbeide. Manden 
gav ham derpaa en Lee, et godt Redskab, men Pigen skulde 
rive Hoet. Manden forbod ham at efterforske sine huslige 
Forhold. Ynglingen var nu der, og slog alle Ugedage und- 
tagen om Sondagen; om Natten sov han i det samme Hus 
som for. I al den Tid saa han intet Menneske uden Faderen 
og Datteren; heller ikke mærkede ban noget til Kvæg eller 
Faar. Han slog Hoet og bun rev, men det undrede ban sig 
over, hvorledes Hoet uafbrudt forsvandt, efter at det var slaaet 
og revet. Han syntes, at denne Ensombed var underlig, men 
dog fornoielig. En Uge for den bestemte Tid havde han 
fuldfort sit Arbeide; da gik Manden ben for at tale med ham 
og var glad i Hu. Han sagde, at det var paa Tiden for 
ham at drage hjem, for at han ikke skulde gaae glip af sine 
Kammeraters Selskab; de havde nu sovet uafbrudt i Teltet, 
hvor han forlod dem, indtil for to Uger siden ; da forst havde 



Digitized by VjOOQIC 



282 ISLANDSKS POLKBSAGM. 

de vaagnet og vare reiste nord paa, men de havde intet 
Arbeide faaet, da der var forlobet saa meget af Sommeren, 
og nu vare de paa Veien sydefler igjen. Derpaa gav han 
ham Arbeidslonnen , olte og fyrgelyve Fjerdinger Smor, og 
desuden gav han ham to gamle Faar og Reisemad. Derpaa 
bragte ban ham hans Heste og en graa Hest af udmærket 
Slags, og sagde, at denne Hest skulde bære hans Varer, og 
selv skulde ban folge ham derhen, hvor de forst traf hin- 
anden. Da de vare reisefærdige, kom Manden med et stort 
Oxehorn, gav Bondesonnen det og bod ham at drikke; han 
gjorde saa og synles at han blev meget styrket derved. 
Manden bod ham derpaa at brydes med sig, hvilket de og 
gjorde, men det varede ikke længe, inden Bondesonnen faIdL 
Manden gav ham da Hornet igjen og lod ham drikke en 
anden Slurk og brydes med sig igjen; denne Gang stod 
Bondesonnen længere end den forrige Gang. For tredie Gang 
lod ban ham drikke af Hornet, og saa brodes de, og da 
stod han længe. Manden sagde da, at han ikke vilde blive 
overvunden af to raske Mænd, skjont han maaskee modte 
saadanne paa sin Reise. Bondesonnen tog nu Afsked med 
Pigen og kyssede hende; derpaa besteg ban sin Hest, men 
forte den graa Hest ved Tommen; Manden fulgte ham, og 
den brune Hund drev Faarene. Saaledes droge de et godt 
Stykke Vel, indtil Manden sagde, at nu vilde ban vende om, 
men han laanle Ynglingen Hesten og Hunden hjem til sig. 
Forend de skiltes ad, bad han Bondesonnen. om al blive hos 
ham den næste Sommer, hvilket han lovede, og de skulde 
modes paa det samme Sled. Derpaa skiltes de ad; og eller 
nogen Tid modte han to Mænd; del var hans Reisekam- 
merater, og de havde ikke meget at fore med sig. De hilste 
ham og sagde, at han kom ikke tomhændet fra Sommer- 
arbeidet, og spurgte ham, hvor han havde været om Som- 
meren; men han svarede at del kom dem ikke ved. De 
sagde da, at nu maatle han dele sine Varer med dem, men 
han sagde nei dertil; da sagde de, at Kræfterne skulde af- 



Digitized by VjOOQIC 



I8LAN08KB POLKBSAOI«. 283 

gjore det; ban sagde, at del kunde man nok prove. Da de 
saa anfaldt barn, greb han hver af dem med en Haand og 
slængte dem en lang Vei bort, saa de slodle sig slemt og 
kunde neppe reise sig igjen. De fandt det da for godt at 
indlade sig ikke videre med barn, bvorpaa ban fortsatte sin 
Reise. Da ban kom bjem til sine Forældre, slap ban Hesten 
los, men denne vendte strax om og Hunden med den. For- 
ældrene bleve glade, da Sonnen kom bjem og havde saa 
megen Lon; alle forundrede sig og over de Faar, som ban 
kom med, thi ingen der kunde sammenlignes med dem. Run 
lidt vilde han fortælle om sin Reise eller bvor ban havde 
opholdt sig om Sommeren. Han var nu den næst paafolgende 
Vinter hos sine Forældre, og blev anseet for en ypperlig 
Mand der i Egnen, med Hensyn (il Kræfter og Dygtighed. 
Den næste Sommer lavede han sig til at drage bort, og sin 
forrige Husbond traf ban paa det bestemte Sted. Han drog 
med ham hjem til Gaarden, hvor alt var uforandret som del 
havde været; intet Menneske saa han med Undtagelse af 
Pigen, som blev glad ved at see ham. Efterat ban havde 
hvilet sig, gav Manden ham en Lee, og viste bam de Enge, 
han skulde slaae, og være færdig til samme Tid som for; 
det var meget storre Enge end de forrige. Han begyndte 
strax at slaae, og Pigen rev Hoet, som strax forsvandt, lige- 
som forrige Gang. En halv Maaned for Tiden var ban færdig. 
Da kom Manden til ham, da han sad i Huset, takkede ham 
for Arbeidet og sagde, at det var gaaet ham godt, omend- 
skjont han havde talt ikke saa lidt med hans Datter; han 
sagde, at han kunde see al de godt kunde lide at arbeide 
sammen, hvilkel Ynglingen ikke beneglede. Manden sagde, 
at han havde gjort vel i, ikke al efterforske noget om de 
buslige Forhold, skjont disse maalle forekomme ham under- 
lige. Han fortalte Bondesonnen derpaa, at ban holdt et stort 
Bo paa sin Gaard, og meget Tyende; ban havde tolv Doltre 
med sin Kone, hvoraf elleve vare gifte der i Dalen, thi saa 
mange Gaarde var der; men den tolvte og yngste Datter, 



Digitized by VjOOQIC 



284 ISLANDSKE FOLKESAGN. 

som han havde seet^ var iigin, og hende vilde han give ham, 
hvis del var begge deres Onske; detle tog Yngliogen imod 
med stor Glæde. Manden tog da et Glar og lod Bondesonneo 
see deri; da saa han, at Dalen var baade stor og skjon, 
og at der var tolv Gaarde og mange Folk beskæftigede med 
at hoste lloet; der var en Mængde Kvæg og Heste, og store 
Faareflokke græssede i Bjergsiderne; ogsaa saa han, at 
mange Folk hostede for Manden selv. Men da han tog 
Glaret fra sine Oine, saa han ikke videre end for. Den 
folgende Dag lavede han sig til at reise bort tilligemed sin 
Kjæreste, og Faderen udrustede dem; han gav dem sexten 
udmærkede Faar, som Hunden skulde drive hjem til Bonde- 
sonnen. Meget gav han dem og af alskens Kostbarheder, 
som den graa Hest skulde altsammen bære. Selv sagde han 
at han vilde fulge dem saa langt som Aaret iforveien. De 
toge nu alle tre bort fra Dalen og reiste, indtil de kom nord 
for Thjorsaaen, der sagde Manden at han vilde vende om, 
men Hesten og Hunden skulde folge dem den hele Yei, thi 
de vilde nok selv finde Vei. Faderen onskede dem all muligt 
Held, kyssede dem til Afsked og vendte saa tilbage, men de 
to andre fortsalte Reisen; Heslen bar Byrderne og Hunden 
drev Faarene, indtil de vare hjemroe, da forsvandt de begge. 
Bondesønnen og hans Kjæreste bleve vel modtagne hos hans 
Forældre; hun blev anseet for den mest udmærkede Pige 
der i Egnen, og godt syntes man om Medgiften. Da et halvt 
Aar var forlobet, giftede de sig med hinanden og boede 
længe og lykkelig paa Forældrenes Gaard, som de arvede, 
og fra dem stamme mange Folk. 

TORFE DEN RIGE. 

Torfe hed en Mand; hans Oldefader var Lopt den Rige 
paa Modruvellir; han levede i den sidste. Halvdel af del 
trettende Aarhundrede og forvaltede Rangaavalle og Arnæs- 
sysseler begge tilsammen; da han var meget rig, kaldte nogle 
ham Torfe den Rige; men andre kaldte ham Torfe den Stærke 



Digitized by VjOOQIC 



ISLAlfD8K£ F0LKB8AGM. 285 

paa Grund af bans Kræfter. Han levede stedse i Kamp med 
Hovdingerne og var en meget urolig Mand. 

Den saakaldte senere Landeplage siges at være fort til 
Island med engelske Handelsfolk til Hafnarfjord; de havde 
iblandt andre Varer ogsaa Klæde at sælge. Men da de op- 
rullede en af Rlædespakkcrne, skal en blaa Rog have svævet 
der udaf; nogle sige, at det var som om en Fugl var floien 
ud af blaat Klæde, og disse ansætte denne Landeplages Be- 
gyndelse lil Aaret 1493. Derefter udbredtes den blaa Rog 
meget burlig, og fulgtes af Pest og Ødelæggelse. Kvinder 
fandtes siddende dode ved Mælkespanden og spæde Bom 
diede dode Modre; af dem som fulgte de Afdode til Graven, 
kom undertiden ikke Halvdelen tilbage; mange sank i samme 
Grav, som de havde gravet til andre. 

Da Torfe horte, at Pesten var begyndt at udbrede sig 
osterpaa, flyttede han bort fr.i sit Hjem Klofe med alt rorligt 
Gods og alle sine Folk, og til den Egn, som kaldes Landman- 
Overdrev. Sondentil i dette Overdrev er en isoleret Jokel, 
der ligger i Retningen fra Ost til Vest ; den ligger lige i Ost 
for Hekla. Derhen drog Torfe med alt hvad han eiede. Han 
drog langs med Jokclens nordlige Rand imod Ost, indtil han 
kom til den BiOod, der kaldes Namsfloden, og falder ned af 
Jokelen og i Tungna-Aa. Langsmed denne Flod var et frugt- 
bart og fagert Land, og Græsset var saa h5it at det sank i 
Straaet; Torfe drog opad langs Aaen og igjennem den Kloft, 
som den falder i og som nu kaldes Jokelkloften ; der begyndte 
Græsset at tage af og Jordbunden at blive stenet og ufrugt- 
bar. Torfes Karle begyndte da at tale om, at de vilde for- 
blive der hvor det skjonne Græs groede ved Floden, thi der 
syntes de godt om at boe, og neppe vilde Torfe træffe et 
heldigere Sled, skjont han drog med dem op i den morke 
Bjergkloft, som der næsten lukkede sig over deres Hoveder. 
Torfe mærkede deres Knurren og bad dem at lade ham raade, 
da han jo for havde raadet for deres Kaar. De droge altsaa 
ind efter Kloften, og da de havde gaaet en tidlang fremad, 



Digitized by VjOOQIC 



286 ISLANDSKE F0LKB8A«N. 

saae de, at del igjen lysnede imod dem fra Syd; Rloften 
aaboedes da igjen og de kom i en stor og fager Dal, der, 
saavidt de skjonnede, laa langs med Jokelen i Retningen af 
Ost til Vest, og ingen Aabning var at see paa Dalen uden 
den, hvor de vare korane derind. Saalangt Oiel kunde rskke, 
begrændsedes denne Dal af Jokelens isrand og den blaa, 
klare Himmel. Men der, hvor Jokelen horte op, var der 
skovbevoxede Bjergsider, helt ned til den flade Dalbund, der 
bestod af græsrige Sletter og yndige Enge. tJler ville vi 
hvile 08 for en Tid," sagde Torfe, ^^og det tænker jeg, at 
den blaa Rog vil være meget skadelig, hvis den naaer til 
os i denne Dal." Derpaa lod han begynde paa at reise en 
Gaard, og den blev bygget i en kort Tid; men Torfe havde 
ogsaa en hel Del Folk at befale over. Om Sommeren lod 
Torfe sine Folk forrette det paa Landet sædvanlige Mark- 
arbejde i Dalen, og hans Bo stod der i en overordentlig Flor, 
thi der var saa godt og frugtbart Land, at ingen af hans 
Folgemænd havde seet Mage dertil. Omendskjont Torfe lod 
alle sine Folk afholde sig fra alt Samkvem med Bygden, for 
at forhindre Pesten fra al komme i Dalen, lod han ikke 
destomindre to Mænd, som han stolede paa, to Gange om 
Maaneden gaae hen til Fjeldenes yderste Brinker, hvorfra 
man kunde see til Bygden, for at see hvorledes det stod til 
med Taagen. Men i en lang Tid kom de hver Gang tilbage 
med den Efterretning, at Taagen rugede over Bygden og 
naaede midt op paa Bjergsiderne, det var ligesom man saa 
hen over et blaaligl Hav, og ingen Færdsel af Mennesker 
kunde de mærke. Dog kom de tilsidst med det Budskab til 
Torfe, at Taagen var forsvunden, men endnu nogen Tid op- 
holdt han sig i Dalen, indtil han ansaa del for utvivlsomt, 
at Sygdommen var forsvunden i alle de Egne som han kunde 
faae nogen Efterretning om. Da forte han sit Bo hen til 
Bygden igjen og drog til RIofe, uden at have lidt noget 
Tab ved Pesten. 



Digitized by VjOOQIC 



ISLANDSKE P0LKE8ACN. 287 



DEN SORTE DOD. 

Vesterlandet var den eneste Del af Island, hvor den 
sorte Dod ikke rasede, thi tolv Hexemestere forenede sig og 
sendte en Sending (fremmanet Gjenfærd eller Dodning, ogsaa 
en anden Slags Dæmon) imod den. Men den sorte Dod 
svævede hen over Landet ligesom en Taage, som naaede 
midt op paa Bjergsiderne og helt ud paa Fiskegrundene. For 
denne Taage raadede en Karl, som foer langs med Bjergene, 
og en Kærling, som foer langs med Stranden. Disse Folk 
overnattede hos en Bonde paa Svalbardsstranden, og forekom 
det Bonden at de vare noget mistænkelige af Udseende, hvor- 
for han vaagede om Natten, men lod som han sov. Han 
horle da at de talte sammen om hvorledes de skulde indrette 
deres Reise den paafolgende Dag for at lægge Bygden ode, 
og om Morgenen vare de forsvundne. Bonden drog da strax 
til Helga paa Grund, hvis Leilænding han var, og fortalte 
hende, hvad han havde erfaret. Hun forte da hele sit Bo 
op paa Fjeldene, hvilket frelsede hende og hendes Folk fra 
Pesten. Da Taagen og Pesten greb om sig og fortes længere 
hen imod Vest, vare Hexemændene færdige med Sendingen: 
det var en stor Tyr, flaaet ned til Knæerne, og den trak 
Huden bag efter sig; den traf paa Karlen og Kærlingen ved 
nogle Klipper i Gilsfjorden, og synske Folk saae paa deres 
Mode, der endte med at Tyren fik dem ind under Huden 
og knusede dem. 

OM FJALL4- EYVIND. 

Her blandes Sagn og Virkelighed afgjort sammen, uden 
al det er muligt med Sikkerhed at adskille dem. Sandsynligviis 
var denne Eyvind, der er halv Menneske og halv Ulilegumadr, 
fodt i Begyndelsen af forrige A århundrede; han fodtes paa 
Gaarden Hlid i Arnæs Syssel og opholdt sig der i Egnen 
indtil han var voxen, da han blev Avlskarl paa en Gaard der 
i Nærheden. Der blev han inden kort Tid jaget bort formedelst 



Digitized by VjOOQIC 



288 I8LANDSKB F0LKB8AGIV« 

Smaarapserier. Der fortælles at hao havde gjort Begyndelsen 
saaledes, at han stjal et Stykke Ost af en Pose fra en Tigger- 
kæHing, som gjengjældte ham ved at bande ham saa at han 
aldrig fra den Stund af skulde kunne afholde sig fra at stjæle; 
de Tilstedeværende vilde kjobe af Rærlingen, at hun skulde 
gjenkalde Forbandelsen, men hun svarede, at saadant kunde 
aldrig skee, dog formildede hun Forbandelsen saaledes, at 
hun sagde, at han aldrig skulde komme til at lide Straf, og 
del gik saa omtrent i Opfyldelse. Fra Arnæs Syssel kom 
Eyvind til Vesterlandel, hvor han kom til at boe sammen med 
en Enke, ved Navn Halla; nogle sige, paa en afsidesliggende 
Gaard op til Fjelds, men andre, at det havde været i de 
nordligste Fjorde i Nærheden af Forbjerget Horn. Et tredie 
Sagn siger, at Eyvind og Halla bleve ægteviede i Midten af 
AarhundredeL Mange onde Egenskaber havde Halla; hun 
var haard af Sind, og havde et slet Rygte; bendes Religion 
var en Blanding af Kristendom og Hedendom', saa at hun 
næslen aldrig besogle Kirken, eller og hun stod udenfor 
Kirkedoren under Gudstjenesten. Paa Althinget 1765 be- 
skrives hun som lav af Væxt, mork af Ansigtsfarve, med 
gulgraa dine og stærke Bryn, stor Mund, langagtigt Ansigt, 
skumme] og uhyggelig, morkhaaret, med smaa og magre 
Hænder; hun brugte megen Tobak. Derimod havde Eyvind 
adskillige gode Egenskaber, han var blid af Sind, stedse 
opromt, smidig og stærk, en udmærket Svommer og særdeles 
hurtig tilbeens, han kunde klattre op ad de steileste Klipper 
og kunde vende Molle saa hurtigt og udholdende, at selv ikke 
den hurtigste Hest kunde indhente ham. Halla stod i For- 
staaelse med en Tyv og Rover, der angives at have været 
enten en Arnes eller en Abraham; i Forening med denne 
druknede hun en Drenge som var der paa Gaarden, hvorefter 
hun vilde sætte Ild paa denne og opbrænde den tilligemed 
de Bom, som hun havde faaet med Eyvind. Dog forhindrede 

' Det Samme er nu rigtignok Tilfældet med mange gode Folk. 



Digitized by VjOOQIC 



ISLANDSKE FOLKESAGN. 289 

Eyvind, al Gaarden blev opbrændt, men nu flygtede de alle 
tre op paa Fjeldene, og forte med sig ende! Værktoi og 
Husgeraad. Saaledes begyndte deres Fjeldliv, der varede i 
tyve Aar, og de forte deres Bolig eUer Opholdssted længere 
og længere ind i Landet henijnod Nordost, langt fra alle 
Menneskeboliger. 

Omtrent midt i Islands Orkener, dog noget imod Syd- 
vest, ligger en af Isbjerge mod Syd og store bølgeformede 
Heder mod Nord begrændset Strækning, hvor der findes ad- 
skillige varme Kilder. Dette Sted kaldes Hveravellir. Der 
byggede Eyvind et Hus og indfattede en af Kilderne med 
Stene, hvortil der endnu sees Spor; deri kogte de deres Mad. 
De opholdt sig der en lidlang tilligemed Arnes, og stjal og 
rovede Faar, undertiden tog de Madvarer fra Udhusene paa 
de nærmest liggende Gaarde. Engang vilde de plyndre to 
Mænd, som forte Varer paa Heste over Fjeldveien ; den ene var 
en fuldvoxen Mand, men han blev dodelig forskrækket; den 
anden derimod, næsten en Dreng, var modig og greb en 
Hammer, hvormed han gav Arnes et Slag paa Kinden, saa 
at Kævebenet gik itu, og det Tegn bar Arnes til sin Dod 
(han blev domt til Tugthusstraf r Reykjavik, men kom senere 
ud igjen, maaskee paa Grund af sin hoie Alder, og dode 
1805, over halvfemsindstyve Aar gammel). Derpaa tog Arnes 
og Eyvind Flugten, men de to andre reisle deres Vei. En 
anden Gang sendte Eyvind Arnes nordpaa for at tage Faar 
ud af Faarestalden paa den nærmeste Gaard. Da Arnes kom 
derhen, kom Faarehyrden tilfældigviis til Stalden, og havde 
en stor Spade i Haanden. Arnes vilde ind, men den andeo 
forekom ham og forsvarede Indgangen. Arnes havde en 
Oxe, men denne slog Hyrden ham af Haanden med Spaden 
og fik fat i den; da flygtede Arnes bort og kom til Eyvind 
uden noget Bytte. Men Nordlændingerne fandt ikke Behag i 
denne ubudne Gjæst, og droge hen til Eyvinds Opholdssted, 
hvorfra Eyvind og Arnes undkom, men deres Forraad blev 
frataget dem; der fandtes halvtredsindstyve Faarekroppe, som 
1861—1863 19 



Digitized by VjOOQIC 



290 ISLANDSKE FOLKBSAON. 

vare saaledes opstablede, at imellem hvert Lag Kjod var der 
et Lag Riskviste. Eyvind undkom ved at vende Molle, og 
Arnes paa en eller anden Maade, men Halla blev lagen og 
fort til Bygden. Der var ogsaa dengang hos Eyvind en Tyv 
og Ransmand ved Navn Abraham, ban blev fanget og hængt 
paa en Galge, som opreisles der paa Stedet. Deraf sagde 
en Folkedigter i en Spotvise om en Mand, at hans Sjæl havde 
svævet hen i Abrahams Skjod paa Hveravellir. 

Den paafiilgende Vinter led Eyvind og Arnes stor Nod 
og nærede sig mest af at fange Ryper. Noget efler, siger 
man, at Halla var vendt til dem igjen, og de forte da deres 
Bolig hen under Amarfellsjokeiens sydlige Side, hvor de ind- 
rettede sig en Dule, og opholdt sig der fire eller fem Aar. 
Engang om Sommeren gik to Mænd paa Fjeld for at samle 
Mos, og traf Eyvind der og kjendte ham, skjont han sagde 
dem el falsk Navn. Dog fandt Bygdemændene ikke dengang 
hans Opholdssted. Den Sommer stjal Eyvind og Arnes saa 
mange Faar fra Græsgangene, at Bonderne ikke vilde taale 
det Tab og foranstaltede en almindelig Eftersøgning. Ved 
Græsgangenes Udkanter, der hvor de stode op imod de ufrugt- 
bare Fjeldorkener, traf de paa en bred og nedtraadt Sti, hvor 
der havde været drevet mange Faar; Stien laa ost efter Sand- 
sletterne og hen til Arnarfellsjokelen , og den forte lige til 
Eyvinds Hule. Tyvene vare dengang nær blevne fangede, thi 
just som Forfolgerne kom, vare de ifærd med at læse Son- 
dagsprækenen. Eyvind var da raadsnild som altid, tog deres 
Madgryde og andre Ting og sænkede dem ned i en Pol, saa 
at de ikke fandtes, og alle tre undslap op paa Jokelen. Bygde- 
mændene tog alt hvad der var tilbage i Hulen, som var meget 
klogt indrettet; blandt andet var der Kurve, som Eyvind havde 
flettet saa godt, at de vare vandtætte. De fandt der ogsaa 
en stor Bunke Grene og Rvas til Brænde, hvori der vare 
lagte firsindstyve Faarekroppe paa samme Maade som paa 
Hveravellir. Alt hvad de ikke kunde fore med sig, blev 
opbrændt. 



Digitized by VjOOQIC 



T8LANDSKB FOLKBSAOIV. 291 

Man fortæller almindelig, at Eyvinds Broder, en Bonde 
paa en Gaard der paa Sonderlandet, har ofte været ham be- 
hjælpelig, baade ved at holde ham skjult for Forfolgerne og 
ved at forstrække ham med adskillige Fornodenheder. 

Medens Eyvind opholdt sig paa Hveravellir, eller under 
Arnarfellsjokelen ifolge andre Sagn, skal han engang have be- 
givet sig op paa Fjeldene for at gjore sig bekjendt med de 
afsides liggende Egne. Han drog da hen over Langejokelen 
og fandt en græsbevozet Dal, omgiven af Isbjerge. Oppe i 
Dalen saa han en Mand, som drev en Faareflok foran sig. 
Eyvind gik til ham og hilste paa ham; den anden svarede 
ham noget mut. Eyvind spurgte, hvorhen han agtede sig, 
og Manden svarede, at han drev Faarene hjem for at malkes. 
Eyvind syntes Manden skummel og ond af Udseende, men 
begyndte dog at skæmte med ham og indbod ham til Bryd- 
ning, hvilket den anden modtog. De brodes saa en Stund, 
og Eyvind folie, at han ikke var saa stærk som den Ube- 
kjendte, roen ved Hjelp af sin Smidighed fi|r han ham dog 
til Jorden. Manden reiste sig hurtig op og sagde: ikke troer 
jeg du vilde saa hurtigt fælde min Broder, dersom du brodes 
med ham. Derpaa gik de til Gaarden, som stod i Dalen, 
og drev Faarene hen paa Malkepladsen. En Kvinde kom 
fra Gaarden, og bar Melkespande paa Armen; Hyrden drev 
Faarene i Folden og hun begyndte at malke. Eyvind hilsede 
paa Kvinden, men hun lod som hun mærkede det ikke saa- 
længe Hyrden var paa Malkepladsen, men da han var gaaet 
hjem, bad han hende om at give sig noget at drikke. Hun 
malkede da et af Faarene i en Spand og rakte ham. Eyvind 
tog derimod og drak som han vilde; derpaa gav han Spanden 
til Pigen og takkede hende for Drikken. Hun blev da mere 
venlig imod ham og fortalte ham, at Bonden var hjemme 
tilligemed Hyrdens to Brodre, som ikke vilde lade ham slippe 
levende derfra, hvis de fik fat i ham. Imedens de talede 
sammen, sad Eyvind paa Faarefoldens Væg og bandt sin 
Sko, men da han i det samme saa sig om, saa ban tre 

19* 



Digitized by VjOOQIC 



292 ISLATfDSKB FOLKESAGN. 

Mænd komme lébende fra Gaarden og beo (il Malkepladsen. 
Ejvind ventede ikke paa dem, men tog Flugten i en Part og 
lob tvers ud af Dalen op paa Fjeldbrinkerne. Da han var 
kommen op paa Randen af Dalen, vare de andre komne ham 
temmelig nær og han frygtede for at de vilde indhente ham, 
hvis det gik saaledes. Han begyndte derfor at vende Molle 
og fik snart et betydeligt Forspring; da de andre saae dette, 
gave to af dem sig ogsaa til at rulle sig frem paa samme 
Maade, men den Iredie vendte om igjen. De lo forfulgte nu 
Eyvind saaledes, og han kom længere og længere bort fra 
dem, indtil han standsedes endelig af en Isrevne i Jokelen. 
Der sprang han over, thi det gjaldt Livet, og saa træt var 
han, at han kastede sig ned paa den anden Side af Revnen. 
Da de andre kom derhen, vovede de ikke at springe over, 
tilmed da de mærkede, at der var en paa den anden Side, 
som vilde tage imod dem. Der skiltes de ad, og onskede 
ikke hverandre en lykkelig Reise. 

Da Eyvind skiltes fra sin Broder og forlod Arnarfells- 
jokelen, nedsatte han sig i de nordostlige og yderste Fjeld- 
orkener i Rangårvallasysselet , der hvor der siden kaldes 
Eyvindarkofaver, i den sydlige Udkant af Sprengisand, en af 
de hoieste og vildeste Fjeldveie i Island. Der byggede han 
sig et Hus, hvoraf Levningerne sees endnu den Dag idag. 
Væggene ere meget faldne ned, men Kildevand rinder der 
ned fra paa tre Sider; det Vandlob, som rinder ud imod 
Nord, er fuldt af Hestebeen, og tildels af Fugleknokler, oien- 
synlig af Dyr, som ere blevne spiste; ogsaa har man fundet 
der Faareknokler. Her siger man at Eyvind har været længst, 
imedens han var fredlos. En anden Hytte skal Eyvind ogsaa 
have bygget osten for Thjorsaaen, og en Sandslette der kaldes 
efter ham Byvindssand. Sagnene modsige hverandre med 
Hensyn til om Eyvind nogensinde er bleven fanget eller ikke. 
Nogle sige, at det aldrig bar været Tilfældet, men at han 
hver Gang er undkommen ved at vende Molle; men at Halla 
ofte har været tagen, især da hun var frugtsommelig, men 



Digitized by VjOOQIC 



ISLANDSKS FOLKBSAClf. 293 

hver GaQg undkom hun, da hun var bleven rask igjen. Andre 
sige derimod, al Eyvind ofte er bleven fanget; saaledes skal 
Bjorn den stærke have taget Eyvind og bundet ham, men 
Halla brodes med Bjorns Folgemand og fældede ham, men 
idet hun vilde bide ham Struben over kom Bjorn og tog 
Halla ; derpaa blev hnn og Eyvind forte imellem Sysselmændene. 
Dog skal Eyvind snart have undsluppet tilligemed Halla og 
de droge da hen lil de samme Steder. Eyvind skal have 
været den dygtigste Mand til al skaffe Forraad lil Hytten, og 
forsynede dem godt om Sommeren, men dog led de ofte Nod 
henimod Foraaret. Engang da Eyvind var i Hytten ved 
Sprengisand, havde de ikke haft nogel at spise i en hel 
Uge og vare næsten dodc af Sult og Nod. Dette var en 
Uge for Paaske; men om Paaskedagsmorgenen sagde Eyvind, 
at han vilde læse Paaskeprækenen i Vidalins Postille og hellere 
vilde han do af Sult end at undlade det, men Halla sagde, 
at det var hende aldeles ligegyldigt, thi de vilde ikke blive 
megel mætte af den Læsning. Derefter læste Eyvind Prækenen, 
men da han var færdig og læste Fadervor, borte de at noget 
rorte ved Duren paa Hytten. Da Eyvind saa lukkede op for 
at see hvad det var, stod en stor og fed Hest ved Væggen; 
Eyvind dræbte den straz, og de levede af den saalænge den 
strakte til; Kjodet maatle de forst spise raat, da de vare 
uden Brændsel. Men med Hesten forholdt det sig saaledes, 
at Einar Bryni^lfsson, Bonde i FIjétshliA, havde kjObt den fra 
Nordlandet og fedet den om Vinteren. Loverdagen for Paaske 
blev den taget ud af Stalden og sluppen los for at lege, men 
da blev den vild og ingen kunde tage den; men dens Spor 
forfulgte man nordpaa, lil Fjeldegnene. Saaledes kom den i 
Eyvinds Vold. Den samme Vinter skal Eyvind have dromt, 
at han vilde opdages, og derfor forte han sin Hytte noget 
osterpaa; men det blev netop hans Ulykke, thi var han blevet 
paa samme Sted, saa var han ikke bleven opdaget. Einar 
BryniAlfsson havde store Eiendomme i Thingo Syssel, og 
reiste derfor ofte til Nordlandet for al inddrive sine indtægter 



Digitized by VjOOQIC 



294 I8LAM08KB FOLKESAGN. 

Og 8orge for Jordernes Vedligeholdelse. Da bavde ingen reist 
over Sprengisand i mange Aar og den ansaaes for ufremkommelig. 
Men den næste Sommer, efler at Einar havde mistet Hesten, 
fik han det Indfald at ride nordpaa og netop over Sprengi- 
sand. Einar kom da over Eyvind uforvarendes, da denne 
var beskæftiget med at lappe paa Hytten. Eyvind overgav 
sig da villig og blev bunden, men Halla forsvarede sig med 
en Jernspade, men blev dog tilsidst bunden. Der i en Af- 
krog kjendte Einar Huden af den tabte Hest. Derefter forte 
han Eyvind og Halla bundne til Reykjahlid ved Myvatn, hvor 
de bleve gjemte i nogen Tid, og alle kom godt udaf det med 
Eyvind, men mindre med Halla, som var af en grusom og 
ond Natur, især imod Bom og svage Folk. En Sondag om 
Sommeren, da der blev holdt Gudstjeneste i Kirken paa 
Reykjahlid, som er omgiven af Lavamasser paa alle Sider, 
bad Eyvind om Tilladelse til at maatte overvære Gudstjenesten 
og fik den, da han syntes at være gudfrygtig, men Halla 
brod sig ikke om slige Ting. Eyvind satte sig i en Krog i 
Kirken, og man troede, at han ikke behovede at bevogtes 
under Gudstjenesten, skjont to Mænd altid ellers passede paa 
ham. Men imedens Præsien var ifærd med at tone Evangeliet 
og alle saae paa Præsten, men ingen paa Eyvind, forsvandt 
denne, og ingen tænkte paa at soge ham forend alt var forbi; 
da var der kommen en Taage saa tyk at man saa ikke en 
Haandbred fra sig, og denne Taage, som siden ved Myvatn 
altid kaldes Ey vindstaage , varede i en bel Uge uafbrudt. 
Eyvind fandtes ikke til Trods for al Sogen, men senere for- 
talte han, at han bavde skjult sig i en Lavakloft ganske nær 
ved Kirken, imedens man sogle paa det allerivrigste , og det 
faldt ingen ind. Den paafolgende Vinter opholdt Eyvind sig 
i Herdubreidlinde, hvor man endnu seer Levningerne af hans 
Bolig, eller et Slags Indhegning af Stene, opfort paa Randen 
af en Bjergkloft, ikke mere end en god Favn i Længden og 
en halv i Breden. I Stedet for Monning havde ban Bygraden 
af en Hest, hvor en Vidietrevle var trukken igjennem alle 



Digitized by VjOOQIC 



I8LAND8KE FOLKESAGN. 295 

Marvbuileroe, og Taget selv var lavet af Torvevidier. Ed 
flad Sten udfyldte Dorhullel saa Doie som om åen var bovleL 
Udaf Klippen strommede Kildevand, lige ved Siden af Hule- 
boerens Sengested, saa al ban kun bebovede at r«kke Haanden 
ud derfra, og lofle en lille Sten, som skjulte Kilden. En 
stor Bunke af Kvas var ved Siden af Boligen, og der antages 
Eyvind at have gjemt sit Vinlerforraad. Eyvind selv skal 
bave fortalt, at den Vinter bavde ban ledet den storste Nod 
under sit Fjeldliv, da ban intet andet bavde at spise end raat 
Hestekjod og Kvannerodder ; af disse voxcr der meget paa 
dette Sted. Eyvind skal bave stjaalet sex eller syv Heste fra 
Ostfjeldene, men Faar kunde ban ingensteds opdrive. Ingen 
Tegn til Ild eller Kogning sees ved denne Stensætning. Efter 
at Eyvind forsvandt, blev Halla fort ben paa Veslerlandet. 
Omtrent midt paa Vinteren kom Eyvind en Sondag til Gaarden 
Vogar ved Myvatn. Alle Folkene vare i Kirke med Undtagelse 
af en Kærling; Eyvind bad bende om at give sig Mad og et 
Par Sko, og sagde, at ban var en fremmed Vandringsmand, 
som kom langveis fra, og til Gjengjæld tilbod ban at læse 
Sondagsprækenen for Kærlingen. Denne fattede ingen Mis- 
tanke, og gav bam det Forlangte; men da ban var færdig 
med at læse, spurgte ban omstændelig efter Halla og om 
hvad man tænkte om Eyvinds Forsvinden, men Kærlingen 
svarede saa godt som hun kunde. Derpaa gik Eyvind bort, 
forend Folk kom fra Kirken. Han skal da bave reist vester- 
paa og faaet fat i Halla, og de opholdt sig derpaa i en Tid 
i Jokeldalens Udorkener. Da han tog mange Faar fra Bygde- 
mændene, samledes disse sammen for at fange bam og forfulgte 
bam ridende, men ban vendte Molle og undkom; Hestene 
sad tilsidst fast i en Pol eller Morads, som siden bærer 
Eyvinds Navn. El andet Sagn siger, at nogle Faar savnedes 
engang paa en Gaard i Jokuldalen, og Hyrden gik langt op 
paa Fjeldene for at soge dem. Han kom endelig til en 
Bjergkløft, og gik paa Randen af den en Stund, indtil han 
saa en Hytte nede i Kloften; der sad en Kone og malkede 



Digitized by VjOOQIC 



296 ISLANDSKS FOLKESAGN. 

Faar i en Fold; en HuDd, som Hyrden havde med, gjoede, 
hvorved Konen saa op. Hyrden blev bange og lob alt hvad 
han kunde til Bygden og fortalte hvad han havde erfaret; 
Bonderne samledes og drog hen til Stedet, ledsagede af 
Hyrden, og fandt Kloften og Tegn til at Mennesker havde 
været der, men da var alt forsvundet. 

Tyve Aar siger man al Eyvind har vsret i Fredlosheden, 
og nogle Sagn lade baade ham og Halla vende tilbage til den 
Gaard, hvorfra de forst flygtede; der skulle de være begravne 
i et Morads, og der har man længe viist deres Gravhoi. 
Ifolge andre Sagn skal Halla ikke være dod paa dette Sted, 
men da hun for sidste Gang blev tagen, var hun bleven saa 
afkræftet, at man ikke troede hun kunde holde det ud at 
være i Tugthuset (det var dengang paa Island), og af den 
Grund blev hun anbragt paa ^n lille Bondegaard paa Sonder- 
landet, hvor hun var en Del af Sommeren. Engang om 
Efleraaret var det en smuk Solskinsdag med en lille Luftning; 
da sad Halla ude ved Gaarden og saa hen imod de blaa 
Bjerge i det Fjerne; pludselig udbrod hun: Hvor det er 
smukt paa Fjeldene nul og Natten derpaa forsvandt hun og 
fandtes ingensteds. Nogle Aar efter fandtes et Kvindelig oppe 
i Hengilfjeldene (ifolge andre ved SkjaldbreiA) og to Faare- 
skind, som vare paa Hornene gjorte fast til Bællet. Dette 
troer man var Liget af Halla, som der endte sit Liv idet 
hun var paa Veien til de ode Fjelde. 

Efter at Eyvind var vendt tilbage til Menneskeboliger, 
skal han have ladet adskillige Tttringer falde angaaende sit 
Fjeldliv. Saaledes sagde han, at aldrig havde han haft det 
bedre end da han var i Eyvindarkofaver, som ligger ikke langt 
derfra hvor Thjorsaaen vælter sig frem fra Joklerne. Foruden 
at han tog der Faar fra de afsidesliggende Overdrev, fangede 
han der Gæs og vilde Svaner, som han jagede i Fjerfældings- 
tiden, da de ikke kunde flyve; ogs»a fangede han Foreller i 
de fiskerige Indsoer paa Fjeldene. Dog sagde han, at Frost- 
vindene paa Sprengisand kunde blive saa bittre og voldsomme, 



Digitized by VjOOQIC 



ISLANDSKS FOLKESAGN. 297 

at en rask og vel klædt Mand ikke kunde taale dem. Han 
sagde ogsaa, at ban ikke ?ilde onske nogen, at ban maalte 
gjennemgaae alt det som ban bavde lidt; at ban ikke ba?de 
en saa slem Fjende, al ban vilde onske barn ben til de vest- 
lige Fjeldorkener, men til Ostbjergene vilde ban vise sin Ven. 
Ogsaa skal Eyvind og Halla bave faaet Born i Fjeldlivet, og 
ban bave dræbt dem alle, men Eyvind kunde ikke taale at 
komme bende nær under den Forretning. Især sorgede de 
over Tabet af en Pige, noget over et Aar gammel, som de 
bavde villet lade leve, men da kom der nogen der forfulgte 
dem, og de kunde ikke faae bende burtig nok med, saa at 
Halla kastede bende ned af steile Klipper. 

EVENTTR OM RING KONGESON. 

Der var engang en Konge og en Dronning, som bavde 
en Son ved Navn Ring og en Datter ved Navn Ingeborg. 
Ring var ikke saa modig som Stormænds Sonner vare paa 
den Tid, beller ikke var han ovet i ridderlig Færd. Da ban 
var tolv Aar, red han engang ud i en Skov med sine Mænd 
for at more sig. De rede længe, indtil de saae en Hind med 
gyldne Ringe paa Hornene. Kongesønnen vilde fange Hinden, 
og de forfulgte den derfor indtil de alle bavde sprængt deres 
Heste, og endelig faldt ogsaa Kongesonnens Hest dod om. 
Da kom der over dem en saa mork Taage, at de ikke kunde 
see Hinden ; de vare da komne langt fra alle Menneskeboliger 
og Tilde vende om, men vare farne vild; de gik nu alle til- 
sammen, forst ligefrem, og endelig sagde enhver, at ban gik 
den rigtige Vei^ og de skiltes derfor ad og gik hver ad sin 
Kant Rongesonnen var nu ogsaa vild og vandrede uden at 
vide hvorhen, indtil han kom til en aaben Plads i Skoven, 
ikke langt fra Havet Der seer ban at en Kvinde sidder 
paa en Stol og en stor Tonde stod ved Siden af hende. 
Kongesonnen gik ben til Kvinden og bilsede hende vel, og 
hun gjengjældte vel hans Hilsen. Da saa han ned i Tonden, 
og saa, at en overordentlig smuk Guldring laa paa dens 



Digitized by VjOOQIC 



298 I8LAND8KB FOLKESAGN. 

Bund, og DU opstod der bos ham Længsel efter at besidde 
Ringen, som ban ikke kunde vende Oinene bort fra. Dette 
seer Kvinden og siger at bun seer at ban bar Lyst tii Guld- 
ringen, som ligger i Tonden. Han siger, at det var Tilfældet. 
Hun siger, at han skal faae den, hvis ban vil gjore sig den 
Umage at tage den, og nu begynder han at strække sig ned 
i Tonden, som han syntes ikke var synderlig dyb, og vil 
skynde sig at tage Ringen; men jo mere ban strækkede sig, 
desto dybere blev Tonden. Da ban var kommen halvt ned 
over Tondekanten, staacr Konen op, styrter ham paa Hovedet 
ned i Tonden og siger, at ban skal være der. Derpaa slaaer 
hun Bunden fast i Tonden og ruller den ud i Soen. Nu 
finder Kongesonnen det ikke videre behageligt; han mærker, 
at Tonden svommer fra Landet og væltes længe i Bolgerne; 
hvor mange Dage veed ban ikke. Endelig mærker han, at 
den stoder imod en Klippe. Han blev da glad, thi han 
tænker, at nu var han kommen til Land, men ikke paa 
noget Skær, og nu tænkte ban at forsoge, om han ikke 
kunde sprænge Bunden af Tonden ud med Fodderne, thi ban 
kunde lidt svomme. Dette iværksatte ban og det gik ham 
godt at komme op paa Landet; han undersøgte dette og op- 
dagede, at det var en O, frugtbar og skovbevoxen ; der voxede 
gode Frugter og han fandt Oen behagelig. Da ban havde 
dvælet der en Stund, borte ban store Dron i Skoven; da 
blev ban bange og forsogte at skjule sig. Han seer nu, at 
en stor Rise kommer med en Slæde og gaaer lige henimod 
ham. Han kunde da intet andet gjore end kasle sig ned, 
der hvor han stod. Da Risen fandt ham, stod ban en Stund 
stille og saa paa ham, hvorpaa ban tog ham i Favn, bar 
ham hjem med sig og var overordentlig god imod ham, og 
gaT ham til en Kærling, som var sengeliggende; han fortalle, 
at ban havde fundet delte Barn i Skoven og sagde, at hun 
skulde have det bos sig i en Uge, og lade det lobe for sig 
og udrette Smaaærinder. Kærlingen syntes udmærket godt 
herom og klappede Kongesonnen og sagde ham mange smukke 



Digitized by VjOOQIC 



ISLANDSK« F0LKB8AGN. 299 

Ting. Der dvælede ban nu hos dem og ?ar villig og lydig, 
og de vare overmaade gode imod ham. En Dag viste Risen 
ham alle sine Værelser og Gjemmer med Undtagelse af 
Kjokkenet; og heraf opstod der hos Kongesiinnen en stor 
Lyst til at see derind, da han troede at der maatte sjeldne 
Kostbarheder være gjemte. En Dag, da Risen var ude i 
Skoven, provede Kongesønnen paa at komme ind i Kjokkenet, 
og Qk Doren halvt lukket op; da seer ban, at noget Levende 
ryster sig, lober hen ad Gulvet og taler noget. Kongesonnen 
blev meget bange og slog Doren i. Da Frygten gik over, 
lukker han Doren op igjen for at hore hvad det sagde, men 
det gik som for. Han blev ærgerlig herover og gjorde nu 
det tredie Forsog, og da seer han en laaden Hund, som 
siger til ham: ^^Tag mig. Ring Kongeson." Han skynder 
sig nu bort og tænkte, at dette var dog ingen stor Kostbar- 
hed, men Hundens Ord kunde han dog ikke glemme. Han 
dvælede nu nogen Tid bos Risen; og en Dag kommer denne 
til ham og siger, at nu vil han fore ham til Land, thi han 
folte, at han nu ikke havde lang Tid tilbage at leve i; han 
takkede Kongesonnen for god Tjeneste og siger ham, at nu 
skal han onske sig hvadsombelst han har Lyst til af det som 
fandtes i Riseboligen. Ring takkede ham herfor og sagde^ 
at han ikke havde fortjent nogen Lon, men da ban vilde 
gjore ham en Foræring, saa vilde han onske sig det som 
var i Kjdkkenet. Risen blev som lynslagen, og sagde: der 
tog do min Kærlings hoire Haand, men mil Lofte maa jeg 
holde. Derpaa hentede han Hunden. Da Hunden kom med 
stor Fart og Glæde, blev Kongesonnen saa bange, at han 
neppe kunde skjule sin Frygt. Risen gik nu med ham ned 
til Soen, hvor de stege i en Stenbaad, som var saa 
lille, at den med Niid og neppe kunde bære dem alle tre. 
Da de vare komne til Land, tog Risen venlig Afsked med 
Ring og siger, at han maa eie det som er paa Oen, naar 
han er dod, og han skal hente det efter en halv Maaned, 
thi da vilde hverken han selv eller Kæriingen være mere. 



Digitized by VjOOQIC 



300 ISLANDSKE FOLKESAGN. 

KoDgesonnea takker bam for bans Gudbed, og derpaa skiltes 
de ad; Risea roede over til Oen, meo Roogesdanco gik op 
paa Land. Hao vidste slet ikke hvor han var og vovede 
ikke at tale til Hunden. Da de havde gaaet saaledes en Tid, 
talte (lunden endelig til ham og sagde: Du er ikke meget 
nysgjerrig, siden du ikke sporger mig om mit Navn. Konge- 
sonnen stammede da igjen: hvad hedder du? Hunden svarede: 
Du skal kalde mig Snate-Snate; nu komme vi i et Konge* 
rige og du skal bede Kongen om Vinteropbold der, og at 
overlade dig el lille Herberge til os begge. Kongesønnen 
tabte nu eflerhaanden Frygten for Hunden. Han kommer no 
i Kongeriget og beder Kongen om Vinteropbold, hvilket Kongen 
strax tilstod ham. Da Kongens Mænd saae Hunden, gave 
de sig til at lee og vilde til at drille den. Da Rongesonnen 
saa del, sagde han: Jeg vil raade Jer til ikke al drille min 
Hund, det kan gjerne være, at i har ikke godt af det De 
sagde, at de syntes, at den saa ud til alting. Ring faaer 
nu et Herberge, og havde ikke været længe forend Kongen 
fandt meget Behag i ham og agtede ham hoiere end andre* 
En Raadgiver var hos Kongen, som hed Raud. Da denne 
saa, at Kongen agtede Ring saa boit, opfyldtes han af Mis- 
undelse. En Dag kom han hen til Kongen og sagde, at han 
ikke kunde begribe, hvad al den Opmærksomhed skulde be- 
tyde, som han viste Ring; denne havde jo ikke udmærket 
sig fremfor nogen anden, siden han kom. Kongen siger, at 
det var ikke længe siden Ring kom. Raud siger, at han den 
næste Dag skal lade dem begge gaae ud i Skoven og fælde 
Træer og prove hvem der fældede mest. Dette horer Snate- 
Snate og fortæller det til Ring og raader ham til at bede 
Kongen at laane sig to Oxer, dersom den ene skulde gaae 
itu. Om Morgenen beder Kongen Ring og Raud om at fælde 
Træer. De vare strax villige dertil. Ring fik to Oxer og 
saa gik hver sin VeL Da Ring var kommen ud i Skoven, 
tager Snate Oxen og giver sig til at hugge Skoven tilligemed 
Ring. Om Aftenen kom Kongen for at see deres Arbeide, 



Digitized by VjOOQIC 



ISLAKDSKR FOLKESAGN« 



3oi 



saaledes som Raud ba?de foranstaltet del; da ?ar Rings Træ- 
bunke dobbelt saa stor. Da sagde Kongen: Dette anede jeg, 
at Ring iVke var nogen Usling, og aldrig har jeg scet et saa- 
dant Dagsværk Ring nod nu en endnu slorre Anseelse hos 
Kongen end for. Raud var overordentlig misfornoiet over alt 
dette. En Dag kommer "ban til Kongen og siger: Da Ring 
er en saa stor Mand, saa skal du nu bede ham om al dræbe 
Offertyrene her ude i Skoven og flaae dem den samme Dag, 
og fore til dig Hornene og Huderne om Aftenen. Kongen 
svarede: Synes du ikke^ at det er det samme som at sende 
dem til Doden, da Tyrene ere saa vilde, at ingen har vovet at 
gaae hen til dem? Raud svarede, at Ring havde da kun et 
eneste Liv og mere kunde han ikke tabe; det var morsomt 
at sætte ham paa Prove og Kongen var da endnu mere end 
for berettiget til at ophoie ham, dersom han overvandt Tyrene. 
Kongen lod sig da endelig overtale, skjonl det var ham meget 
imod; og en Dag beder han Ring at gaae ud i Skoven og 
dræbe de Tyre, som var der, og bringe Hornene og Huderne 
hjem om Aftenen. Ring kjendte ikke Tyrenes Egenskaber og 
var strax villig til at opfylde Kongens dnske. Nu gaaer ban 
ud i Skoven. Raud var meget glad herover og ansaa Ring 
allerede for dod. Da Ring faaer 6ie paa Tyrene, kom de 
brolende imod ham; den ene var uhyre stor, men den anden 
mindre. Nu blev Ring meget bange. Da siger Snate: Hvad 
synes du herom? Slet, siger Ring. Snate siger: Nu er der 
intet andet for end at angribe dem; du skal gaae imod den 
mindre, men jeg vil tage den storre. I det samme lober 
den hen imod den store Tyr og er ikke længe om at over- 
vinde den. Kongesønnen gaaer skælvende af Frygt imod den 
mindre, og da Snate kommer, havde Tyren fældet ham, men 
Hunden bjergede ham hurtigt. Derpaa flaaede de hver sin 
Tyr, og da Snate havde flaaet den store, var Ring ikke halv 
færdig med den lille. Da de nu vare færdige hermed om 
Aftenen, folte Ring, at han havde ingen Kraft til at bære 
Hornene og Huderne, og da sagde Snate, al ban skal kaste 



Digitized by VjOOQIC 



302f 



ISLANDSKE FOLKESAGN. 



dem paa sin Ryg og han skal bære dem hen til Borgporten. 
Rongesonnen gjor nu som Handen siger og læsser alt paa 
dens Ryg, med Undtagelse af Huden af den lille Tyr, som 
han bar selv; alt dette lader han lilbage ved Borgporten, 
gaaer derpaa hen til Kongen og beder ham at gaae med sig 
derhen, hvorpaa han afliænder ham Hornene og Huderne. 
Kongen forundredes meget over hans Heltemod og siger, at 
ingen er hans Lige, og takker ham for denne Bedrift. Kongen 
lod ham herefter sidde ved Siden af sig, og Ring blev hoit 
anseet af alle, og selv Raud kunde ikke andet end erkjende 
ham for den slorste Kæmpe, men rugede dog stedse over 
den Plan at rydde ham af Veien. Engang faldt ham et godt 
Raad ind, og nu gaaer han hen til Kongen og siger, at han 
har noget at tale med ham. Raud siger, at nu havde han 
husket paa Guldkaaben gode. Guldtavlet gode og Lysguldet 
gode, som Kongen havde mistet for nogle Aar siden. Kongen 
beder ham om ikke at erindre sig om det Tab. Raud sporger, 
om Kongen ikke havde samme Tanke som han selv. Kongen 
sporger, hvad han mente. Raud siger, at man kunde see, 
at Ring var en udmærket Mand og at han vilde kunne ud- 
fore alt; derfor var han kommen paa den Tanke at raade 
Kongen at bede Ring om at opsoge disse Klenodier og bringe 
dem tilbage for Jul, og sin Dalter skulde han love ham til 
Belonning. Kongen siger, at han fandt det upassende at bede 
Ring om saadant noget, da han ikke kunde give ham noget 
Vink om hvor han skulde soge disse Ting. Raud lod som han 
horte ikke hvad Kongen sagde, men holdt ikke op forend han 
havde faaet Kongen overtalt. En Maaned for Jul taler Kongen 
med Ring og siger, at ban havde en stor Bon til ham. Ring 
sporger, hvad det var. Kongen siger, at han vilde bede ham 
om at hente Guldkaaben gode, Guldlavlet gode og Lysguldet 
gode, som var blevet stjaalet fra ham for nogle Aar siden, 
og hvis han kunde bringe sig dette for Jul, skulde han give 
ham sin Datter. Ring sagde: Hvor skal jeg soge efter disse 
Ting? Det maa du sige dig sely, sagde Kongen, thi jeg 



Digitized by VjOOQIC 



I8LANDSK£ FOLKESAGN. 303 

?eed det ikke. Ring gik du bort og var meget tankefuld, thi 
han syntes, at han havde store Vanskeligheder at beseire, 
men paa den anden Side viicfe ban gjerne have Kongedatteren. 
Snate seer nu, at hans Herre er raadvild, og siger, at han 
skal ikke fortvivle over Kongens Onske, men sine Raad skal 
han folge; ellers vilde det ikke gaae ham godt. Derpaa rustede 
Ring sig til at drage afsted, og siger nu Farvel til Kongen. 
Da han er kommen ud igjen, siger Snate: Nu skal du drage 
omkring her i hele Omegnen og samle dig saa meget Salt 
som du kan. Dette gjor Kongesonnen og samler saa meget 
al han ikke kan bære det. Snate siger, at han skal kaste 
ham Sækken paa Ryggen; Ring gjor det, og nu lober Hunden 
hele Tiden foran ham indtil de kom til store Bjerge. Her 
maa vi op, sagde Snate. Det vil ikke blive nogen let Sag, 
sagde Rongesdnncn. Hold dig fast i min Hale, siger Snate. 
Derpaa springer Snate med Ring ved Halen op paa den 
nederste Klippe- Afsats, og da blev Ring svimmel. Derpaa 
sprang Hunden med ham op paa den næste Afsats, og da 
var Ring nærved at besvime. Endelig sprang Hunden med 
ham helt op paa Bjerget, og da var Ring aldeles besvimet. 
Nu vaagnede han efter nogen Tid, og nu gaae de begge en 
Tidlang fremad paa flade Sletter, indtil de kom til en Hule. 
Dette var om Juleaften. De gik op paa Hulen og fandt der 
et Vindue, hvorigjennem de saae fire Trolde sovende ved 
Ilden, hvori en stor Grodgryde hang. Nu skal du saae alt 
Saltet ud over Groden, siger Snate. Ring gjor det, og nu 
vaagne Troldene. Den gamle Kærling, som var den fryg- 
teligste af alle, smagte nu forst paa Groden og siger: Nu er 
Groden salt, hvorledes kan det være? Jeg som tryllede 
Melken herhen igaar fra fire Kongeriger, og dog er den nu 
salt! Alligevel begyndte Troldene at sobe Groden, og synles 
godt om den; men da de vare færdige, blev Kærlingen saa 
torslig, al hun var nærved at forgaae og bad nu sin Daller 
om at gaae ud og hente Vand fra Floden, som var der i 
Nærheden. Jeg gaaer ikke et Skridt, sagde Troldpigen, uden 



Digitized by VjOOQIC 



304 I8LAN0SKB FOLKESAGN. 

da laaner mig Lysguldel gode. For skal jeg do, sagde 
Kæriiogen, end du faaer det. Saa do da, sagde Pigen. Tag 
del da, din Tos^ sagde Rærlingen, og skynd dig al bente 
Vandet. Pigen tog da Guldet og lob ud, men det lyste over 
bele Sletten. Da hun kom til Floden, lagde bun sig flad ned 
til Vandet og begyndte at drikke. Men Ring og Snate Idb 
fra Vinduet og pultede bende ned i Floden. Kærlingen syntes 
nu at det varede længe, og siger, at Tosen var nu vist be- 
gyndt at hoppe med Lysguldet ben over Sletlen; og nu siger 
bun til sin Son : ' Gaa ben og bent mig en Drik Vand. Jeg 
gaaer ikke e( Skridt, siger ban, uden jeg faaer Guldkaaben 
gode. For skal jeg do, sagde Kærlingen, end du faaer den. 
Saa do da, sagde ban. Tag den da, din Knegt, sagde Kær- 
lingen, men skynd dig at bente Vandel. Han lager nu Kaaben 
paa, og da ban kom ud, lyste den saa ban saa Veien. Han 
kommer nu til Floden og giver sig til at drikke ligesom 
Sosteren. Men Ring og Snate kom hurtig, tog Kappen af 
barn og kastede ham i Floden. Nu kunde Kærlingen ikke 
bolde det ud for Torst og beder sin Mand om at bente Vand, 
og siger, at nu legede Bornene vist derude, del havde bun 
altid anet, siden bun gav efter for deres Snak. Jeg gaaer 
ikke et Skridt, sagde Rarlen, uden du giver mig Guldtavlel 
gode. For skal Jeg do, sagde Kærlingen, end du faaer det. 
Saa kan du gjerne reise din Vei, sagde han, siden du ikke 
kan opfylde en saa ringe Bon. Tag det da, dit Skarn, sagde 
Kærlingen, du er ligesaa barnagtig som Ungerne; og saa gik 
Karlen med Guldtavlel, kom (il Floden og begyndte at drikke. 
Da kom Ring og Snate, tog Tavlet af ham og kastede ham i 
Floden; men forend de vare komne til Hulen igjen, kom 
Karlens Gjenfærd op af Floden og imod dem. Snate lob ben 
imod ham og Ring anfaldt ham ogsaa, skjont han var nærved 
at tabe Modet; og nu fik de Karlen overmandet for anden 
Gang. Men da de kom til Vinduet, saae de at Kærlingen 
var begyndt at krybe frem benåd Gulvet Da siger Snate: 
Nu maae vi gaae ind og forsoge om vi ikke kan faae Bugt 



Digitized by VjOOQIC 



ISLANDSKE F0LKB8AGN. 305 

med hende, (bi kommer hun ud, vil ?i aldrig kunne overvinde 
heode, thi hun er den værste Trold som er lil paa Jorden, 
og intet Jern kan saare hende; nu skal den ene af os ose 
paa hende kogende Grod af Rjedelen, men den anden skal 
knibe hende med gloende Jern. Nu gaae de ind. Da Rær- 
lingen saae Snate, lalede hun (il ham og siger: Du er kom- 
men hid , Ring Kongeson , du har vist gjor( de( af med min 
Mand og mine Born. Snate anede s(rax, at dette var Be- 
gyndelsen til en Troldomstale og foer hen imod hende med 
et gloende Jern, som den tog ud af Ilden, men den anden 
overoste hende uafladelig med Grod, og paa denne Maade fik 
de omsider Bugt med hende. Derpaa opbrændte de baade 
hende og Rarlen, undersogte Hulen og fandt der meget Guid 
og Rostbarbeder, hvoraf de forte det bedste hen paa Fjeld- 
brinken, og skyndte sig hjem til Rougen med de tre RIenodier. 
Sent om Julenatten kommer Ring i Hallen og afhænder Rougen 
dem, men Rongen blev ude af sig selv af Forbauselse over 
Rings Tapperhed og Snildhed; han yndede ham nu end mere 
end for og forlovede ham med sin Datter, og i Julen skulde 
Brylluppet staae. Ring takkede Rongen for hans Godhed, og 
efter at han havde spiist og drukket i Hallen, gaaer han til 
sit Herberge for at hvile. Snate siger da, at han vil ligge i 
Rings Seng, men at Ring derimod skal hvile paa HundeleieL 
Ring siger, a( det vil han gjerne, thi han skyldte Snate meget 
mere end den Uleilighed. Nu springer Snate op i Sengen, 
og kommer ned igjen efter nogen Tid, og siger, at nu skal 
Ring stige op i Sengen, men paa ingen Maade rore Ted 
noget der. Medens dette foregik imellem Hunden og Ronge- 
sonnen, kommer Raud ind i Hallen og viser Rongen sin 
Arm, hvoraf Haanden var bidt, og siger, at Rongen skal 
see, hvilke Egenskaber hans tilkommende Svigersøn var i 
Besiddelse af, thi dette havde han gjort uden al Grund. 
Rongen blev rasende af Vrede og siger, at han skal snart 
erfare Sandheden, og hvis Ring har hugget Haanden af Raud 
uskyldig, da skal han hænges, men i modsat Fald skal Raud 
1861-1863 20 



Digitized by VjOOQIC 



306 ISLANDSKE FOLKESAGN. 

misle Livet. Kongen lader nii Ring hente og sporger. hvor- 
for han har afhugget Rauds Haand, og om Raud ikke var 
uskyldig. Snate havde allerede i Forveien sagt det hele til 
Ring, og denne beder da Kongen at gaae med sig, han skulde 
vise ham noget. Kongen gaaer nu med Ring til Herberget 
og seer, at i Sengen ligger en Menneskehaand holdende et 
Sværd. Ring siger, at denne Haand var kommen ind igjen- 
nem Væggen og havde villet gjennembore ham med Sværdet, 
og han havde kun forsvaret sig. Kongen fandt da, at Raud 
havde forbrudt sit Liv, hvorpaa denne blev hængt, men Ring 
holdt Bryllup med Kongedatteren. Den forste Nat de sot 
sammen, bad Snate om at maalte ligge paa deres Fodder. 
Ring tillod det Om Natten horer Ring en Hylen og Stoi, 
og tænder Lys, og seer, at en forfærdelig styg Hundeham 
ligger paa Gulvet, men en skjon Kongeson i Sengen. Han 
lager strax Hammen og brænder den, men stænker Vand i 
Ansigtet paa Kongesonnen, som laa der bedovet; saa vaag- 
nede han. Brudgommen sporger ham om hans Navn, men 
han sagde, at han hed Ring og var en Kongeson; han havde 
mistet sin Moder medens han endnu var ung og i hendes 
Sted havde hans Fader faaet en Troldkvinde til Dronning ; 
denne havde sagt, at han skulde blive til en Hund og aldrig 
til Menneske igjen, med mindre en Kongeson af samme Navn 
tillod ham at ligge paa sine Fodder den forste Nat han hvilede 
hos sin Kone. Da hun vidste, vedblev han, at du bar det 
samme. Navn, som jeg, vilde hun rydde dig af Veien, for at 
du ikke skulde befrie mig af Fortryllelsen; hun var Hinden, 
som du forfulgte med dine Mænd; hun var Kvinden, som du 
traf i Skoven hos Tonden, og hun var Troldkvinden, som 
vi dræbte i Hulen. Da nu Brylluppet var forbi, droge begge 
Kongesonnerne hen til Bjergene og bragte Rigdommene derfra og 
hjem til Kongeborgen, og derpaa hentede de alt det Gods, som 
fandtes paa 6en ; Ring gav sin befriede Navner sin Soster Inge- 
borg og overlod ham sit Arverige, men han selv regjerede sin Svi- 
gerfaders halve Rige og blev Konge over hele Landet efter hans Dod. 



Digitized by VjOOQIC 



ISLANDSKS FOLKESAGN. 307 

EVENTYR OM TRE KONGESONNER. 

Engang i Fortiden var en rig og herlig Konge, som 
styrede et stort og mægtigt Rige; han havde en Dronning og 
tre Sonner, som alle vare udmærkede Tnglinger, og Kongen 
elskede dem hoit. Kongen havde (aget (il Opfostring en 
Kongedatter fra et nærliggende Rige, og opdrog hende tillige- 
med sineSonner; hun var om(rent i Alder med dem, og den 
skjonneste og herligste Mo, som nogen havde seet, og Kongen 
holdt ikke mindre af hende end af sine Sonner. Da hun var 
fuldvoxen, bleve alle Kongesonnerne forelskede i hende, og 
det gik saa vidt, at de friede alle til hende, hver i sit Navn. 
Kongen, deres Fader, skulde raade for hendes Giftermaal, thi 
hendes Fader var dod; og da han nu holdt lige meget af 
alle sine Sonner, erklærede han, at hun selv skulde vælge 
sig den (il Brudgom, som hun syntes bedst om. Han lod 
derfor paa en bestemt Dag Kongedatteren hente og kundgjorde 
hende sin Villie. Kongedatleren svarede: Jeg er forpligtet til 
at adlyde dit Bud, men naar jeg skal vælge en af dine 
Sonner til min Brudgom, saa er jeg stedt i den slorste For- 
legenhed, thi jeg maa tilstaae, at de ere mig alle lige kjære 
og jeg kan ingen tage fremfor den anden. Da Kongen horte 
detle Svar, forekom ham Sagen end vanskeligere, og tænkte 
nu over hvad han skulde gjore, for at tilfredsstille dem alle. 
Endelig erklærede han, at enhver af hans Sonner skulde om 
et Aar have bragt en Kostbarhed hjem, og den, som kom 
med det bedste Klenodi, skulde have Kongedatteren. Denne 
Erklæring vare alle Kongesonnerne fornoiede med og aftaUe, 
at de alle skulde modes om et Aar i et Kastel der i Landet, 
og derfra skulde de drage til Kongeborgen. 

Den ældste Kongeson reiste nu fra det ene Land til det 
andet, fra By til By, uden nogensteds at komme i Besiddelse 
af noget, som han syntes om. Endelig hor(e han tale om 
en Kongedatter, som eiede en Kikkert, hvori man saa over 
hele Verden, hver Stad, hvert Menneske og hverl Dyr. Nu 

20* 



Digitized by VjOOQIC 



308 ISLANDSKE FOLKESAGN. 

tænkte Kongesonnen, at et bedre Klenodi kunde man ikke 
faae, og drog lige hen til Kongedatteren. Med megen Van- 
skelighed lykkedes det ham at faae Kikkerten, som han maatle 
betale i dyre Domme, efter at have fortalt om Hensigten med 
sin Reise. Derefter reiste han hjem. 

Den anden Kongeson gik det paa en lignende Maade. 
Han reiste længe inden han erfarede om noget, som han 
troede at kanne have Nytte af. Endelig kommer han til en 
By og begjærer der som andre Steder sjeldne Klenodier (il- 
kjobs, men faaer ingen rigtig Kostbarhed. Han erfarer da, 
at i Nærheden af Byen boer en Dværg, overmaade kunst- 
færdig, og nu falder det ham ind at gaae hen til Dværgen 
og bede ham at forfærdige en eller anden kunstig Ting. Han 
lader altsaa en Ledsager folge sig derhen, træffer Dværgen hjemme 
og siger ham sil Ærende. Dværgen siger, at han nu var 
hort op med Smedearbeide, og han kunde saaledes ikke op- 
fylde Kongesønnens Onske; men et Klæde havde han, som 
han havde gjort i sin Ungdom, men det vilde han ikke gjerne^ 
blive af med. Kongesonnen sporger, hvad det duede til, men 
Dværgen siger, at paa det kunde man fare over hele Verden 
gjennem Luft og Vand, og at der var Runer ristede paa 
Klædet, hvorefter man skulde styre del. Kongesonnen ind- 
seer nu, at dette er et kostbart Klæde og horer ikke op 
forend han har overtalt Dværgen til at sælge sig det. Derpaa 
reiser han hjem og troer nu, at han vist vil faae Kongedatteren. 

Den yngste Kongeson reiste sidst afsted og drog om- 
kring i sin Faders Land fra By til By, uden at erholde noget 
Klenodi, som han fandt godt nok. .Endelig kommer han i en 
folkerig Stad, hvor der var stort Marked og mange Folk fra 
alle Verdens Egne. Der kommer han endelig til en Rjob- 
mand, som handlede med Æbler. Denne Kj5bmand fortæller 
ham, at han eiede et Æble, som havde den Egenskab, at 
bringe en Doende tillive igjen, naar det blev lagt under hans 
hoire Arm. Kjobmanden sagde, at dette Æble var gaaet i 
Arv i hans Familie fra Slægt til Slægt og var altid blevet 



Digitized by VjOOQIC 



ISLANDSKE FOLKESAGN. 309 

benyttet som Lægemiddel. Da Rongesonnen borte dette, var 
det bans boieste Ooske al komme i Besiddelse af Æblet og 
tænkte, at en bedre Ting vilde ban aldrig kunne faae til Konge- 
datteren. Han fortæller altsaa til Kjobmandcn, hvor magt- 
paaliggende det var for sig at erholde Æblet, og Rjobmaoden 
gav bam det, rort af bans Bonner. 

Nu traf alle Brodrcne sammen paa det bestemte Sted 
og fortalte nu bvad de bavde oplevet. Den ældste tænker 
nu, at ban dog skal blive den forste for at see, bvordan 
Kongedatteren levede, tager Kikkerten frem og seer derigjen- 
nem til Kongeborgen. Men hvad seer han! Kongedatteren 
ligger i sin Seng, bleg og dodssyg; Kongen og Landets 
ypperste Hovdinger staae omkring hendes Leie, indhyllede i 
morke Sorgeklæder og med sorgfuldt Sind, for at hore hendes 
sidste Suk. Ved deUe Syn blev Kongesønnen ude af sig selv 
af Sorg, og fortæller strax til sine Brodre hvad han bar seet. 
Disse bleve ogsaa betagne af Sorg og sagde, at de vilde 
onske, at de aldrig havde reist bort, saa havde de dog i det 
Mindste kunnet lukke bendes Oine til. Midt i disse Klager 
kom den mellemste Broder til at tænke paa Klædet og at de 
dog kunde strax komme til hende; derpaa bredte han Klædet 
ud og de steg alle derpaa; men det bævede sig op i Luften 
og floi med dem til Kongeborgen. Derpaa begave de sig 
strax til Kongedatteren, og de Omkringstaaende fortalle dem, 
at hun var lige ved at do. Da buskede den yngste Broder 
paa Æblet, og tænkte, at kunde det ikke gjore Nytte nu, vilde 
det aldrig gavne noget; han gaaer allsaa ben til Kongedatterens 
Seng og lægger Æblet under hendes biiire Arm, men strax 
var det som et nyt Liv gjennemstroramede hende; bendes 
Oine oplukkedes og hun begyndte at tale. Alle bleve nu 
glade, baade over Kongedatteren og Kongesonnerne. Da hun 
endelig var fuldkommen rask, blev der stævnet et stort Thing 
og nu skulde Kongesonnerne fremvise hvad de havde bragt 
Den ældste viste forst Kikkerten frem, og sagde, at den var 
det storste Klenodi, thi dermed bavde ban seet Kongedatterens 



Digitized by VjOOQIC 



310 ISLANDSRB FOLKESAGN. 

Tilstand og ellers havde hun maaUe( do; han var allsaa be- 
rettiget til at faae hende tilægte. Dernæst gik den næste 
Broder frem og foreviste Klædet^ og siger, at Kikkerten ikke 
vilde h^ve nyttet stort, hvis man havde maaltet see paa Konge- 
datteren uden at kunne komme til hende, thi paa Klædet vare 
de komne til Kongeborgen og saaledes var Kongedatteren 
bleven frelst; det var altsaa ham, som skulde have hende. 
Endelig fremviste den yngste Broder Æblet, og sagde, at kun 
lidt vilde Kikkerten og Klædet have nyttet, hvis Æblet ikke 
havde været; uden dets Kraft vilde Kongedatteren være bleven 
Dodens Bytte og de havde maattet see paa hendes Lig til- 
trods for Klædet og Kikkerlen. Æblet alene var Aarsag til, 
at hun levede, og han maatle altsaa have hende. Der blev 
nu talt herom vidt og bredt paa Thinget og Udfaldet blev, at 
alle Klenodierne bleve erklærede for ligegode, saasom de alle 
havde bidraget ligemegel til Kongedatterens Frelse. Ingen ar 
Brodrene kunde altsaa paa denne Maade faae Kongedatteren. 

Kongen befalede nu, at Kongesunnerne skulde prove 
hvem der skjod bedst, for at en af dem dog skulde faae 
Kongedatteren. Der blev nu opreist et Mærke, og den ældste 
Kongeson, bevæbnet med Kogger og Bue, træder frem og 
skyder, men^ Pilen var langt fra at træffe. Derpaa skjud den 
næstældste, og hans Pil floi ikke langt fra Mærket. Endelig 
skjod den yngste Broder, og hans Pil flui længst af alle, men 
til al Ulykke kunde den ikke findes, skjiint man sogle den i 
flere Dage. Kongen fældede da endelig den Dom, at den 
næstældste Kongeson skulde have Kongedatteren, og de 
ægtede allsaa hinanden. Derpaa drog de lil det Rige, som 
hendes Fader havde herskel over, men nu var han diid. Der 
fortælles ikke meie om dem eller den ældste Kongeson. 

Men den yngste Kongeson blev hjemme hos sin Fader 
og var meget misfornoict med det Hele. Hver Dag vankede 
han omkring paa de Steder, hvor han troede at Pilen maalte 
findes, og endelig fandt han den, og den havde fliiiet langt 
længere hen end der hvor Mærket stod, og sad fast i el Træ ; 



Digitized by VjOOQIC 



ISLANDSKE POLKBSAGM. 311 

imidlerlid hjalp del intet, og Kongen vilde ikke rore videre 
ved den Sag. Kongesonoeo blev herover endnu mere sorg* 
fuld, og en Dag reiste han bort i den Hensigt aldrig mere 
at betræde dette Land. Han gaaer bort og forer med sig 
det kostbareste som han eier, og ingen, selv ikke Kongen, 
veed af denne hans Plan. Han gaaer nu ud i en stor Skov 
og vandrer i mange Doge, uden at vide hvorhen. Han blev 
baade hungrig og torstig og endelig saa træt, at han ikke 
kunde gaae længer, men satte sig ned under en stor Sten 
og tænkte, at her vilde hans sorgfulde Liv ende. Da han 
havde siddet en Stund, seer han, at ti Mænd komme ridende, 
alle vel udrustede, og ride lige imod Stenen. Da de kom 
derhen, steg de af Hestene, hilsede paa Kongesonnen og bod 
ham drage med sig, og de havde til ham en skjon og sadlet 
Hest« Han tager imod deres Tilbud og stiger op paa Hesten. 
De ride derpaa hen ad Veien indtil de kom til en stor og 
prægtig Stad, hvorover en Dronning herskede; Rytterne stege 
af Hestene og forte Kongesonnen ind til Dronningen, som 
modtog ham vel og sagde ham, at hun kjendle alt hvad han 
havde oplevet og at hun brændle af Kjærlighed til ham og 
derfor havde hun sendt de ti Riddere ud for at hente ham; 
'nu skulde de gifte sig og han skulde overtage Rigets Styrelse. 
Kongesonnen saa, at her var intet ved at gjore; han holdt 
altsaa Bryllup med Dronningen og blev Konge over Riget og 
det gik altsammen godt. 

Den gamle Konge sad nu hjemme i sit Rige, nedboiet 
af Alderdom og sorgende over den forsvundne Son. Hans 
Dronning var ogsaa dod. En Dag kommer en omflakkende 
Kvinde til Hallen; hun var klog og kunde fortælle om mange 
Ting. Kongen fandt Behag i hendes Fortællinger, og hun 
erhvervede sig snart hans Yndest. Dette gik saa vidt, at 
Kongen blev forelsket i hende og gjorde hende til Dronning, 
skjont det var alle imod. Det varede heller ikke længe inden 
den nye Dronning blandede sig i Rigets Styrelse og stiftede 
meget ondt 



Digitized by VjOOQIC 



312 ISLANDSKE FOLKESAGN. 

Engang talede Dronningen med Kongen og sagde: Det 
forekommer mig besynderligt, at du ikke lænker noget paa 
din Sons Forsvinden; du har dog vel hort, at han er bleven 
Konge over et Rige her i Nærheden og der fortælles, at han 
ved forste Leilighed vil drage imod dig med en Hær og 
hævne sig for den Uret, som han mener at have lidt. Nu 
raader jeg dig til at tage dig iagt og afvende denne Fare. 
Kongen indlod sig ikke meget herpaa, men Dronningen horte 
ikke op forend hun fik ham overtalt. Han bad hende da 
om at give sig Raad til at iværksætte dette uden at det ryg- 
tedes. Dronningen sagde: Du skal sende Mænd til ham med 
Gaver og indbyde ham til at besoge dig for at raadslaae om 
Rigets Styrelse efter din Dag, og for at befæste eders Venskab. 
Senere skal jeg give dig flere Raad. Kongen synles godt herom, 
og nu afsendtes Sendebudene. De kom til den unge Konge 
med store Foræringer og forebragte ham hans Faders Ind- 
bydelse. Den unge Konge blev glad herover, men hans 
Dronning syntes ikke derom og sagde, al den Reise vilde 
han fortryde. Ikke destomindre drog han afsted og kom til 
sin Faders Kongeborg. Den gamle Konge modtog ham koldt, 
hvorover Sonnen blev meget forundret. Efterat han havde 
dvælet der nogen Tid, talede den gamle Konge med ham og 
bebreidede ham meget hans Bortloben, hvorved han selv var 
bleven opfyldt af Sorg og næsten dod. Efter Loven, sagde* 
han, skulde du doe, men da du har givet dig i min Vold 
og er min Son, saa nænner jeg ikke at lade dig dræbe, men 
tre Ting skal du udrette inden et Aar, ellers gjælder det dit 
Liv. For det forste skal du bringe mig det Tell^ som rum- 
mer hundrede Mennesker, men som dog kan skjules i den 
hule Haand. For det andet skal du bringe mig det Vand, 
som helbreder alle Sygdomme. For del Iredie skal du komme 
hid med den Mand, hvis Mage der ikke findes i hele Vel*den. 
Hvor skal jeg soge efter disse Ting, sagde den unge Konge. 
Det maa du sige dig selv, svarede han. Den gamle Konge 
vendle sig derpaa bort, men den unge gjorde sig slrax færdig 



Digitized by VjOOQIC 



ISLANDSKS FOL&BSAOII. 313 

(il at reise bjem og de toge ikke Afsked med hinandeD. Da 
han kom bjem, var han meget taus og mismodig, og Dron- 
niDgeo plagede ham om at sige sig, hvad der var paa Færde, 
men ban sagde, at det skulde hun ikke bryde sig om. Dron- 
ningen sagde: Jeg veed, at der er blevet forlangt noget af 
dig, som ikke er let at opfylde, men hvad hjælper det, at du 
ærgrer dig derover? Vær ved godt Mod og see om du ikke 
kan overvinde disse Vanskeligbeder. Det er godt muligt, at 
jeg kan hjælpe dig, naar du siger mig det Hele. Kongen 
fandt da^ at det bedste han kunde gjore var at sige det til 
Dronningen. Da denne borte det, udbrod hun: Delle er alt- 
sammen din Stedmoders Raad, og det var det bedste, hvis 
hun ikke gjorde mere ondt. Hun bar vidst, at det ikke var 
let at opfylde disse Betingelser, men noget kan jeg dog hjælpe 
dig« Teltet tilhorer mig selv, saa den Vanskelighed er allerede 
overvunden. Vandet, som du skal hente, er ikke langt her- 
fra, men det er ikke let at tage det. Det er i en Brond, 
som er i en mork Hule. Syv Lover og tre Slanger bevogte 
Bronden, og ingen kommer levende fra de Uhyrer. Men 
Vandet er af den Natur, at det besidder ingen Lægekraft, 
med mindre alle Uhyrerne ere vaagende imedens det tages. 
Jeg vil nu prove paa at tage Vandet. Dronningen gjor sig 
nu færdig til at gaae (il Hulen og bar med sig syv Oxer og 
* tre Svin. Da hun kommer til Hulen, lader hun slagte disse 
Dyr, og kaste Oxerne for Loverne, men Svinene for Slangerne. 
Men imedens Uhyrerne vare ifærd med at sliAe paa Dyrene, 
steg Dronningen ned i Bronden og tager saa meget Vand 
hun finder for godt, og det slog ganske noiagtig til, at Uhyrerne 
vare færdige, da Dronningen just var kommen ud af Hulen. 
Da hun var kommen bjem, sagde hun til Kongen: Nu er de 
to Vanskeligheder overvundne, men den sidste er den værste, 
og den maa du selv beseire, men jeg kan sige dig, hvorhen 
du sk^l begive dig. Jeg har en Halvbroder, som raader 
over en ikke langt herfra beliggende O; ban er tre Fod hoi 
og har et Oie midt i Panden. Han har et tredive Alen langt 



Digitized by VjOOQIC 



314 ISLANDSKE POLKBSAGN. 

Skæg, slivl som Svineborster. Han bar en Hundetryne og 
Kalteoine, og jeg Iroer ikke, at ban ligner noget Menneske i 
Verden. Naar han reiser, svinger ban sig fremad paa en 
balvlredsindstyve Ålen lang Stang, og farer saa burlig som 
den flyvende Fugl. Engang da min Fader var paa Jagten, 
blev han tryllet af en Troldkvinde, som boede i en Hule 
under en Fos, og med hende fik ban dette Uhyre. Denne 
O er Trediedelen af min Faders Rige, og synes ham det 
altfor lidt til sig. Min Fader eiede en Ring, som var et 
dyrebart Klenodi, og som vi begge vilde have, men den til- 
faldt mig. Efter den Tid har han været fjendtlig sindet imod 
mig. Nu vil jeg prove paa at skrive ham til og sende ham 
Ringen, thi det kunde dog være, at han derved bevægedes til 
at opfylde vort Onske. Du skal nu udruste dig med en 
Skare af velbevæbnede Folgemænd, og da du kommer til 
Hallens Dor, skal du tage Kronen af dit Hoved og krybe 
barhovedet hen til hans Throne. Derefter skal du kysse 
ham paa den boire Fod og flye ham Brevet og Ringen. 
Dersom han da siger, at du skal staae op, saa har du faaet 
dit Onske opfyldt, ellers ikke. Kongen gjorde nu alt saa- 
ledes som Dronningen havde foreskrevet, og da han kommer 
til den enoiede Konge, blev han ganske forskrækket over hans 
stygge og lede Udseende; men dog tager han Mod til sig og 
giver ham Brevet og Ringen. Den enoiede Konges Ansigt 
opklaredes snart, da han saa Ringen, og han SBgde: Nu er 
min Soster i Ai eller anden Knibe, eftersom hun sender mig 
denne Kostbarhed. Og efter at han havde læst Brevet, be- 
falede han Kongen at staae op, sagde, at han var strax færdig 
at efterkomme sin Sosters Onske og nu vilde han ikke tove. 
Han tager nu sin Stang og var i et Oieblik forsvunden. Fra 
Tid til anden stod han stille for at vente paa dem, og skældte 
paa Kongen for hans Langsomhed. De tovede nu ikke forend 
de kom til den gamle Konge. Den unge Konge forjcynder 
nu sin Fader sin Ankomst og at han bringer de Ting, som 
han havde forlangt for el Aar siden. Han onskede nu, at 



Digitized by VjOOQIC 



ISLANDSKE FOLKESAGN. 315 

der blev boldt el Thing, for at han der kunde fremvise disse 
Gjeostande. Delte blev nu iværksat og der forsamledes en 
stor Mængde Folk og Stormænd. Teltet blev nu forst forl 
frem, og ingen havde noget at udsætte derpaa. Derpaa af- 
hænder den unge Konge Vandel, og Dronningen smagte der- 
paa for at domme, om det var det riglige eller ei, og om 
del var blevet laget i relte Tid. Hun sagde, al del var alt- 
sammen rigligt. Da siger den gamle Konge: Nu er den tredie 
og vanskeligste Ting tilbage, og den maa du bringe burligt. 
Da lod den unge Konge den Enoiede hente, og da han kom 
paa Tbingel, blev han saa frygtelig, at alle bleve belagne af 
Skræk, og især den gamle Konge. Efteral den Enoiede havde 
viist sig der en Stund, gjennemborede han Dronningen med 
Slangen, hævede hende hoit op i Luften og kastede hende 
derpaa ned, saa hvert Ben knustes i hendes Krop, og hun 
blev da til den fæleste Troldkvinde. Derpaa sprang den En- 
oiede bort af Thingel, og Folket slimlede sammen omkring 
den gamle Konge, som var halvdod af Skræk, men kom sig, 
da man bestænkede ham med det underfulde Vand. Han 
indsaa nu, at han havde gjort sin Son Uret, og al det var 
den onde Dronning, som havde forledet ham dertil; han lod 
Sonnen hente og bad ham om Tilgivelse, og overgav Riget 
til ham, for selv at henleve sine ovrige Dage i Ro. Den 
unge Konge sendte derpaa efter sin Dronning, og de regjerede 
den gamle Konges Rige vel og længe, men overlod sil eget 
Land til den Enoiede til Tak for hans Bistand. 

FORTÆLLING OM MÆRPOLL. 

Der var engang en Hertug, som havde en ung Kone; 
de elskede hinanden hoit, men havde ingen Biirn, og vare 
bekymrede derover. Engang gik Fruen tilligemed sine Moer 
ud i en skjon Lund for at more sig. Hun tik da en saa 
stor Lyst til at sove, at hun ikke kunde holde sig opreist; 
og da hun var sovet ind, drumte hun, at tre Kvinder i blaa 
Klæder kom til hende og sagde: Vi vide, at du er sorgfuld 



Digitized by VjOOQIC 



316 ISLANDSKS FOLKXSAGIf. 

over ingen Biirn at have; nu ere vi komne hid for a( give 
dig Raad, hvorledes du skal bære dig ad, naar du vaagner; 
du skal gaae hen til en Bæk, som er her i Nærheden; deri 
vil du see en Forelle. Du skal lægge dig ned paa Randen 
af Bækken, der hvor du seer Forellen, og drikke, men see 
til at Forellen da lober dig ind i Munden; du vil da faae et 
Barn; ved den Tid du skal fode, vil vi besoge dig, thi vi 
vil raade for Barnets Navn. Derpaa forsvandt Kvinderne. Da 
hun vaagnede, tænkte hun over Drommen, gik ben til Bækken 
og saa Forellen, og bar sig ad ganske som Kvinderne havde 
befalet hende; derpaa gik hun hjem. Efter nogen Tids For- 
lob mærkede hun, at hun var bleven frugtsommelig, og baade 
hun selv og Hertugen bleve meget glade. Der i Nærheden 
var en lille Gaard, hvor der boede en Karl og en Kærling, 
som havde en ung og haabefuld Dalter, ved Navn Helga. 
Da Hertugens Kone folte, at den Tid var forhaanden, da hun 
skulde fode, lod hun Kærlingen hente og sagde til hende: 
Du skal gaae mig tilhaande og være hos mig imedens jeg er 
syg; jeg venter tre Kvinder, som du maa tage imod saa godt 
du kan; jeg har ladet Vin og andre Forfriskninger holde i 
Beredskab til dem. Kort efter fodte hun en underskjon 
Datter, og den samme Dag, som hun fodtes, kom der til 
Huset tre Kvinder, som alle kaldte sig Blaakaaber. Kærlingen 
indbod dem alle til at nyde af Forfriskningerne, saaledes som 
Fruen havde befalet hende, men det, som var bestemt for 
den yngste, tog hun til sig selv. Men da Kvinden mærkede, 
at hun blev ringeagtet, opfyldtes hun af Vrede. De bade om 
at maatte faae Barnet at see, hvilket strax skete. Den ældste 
tog Barnet forst og sagde: Du skal hedde Mært>oll efter min 
Moder; du skal blive den skjonneste og viseste af Kvinder, 
og hver Gang du græder, skal du fælde Guldtaarer, det skal 
du have fremfor andre Kvinder. Derpaa gav hun Barnet til 
sin S68ter, som sad hos hende, og denne sagde: Jeg sam- 
tykker i, at du hedder Mært>oll, ligesom min Moder, du skal 
have alt det Gode, som min Soster har givet dig, og være 



Digitized 



byG00gl( 



ISLANDSKE POLKBSAGN. 317 

udrustet med alle kvindelige Fortrin; du skal faae en herlig 
RongesoD og I skulle elske hinanden dig til Hæder og Ære 
medens du lever; bedre kan jeg ikke onske dig. Saa gav 
hun Barnet til den yngste Soster, som tog imod det og sagde: 
Du skal hedde Mærl)dl1 ligesom min Moder, og ikke vil jeg 
forstyrre mine Sostres gode Onsker, skjont din Moder uret- 
færdig har fornærmet mig. Dog skal du undgjelde herfor, 
thi den fdrste Nat, du sover hos Kongesonnen, skal du blive 
til en Spurv og flyve ud af Vinduel; du skal aldrig befries 
fra den Forhezelse, med mindre du bliver saa heldig at nogen 
kan opbrænde Spurvehammen. I tre Nætter skal du kunne 
befries fra Hammen, men aldrig oftere. Da hendes Sostre 
horte dette, bleve de meget vrede paa hende, fordi hun 
onskede Barnet saa ilde, skyndte sig bort og saaes aldrig 
mere. Barnet voxede op hos sine Forældre, og hver Gang 
det græd, fældte det Guldtaarer. Heraf blev Hertugen saa 
rig, at hele hans Borg tækkedes med Guld og han elskede 
sin Datter meget hoit. Han lod bygge et Jomfrubur til 
hende og lod Helga Karlsdatter være der hos hende, og de 
holdt meget af hinanden. Det rygtedes nu over alle Lande, 
al der var en Hertugs Datter, som græd Guld« Dette borte 
en Kongeson og gjorde det Lofle, al han skulde ægte denne 
Kvinde, eller ingen. Han reiste nu afsted og seilede Land 
fra Land indtil han kom til Hertugen og saa, at hans Borg 
var helt tækket med Guld. Han sendte Mænd til ham for 
at lade ham vide sit Ærinde. Hertugen svarede vel hertil 
og indbod ham til sig, men var dog sorgfuld over at maatle 
miste sin Dalter. Han lod denne tilligemed Helga komme 
for sig og sagde: I skal vexle Klæder, og du, Helga, skal 
gaae foran Mær{)oll, naar Rongesonnen kommer. De gjorde 
• nu saa, og da Kongesonnen kom til Borgen, bad han om 
at maatle faae Mærl)oll at see. Hertugen sagde, al del skulde 
han faae. Helga gik for Kongesonnen, som saa længe paa 
dem og syntes bedre om den, som gik bagefter. Han sagde: 
Jeg vil prove, om det er sandt, hvad jeg har hort om din 



Digitized by VjOOQIC 



318 ISLANDSKE FOLKESAGN. 

Datter, og slog dem begge en Rindhest. Da græd den forreste 
ligesom andre Kvinder^ men Guldtaarer faldt fra den andens 
dine. Da sagde Rongesonnen : Na seer jeg, at Hertugen har 
villet bedrage mig, og at det er Mærl)oll, som gaaer bagefter. 
Han sagde, at hun behøvede ikke længer al skjule sig, og 
at hun skulde tage sine egne Klæder paa; derpaa satte ban 
hende paa sit Knæ. Derefter seilede han bort med hende, 
og hun fik i Medgift næsten alt det Guld, som fandtes i 
Borgen. Helga Karlsdatter drog med dem. De fik en god 
Bor lige hjem til Kongesonnens Fader, som tog godt imod 
dem og lod strax vie dem sammen, og der blev holdt en 
glimrende Bryllupsfest Men da Bruden blev fulgt tilsengs, 
bad hun om Tilladelse til at maatte gaae ud tilligemed Helga, 
og det blev hende tilladt. Hun sagde da til Helga: Du har 
længe været tro imod mig, og nu maa du ogsaa være det, 
og sove i tre Nætter hos Rongesonnen, thi min Skjæbnes 
Bestemmelse maa opfyldes; nu skal vi vexie Udseende og 
Rlæder. Helga svarede: Jeg skal gjore alt hvad du forlanger, 
men eet er jeg mest bange for: du veed, at Rongesonnen 
hver Aften giver dig en Dug, som du fylder med Guldtaarer, 
og leverer ham tilbage hver Morgen; nu veed jeg, at det 
gjelder mit Liv, dersom jeg ikke kan give ham Guldet. 
Bruden svarede: Du skal dysse ham i Sovn med Sovnruner, 
naar I ere komne iseng, for al han strax skal falde i Sovn; 
derpaa skal du slaae op og gaae ud paa den Hoi, som er 
her i Nærheden, og kalde saa hoit paa mig, at jeg kan hore 
det; del er mig bestemt al blive til en Spurv saasnart jeg 
lægger mig ned hos Rongesonnen, og de tre fOrsle Nætter 
skal jeg kunne forlade Spurvehammen en lille Stund ad 
Gangen ; saa vil jeg græde for dig den Tid jeg er Menneske, 
for at du kan give ham Guldlaarerne. Derpaa vexlede de 
Rlæder og vare begge meget sorgfulde. Helga gik iseng hos 
Rongesonnen, men Mærl)oll bredte Dynen paa dem; derpaa 
blev hun til en Spurv og flui borl. Rongesonnen troede, al 
del var Mærl)oll. som sov hos ham, og gav hende en Dug 



Digitized by VjOOQIC 



ISLANDSKE FOLKESAGN. 319 

til at græde i. Helga stak ham Sovntorn ^ og stod derpaa 
sagte op. Hun gik op paa den Hoi, som de haYde talt om^ 
og raable: kom kom Mær|)oli, kom min Veninde, kom du 
lyse Mo paa Lyngslien, jeg skal Guldet give, men græde kan 
jeg ei. Da kom der en Spurv og satte sig ned hos hende. 
Derpaa gik Mær{>oll ud af Spurvehammen og græd Dugen 
fuld. Saa forvandledes hun igjen, men Helga gik iseng igjen 
hos Kongesonnen og gav ham Guldet om Morgenen. Saa- 
ledes gik del ogsaa til den næste Nat Den tredie Nat stak 
Helga ham Sovntornen med Villie losere end for, stod op, 
gik op paa Hoien og raabte som for, og da kom Spurven. 
Da sagde Mært>dll til Helga: Nu vil vi ikke oftere see hin- 
anden, thi nu har jeg intet Haab om al blive befriet fra denne 
Forhexelse; nu takker jeg dig for din Troskab imod mig og 
gid alt maa blive dig til Held; helst vilde jeg onske, al 
RongeBonnen maatle beholde dig. Derpaa omfavnede de hin- 
anden og forlængede Skilsmissens Stund. Imidlertid vaagnede 
Kongesonnen, thi Sovntornen faldt ud af hans Haar; ban 
blev ganske forskrækket over Brudens Forsvinden, stod op 
og lob ud. Han saa sig om og saa, at lo Kvinder stod paa 
en Hoi. Han listede sig derhen og lyttede til deres Samtale. 
Han saa der en Spurveham og greb den. Da bleve begge 
Veninderne saa bange, at de faldt i Afmagt. Han lob bort 
med Hammen og brændte den hurtig; derpaa lob han hen 
til Kvinderne og stænkede Vin paa dem, saa de kom til sig 
selv igjen, hvorpaa han forte dem hjem. Mærl)oll fortalte da 
sit Levnetslob, og alle syntes, al hun havde været megel 
heldig, at hun fik denne Kongeson, som fik fat i Spurve- 
hammen. Brylluppet blev nu holdt paa ny, og alt gik paa 
det Bedste ; de elskede hinanden og fik Bom og vare lykkelige. 
Helga fik den ypperste Hovding i Riget og blev altid hoil 

* o: dyssede ham I Sovn med Sovnroner; disse vare rislede 
paa el Stykke Træ, som anbragtes i den Sovendes Haar; faldt del 
bort, saa vaagnede han. 



Digitized by VjOOQIC 



320 ISLANDSKS FOLKBSAOIf. 

anseel formedelst sin Troskab imod Mærl)oll, og saa ender 
denne Fortælling. 

SIGURD KONGESON. 

Der var engang en Konge og en Dronning, som raadede 
over et Rige. De havde fire Dottre^ alle skjonne Moer; dog 
holdt Kongen mest af den yngste. En Dag red Kongen med 
sine Mænd paa Jagt, og de traf en Hind, som de forfulgte; 
endelig blev Kongen alene og kom langt borte fra sine Mænd, 
da han havde den hurtigste Hest. Nu forfolger han Hinden 
langt ind i en Skov, indtil han endelig taber den af Sigte, 
og foer nu vild. Om Aftenen kom han endelig til et Hus, 
hvis Dor stod halvt aaben. Derind gik Kongen og saa et 
stort Værelse, hvor der stod Lys paa Bordet, og Mad og 
Vin. Der var en redet Seng, men intet Menneske. En brun 
Hund laa paa Gulvet. Kongen gik ud igjen og traf en aaben 
Stald, passende til en Hest, og nok var der af Ho i Stalden ; 
derind forte han sin Hest, gik igjen til Værelset og ventede 
paa at Husbonden vilde komme. Da det lakkede hen imod 
Midnat, uden at nogen kom, lod Kongen som han var hjemme, 
spiste til Aften og gik iseng. Kongen sov snart ind og vaag- 
nede ikke forend det var Dag; da stod han op og saa ingen; 
men nok var der af Spisevare og Drikke, og den brune 
Hund laa paa Gulvel. Kongen gik ud og saa efter sin Hest, 
og den manglede ikke Foder. Derpaa spiste Kongen Frokost, 
tog saa sin Hest og red bort. Da han havde redet en Sfund, 
kom han til en Hoi; da kom Hunden bagefter ham og ind- 
hentede ham og var meget grum at see. Hunden siger, at 
Kongen var meget utaknemmelig; den havde nu huset ham 
inat, givet ham Mad og Vin, Seng til at sove i og Foder til 
hans Hest; men Kongen var redet bort uden at takke der- 
for; nu skulde den strax bide ham ihjel, med mindre han 
lovede at give ham del, som forst kom imod ham paa Hjem- 
veien. Dette maatte Kongen love, for at frelse sit Liv, og 
Hunden sagde, at den vilde hente det om tre Dage. Derpaa 



Digitized by VjOOQIC 



ISLANDSKE F0LKSSA6N. 321 

RoDgen bjeoi. Men hjemroe i RoDgeborgen vare alle meget 
bedrovede over Kongens Forsvinden, og især hans yngste 
Datter. Denne steg om Morgenen op i et Taarn og saa 
derfra om ban ikke kom, og da hun saa ham komme, lob 
hun imod ham, for at byde ham velkommen. Da Kongen 
modte sin Datter, blev han sorgfuld; saa kom de bjem til 
Borgen, og alle bleve glade. Da Kongen havde sat sig til- 
bords, fortalte han om sine Hændelser og det Lofte, som 
han havde gjort, og sagde, at han aldrig vilde opofTre sin 
Datter. Nu kom den tredie Dag; da blev der banket paa 
Hallens Dor. En Mand blev sendt til Doren, og da ban kom 
tilbage, sagde ban, at han intet havde seet uden en brun 
Hund. Man anede da, hvad det havde at belyde, og Konge- 
datteren vilde gaae ud^ men Kongen forbod det. Da blev 
en Terne sendt til Doren, og da hun kom, sagde Hunden: 
Er du sendt til mig? Ternen taug, men Hunden lod hende 
stige op paa sin Ryg og lob bort med hende til Skoven. 
Den standsede paa en Hoi, lod hende slige ned og sagde: 
Hvad Tid af Dagen mon det nu er? Hun sagde, at det 
vidste hun ikke, men det var rimeligvis paa den Tid, som 
hun pleiede at feic Kongens Hal. Er du da ikke Konge- 
datteren? sagde Hunden, men hun sagde, at hun ikke var 
det. Da bed Hunden hende tildode. Dagen derpaa bankedes 
der igjen paa Hallens Dor, og en Mand gik ud for at see, 
hvad det var. Da han kom ind igjen, siger han, at den 
brune Hund er der udenfor, og var meget fæl at see til. 
Kongedatteren vil nu ud, men Kongen forbod det, og nu 
blev en ånden Terne sendt ud. Da hun kommer til Hunden, 
sporger den, om hun var sendt til den, men hun taug. 
Hunden lod hende stige op paa sin Ryg og lob afsted, men 
da den kom paa Hoien, ryster den hende af og sporger, 
hvad Tid det nu mon være. Hun siger, at det var vist ved 
den Tid hun pleiede at bære Maden paa Kongens Bord. Er 
du da ikke Kongedatteren? spurgte Hunden. Hun sagde nei, 
og saa bed Hunden hende tildode. Dagen derpaa blev der 
1861—1863 Zi 



Digitized by VjOOQIC 



322 islaudskb folkesagn. 

igjen banket paa Hallens Dor og en Mand blev sendt ud; 
denne kom tilbage og sagde, at den brune Hund var der 
igjen, og nu var den vederstyggeligere end nogensinde Rir. 
Kongedatteren vilde nu gaae ud, men Kongen vilde det ikke. 
Hun sagde, at intet var hende kjærere end dersom bun kunde 
frelse hans Liv, og saa gik hun. Da hun kom ud, der hvor 
Hunden var, sagde denne: Er du sendt til mig? Hun sagde 
ja. Den lod hende sætte sig op paa sin Ryg og lob afsted. 
Da den kom ud til Skoven og til den Hoi, som for blev 
nævnt, rystede den hende afsig og sagde: Hvad Tid af Dagen 
mon det nu er? Hun sagde, at hun troede del var ved den 
Tid hun pleiede at gaae i sin Faders Hal. Du er da Konge- 
datteren, sagde Hunden. Hun sagde ja. Derpaa lod Hunden 
hende bestige sin Ryg igjen og bar hende indtil de kom til 
et Hus. Derind gik Hunden med Kongedatteren, og siger, 
at der skal hun bo; derinde var et Bord, en Seng og en 
Stol, og alt det som hun behovede, baade lii Nytte og Mor- 
skab. Der skulde hun raade over alL Saaledes gik nu Tiden, 
og aldrig saa hun noget Menneske, men hver Nat sov en 
Mand i Sengen hos hende. Hunden holdt Vagt baade Nat 
og Dag, men om Dagen var den ofte borte. Nu bliver 
Kongedatteren frugtsommelig. Engang siger Hunden til hende, 
at nu var den Tid forhaanden, da hun skulde fode, og at 
Barnet vilde blive taget fra hende; hun skulde ikke lade sig 
overvælde af Sorg derover og ikke fælde Taarer, thi det var 
meget maglpaaliggende for den; men dersom det skulde blive 
Tilfældet, at hun græd, da skulde hun lade Taaren falde i 
en Dug, som den gav hende. Derpaa gik den bort. Konge- 
datteren fodte nu et smukt Pigebarn, som hun vaskede og 
svoble ind ; derpaa lagde hun det i Sengen hos sig. Da kom 
der en Skygge for Vinduet, og en Grib kom flyvende, tog 
Barnet i Kloerne og Qoi borl. Tungt syntes Kongedatteren 
dette, men ikke græd hun. Hunden kom nu til hende og 
var venlig, og gav hende en Guldkam, som han sagde bun 
skulde have til Tak for sin Standhaftighed. Nu gik en lang 



Digitized by VjOOQIC 



ISLANDSKS FOLKESAGN. 323 

Tid ben; da siger Hunden engang til hende, al der var kom- 
men en Kongesøn til hendes Fader, og havde friet til hendes 
ældste Soster, og deres Bryllup var forestaaende; den sporger 
hende, om hun ?il være tilstede ved Brylluppet, og det vil 
hun. Den bar hende da lil den fornævnte Hoi, og viser 
hende Veien til hendes Faders Hal; to Sæt Kvindeklæder gav 
den hende, og siger, at det ene skal hun forære Sosteren, 
for at pryde sig med paa sin Hædersdag, men det andet 
skal hun selv eie. Den bad hende om, intet at fortælle 
om hendes Forhold, og ikke at blive borte længere end tre 
Dage, men komme da igjen til Hoien. Nu kommer Konge- 
datteren hjem og blev modtaget med Glæde. Hun sad i sin 
Sosters Bryllup, og da hun tog Afsked, gav hun hende 
Stadsen, og den blev meget beundret Intet vilde hun for- 
tælle om hvorledes hun havde det, andet end at hun havde 
det godt. Saa vendte hun tilbage den tredie Dag, og da hun 
kom til Hoien, ventede Hunden der paa hende og bar hende 
hjem. Efler nogen Tid blev Kongedatteren frugtsommelig for 
anden Gang; da sagde Hunden, at nu vilde hun snart fode 
og at Barnet vilde blive hende frataget ligesom for; den bad 
hende om at være saa standhaftig som muligt og fælde ingen 
Taare, thi det var den meget om at gjore; dog skulde hun 
have Dugen hos sig, thi nu vilde hun fole mere end forste 
Gang. Derpaa gik den bort, men Kongedatteren fodte et 
smukt Pigebarn. Efter at hun havde vasket det og svobt 
det ind, lagde hun det i Sengen hos sig; da kom en Skygge 
for Vinduet, og da anede hun, hvad det monne være, og 
hun vendte sig hen imod Væggen. Gribben kom. tog Barnet 
i sine Kider og floi bort med det. Ingen Taare fældte Konge- 
datteren endnu. Da Hunden kom, var den meget venlig og 
gav Kongedatteren et Guldhalsbaand , besat med Ædelstene, 
og sagde, at dette skulde hun have til Belonning for sin 
Standhaftighed. Nu forlob der nogen Tid; da siger Hunden 
til hende, at nu er der kommen en anden Kongeson til 
hendes Fader, og skal have den anden Soster; hun kunde 

2f 



Digitized by VjOOQIC 



824 ISLANDSKS POLKBgAGN. 

tage til Bryllappet^ dersom ban havde Lyst; og det vilde han 
gjeroe. Den forærer hende sUdselige Klæder til hendes 
Sos(er, og andre til hende selv; derpaa folger den hende til 
lloien, beder hende om at være ikke borte længere end tre 
Dage og intet at fortælle om hvorledes det gik hende. Konge- 
datteren gaaer nu til Hallen, og blev vel modtaget som for; 
hun forærer sin Soster Klæderne, men vil intet sige om sine 
Forhold, uden at hun har det godt; efter tre Dage kommer 
hun til Hoien, hvor Hunden allerede ventede paa hende og 
forte hende hjem. Efter nogen Tids Forlob blev hun frugt- 
sommelig for tredie Gang, og da den Tid kom, at hun skulde 
fode, sagde Hunden hende de samme Ord som for, men nu 
maalle hun staae sig rigtig tappert, thi denne Gang vilde 
Sorgen blive tangest al bære; hun maatte passe godt paa, at 
fælde Taaren i Dugen, dersom hun kom til at græde, thi det 
var den meget om at gjore, at hun gjorde saa. Derefter gik 
den bort. Nu fddte Kongedatteren et smukt Drengebarn, 
vaskede det og svobte det ind og lagde det hos sig i Sengen 
og var god imod det; da kom en Skygge for Vinduet, og 
hun vendte sig fra Barnet og holdt Dugen for Ansigtet; saa 
kom Gribben, greb Barnet i sine Kloer og floi bort dermed. 
Da fældte Kongedatteren en Taare, og den faldt i Dugens 
Hjorne, men hun slog en Knude derpaa og gjemle Taaren. 
Saa kom Hunden ind og var venlig, men dog lidt sorgmodig; 
den sagde, at nu var det ikke gaaet saa godt, som den 
kunde have onsket. Den forærede hende da et Speil, ind- 
fattet i Guld, og sagde, at dette skulde hun have for sin 
Standhaftighed. Nogen Tid efter siger den til hende, at nu 
skal en Kongeson giftes med hendes tredie Soster, og hun 
kunde ogsaa være i det Bryllup, og saa gav den hende to 
Sæt smukke Klæder, et til Sosteren og et til hende selv; 
derpaa fulgte den hende hen til Hoien og bad hende om at 
være ikke længere borte end tre Dage og intet at fortælle. 
Hun gaaer nu hjem og blev godt modtaget; den ene Klæd- 
ning gav hun sin Soster for at have paa hendes Hædersdag, 



Digitized by VjOOQIC 



ISLANDSKS FOLKBSAGN. 323 

men den anden bar hun selv. Der var hun i tre Dage, og 
fortalte intet uden at hun havde det godt Da hun gik bort, 
fulgte Dronningen, bendes Moder, med hende paa Veien, og 
forskede efler hvorledes det var fat med hende. Hun for- 
talte hende kun, at en Mand sov bos sig hver Nat, men at 
hun havde aldrig seet barn. Da gav Dronningen hende en 
Sten og sagde, at naar denne Mand var sovet ind hos hende, 
skulde hun bolde Stenen over hans Ansigt, og da vilde hun 
see ham. Derpaa skilles de ad. Da hun kom til Hoieo, var 
Hunden der og bar hende hjem. Den næste Nat, da Manden, 
som sov hos hende, var falden i Sovn, holdt hun Stenen over 
ham og saa, at han var ung og smuk, men i det samme 
Oieblik vaagnede ban og blev meget sorgfuld; han sagde, at 
delte var meget uheldigt, og de vilde seent kunne gjore det 
godt igjen, thi nu maatte de skilles, og vilde rimeligvis aldrig 
sees igjen. Jeg er en Rongeson, siger ban, og mit Navn er 
Sigurd; min Moder dode, og min Fader sorgede meget over 
hende. Engang gik jeg med min Fader ud i en Skov, og 
der traf vi et Silketelt, hvori der sad to Kvinder, den ene 
lilaars og sorgfuld, men den anden ung. De vare begge ret 
smukke, og min Fader spurgte, hvorledes de var komne der; 
da svarede den ældre, at hnn var en Dronning, og den anden 
var hendes Datler; Fjenden havde gjort Angreb paa bendes 
Ronges Rige og han var falden i et Slag, men hun selv var 
flygtet bort med sin Datler, og nu var de komne her. Min 
Fader ynkedes over dem og bod dem komme til sin Hal; 
noget efter giftede han sig med denne Dronning. Jeg havde 
altid Afsky for denne min Stedmoder, som hele Tiden paa- 
stod, at jeg skulde ægte sin Datter. Da min Fader engang 
var draget bort for at kræve Skatter af sine Lande, kom min 
Stedmoder til mig ug vilde tvinge mig til at ægte sin Datter, 
men jeg nægtede det bestemt; da bføv hun overmaade vred 
og sagde, at jeg skulde vandre ud i Skoven og hver Dag 
blive til en brun Hund, men om Natten beholde min Skik- 
kelse; denne Forhexclse skulde vare i li Aar; da skulde jeg 



Digitized by VjOOQIC 



326 ISLANDSKE FOLKBSAGN. 

vende tilbage og gifte mig med hendes Datter, dersom jeg da 
syntes bedre derom at ægte hende frivillig, med mindre jeg 
fik en si(jon Kongedatter til at være hos mig og fik med 
hende tre Born aden at hun nogensinde fik mig at see eller 
provede paa at flygte bort fra mig, og dog skulde alle hendes 
Born tages fra hende ved Fodselen; men dersom hun da 
fældte Taarer, saa skulde der blive en Plet paa hendes Boms 
Oine, som aldrig skulde gaae af, med mindre den blev vasket 
i hendes egne Taarer. Derpaa kom jeg hen til det Hus, 
hvor jeg nu er, og nu var der kun en Maaned tilbage af 
min Forhexelsestid ; men nu maa jeg forlade dig og vende 
til min Faders Borg, og det frygteligste af all er, at jeg maa 
giftes med min Stedmoders Datter; nu kan du paa ingen 
Maade frelse mig, hvor gjerne du end vilde. Dog har jeg 
tre Farbrodre, som alle have for min Skyld opoffret Bolig, 
Rigdom og Hæder; to af dem have flyttet nær til mig og bo 
i fattige Hytter; delte have de gjort for at undgaae min Sted- 
moder og yde mig Bistand, og de have givet mig alt hvad 
jeg behovede, saalænge Forhexelsens Tid har varet. Den, 
som boer mig nærmest, forvandlede sig til en Hind og lok- 
kede din Fader ud i Skoven; kun mine Farbrodre kunne 
hjelpe dig; du skal gaae fra Huset langs med den Bæk, som 
rinder her, og da vil du træffe den ene Hytte. Dugen, som 
Taaren faldt paa, maa du omhyggelig gjemme og aldrig lade 
komme fra dig; heller ikke skal du skille dig ved de Kost- 
barheder, som jeg har foræret dig, uden af den yderste Nød- 
vendighed. Derpaa gav han hende en stor Pung, fuld af 
Guldpenge, og bad hende om at være gavmild imod hans 
Farbrodre, dersom hun traf dem, thi de vare meget fattige. 
Saa forsvandt han, men hun blev alene tilbage, opfyldt af 
Sorg. Hun gjorde sig slrax færdig til at drage afsted og gik 
nu langs med Bækken, indtil hun om Aftenen kom til en 
Hytte. Der udenfor stod en fattig klædt gammel Mand med 
en sid Hat paa Hovedet. Hun hilste paa ham, men han 
svarede hende kort; hun bad ham om al maalle være der 



Digitized by VjOOQIC 



ISLANDSKR FOLKESAGN. 327 

om Natten*, men han sagde, at ban ikke holdt meget af 
Fremmede, og at hendes Komme ikke vilde blive til noget 
Held. Hun bad ham da endnu inderligere og gav ham meget 
Guld, hvorved den Gamle blev mildere og tillod hende at blive, 
og saa var hun der om Natten. Hun fortæller nu alt til den 
Gamle og beder ham om at staae sig bi for at hun kunde 
Gnde Kongesønnen; men han sagde, at det var vanskeligt og 
selv kunde han det ikke, men roaaske kunde hans Broder 
det, som boede langt derfra under den samme Bjergside^ og 
derhen skulde han selv vise Kongedatteren Veien. Den næste 
Morgen gik hun, hele Dagen langs med Bjergsiden, indtil 
hun om Aftenen kom til en Hytte; der bankede hun paa 
Doren, og da kom ud en gammel og styg Mand, i sort Kappe 
og med en bredskygget Hat paa Hovedet. Kongedatteren bad 
ham om Nattely, roen han svarede, at det vilde ikke blive 
nogen til Baade at herberge hende. Hun bad ham da end 
mere og gav ham meget Guld; da blev den Gamle mildere 
og fulgte hende ind. Der sad' en Kvinde med Svobelsebarn 
paa Armen, men to andre Born legede paa Gulvet. Kvinden 
tog vel imod Kongedatteren, bad hende at sidde ned og talte 
venlig med hende. De talte om Bornene, som Kongedatteren 
fandt overmaade smukke. Kvinden var bedrovet over, at det 
Drengebarn, som hun holdt paa^ havde en Plet paa Oiet, men 
hun vidste ikke, om den kunde gaae af eller ei. Kongedatteren 
sagde, at det var en stor Skade for et saa smukt Barn. De 
horte saa op med at tale sammen, indtil Kvinden bad Konge- 
datteren om at see efter Bornene, medens hun gik ud for at 
lave Maden. Derpaa gik hun, men da Kongedatteren var ene 
og holdt paa Drengen, faldt det hende ind, om hendes Taare, 
som hun gjemte i Dugen, ikke havde den Natur at udslette 
Pletter paa andre Borns Oine end hendes egne. Hun losle 
derpaa Knuden og berorte Barnes Gie med Dugens Hjorne, 
men Pletten forsvandt strax. Da Kvinden kom ind igjen og 
saa dette, blev hun meget glad og takkede Kongedatteren 
inderlig derfor. Nu fortalte denne hele sin Sorg til den gamle 



Digitized by VjOOQIC 



328 1SLAKDSKB FOLKBSAGlf. 

Mand, som da var venlig og mild, Og sagde, at hendes Nod 
gik ham meget til Hjerte, men det vilde blive vanskeligt at 
raade Bod derpaa, thi nu var Tiden bleven knap; imorgeo 
skulde Kongesønnen have Bryllup med sin Stedmoders Datter, 
men derhen var der en lang Vei, rundt omkring et stort 
Bjerg; men derover gik dog en kortere Vei, saa at man ikke 
behovede at være mere end. en Dag paa Reisen, men den 
Vei var næsten ufremkommelig formedelst Dronningens Trold- 
dom, da hun vilde forhhidre Kongedatterens Komme. Dog 
sagde han, at han skulde prove paa at hjelpe hende til at 
komme over Bjerget ad den korteste Vei. Nu fulgte hao 
hende til Bjerget, og da Veien derover var glat som Glar, 
gav han hende sombeslagne Sko paa, en Dug viklede han 
om hendes Hoved, for at hun ikke skulde hore og blive for- 
virret af de Undere, som Trolddommen forte imod hende; 
desuden sagde han, at hun aldrig maatte see sig om. Paa 
hin Side Bjerget sagde han at sin Ven boede, der skulde 
hun overnatte og lade ham folge sig til Kongeborgen, men 
han selv skulde see til at Dronningen ikke Iqendte hende. 
Kongedatteren tog nu Afsked med den. Gamle, og gik over 
Bjerget; aldrig saa hun tilbage og Dugen bevarede hende- for 
Trolddommen. Om Aftenen kom hun til den Hytte, hvor den 
gamle Mands Ven boede; det var en lille og net Hytte og 
der overnattede hun og havde det godt. Hun bad Manden 
om at folge sig til Kongeborgen, men han sagde, at det 
kunde han gjerne gjore, thi han skulde til Kongesønnens 
Bryllup. De kom nu til Hallen, hvor det gik festlig til. Der 
saa Kongedatteren Kongen og Dronningen og Kongesønnen 
og Dronningedatteren, og alle vare meget glade undtagen 
Kongesonnen. Ingen, selv ikke Kongesonncn, kjendte Konge- 
datteren. Der opholdt hun sig hele Dagen og saa paa Fest- 
lighederne, indtil Brudeparret blev fort til Sovesalen. Da blev 
hun meget angst og var nær ved at fortvivle; dog faldt det 
hende ind, at enten nu eller aldrig vilde hun have Nytte af 
sine Kostbarheder. Maanen skinnede klart, og nu satte hun 



Digitized by VjOOQIC 



ISLANDSKE FOLKESAGN. 329 

sig ned i Maaneskinnel udenfor Brudekammerets Vindue og 
begyndte at kæmme sit Haar med Guldkammen. Derhen saa 
Bniden og fandt strax Behag i Guldkammen, og bad hende 
om at bytte med sig; Kongedatteren nægtede det. Da bad 
Bruden hende om at sælge sig den, thi den passede bedre 
for sig end for en Tiggertos. Kongedatteren sagde, al hun 
ikke vilde sælge Kammen. Bruden spurgte da, om den da 
slet ikke var tilfals for nogen Pris. Hun sagde, at hun fik 
den kun paa den Betingelse, al hun maatte sove hos Brud- 
gommen den Nat, og det kom de overens om. Bruden gav 
Kongesønnen en Sovedrik og lukkede saa Kongedatteren ind 
til ham, og der blev hun hos ham hele Natten og kunde ikke 
vække ham. Saa kom Bruden om Morgenen, befalede Konge- 
datteren at gaae og vækkede Kongesonnen. Kongedatteren 
var nu meget mere sorgfuld den folgende Dag, og var stedse 
i Hallen, uden at blive kjendt af nogen. • Da Brudeparret var 
gaaet til Sovesalen næste Aflen, lokkede hun Bruden med sit 
Gnidhalsbaand, og det gik ganske som forrige Gang. Hun 
kunde ikke vække Kongesonnen og maatte forlade ham om 
Morgenen. Den Dag talede den fornævnte Kongesons Far- 
broder, som opholdt sig i Hallen, med Kongesonnen i Enrum. 
Farbroderen boede i Kongeborgen og hans Soveværelse var 
ved Siden af Brudekammeret. Han spurgte sin Broderson, 
hvad det var for en Kvinde, som vaagede hos ham hver Nat 
og klagede hoit. Kongesonnen sagde, at han vidste ikke af 
nogen anden Kvinde end sin Kone. Den anden spurgte da, 
hvorfor hun klagede saa meget. Kongesonnen sagde, at han 
vidste det ikke, thi han sov hele Natten. Da spurgte den 
anden, hvorfor han sov saa fast, eller om hans Kone gav 
ham noget at drikke om Aftenen. Kongesonnen sagde, at 
det forholdt sig saaledes. Farbroderen sagde, at nu skulde 
han hælde Drikken i sine Klæder og lade som om han sov, 
og lægge Mærke til hvad der forefaldt. Om Aftenen var 
Kongedatteren uden for Vinduet, og nu lokkede hun Bruden 
med Speilet, og alt gik paa samme Maade som for. Bruden 



Digitized by VjOOQIC 



330 ISJLANDSKE FOLKESAGN« 

gav Brudgommen Sovedrikken, som ban hældte i sine Klæder 
isledelfor at drikke den; derpaa lod han som om han so?. 
Kongedatteren steg nu op i Sengen til ham og vilde vække 
ham, men han lod endnu som om han sov; da klagede hun 
hoit og opregnede alle sine Sorger og fortalte ham al sin 
Nod og at hun sogte ham alene, og nu havde hun bortgivet 
alle de Kostbarheder, som han havde givet hende, for at 
komme i hans Nærhed. Formedelst Stedmoderens Trolddom 
var det for Kongesønnen, som om ban dromte alt dette 
vaagende, men endelig kjendte han Kongedatteren, og de 
bleve begge meget glade. Han trustede hende saa godt som 
ban kunde og sagde, at deres Elendighed vilde nu snart tage 
Ende; hun skulde om Morgenen gaae hen til hans Farbroders 
Værelse, men han selv vilde lade som om han sov. Om 
Morgenen kom Bruden og jog hende bort; derpaa vækkede 
hun sin Brudgom og de gik begge til Hallen. Da Glæden 
den Dag var paa det hoieste og alle sad tilbords, Kongen 
og Dronningen i et Hoisæde og Brudeparret i et andet, gik 
tre Mænd ind i Hallen, det var Kongens tre Brodre. En af 
dem bar to Pigeborn paa Armen og forte en Kvinde ved 
Haanden; hun bar et lille Barn; men de to andre Brodre 
bare hver en Trærulle. De standsede foran Kongesonnens 
Hoisæde. Den, som forte Kvinden, spurgte Kongesønnen, 
om han kjendte denne Kvinde og disse tre Bum. Han sagde 
ja dertil. Stedmoderen og Datteren skiftede Farve og be- 
gyndte al svulme op og vilde tale noget, men Kongens to 
Brodre puttede Trærullerne ind i deres Mund, og de bleve 
strax grebne og belagte med stærke Lænker. Kongen blev 
hoilig forbauset, men da han erfarede sin Dronnings og Sted- 
datterens Natur, syntes han godt om alt dette og glædede sig 
over sin Sun og dennes nye Brud, som saaledes giftedes og 
levede længe og lykkelig. 



Digitized by VjOOQIC 



331 



ISLANDSKE VARSLER OG TEGN. 

Dersom Bom klippe sin Mad med Saxe isledetfor at 
skære den med Kniv, voze de ikke mere. 

Skærer man Maden fra sig istedetfor (ii sig, skærer 
man for Fanden. 

Brænder man sil Haar af sig med Forsæl, brænder man 
bele Rigdommen bort. 

Hvis man bærer Ild der ind hvor Ild er, foroger man 
Fjendskab. 

Gaaer et Barn baglænds, saa gaaer det sin Moder ned 
i Jorden. 

Ryster man Rjedelhanken med Rjedelkrogen, ^morer man 
Fanden. 

Sidder man ledig, sidder man under syv Djævle og lader 
den ottende dandse. i 

Gaaer man med Ilænderne paa Ryggen, forer man 
Djævelen ved Ti^mme. 

Lader man Neglene voze stærkl og skærer dem alle 
udeelte paa engang, saa giver man Fanden Sko. 

Naar man skærer eller afklipper sine Negle, skal man 
altid dele hver Negl i tre Dele, thi ellers laver Fanden en 
Omgang deraf paa Dodsskibet. Andre sige, at Fanden gjor 
smukke Baade af de afskaarne Negle, naar de ikke skæres 
itu, og endnu Andre, at han benytter dem kun til al s<im- 
menfoie Skibet dermed. Engang gik nogle Fiskere ned til 
Soen, og kom noget senere end de Andre, som skulde roe 
ud paa samme Sted; de gik hen til et Skib som de troede 
var deres, thi det stod paa samme Sted; Mændene trak Skibel 
frem i en Fart, thi de syntes de havde sovet for længe. Men 
da de vare komne et Stykke fra Land, sank Skibel pludselig 
og de druknede alle. Men de Andre, som den samme Morgen 
tidligere havde roet ud fra den samme Landingsplads, sagde, 
al de havde lagt Mærke til delte Skib, og det forekom dem al 



Digitized by VjOOQIC 



332 ISLANDSKE VABSLB« OG TEGN. 

være sammensat af lutter Menneskenegle, men dog meget 
smukt at see. 

Vender man sig imod Nord, imedens Haar eller Negle 
klippes, lever man ikke længe. 

Svinger man en Stok eller noget andet, som hviner i 
Luften, saa bortskræmmer man den Hellig- Aand; Andre sige, 
at man maa ikke gjore det, thi ingen veed, hvad i Luften boer. 

Man maa ikke pege paa Stjernerne eller tiltale dem med 
uværdige Ord, thi saadant vil blive strafifet 

Kaster man en Sten i Soen, vredes denne og bliver 
rasende, saa der skeer Ulykke. 

Raster man en Sien over et Skib, idet det lægger fra 
Land, forulykker det. 

Peger man paa Skibe paa Soen eller tæller dem, saa 
gaae de under. 

Feies en Gaardsplads, kommer en stærk Byge. 

Fordreier man Ansigtet foran Speil, bliver man saa- 
ledes siden. 

Ingen vilde give SonneGsken ^ til en Anden, og en god 
Moder ikke til sin Sdn^ vidste hun hvad folge vilde, sagde 
Troldkvinden. 

Farer Præsi paa So^ skal Kirken slaa aaben saalænge; 
da vil han komme heelskindet hjem; men ellers ikke. Boger 
maa ikke bæres ud for at torres eller luftes ud, saalænge 
Præst er paa Soen. 

Spiser man Nyren af en Sælhund og giver sin Yen 
deraf, blive de Uvenner derefter saalænge de leve. 

Naar Tanen af et Lys, kastet paa Gulvet, brænder, saa 
maa man ikke slukke den, men lade den gaae ud af sig selv. 
Den, som ikke bærer sig saaledes ad, bliver et ulykkeligt 
Menneske. Grunden hertil er den, at i Osterland er et Folk, 
som ikke har nogen Fred eller Bo længer end en saadan 

> Dette er Navnet paa en af Fiskehovedets Dele, hvoraf enhver 
især har sit særlige Navn i Islaod. 



Digitized by VjOOQIC 



ISLAMDSKB VARSLER OG TBGSI. 333 

Tane brænder. Andre sige, at Alfer tænde deres Lys ved 
en saadan Tane. 

Lader man et Lys gaae sagte ud, kæmper man længe 
med Doden. 

Stiger man 0¥er en Gryde eller drikker deraf, saa kan 
man ikke do, med mindre en Gryde sæltes paa den Doendes 
Hoved. 

Lader man sine Stromper under Hovedpuden, saa kan 
man ikke do, uden Striimperne lægges der i Dudsstunden. 

Den kan ikke do, som ligger paa en Dyne, hvori der 
kun er RypeQer. 

Falder man paa Kirkegaard, skal man snart do. 

Sprælter Blodet paa samme Tid i Issen og Fodsaalorne, 
skal man snart do. 

Falder den samme Tanke To ind paa engang, saa skal 
den snart do, som sidst udtalte den, med mindre ban siger 
med det samme: Jeg skal ikke dO fSr end Gud vil; da vil 
ingen af dem dO saa snart. Andre sige, at den skal snart 
do, som taler forst, eller og at ban vil faae et nyt Klæd- 
ningsstykke. 

Knage Stolperne i Gaarden, saa vil Husbonden snart dO. 

Gaaer Ild ud paa en Gaard mellem Fardag (1 — 4 Juni) 
og Sanct Hansdag, vil Husmoderen snart dO. 

Gaaer Lys ud om Julenatten, skal en i Huset snart dO. 

Klokkeklang for Orene betyder, at man snart skal faae 
et DOdsfald at bOre. 

Stjerneskud er DOdsvarsel ad den Kant, bvor det faldt. 

Sidder Ravn paa Hus, hvor en Mand ligger syg, vil 
denne dO, hvis Ravnen skriger boit og hugger i Taget 

Falde Urter eller Papirsstumper paa Gulvet, saa at de 
danne et Rors, er det et DOdsvarsel. 

Naar der regner i en aaben Grav, imedens den graves 
eller En jordfæstes, vil del ikke vare længe inden en anden 
begraves. 



Digitized by VjOOQIC 



334 ISLANDSKE VARSLER OG TBGN. 

Tager man om Morgenen en Strttmpe forkeert paa, saa 
at Taaen kommer i Hælen, betyder del Modgang den Dag. 

Dersom man er varm paa den ene Fod, men kold paa 
den anden, bliver man misundet. 

Saarer man sig ?ed Forfærdigelsen af en Ligkiste, skal 
En do, som er der i Nærheden. 

Sjelden gaber en af To uden ban skal snart dO eller 
de ere Fjender. 

Falder StrOmpebaand af en forlovet Mand eller Mo, bliver 
ban eller hun sveget. 

D5 to paa den samme Gaard i det samme Fjerdlngaar, 
vil den tredie snart folge bag efter. 

Ringe Kirkeklokkerne af sig selv, skal Sognepræsten 
snart d5. 

Galer en HOne, saa galer hun Ulykke over Gaarden. 

Flyver en Lygtemand forbi Vindue, hvor Lys brænder, 
saa lobe de begge sammen og opbrænde Gaarden, og deo 
Brand kan ikke slukkes uden med Blodet af syv Brødre, hvor 
ingen Pige er fodt imellem. 

Aabnes et Vindue om Natten, eller og om Vinteren, 
komme onde Aander ind, hvis man ikke korser for Vinduet. 

Dersom Baand ere paa en Ligkiste, skal de skæres over 
forend Rislen bliver sænket ned i Graven, paa det al den 
DOde skal kunne staae op paa Dommedag. 

DOr man i et Hus, skal et Vindue lukkes op, for at 
Sjælen kan fare ud; derpaa skal Vinduet sætles avet i, for 
at Sjælen ikke skal komme ind igjen. 

Moder man et LigfOlge, skal man ikke gaa lige imod 
Liget, thi saa mOder man en ond Aand, som svæver foran 
det. Andre sige, at man mOder da Fanden, eller ogsaa den 
DOdes Aand. 

Sidder man paa Dørtærskelen af en Gaard, antastes 
man af Gjenfærd. 

Vil man blive fri for SOsyge, skal man skære GrOnsvær 
af en Kirkegaard og lade del i Skoene, forend man gaaer tilsOes. 



Digitized by VjOOQIC 



ISLANDSKE VARSLER OG TEGN. 335 

Bærer maD hos sig Tanden af en ensfarvet sort Hund, 
saa gjøer ingen Hund ad den Mand. 

Bærer man hos sig Tanden af en dod Mand, faaer man 
ikke Tandpine, eller og den hOrer op derved, hvis man har den. 

Plages man af Orepine, skal man tage Søm af en Lig- 
kiste, af den samme Side som man har Orepinen, og vil 
denne da strax høre op, naar man holder Sømmet inde i Oret. 

Finder man en ihjelfrossen død Mand, skal man brede 
noget over hans Ansigt, thi ellers følger han den som fandt ham. 

Intet Gjenfærd er saa kraftigt, at det vover at anfalde 
et splitternøgent Mandfolk; derfor skal man tage alle Klæderne 
af, naar man venter et Gjenfærd. 

Har man Klæderne saaledes paa, at det Indvendige 
vender ud, farer man aldrig vild. 

En krænget Vante viser, hvor Døren er i mørkt Hus. 

Ingen A ander antaste den, som lægger en krænget Skjorte 
paa sig, naar ban vil til at sove. 

Vil man blive af med en Vorte, skal man gnide den 
med det Muld, som er nærmest ved død Mands Ben i 
Kirkegaarden. 

Dersom En kan ikke dø, skal man brede en Messehagel 
over hans Ansigt; da vil han dø. 

Kan man ikke sove, skal en Messehagel lægges under 
Hovedgjærdet uden at han veed af del, eller og de syv Sovendes 
Navne, skrevne paa et Blad, eller og Davids Psalmer. 

Faaer man Udslæt paa Læberne, skal man gaac i Stegerse, 
kysse Rjedelen tre Gange og sige: Hil dig Kjedel, er Hus- 
bonden hjemme, jeg skal kysse din Tryne, hvis du læger 
Læberne mine. 

Faaer man Byld paa Tungen, skal man sige: En Byld 
paa min Tunge, men ingen imorgen; delte skal man tælle 
saaledes syv Gange indtil Tyve og derpaa avet syv Gange. 

Stikker man sig paa Naal, skal man stikke den i Træ, 
og da vil Smerten ophøre. 



Digitized by VjOOQIC 



336 ISLANDSKE VARSLER OG TEGN. 

Mister man Tand, skal den pultes i et Hul i Væggen 
eller ind i en Gra? paa Kirkegaarden ; ellers faaer man aldrig 
en Tand igjen. 

Dør Mand eller Kone uden at bave faaet Barn, saa er 
det deres Straf i Valhal, at Manden skal valke Hestehaar, 
men Konen skal kærne til Dommedag. 

Dræber man en Skarnbasse med venstre Haands lille 
Finger, løses man fra syv Dødssynder. 

Alt det som man Ønsker sig forgæves, faaer Kærlingen 
i Valhal, med mindre man siger, idet man Ønsker: Vand og 
Salt i Valhal, men hele Onsket til mig. 

Mælk af en Ko, som nylig har kælvet, maa ikke maales, 
thi da malker Koen ikke meer. Ikke skal Mælken heller 
bæres ind i Folkestuen, og ikke i fri Luft; bedre vil Koen 
og blive, hvis man gjør Korsets Tegn over den de tre første 
Gange den malkes. 

Alle Slngeben ^ skal man nedgrave saa dybt i Jorden 
som man kan og sige: Forsvar mig saa mod Helvedes Kraft 
som jeg forsvarer dig mod Hundetand. 

For Hunde maa man ikke kaste Slugebenet, thi det er 
en forhexet Kongesøn, som forhindrer Paaredød, dersom man 
sluger del eller slikker del i el Hul i Væggen med de Ord: 
Jeg stikker dig i Væghullet, bliv mig Værn mod Faaredød, 
da jeg befrier dig fur Hundeland. 

Taagen er en forheiet Kongedatter, som vilde løses af 
Forhexelsen, iivis alle Hyrder forenede sig og velsignede den. 

Aldrig maa man lægge Net i Søen, med mindre man 
iforveien har ladet en graa Væder, Tyr eller Hest gaae der- 
over; ellers fanges intet deri. 

* Da vi ikke kjende noget dansk Navn herover^ have vi ordret 
oversat det islandske „glejpibein**; det kaldes ogsaa „smérvalsnga" 
eller „smérvalsigiir, og er et trekantet kegledannet Ben imellem 
Laarbenet og Skinnebenet paa Heste, Køer og Faar (den samme 
Knokkel i andre Dyr bærer ilike dette Navn). Det kaldes ogsaa 
^hundabein**, Uuodeknokkei, fordi man siger at Hundene søge den isår. 



Digitized by VjOOQIC 



ISLANDSKS YARSLBR 06 TBGN. 337 

Naar Kreaturer fsres til en andeo Eiendom, hvor den 
skal forblive, bOr det skee ved Flodtiden, thi da vil den blive 
rolig der; skeer det derimod ved Ebbetid, vil den altid sOge 
fra den nye Gaard. 

Naar Skorstene blive satte paa et nybygget Kogehus, 
eller naar Arnestedet indrettes deri, maa det skee ved Ebbe- 
lid, thi ellers bliver der altid fuldt af ROg. 

Ved Opfdrelsen af en Faarefold maa Indgangen altid 
bygges ved Ebbetid, thi ellers gaae Faarene ikke villig ind. 

Slagtning af Faar bdr altid foretages ved Flodtid, thi da 
er der en Trediedel mere Blod i Kreaturet. 

Holder ugift Mand af Katte, vil han ogsaa blive god 
imod sin Kone. 

Den Vorte, som ikke skjules af Haar eller Klæde og 
som man selv ikke seer, betyder Rigdom. 

Den, som har mange Haar nederst paa Halsen, bliver rig. 

Mange Dunhaar betyde Rigdom. 

Skærer man sig i Finger, medens man spiser, vil man 
faae Mad igjen. 

Lober en Knude paa Ens StrOmpebaand, hedder den 
Lykkeknude, og da vil man faae en Foræring, men den 
Knude skal ikke lOses fOrend om tre Dage. 

Nyser man i Sengen Søndag Morgen, faaer man en 
Foræring den Uge. 

Bedre end Ingenting er det at nyse Mandag Morgen, 
thi saa sagde Troldkvinden, at bedre var Mandagsnysen end 
Moderkys. 

Nyser man Nytaars Morgen i Sengen, vil man leve 
det Aar. 

Finder man et rustent Jern imellem Korsmisse (3. Mai) 
og Fardag, vil man faae en Foræring fra KjObstaden den 
Sommer. 

Kløer En Hagen, vil han snart smage en sjelden Ret. 

KlOer den hule venstre Haand, vil man faae noget, men 
kløer den høire, skal man blive af med noget. 
1861-1863 22 



Digitized by VjOOQIC 



338 ISLANDSKE TAKSLBll OO TBGH. 

Finder en Mand en rusten Hestesko , vil han faae saa 
mange Hundrede Fisk i den nærmeste Fisketid, dersom ban 
driver Fiskeri, som der ere Huller paa Skoen, og el Hundrede 
for hvert SOm. 

Nyser Fisker i sine Net, medens ban binder dem eller 
boder paa dem, betyder det en heldig Fangst. 

LOsnes Skorem paa en ugift Mand, vil ban snart giftes. 

Ere de to stOrste Tæer ligestore, saa vil Mand eller 
Kvinde gjOre et lige Parti; men ellers bliver Partiet ulige. 

RiOer venstre Oienbryn, bliver man heldig i et eller 
andet, men nbeldig, hvis hdire dienbryn klOer. Andre sige 
det Modsalte. 

RlOe Oinene, varsler det Graad. 

RlOer Næsen, skal man om lidt blive vred. 
*R10er det Indvendige af Oret, bebuder det noget Nyl. 

Venstre Rind er Venne-Rind; er den varm, bliver man 
vel omtalt, men er den boire Rind varm, bliver man bagvaskeL 

Rider Munden, vil man smage en sjelden Ret. 

RlOer en Rone imellem Fingrene, kommer hun snart, til 
at forrette Gjordemoder-Tjeneste. • 

Hikker man, omtales man etsteds. 

Blødt og fint Haar betyder godmodigt Sind; haardt og 
stridt det Modsatte. 

Dersom det gjOr ondt, naar der rykkes i Haaret, be- 
tyder det Jalousi hos Ægtefolk. 

Er man kilden i Fodsaalerne, har man Ronen mistænkt 
for Utroskab. 

Sætter Nogen en Hue paa en Andens Hoved saaledes, 
at den sidder rigtig, skal den FOrste raade for den Andens 
Giftermaal. 

Raster Rone eller Pige Sand paa ugift Mands FOdder, 
vil han ikke blive gift i el helt Aar. 

Podes et Barn med Tænder, kommer det hurtig til at 
tale og bliver Digter. Saadanne Tænder kaldes Digterlænder. 



Digitized by VjOOQIC 



ISLANDSKE YAKSLKll 06 TB6N. 339 

Tidlige Tænder varsle kort Liv; komme Tæoderne seent, 
betegner det et langt Liv. 

Den, som kan række Tungen helt op i Næsen, er Digter. 

Den, som taaler en snever Sko, vil ogsaa taale at staae 
under Tøffelen bos Konen. 

RlOe Fodsaalcrne, vil man snart do. 

Nyser den ældste Mand paa en Gaard, imedens Mad 
bæres omkring, vil en sulten Mand komme og faae noget af 
den Mad. Delte kaldes at nyse en Gæst (il Hus, men nyser 
den yngste Mand, saa nyser han mere Mad til Huset 

Stikker en Syerske sig paa Naalen, imedens hun syer 
paa et Klædningsstykke, vil Nogen blive forelsket i dets Eier 
forend det er slIdL 

Spytter Nogen uforvarendes paa en Åndens Klæder, vil 
den, som spyttede, komme til at forære den Anden et nyt 
Klædningsstykke; spytter En paa sig selv, vil en Usandhed 
blive sagt om ham. 

Lægger man om Sommeren en Rive fra sig uforvarendes 
saaledes at Tænderne vende opad, tyder det paa Regn, og 
det kaldes da, at Riven spaaer Regn eller kalder Regn ned. 

Naar man fOrste Gang i sit Liv finder en Rede, skal 
man tælle Æggene og intet af dem slaae itu, thi saa mange 
BOrn skal man faae som der er Æg, men miste saa mange 
som man slaaer itu. Men hvis der er raadne Æg, vil man 
faa ligesaa mange uægte BOrn. 

Gaber man i Sengen fi)rend man sover ind, der hvor 
man er nylig kommen, bliver man der ikke længe. 

Vaske To sig i det samme Vand, ville de snart komme 
op at skændes. Andre sige, at deres Bdrn ville komme til 
at ligne hinanden. 

Det varsler for Gæster, naar Katten slikker sig liggende 
saaledes, at det ene Bagben staaer Uge op; da siger man, 
at Ratlen reiser Gæstespyd. 

Molfluer kaldes GæsteOuer, naar de flyve meget omkring 
i Husene, og det betyder altid, at Gæster ere ivente. 

22« 



Digitized by VjOOQIC 



340 ISLANDSKS YARSLBR 00 TB6N. 

En Hund siges at indbyde Gæster, oaar den ligger med 
Hovedet paa Forbenene og yender sig mod DOren. Lægger 
den Hovedet paa det httire Forben, vil en fornem Mand 
komme; men dersom Hunden vender Bagdelen mod DOren, 
men ligger dog i en Kreds saaledes, at Hovedet vender 
samme Vei, kommer nogen Uærlig. Andre sige, at Hunden 
indbyder en Ærlig, naar den ligger med Hovedet lige ud 
paa Forbenene, men en Uærlig, naar det vender til den ene 
eller den anden Side. 

Naar et spidst Redskab (Kniv, Sax eller deslige) falder 
paa Spidsen, kommer der en Sladderhank. Andre sige, at 
da vil man ikke saa snart dO. 

Mærkes der i et Nu en Stank som af surt SmOr, kaldes 
det Fylgje-Lugt eller Loke -Lugt; de, som kalde det for Fylgje- 
Lugt, sige, at det varsler Gæster, og dette er Lugten af deres 
Fylgjer; men de, som kalde det for Loke-Lugt, sige, at en 
ond Aand er i Nærbeden, eller og at en giftig Orm er der 
Uorden nær ved; i ethvert Tilfælde er det raadeligt al spytte 
til alle Sider, thi denne Lugt er af ond Oprindelse. 

Falder man paa Veien fra et Hus, betyder det Held; 
men ellers modsat. 

En Fremmed, som Hundene ikke gjOe ad, er uærlig. 

Den, som er fodt paa en SOndag, er fodt til Seier, Mandag 
til Modgang, Tirsdag til Triven (eller Træthed), Onsdag til 
Muld, Torsdag tit Fremgang, Fredag til Rigdom, LOrdag til 
Lykke. (I del Islandske er her overalt Bogstavrim, hvilket 
ikke kunde gjengives her). 

Flyve tre 6rne bagefter En, varsler det store Tidender. 

Brænder Haaret med Lue, saa skal man ikke snart do, 
men derimod hvis det brænder uden at flamme op. 

Sæller Kvinde en Mandshat paa sit Hoved, betyder del, 
at hun kan godt lide Manden. 

Katlen spaaer To eller godt Yeir, naar den om Vinteren 
slikker sig bag det hoire Ore. 



Digitized by VjOOQIC 



8TR0BEUÆRKNIICGBR. 341 

Strækker RaUen sig. saa, al KIderne staae langt iid, 
varsler det Storm. 

Naar gamle Ralle lege om Vinteren, betyder det ondt Veir. 

Om Vinteren vil Storm blæse fra den Rant, hvor Ratten 
kradser i Træ. 

Tro aldrig Vintertaage, skjOnt der kun er en Nat til 
Sommer. 

Ligge Heste paa Græsgangene fOr Midvinter, bliver Vin- 
teren haard. 



STROBEMÆRKNINGER 

AP Benbdict Grondal. 

Overalt i tilværelsen se vi det enkelte og det alminde- 
lige afspejle og geniage hinanden, ikke alene repræsenterer 
et enkelt individ den hele art, men også hele det rige, hvortil 
det horer, ja hele naturen, alle naturlegemer ere undergivne 
tyngdens love, herved forenes de med de fjerneste kloder, 
alle levende væseners fysiologiske udvikling er i de forste 
grundprinciper den samme, forst efter at celledannelsen er 
hort op med at være eneherskende begynder den systematiske 
forgrening, men midt i denne fælles leven og existeren under 
de samme love, midt i denne almindelighed er der uligheder: 
enkeltheden eller individualiteten gor sig gældende, vel have 
vi ingen egentlige personligheder i naturen, men vi se dog 
strax ved forste ojekast, hvorledes individualiteten, sandelig 
et slags personligbed, gor sig gældende indenfor hver art^ 

1 Leibnitz de aoima bnitorum: in roateria esse entelechias pri- 
milivas, easque indefectibiles, quidoi eis ooo taoium acliooem roo- 
Iricem, sed et perceptionem tribuamus, ut scillcet pro animabus 
haberi possint, quando corporibus orgaoicis sant coniuDCiae. men 
hao er dog bange for at sammenligoe dyresjælen med menneskets 
sjæl: scieodum est, immeosum esse^discrimen inter perceptionem 



Digitized by VjOOQIC 



342 gTROBBMÆRKNINGBR. 

Leibtiilz udtalte denne sætning ved at påstå, at der ikke 
fandtes to blade der fuldkommen lignede hinanden, i virke- 
ligheden Gnde vi ingensteds to fuldkommen lige ting. jo hojere 
vi stige op i naturens formrækker, desto skarpere træder denne 
forskel frem, indtil den endelig når sit hojeste punkt, kom- 
mer til sin fulde ret i den menneskelige personlighed. 

delte for ethvert enkelt individ karakteristiske, som vi kalde 
personlighed, er ikke en folge eller et resultat af den men- 
neskelige vilje. men ligesålidt som den kan adskilles derfra, 
ligesåfuldt er den begrundet i utallige forhold, hvorover vi 
slet ikke råde. personligheden er i og for sig selv ufrivillig, 
hos mennesket såvelsom hos dyr og planter, men idet men- 
nesket, og det kan kun mennesket alene, drager den ind 
under viljens og selvbevidsthedens område, bliver den til sit 
egentlige selv, det kæreste som vi eje og det som hæver os 
over omgivelserne og yder hvile og ro. den er grundlaget 
for sjælens fred. kun ved dens hjelp kan man finde hvile i 
sig selv. men det er forst ved dannelsens og kundskabens, 
ja vi kunne godt sige poesiens magt, at personligheden får 
sit egentlige værd. en rå eller mindre dannet ånd kan være 
en stærk markeret personlighed, men når den ikke, ligesom 
Akilles, formildes ved harpen, så er den ikke menneskelig, 
men dyrisk. 

det almindelige består af faciterne af de enkelte, man 
kan sige, at alt i verden afgores ved stemmeflerhed, folkene 
fremstå ved foreningen af mange individer og disses person- 
ligheder tilsammentagne bestemme nationalkarakteren, ligesom 
der hos ethvert enkelt menneske findes en bestemt stræben 
efter at værne om sin egen personlighed, således er det også 
tilfældet med ethvert folk. alle folk soge at afgrændse sig 
fra de andre, klart eller uklart fole de, at de ere sluttede 

hominum et brutorum. at sammenllgDe dyrenes ånd med et men- 
neske i somnambul tilstå nd» således som nogle have gjort, er aldeles 
urigtigt, mao kan ikke opstille en conseqvent analogi Imellem en 
lov og en abnormitet. 



Digitized by VjOOQIC 



STROBBMÆRKNINGBII. 343 

selskaber, der vel ved et fælles bånd stå i forbindelse med 
menneskeslægtens helhed, men som dog på den anden side 
skulle soge deres egentlige og sikkreste stoltepunkt indenfor 
deres egne grændser. denne begrændsning eller individuali* 
sation er aldeles uafhængig af statistiske forhold, men den er 
begrundet i den almindelige åndsretning, som er produktet af 
de forskellige individers personligheder, i kunstens og poesiens 
frembringelser viser nationalkarakteren sig bedst, men heraf 
er det dog især poesien, skonhedens sproglige form, hvori 
folkenes ånd 6nder sit egentlige, sit evige udtryk, kunde 
Descartes sige: vis mig et folks guder, så vil jeg sige dig, 
hvorledes det er: så kunne vi ligesågodt sige: af et folks 
poesi skal vi kunne bedomme det ti folkenes ånd kommer 
egentlig og mest almindelig til sin ret, til udbrud igennem 
sproget, og når dette bringes til sit højdepunkt, drages helt 
indenfor skonhedens grændser for igen at frembringe en 
skonhed, så bliver det til poesi, sproget er det, som be- 
grændser folkene. 

ligesom et individ altid ubetinget er en enkelthed, altså 
også en enkelthed ligeoverfor det hele folk: således er ethvert 
folk en enkelthed ligeoverfor den ovrige menneskehed, lige- 
som et individ ved sin legemlige kraft kan imponere og over- 
mande mange: således kan et folk ved mængden af sine med- 
lemmer undertvinge andre folk, eller idctmindste hævde sin 
anseelse, rigdom har den samme magt hos den enkelte, 
idetmindste i en vis grad og i en vis forstand, men derimod 
ikke hos folkeL ti her indtræder netop det forhold, hvorom 
der her egentlig er tale, nemlig åndens magt. den er det, 
som giver sejer og salighed, og åndens magt er sproget, men 
sprogets magt er poesien, ligesom folkenes moralske sejer 
og timelige velvære grundes på noget hojere end den ma- 
terielle kraft, således går det også med hvert enkelt individ. 
Athahualpa, den sidste Inka, sagde til Spanierne: selve fuglene 
i himlen ville standse deres flugt, hvis jeg befaler dem del. 
han blev henrettet på et offentligt torv i Gajamarka ifolge 



Digitized by VjOOQIC 



344 STROBEMÆBKMIMGEII. 

Pisarros befaling, denne peruanske fyrsle var en repræsen- 
tant for sit guldrige folk, der tiltrods for sine rigdomme for- 
svandt af historien, den enkelte består heller ikke ved den 
legemlige kraft, den giver aldrig sejeren og den gor aldrig 
udslaget, vi vide, at de mægtige personligbeder, som ved 
sin magt have fit verdenshistorisk betydning, dels ikke have 
udmærket sig ved legemlig kraft elier størrelse, dels ikke 
gjort brug deraf, når de vare i besiddelse deraf, uden måske 
ved meget få lejligheder, det er kun ånden, der regerer, vi 
behove kun at erindre om Napoleon, den lille mand, og 
Evropa, den lille verdensdel, og Rom, den lille verdensdels 
lille del. 

forholdet imellem individ og folk går ikke jevnt pro- 
gressivt fremad. 

en begavet mand kan have en gennemgribende virkning 
på sin nation uden at denne ud5ver igen en tilsvarende eller 
forholdsmæssig virkning på andre folk. her kommer det 
meget an på menneskemassen, hele folket forstår enhver af 
sine mænd. men når det er ringe i antal, så bæres sproget 
ikke ud imellem andre folk. når sproget bæres af mange 
millioner, så bliver det til verdenssprog og alle vil og må 
lære det, fordi det bliver talt af mange og gennemtrænger 
alt. bæres det kun af nogle få tusinder, så bryder man sig 
ikke om det eller det kan ialfald ikke udove nogen virkning 
udenfor sig selv. det bliver kun genstand for filologiske 
betragtninger. 

med åndens virkninger holder sproget omtrent skridt 
at de to magter, England og Frankerige, i sproglig henseende 
ligesom beherske den ovrige civiliserede verden, ligger vel 
for en del i disse landes menneskemængde, men dog især 
deri, at de i den nyere tid have svunget sig hdjest op i in- 
dustriel henseende, noget, som visselig er uadskilleligt fra 
ånden, men dog horer kun til dens underordnede egenskaber, 
som vi kalde klogt, opfindsomhed eller sådant noget, og er 



Digitized by VjOOQIC 



STROBBMÆRKMINGER. 345 

ingen visdom eller kunst, ligesom industri og cultur aldeles 
ikke forudsætte hinanden eller folges ad: ^nogen særdeles hoj 
cultur tor man dog vel neppe tillægge denne mængde, hvor 
industriel og practisk og hvor ovet i mekanisk arbejde den 
ellers kan være' (Hauch, æsth. afh. p. 13). herved er disse 
sprogs domination bleven til vane og hævd uden nogen 
virkelig ret. ti ligesom de selv ere uorganiske, kaleidoskopiske 
mosaiksprog, hvad der er tilfældet med alle romanske sprog 
og del engelske med: således indeholde de heller ikke nær 
så rige poetiske skatte som den gotiske sprogklasse, for- 
medelst denne hævd se vi også disse sprog, især fransk, 
hævde sig overalt, dels som diplomatikens sprog, dels som 
hofsprog (i Rusland), dels som videnskabelighedens sprog 
(i Rusland), med deres græsk latinske udtryk trænge de ind 
i alt hvad vi skrive ligesom en stovsvanger vind, deres bar- 
barismer opfylde dagbladenes kontorer, universiteternes sale, 
damernes boudoirer, kobmændenes boutikker og tyveknægtenes 
smuthuller, på den anden side se vi et stort sprog, som 
det tydske, talt og skrevet af mange millioner mennesker og 
ligesom alle gotiske sprog organisk i sin dannelse og udvik- 
ling, men uden forholdsmæssig udbredelse og betydning, hvad 
er årsagen hertil? den, at Frankerige og England fik forste 
prioritet i civilisationens nyere udviklingsretning, de keltiske 
folk måtte vige og antage de romanske mosaiksprog, medens 
den hårdnakkede Germaner forsvarede sin frihed og den dig- 
teriske Nordbo tumlede sig på vikingetog og tilfredsstillede 
med kampsvulmende bryst sin længsel efter det blomsterrige 
syden: de kom ikke hurtig nok i velten. derfor blev sproget 
mere ubenyttet og derfor ere vi agterud. 

at undersoge sprogets oprindelse har man ofte forsdgt. 
de dybsindigste granskere have anstrengt sig på dette problem 
uden at. have gjort mere end hvad enhver anden kan gore. 
men hvad enten vi antage, at mennesket igennem en dyrisk 
potens er kommen i besiddelse af sproget: 



Digitized by VjOOQIC 



346 STBOBBMÆIIUIIlfGBI. 

quum prorepseranl primis animalia lerris 

mutum et lurpe pecus 

donec verba quibus voces sensusque notarcnt 

DomiDaque invenere Hor. sat. 1, 3, 99, 

eller vi folge skriften og aolage, al sprogets rigdomme ere 
med ét blevne oplukkede for mennesket, en virkelig tryllehal, 
gentonende af musik og sang og i kraft af ordets plastiske 
idealitet vrimlende af underfulde former: så stemme dog alle 
fra den allerældste fortid nedarvede sproglige minder deri 
overens, at folkene i deres barndom, forsåvidt vi ere beret- 
tigede til således at betegne de ældste tider i historisk be- 
tydning, udtrykte sig i poesi, man betegnede digtekunstens 
guddommelighed, man anerkendte skønheden derved, at man 
troede, at den var gudernes sprog, i fortidens mulm ranet af 
dem fra dunkle magter, de sidste mennesker stode i umid- 
delbar berorelse med guderne, deres ophav: de bleve skabte 
af dem, fostrede af dem og de lærte sproget af dem, og 
dette sprog var poesi, kun enkelte udvalgte mennesker have 
noget tilbage af de ældste menneskers primitive natur og 
deres tale er digt. poesien er det ældste og altså også det 
det mest plastiske udtryk, fordi den er det umiddelbare^ naive 
og barnlige, for menneskets ånd. fra skonheden ere vi ud- 
sprungne, poesien er derfor også den inderligste og mest 
pålidelige udtalelse af et folks karakter eller nationalitet et 
mærkværdigt fænomen er det også, at de allerældste digt- 
ninger, elier de allerældste skriftlige udtryk for ånden frem- 
stille sig for 08 i en sådan form, at mange ikke uden al 
grund anse dem for monstre og uopnåede af de senere 
slægter, skont vi nu vel ikke dele denne anskuelse, så se 
vi dog ingen egentlig begyndelse, mennesket springer med 
ét ud i kunstens potens, ligesom Minerva sprang fuldrustet 
frem af Jupiters hoved, hvorfor ere alle overgå ngstrin, alle 
de barnlige forsog odelagte? eller existerede der ingen så- 
danne? oplukkedes åndens hal på engang for de udvalgte? 
jeg skal senere hen komme hertil igen. 



Digitized by VjOOQIC 



stbobbmærknihgbr« 347 

vi ere blevne vante til at anvende ordet ^national' og 
^nationalitet' på alt hvad der er ejendommeligt for et folk. 
en nationalitet kan være ældre eller yngre, eftersom folket 
bar dannet sig eller afsluttet sig i en ældre eller senere tid. 
man kan opstille folgende sporgsmål: 

1. hvor gammel skal et folks ejendommeligbed være for at 
kunne kaldes nationalitet? 

2. kan en nationalitet opslå i en historisk tid ved indforelse 
og vedtægt af visse sædvaner? 

3. skal en nationalitet opstå ufrivillig og af sig selv? 

4. kan der nu opstå nationaliteter? 

hertil kunne vi gure folgende bemærkninger. 

1. nogle forfattere anse en ting desto bedre jo ældre 
den er. men omendskont vi lilfulde fole og anerkende 
fortidens værd, så vil det dog ikke være rigtigt at folge en 
sådan regel uden forbehold, alting har sit hojdepunkt, også 
fortiden bar sit, hvorfra den igen daler ned indtil de tids* 
aldere, der kun betegnes ved stenkiler og pælebygninger« 
ligesom nu dette er alisammen dunkelt og unddrager sig 
sikkre tidsbestemmelser, således kan man beller ikke angive 
nogen aldersforhold for nalionaKtetens berettigelse, den be- 
hover ikke at ligge bag for folkenes historiske minder og 
udenfor deres selvanskuelse. 

2. studiet* af fortidens mytologier og sagn vandringer 
lærer os, hvorledes fremmede elementer igennem en kortere 
eller længere tid assimilere sig med de forskellige folkeslag 
og antage deres karakter, men vi må altid så godt som 
muligt soge at skelne imellem de overforte ideer, som vandre 
fra det ene folk til det andet, og de fælles ideer, som gå 
igennem hele menneskeheden og ere en umiddelbar og al- 
mindelig nedstromning fra det hoje. om forskellige sædvaner 
vide vi, at de ere indforte efter et vist givet historisk tids- 
punkt således flere kirkelige ceremonier, skont flertallet af 
dem ere grundhedenske, sml. Fr. Schiern, Europas folke- 
stammer I 341 flgd. fra folkets standpunkt er dette en 



Digitized by VjOOQIC 



348 STBOBBMÆRKNIHGBR. 

virkelig natioDalilet, fordi del reflecterer ikke, det kender ikke 
dens oprindelse, men det lever i den og fremmer den ube* 
vidst, mangen en kirkelig ritus og mangt et kirkeligt navo 
bar folket opfattet så og så, givet den og den form i over- 
ensstemmelse med dets egen tankeretning og derved så n5je 
sammensmeltet den med nationaliteten, at dens oprindelse 
vanskelig kan opdages. 

3. enhver nationalitet må opstå ufrivillig og af sig selv. 
den er bestemt og har sin bestemte begyndelse og forplantelse 
mellem de enkelte, men dens gang er usynlig og usandselig 
indtil den kommer til sin ret igennem kunsten eller poesien, 
individets personlighed opstår ufrivillig og af sig selv. så- 
ledes også nationaliteten, der er folkenes personlighed. 

4. så langt som civilisationens område strækker sig kan 
ingen afsluttet nationalitet opstå, civilisationen er folkelig- 
hedens fjende, den er confusionens og umoralitetens befordrer, 
ordet ^civilisation' tage vi her i sin sædvanlige betydning af 
fremskridt i industri, fabrikation og maskinvæsen, mekaniske 
og åndsfortærende forretninger, der lukke folks ojne for dyden 
og vurderingen af dem selv, ti ^quaerenda pecunia primum 
est, virtus post nummos'. de i den senere tid befolkede lande, 
såsom Nordamerika, have ingen nationalitet Nordamerika 
kæmper for en politisk institution, for afskaffelsen af slaveriet, 
altså for hele menneskeheden, men i denne kamp mangler 
den begejstring, som kun kan fremgå af folkeligheden og 
folkebevidstheden, fordi sådant noget exislerer der ikke. 

af dette nu anforte kan det også ses, at en af nationali- 
tetens hovedbetingclser er folkenes barnlighed og uskyldighed, 
nationaliteten kan være blodig og rå, men den kan aldrig 
have sin rod i svig og bedrag, det var ingen nationalegen- 
hed hos Spartanerne, at de lærte deres drenge at stjæle, det 
var kun en lov. derimod var deres tapperhed og hårdforhed 
en nationalegenskab, fordi det fremgik af deres levemåde og 
var derved blevet dem til naiur. heller ikke forene vi be- 
grebet ^nationalitet' med ^ondskab': negernes tyvagtighed er 



Digitized by VjOOQIC 



STROBBMÆRKNIIIGBR. 349 

ingen nationalitet, men et mangelfuldt begreb om ejendoms- 
retten, på lignende måde forholder det sig også med blod- 
hævn og andre grusombeder, som ere egne for flere folk: 
de have ikke deres grund i ondskab, men folkets anskuelse 
af forholdene er nu engang således og sådan får den være 
indtil den afloses af en anden. 

af alt dette fremgår, at for at kunne have nationalitet, 
må folkene befinde sig på et vist trin af dannelse (ikke ci- 
vilisation), og kun på et sådant trin kunne de elementer 
fremstå, som ved at gå over i poesien give folkene en ufor- 
gængelig glands. det ere gedigne guldkorn, som funkle igen- 
nem tidernes hav efter at deres ejere forlængst ere dode. 
dette gælder ikke alene om fortidens digtninger, men det 
gælder for alle tider. 

folkeåndens nationale elementer kunne dels være af en 
almindelig, dels af en særegen natur, de forste ere egentlig 
fælJes for alle folk og hore derfor til de almindelige fælles- 
ideer, roen de indklædes forskellig i en form, som svarer til 
folkets ovrige karakler. således naturfænomener, som gå over 
alle lande: torden og lyn. den nordiske Thor og den græske 
Sevs ere, tiltrods for at hovedideen er den samme, to helt 
forskellige karakterer, til de almindelige ideer hore også kamp, 
dod, kærlighed o. s. v. de sidste eller de særegne have deres 
grund i tilfældigheder el^er og enkeltheder, som udvikles af 
de forste, eller i særegne naturforhold, der igen bestemme 
folkekarakteren og give den en vis colorit. således vil isen 
være et nationalt element for nordboen, palmen for sydboen, 
havet for kystbeboeren og Qeldet for fjeldets son. 

den poetiske udgydelse kan være mere eller mindre simpel, 
med hensyn hertil har man opstillet to dasser af poesi: folke- 
poesi og kunstpoesi, naiv og sentimental digtning, at adskille 
det mere simple fra det mindre simple, det kunstlose fra det 
kunstige, er meget rigtigt, men således at overfore det på 
poesien, det er urigtigt og har sin grund i en ensidig doc- 
trinær mani eAer classificationer af alt. det er en vindtor og 



Digitized by VjOOQIC 



350 STROBBMÆRKNIHGBl. 

raden skolastik midt i en åndelig livsodvikling. hvor ofte se 
vi ikke ordene: ^naturdigter, natursanger, folkedigter, folke- 
viser'? hvorfor så ikke også ^naturviser' ? eller hvem uden 
den vilde sangfugl er den rette ^natursanger' ? men så må 
faglen jo også være folkesanger', ti den synger jo for Jolket', 
som bor ude på landet og adskilt fra stædernes hojvise be* 
folkning. inddelingen er urigtig, fordi den er bygget på en 
falsk grundvold, den er skadelig, fordi den giver folk en falsk 
idé om sagen, bevis for urigtigheden af denne inddeling er 
det som ved enhver anden skonhed: når vi have en virkelig 
og ægte skonhed for os, så tie vi stille, alt det lærde vrovl 
forstummer, mon Grækerne have tænkt over, om den coiske 
Venus lignede en attisk eller en ionisk kvinde? og have vi 
ikke hundrede og alter hundrede digte, som vi nyde som 
skonheder, uden at bryde os om enten de ere ^folkepoesi' 
eller ^kunstpoesi'? disse såkaldte ^folkedigte' have dog, hvis 
vi betragte sagen nojere, ingen virkelig særegenhed fremfor 
alle andre digte uden at de ere af ubekendte forfattere og fra 
en ældre tid — de ere mere eller mindre simple og mange 
endog ligeså kunstlede som nogen, dette Jolke'væsen skriver 
sig dels fra Tydskland, dels fra Frankerige, da man i foleisen 
af egen fordærvelse endelig fandt på at soge hvile og kraft i 
(folkets' mere ufordærvede natur, men man betænkte ikke, at 
man var jo selv folket — ti hvad ere vi, når vi ikke ere af 
folket? og idet man var så nådig at ville benytte disse sagn 
og sange, erklærede man med det samme Jolket' for en 
lavere menneskehed, og derved opkom de tydske navne ^volks- 
thSimlich', ^volkslhQmlichkeit' o. s. v. vel kunde man med nogen 
foje kalde den for Jolkedigter', som digter i en folkedialekt, 
men for det forsle er en folkedialekt et fra en ældre og 
ædlere sprogform degraderet tungemål, som ved hjelp af lær- 
dom og dannelse bor hæves til sin egentlige ret og betydning 
og drages ind under skonhedens begreb, for det andet er 
den en virkelig folkedigter, som opfatter og gengiver folkenes 
inderste og kæreste tanker så fyldigt og forståligt, at de 



Digitized by VjOOQLS 



STROBBMÆRKNINGBII. .351 

igeonem ham forst kunne siges a( være komne (il sin ret, 
siledes er Ingemanns vise om Danebrog og Evalds Kristians 
▼ise. hermed nægtes det ikke, at folkedialekten jo kan frem- 
stille den poetiske skonbed. men dens område er og bliver 
altid indskrænket de gamle eddiske digtes og kæmpevisernes 
sprog ere ingen folkedialekter, men et uddannet sprog på 
skdnbedens hojeste tinde, den af filologerne opstillede ret- 
skrivning for' almuesprogene må i grunden altid blive roere 
eller mindre vilkårlig, retter man sig alene efter udtalen, så 
må man jo få ud de storste urimeligheder, ti enhver horer 
med sine oren og enhver taler med sin mund, ingen Horer 
éns og ingen taler éns med en anden, retter man sig efter 
etymologien alene, så indvikles man i de etymologiske uvis- 
heder, som overalt frembyde sig, idet man dels kan være i 
uvished eller endog uvidenhed om ordenes afledninger, dels 
kan aflede dem rigtigt på flere måder, ligesom del er til- 
fældet med kunstværker og poesi, der have mere at stotte 
sig til end jernbundne regler fra den objektive virkelighed, 
nemlig det åndige fundament, som vi kalde smagen eller også 
skonhedssandsen , således må det også være tilfældet med 
sprogene, hvorfor skulde man ikke kunne tale om ,smag- 
lose' retskrivninger, som dog meget godt kunne være ety- 
mologisk og fonetisk rigtige? og hvorfor skulde man ikke 
kunne komme til den erkendelse, at sproget er det skonneste, 
som det blev forundt den menneskelige ånd at forme og om- 
danne til et kunstværk? og dette kan kun ske ved skon- 
hedssandsen, ved den poetiske folelse og takt« de storste og 
strengeste videnskabsmænd, hvis retning hos de fleste plejer 
at betegnes ved en formel stivhed, fordi den må være noj- 
agtig: Georg Guvier, Alexander og Wilhelm Huroboldl, Hans 
Christian Orsted, Jacob og Wilhelm Grimm: alle disse have 
vist, hvor forenelig den videnskabelige strenghed er med 
skonhedssandsen. over deres værker er der udgydt en poetisk 
duft, som minder os idelig om, at naturen og ånden, som 
de adforskede, er poesi, ligesom skonheden i poesien og 



Digitized by VjOOQIC 



352 STIlOBBMÆlKlflNOBR. 

kunsten ikke frembringes alene ?ed ord, toner og stoffer: 
således frembringes ikke et sprog« skonbed alene ved ety- 
mologi og fonetik eller aflednings og lydforholde, ti dette er 
kun sprogets fundament, og de filologer, der kun holde dette 
fast, ere ligesom store polyper, der stedse holde sig nede på 
havets dybeste bund og aldrig skue solens lys. men det er 
folkets egen skonbedssands, der ubevidst danner sproget 
filologerne bor hjelpe det, ti de have formen, medens hine 
have væsenet, i stedet for at holde folkedialekterne i ned- 
værdigelse ved at skrive dem efter udtalen, så de blive upas- 
sende til skriftsprog, hvor åndens boje og ædle ideer skulle 
udtrykkes, bor de tvertimod hæve dem dertil og altid fast- 
holde Quinctilians ord: sic in loqueodo, non si quid viliose 
muUis insederit, pro regula sermonis accipiendum erit (inst. 
or. I cap. iv). det er netop filologerne, som bor overholde 
sprogenes love og holde dem indenfor skonhedens grændser, 
men ikke tilstede, at enhver lovløshed eller fordrejelse i ud- 
talen skæmmer skriftsproget. 

hvad der i al poesi kommer an på er, at stoffet be- 
arbeides overensstemmende med skønheden, så lade vi folke- 
poesi være folkepoesi og kunstpoesi kunstpoesi, én forskel 
heri kunne vi dog fremhæve, nemlig den, at den forste er 
af ulærde, den sidste af lærde folk. men hvad er det for en 
forskel? enhver digter er jo på sin måde lærd. de old- 
nordiske digtere forstode hverken græsk eller latin, men de 
vare inde i gudelærens mysterier, det var den tids lærdom, 
det samme kan man sige om andre sådanne digtere, som 
Robert Burns, Allan Gunningham og utallige andre, de kaldes 
for (Uaturdigtere^, men man tænker ikke på, hvor megen 
lærdom der er i deres frembringelser og at det er umuligt 
at frembringe sådant noget uden lærdom. 

omendskont nu ethvert folk har sine ejendommeligheder, 
sine nationale elementer, så er det dog forenet med alle 
andre folk ved menneskehedens fælles bånd, og dette er det, 
som sætter os istand til at bedomme og nyde de forskellige 



Digitized by VjOOQIC 



STROBEMÆIIKNINGBII. 353 

folks digterudtryk, om vi end tilhore et andel folk. ligesom 
vi ikke behove at være Franskmænd for at kunne forstå Mar- 
seillaisen eller en fransk heltegerning, vel er poesien skøn- 
hedens mest ideelle form eller rettere sagt udtryk: den er ikke 
bunden til rummet og ikke underkastet tidens odelæggelser. 
men vi må dog tilstå, at dens befordrer er tillige dens hin- 
dring, det er sproget: ved det bringes skonheden frem for 
ånden, men det er ikke éns overalt ligesom toner og malerier, 
det varierer i utallige nuancer og former efter folk og tid, 
og det må læres, hvis poesien skal forstås. 

de forskellige, med hverandre ubekendte folks nationale 
elementer udtrykke den samme idé og godtgore således, at 
de med alle deres ejendommeligheder, der ikke alene ligge i 
tanken, men også i sproget, tankens form, dog kun ere fælles 
udtryk for det alment poetiske, det er naturligt, ti alle 
tænke i grunden éns: 

eh' vor des denkers geist der kiihne 
begriff des ew'gen raumes stand, 
wer sah hinauf zur sternenbUhne, 
der ihn nicht ahnend schon empfand! 

det samme spores også overalt i det alment menneskelige, 
således i lovgivninger, derfor ere de nordiske og de romerske 
love så beslægtede i ånd. Schlegel siger om Grågåsen : ^skont 
den romerske ret ingen indflydelse har haft på disse lovbud, 
spores der dog i mange bestemmelser en romersk ånd', for- 
medelst denne ideernes fælleshed er Shakspeare strengt taget 
egentlig ingen national, men en universal digter, som man 
med meget storre lethed kan tilegne sig end for exempel 
Virgil, Horats, Gervantes, Rålidåsa, ja selv Homer, der for- 
medelst tids- og stedsforhold rigtignok ligge os Qernere, lige- 
som de også i sproglig henseende adskille sig fra os mere 
end det er tilfældet med Shakspeare. Dantes guddommelige 
comoedie, af Voltaire i essai sur les moeurs karakteriseret 
som et bizart værk, er egentlig hverken national eller universal 
1861—1863 23 



Digitized by VjOOQIC 



354 STROBEMÆIIUIIIIGER« 

men deriAiod snarere et slags poetisk teologisk encyklopædi 
over den lids kundskab, li Dante havde den inde og var 
ligeså bevandret i teologien som i de ovrige da bekendte 
videoskaber, derfor malede Rafael ham i Vatikanet iblandt 
kirkens koryfæer*, og om Dante har man det bekendte v^rs: 
tbeologus Dantes, nuliius dogmatis expers. men omendskdnt 
man hele tiden horer det gamle sprog, at Dante har vækket 
sit folks tungemål — hvad han jo unægtelig hjalp til, men 
man må belænke hvilket lungemål, et fordærvet latin — så 
har ban dog virkelig folt, hvor fremmed hans toner måtte klinge: 

o voi ch' avete gi' intelletti sani 
mirate la doUrina che s' asconde 
sotto M velame dei versi strani. 

de utallige kommentarer og forelæsninger over ham bevise 
det samme. 

hele boger vilde man kunne fylde med exempler på 
ideernes sammenstod, på folkenes afspejling af hverandre 
igennem poesien, alle mytologier sidde sammen og soge 
hen til den fælles kilde, der er en fælles trang hos men- 
neskene til at tro på overnaturlige ting eller se gud overalt, 
hvad der er del rigtige udtryk for det, som vi kalde ^over- 
tro', og formedelst denne fælles egenskab hos menneskene 
antog Hume, at mi rak el historierne vare komne ind i vor 
religion: so thai upon the whole we may conchide, that the 
Christian religion not only was at (irst attended with miracles, 
but even at this day cannot be believed by any reasonable 
person without one (of miracles III). 

Jeg bemærkede for, at mange have anset de ældste digte 
for uopnåelige idealer, denne anskuelse forfægtedes især af 
Jacob Grimm med hensyn til eddasangene, medens han dog 
vistnok ikke trode at kunne anvende den på Tydskerne, for 

* Dante havde Ingeo gejstlig grad, hao var JaVcus* 



Digitized by VjOOQIC 



STROBBlfÆRKNINGBR. 355 

ham existerede intet islandsk sprog, ingen islandslc literatur 
uden som en foragtelig fordrejelse af den oldtid, som han 
hævede til skyerne, at denne anskuelse er fremgåt af egoisme, 
at den er avlet f uvidenhed og en med forsæt frembragt og 
vedligeholdt forblindelse for ret og sandbed, at den er for- 
fægtet med bensynslost overmod, foragtende alle beviser og 
bortblæsende al virkelighed, det kan ikke skjules for den, der 
læser Jacob Grimms skrifter og som er lige fortrolig med 
fortid og nutid, sværger aldrig på, at ingen vil komme, som 
hævner. Jacob Grimm anså eddasangene for sådanne skon- 
heder, at det vilde være utåleligt, dersom sådanne uslinger 
som Islænderne skulde have forfattet dem. men hvad om vi 
nu havde islandske digte, der både i form og indhold overgik 
eddasangene? ja det er i al fald utroligt for den, som kun 
med moje og ved hjelp af Islændernes latinske oversættelser 
kan stave sig igennem eddasangene, og hverken kan eller vil 
tage hensyn til nogen af de yngre frembringelser, hvor der 
er sådanne fordomme, at den yngre islandske literatur kun 
er en degradation og altså, hvad der må være en nødvendig 
conseqvens, de yngre og nulevende Islændere lutter fjog, dér 
kan der ikke være tale om nogen videnskabelig virken og 
endnu mindre samvirken. ligesom Jacob Grimm i sin stue- 
lærdom aldrig horte det islandske sprogs udtale af nogen 
Islænders mund, således trode han ved magtsprog at kunne 
bringe verden til at tro — og sine elever har han virkelig 
bibragt denne tro' — at udtalen nu var ganske anderledes 
end for, at sproget havde tabt alt med undtagelse af enkelte 
og da fordrejede former, at å og de andre lukkede selvlyd 
skulde skrives som å, hvorved sproget får et barokt udseende 
— jjch ertheile ihnen den circumflex'^ således lyder den 
despotiske lov af herren som gav og tog og hvis navn jeg 
her ikke lover — og således komme vi til at indse grunden 
til den kendsgerning, der er klar som dagen, at nemlig Jacob 
Grimms kundskab i det islandske sprog var meget sporadisk, 
da han ikke vilde have det anderledes, men den egentlige 

23» 



Digitized by VjOOQIC 



356 STROBBMÆRKNIHGBR. 

grund for anvendelsen af denne circumflex er simpeKhen den, 
at de tydske bogtrykkerier ikke have været i besiddelse af 
vocaler med accent over, og for at undgå omkostningen ved 
stobningen af disse typer , har Jacob Grimm i Islandsken 
indfort de angelsaxiske vocaler, der således vilkårligt ere 
komne til at figurere i den griromske skoles udgaver af is- 
landske skriflmonumenter. hvorvidt circumflcxen med nogen 
ret anvendes i Angelsaxisk, skal jeg lade være usagt, det er 
noget ganske andet at forstå et sprog og være inde i dets 
ånd, og at samle og sanke enkelte ord og former for at op- 
drive en grammatik eller et lexicon polyglottum. sagaernes 
text har han. slet ikke læst i sammenhæng, men sine ord og 
exempler rapser han hist og her fra Bjorn Haldorsons is- 
landske lexicon, fra de islandske oldforskeres glossarer, fra 
Finn Magnusens lexicon mythologicum og samme forfatters 
eddalære, af hvilke to sidste værker Jacob Grimm ligefrem 
har ost alt det nordiske stof til sin tydske mytologi,^ uden 
hvilket den vel at mærke ikke vilde have kunnet blive til 
noget, overalt hos ham er det det islandske (af ham ^^alt- 
nordisch" kaldet) udtryk, som gor udslaget, netop fordi det 
som levende sprog existerer endnu og altså forstås bedre end 
noget dodt sprog, såsom Gotisk, Oldhojtydsk og Angelsaxisk, 
der alle af samme grund oplyses af det islandske sprog, 
denne rapsen hist og her fra sés af steder som anhang til 
en forelæsning over mandlige navnes kvindekøn, hvor tilnavnet 
nefglita citeres af Gudbrand Vigfdssons afhandling over de 
islandske sagaers tidsregning , istedetfor at anfore det af 
Lj6svetninga saga. Jacob Grimm kendte ikke den naturlov, 
at sålænge et folk besidder sprogets former, bojningsevne, 
dannelseskraft og ordforråd, sålænge besidder det dets lyd- 
love, eller med andre ord, at et uforandret sprog forudsætter 
en uforandret udtale, al forskel imellem det såkaldte Nyislandsk 
og Oldislandsk indskrænker sig til nogle enkelte undtagelser, 
ofte kun til en skriveforskel, og det kan aldrig gennemføres, 
at drage en bestemt grændse herimellem, når ^Oldislandsk' 



Digitized by VjOOQIC 



8TR o BEMÆRKNING BR. 357 

siger (t>å spåir', bfad er det så på (Nyislandsk' ? når Ronrad 
Gislason og K. J. Lyngby nævne disse navne, så mene de 
vist ikke, at der er to sprog, men benævnelserne gælde kun 
enkelte ordformer, men de, der tænke anderledes, falde i 
den latterlige inconseqvens, at levende mennesker tale et med- 
rddt dodt sprog, i Jacob Grimms deulscbe mythologie er 
offr ^altnordiscb'^ pag. 31, dyrka jslåndisch', pag. 27, og 
helvfti ^altnordiscb' pag. 290, men jslandisch' pag. 765 — 
det var som helvede! jeg gad nok kende disse magelose 
regler for denne distinclion! især tager den sig prægtig ud 
i Erik Jonssons oldnordiske ordbog, hvor et I skal betegne 
Jslaodsk', men det holdt ikke bedre stik end så, at man i 
fortalen målte tilstå, at forsoget var mislykket« hvad det ellers 
angår, at der henvises til fortalen med hensyn til delte I, så 
skal jeg bemærke, at folk i almindelighed ikke læse fortaler 
til ordboger, men kun slå op i dem, og de facto må denne 
trafik avle den fordom, at det islandske sprog virkelig havde 
tabt alle ord uden dem, som ere mærkede med I. ikke at 
tale om, at ingen har endnu læst alle oldboger og endnu 
mindre excerperet dem, eller at måske ikke en tiende del af 
ordforrådet er blevet graOsk opbevaret i skrifterne, medens 
alt det ovrige har forplantet sig levende fra slægt til slægt, 
når jeg finder en mængde anforte ord, dels urigtigt gengivne 
og dels urigtigt bojede, når jeg desuden Onder, at de ord 
mangle i et sammenlignende værk, som ligefrem måtte sættes, 
så slutter jeg deraf, at den pågældende Glologs kundskab er 
så ringe og i så mange stykker, som apostelen Paulus siger, 
at både sin og andres kundskab er (1. Gor. 13, 9). hvor- 
somhelst man slår op disse Jacob Grimms boger, finder man 
beviser herpå: (gesch. d. deutsch. spr. 1848) bauli for boli, 
pag. 32 (samme er også bibeholdt i deutsches worterbuch 
under bulle), bros for hross, pag. 31, iLd er nominativus! 
pag. 32 (han har altså ikke vidst, af Snorri siger: k;^r heilir 
skirja), syr er neutrum, pag. 37, ein hauk for einn bauk, 
.pag. 44, arvidi for erfidi, pag. 54, hafri for hafr, pag. 66, 



Digitized by VjOOQIC 



358 STROBEMÆKKMINGBS. 

t>åma for t>&na, pag. 231 o. m. a., foruden den atallige msngde 
af islandske ord, som han slet ikke bar kendt, skont ban 
gerne havde anfort dem som ^altnordiscbe', da de forekomme 
i de mest almindelige skrifter som Snorrcs Noregskoni!ingasdgur, 
fornmannasogur og fornaldarsogur; således mangle almindelige 
ord som farri, gyltr, borgr, t>yfi til Gldhoitydsk far, oxe, 33; 
Angels, gilte, 37; Græsk noQHog^ 37, og Angels. t>efet)orn, 
l)irel)orn, t>yf^boi''^9 232^ der på Islandsk er simpelthen |)yfi- 
t>yrnir eller t>ufut)orn, af l^yfi og t>dra, tuer, tue på en mark, 
men bar intet at bestille med t>efr, lugt. det samme fore- 
kommer overall i hans mytologi: bergir for horgar (plural.) 
pag. 59, hamr (bud) for hamarr (klippe) 59, stafgardr pag. 72 
kaldes ellers altid skidgardr; at det ikke er trykfejl jeg påviser, 
kan man se af pag. 1232, hvor et galt ord bliver galt rettet: 
((6lfbednir . . . (klfhiedar (I. 61fhednir)'% men det skal vcre 
l^lfhédnar; sat. vargstakarfor vargstakkar; Saga for Saga, 287; 
Skud {o: cunnus) for valkyrien Skuld, 393; skrattaskar (der vilde 
være af skratti og askr) for skraltasker, 447; s6Iargladi 703 
er ikke mase, roen fem., for sélargladan; Urdrbrunnr for 
UrSarbrunnr 553, ligesom Mannhardt (germ. mytben 1858) 
skriver conseqvent galt megingiardr for megingjardar ; pag. 817 
skal skapnadr på Jslandsk^ være >=> sksbne, men det er 
ikke sandt, det bar aldrig været brugt om andet end væzt 
(den legemlige); pag. 822 gores der forskel imellem beill ug 
heil, der ikke ezisterer således; åsbirna 633 existerer ikke; 
aptragånga for aptrgénga, 867 ; fOIU tdngl 673 vilde være =» 
rådden måne, for fullt liingl, fuldmåne; svik 867 bruges i 
eddaen kun i alm. betydn. for bedrag, forblændeise, men ikke 
specielt som spogelse; seidrinn verdr erfidr 995 betyder ikke 
^wird gearbeilef , men ^bliver vanskelig, besværlig' ; gimill 764, 
784 og især 783, der også bifaldes tankelosl af Mannhardt, 
uden at Snorre ændses eller kendes, skont han har nomina- 
tiven Gimli to gange; griothbiorg for grjétbjorg, 777; skålf 
for skalf lo gange; ur og |)år 779 for lir og t)ar; qvis 767 
er ikke calumnia, men rumor, og bor skrives kvis; leita Odinn 



Digitized by VjOOQIC 



STROBBMÆRKNIIfGBR. 359 

for leiu 6dios 913; fora for f6ru 995; dynia hanar fiadra 
712, o: strepunt galli plumarum, rettet i DOt. pag. 1224; 
SpiåkoDufell for Spékonufell 1005; omionisdreckr for éminois- 
drykkr 1055; meo -drekkr subst. er den som drikker, potor; 
blautr for hlutr 1064; krékabein for kråkiibein 1084; heinn 
er mase. for fem. hein 1171; mioll Fr<5da xxxixifec. heller 
ikke kan ban dele ordene rigtigt, men frembringer curiositeter 
som rag-narokr, rug^nir, pag. 24; sakrA-nar, pag. 132 not.; 
sil-fri, pag. 103; Skry-mir 508; Audum-bia 526; vindhi- 
ålmr 607. når ban citerer, kommer ban med en ordfolge 
som stalla låta rioda blodi (den barokke retskrivning gengives 
ber) pag. 49; t beliu vera, pag. 290; Frejs full drecka, 
bfilket kun kan tillades i poesi, af s&danne absurditeter er 
der en utallig mængde, som man ikke bor se igennem fingre 
med, n&r man kun har med bovmod og uretfærdighed at be- 
stille, denne behandling af sproget når sit bojdepunkt i 
EltmQIler, hvis udgave af VOluspå (Lpzg. 1830) er en af de 
slorste sproglige curiositeter, der opbevares på universitets- 
bibliotekeU uden at opholde mig ved texten, som E. dog 
kunde have gengivet rigtig efter danske og islandske udgivere, 
skal jeg fremhæve f. ex. af pag. 65: ^Jét Egill t>ai' gjora haug 
é framanverdu nefinu^', hvilket vilde betyde, at Egil lod op- 
fore en boj på spidsen af sin næse. men den latinske over- 
sættelse er dog altid rigtig trykt, et bevis på, at manden ikke 
forstår sproget uden i oversættelser, og dog taler han om 
Resens ^sinnlose' udtydninger og river rigelig ned på de nordiske 
oldgranskere. et islandsk vers ser således ud hos E. pag. xxxiij : 

1 t>ag er I)ingit, lesast laugin 

iaumar at folgit, vistast aumir, 

t>omar siolga, orlaug sæmiast; 

fiot> nu virt>ist, eidur setiast. 

flutnug dverrar, frendur hittast, 

finnust gladir, annat spinnum. 

vehsid tolla, am vorskuld buhsit> 

veldit) prysit), allt skal gialdast. 



Digitized by VjOOQIC 



360 STROBBMÆRKiriNGBR. 

den, som forstår denne galimalias, må jo selv være gal. og 
så råbes der hojt om ^sprogfejl* af sådanne folk, skont de 
selv ere trykfejl i livets bog! den samme legion af onde 
ånder suser frem som fluer, når man åbner den store lydske 
ordbog, og jeg er nu bleven træt af at tale om dem. Jacob 
Grimms yndlingsidé var ikke alene at fortydske alt, men også 
den, at minde idelig om det islandske sprog som et dodt 
sprog, fordi han måtte erkende, at dette sprog var både skont 
og ydede ham de fleste oplysninger i enhver henseende, og 
derfor vilde han ikke unde nogen ejendommen deraf, således 
siger ban i gesch. d. d. spr. 302: (^auch altn. war småri 
trifolium album" — jeg mener småri er det endnu; i mylh. 
673 not.: ^^auch hier sind die alten namen unnUtz geworden" 
(ni. månens navne), og så anforer han to ord : blån;^ (skrevet 
(blany') og prim, formodentlig opdrevne af Bjorn Haldérsson, 
men som aldrig have været brugte i Island. Denne ond- 
skabsfulde og egoistiske tone, som forstyrrer al videnskabelig- 
hed og al ærlig stræben« fordi den er ikke andet end et væv 
af logne, culminerer i Jacob Grimms grammatik III. ausg. 
1840 pag. 421: ^^Rask .... betrachtete die auf der entlegen- 
slen insel Scandinaviens forlgepflanzte sprache als kern und 
biirgen ihrer dauer. allein sie fristet dort, zu begeisterten 
schopfungen unfåhig, kUmmerlich ihr leben, und wird Uber 
kurz oder lang der gewatt eines neunordischen dialects ganz 
erliegen". men vi ere dog ikke så fattige, at vi ikke kunne 
karakterisere sådanne grundlose udbrud, de kaldes sleggjudémar 
og axarskopl. den islandske tunge var dog /ahig' til at over- 
sætte RIopstocks Messiade og Miltons paradise lost, hvilke to 
oversættelser vare udkomne forend disse Jacob Grimms ord 
bleve trykte, og om hvilken sidstnævnte Henderson erklærede, 
at den på flere steder overgik originalen, men intet af dette 
har Jacob Grimm kendt, jeg skal beller ikke undlade al 
sætte Schillers ord om det tydske sprog herimod, for at jeg 
kan bedre holde ligevægten, han erklærede det for umuligt 
at kappes med Virgil ^ jn einer so schwankenden, unbiegsamen, 



Digitized by VjOOQIC 



STROBBMÆRKNIIfGBR. 361 

breiten, gothischen, rauhklingenden sprache", imedens Islandsk 
er i alle henseender et af de fuldkomneste europæiske sprog 
og et ægte digtersprog, der langt overgår Virgil, og for at 
sætte kronen på det hele, skal jeg endelig fremhæve, at Jacob 
Grimm aldrig huskede hvad ban sagde, ti i geschichte der 
deutscben sprache pag. 752 siger han, at Islænderne bevare 
endnu det gamle sprog næsten uforandret og helt og holdent 
(unverzehrt); dog under han dem ingen plads i sproghistorien, 
skont del er dem alene, som ban har at takke for alt det 
som var ham kærest, da var prof. George Stepbens ander- 
ledes, thi han mindedes dog Island i et skont vers ved Ram- 
losa den 4. Juli 1858: 

Still old Iceland, shining kemp-king, 
Rests him on his throne of song, 
Migthy Mem'ries — guard immortal — 
Waking Dwarf-notes loud and long; 
Wodens Rune-lore still he heareth, 
Listenelh still what Sagas say; 
Much for him each brother speireth, 
Norlhlands Rard for aye and aye — 
Northlands Priest and Patriarch in Eddie lay. 

jeg har ovenfor bevist, at Jacob Grimm ikke kunde Islandsk 
uden ravgall, og deraf har jeg fuld anledning til al tvivle om 
hans gengivelser af flere andre sprog og navnlig når han 
folger sin mani til at danne ord, som aldrig have existeret; 
når han gor del i ^alinordisch', så er det altid galt. men 
denne påstand om, at det gamle islandske sprog er uddodt, 
er for sådanne filologer af yderste vigtigbed, ti derhen kunne 
de altid ty, når det går galt; det hedder da idelig: ^det er 
ganske anderledes nu end for, I kende det ikke bedre end 
vi, ti det er jo et dtidt sprog', delte er Jacob Grimms og 
hans mænds losen, og virkelig kunne de ikke sammensætte 
to ^altnordische' ord uden galt, som ^islenzka tiinga', ^norræna 
tunga' (Rcrgmann, chants de s6l p. 4 og 5, og se overhovedet 



Digitized by VjOOQIC 



362 STROBBMÆIIKIIIIIGBB. 

denne forfatters forfærdelige fascination de GulG' (fascinatio 
fascinans) med alle de fordrejede og misforståede navne!) 
ligesom da P. A. Muncb i AnO 1848 pag. 222 siger ^binn 
koniUngr'; Munch har også digtet de lo forste vers afVoluspå 
om igen i et sprog der aldrig har existeret, se AnO 1846 
pag. 244 flgd.; men når det går således i det ene, så må 
det gå således i det andet, det er ellers uheldigt for dem, 
at subscriptionslisten på fornmannasogur og fornaldarsogur blev 
trykt, ti ellers vilde vi ikke kunne vise dem sort på hvidt, 
at af 966 subscribenter på fornmannasogur vare 779 Is- 
lændere og deraf lige 600 ulærde folk, bonder, tjenestekarle 
og kvinder, og af 257 subscribenter på fornaldarsogur vare 
154 Islændere og deraf 98 ulærde, således som også allerede 
i 1828 fremhævedes af Ludvig Giesebrecht i et lille skrift 
om oldskriflselskabet: ^und diese (o: snbscribenterne) grossten 
theils nicht geiehrte, sondern handelsleute, schitTer, hand- 
werker, bauern, knechte und magde'. denne subscribent- 
mængde er ingenlunde fremgåt af nogen kærlighed til eller 
folelse for fortiden, men alene for at have bogerne til mor- 
skabslæsning, de islandske rimur, der lige til den sidste tid 
danne en egen gren af den islandske literatur, og slet ikke 
overalt ere så smagluse, som man har bebrejdet dem for al 
være, ere et håndgribeligt bevis for at skaldesproget endnu 
hersker som et levende diglersprog, ligesom del altid anvendes 
i digtene under alle^ rytmer og former, og det har man fuld- 
kommen ret til, ligesom flere af de yngre islandske digtere ere 
fuldkommen lige berettigede med og lige så gode som de ældre 
og stå i mange henseender meget hojere. imidlertid tilstår 
jeg gerne, at den islandske literatur vrimler af mådeligheder, 
men det gjorde den gamle jo også og det gor alle lileralurer; 
man bor ikke domme efter fejlene alene, men meget mere 
efter det gode som man har. i oldskriflselskabets forste bestem- 
melser fremhævedes der udtrykkelig, at der skulde tages sær- 
ligt hensyn til (^menigmand" på Island, således som også 
Giesebrecht udtrykkelig fremhævede i sil lille, imod Islænderne 



Digitized by VjOOQIC 



STROBBMÆRKNINGBil. 363 

Og bele Norden velvillige ovenoævnte skrift ; i oldskriftselskabets 
forste udgaver indtil 12te bind af fornmannasogur og flere 
værker skreves alle fortaler og alle anmærkninger p& Islandsk 
og i fortalen til 12le bind onskedes Island til beld og lykke 
formedelst dets gamle literatur^ som dér frembævedes som 
det kraftigste middel til at lære at kende fædrelandets furtid, 
udtryk, som man i den senere tid vel bar taget sig i agt for 
at gentage, da man tvertimod soger at reducere Islænderne 
såmeget som muligt, nægter dem om deres eget navn og taler 
aldrig om fortsættelsen af deres literatur uden med foragt, og 
det er endog næsten blevet en disrecommendation at være 
Islænder, som om vi vare noget deterius genus hominum. 
dette ere de dogmer, som Jacob Grimm bar lært sine disciple, 
iblandt udenlandske mænd eller ikke-Islændere var Rask den, 
som kunde den islandske tunge allerbedst, ti han var Jacob 
Grimm overlegen ikke alene i geni, men ogs& i humanitet og 
retfærdighed, han foragtede ikke Island og dets beboere, 
men drog selv derhen og lærte deres sprog, og han elskede 
dem og blev elsket af dem igen, imedens Jacob Grimm vilde 
ingen ting hore, men lukkede sig inde i sin stue med had 
og selvklogskab, dersom nogen skulde finde al det var for 
hårdt at tale således om en dod mand, så kender jeg ikke 
den lov, at man skal tage enhver urimelighed for gyldig, fordi 
dens ophavsmand er dod. en sådan forfatter dor aldrig men 
lever evigt, det gælder ikke om doden, men om sandheden, 
der er livet men i den senere tid er det blevet mode iblandt 
alt pak, turister og k5bmænd, tydske ^doctorer' og natur- 
forskere, at rejse til Island for at samle ideer til at kunne 
skrive en bog, og disse boger indeholde da som oftest den 
urimeligste og ondskabsfuldeste sliddersluddcr, fordi de rejsende 
betragte alt med hovmod, forstå ikke et ord af landets sprog 
og bedomme alt efter de store slæder i den civiliserede verden, 
en tydsk ^doctor' Kry per, der rejste i Island i året 1856, 
trode, at Islænderne vare vilde, hvorfor han istedetfor penge 
medbragte kun koraller og glasperler for at betale med. der 



Digitized by VjOOQIC 



364 STROBBMÆIIKIIINGBII. 

blev et stort vrovl med bam derover, men se vi den rigtige 
tact nogeosteds bære frugter, så er det ber, ti ingen af de 
ondskabsfulde turister som Edmond, Winkler og Baring-Gould 
bar format at forskaffe sig nogen berommelse med deres 
snak, bvorimod Rask, Stenstrup og Ronrad Maurer bave frem- 
bragt værker, som alle ville kende og som ville blive gældende 
til alle lider, bver i sit fag, og netop disse tre erbvervedc 
sig alle et kærligt minde på Island, især ved sin bearbejdelse 
af de islandske folkesagn har Ronrad Maurer vist, hvor noje 
han har trængt ind i det islandske sprog, skont han er ikke 
filolog, og grunden dertil er hovedsagelig den, at han er fri 
for den hovmod og selviskhed, som vi mode så ofte hos flere 
lærde mænd. medens han bedomte de islandske sagn med 
rigtigt og velvilligt blik, omtaltes de i norske blade med et 
slags vrede og arrigbed, skont det rigtignok nu ikke mere 
er blevet sjeldent, at Islænderne omtales i en sådan uvenlig 
tone, ligesom om de havde gjort nogen ondt. når de så en- 
gang imellem soge at forsvare sig imod urimelighederne, så 
heder det straz, at de tåle ingenting. 

Theodor Mobius er den eneste tjdske sprogforsker, der 
kan Islandsk, alle hans udgaver og skrifter udmærke sig ved 
den smag, niijagtigbed og den rigtige tact, som står i en 
diametral modsætning til Jacob Grimms unojagtighed og tact- 
losbed, som jeg ovenfor klarligen har påvist, men når ban 
i sit foredrag over det oldnordiske sprogstudium (1864) siger, 
at islandsk sprog og literatur bor kaldes ^norsk', så betragter 
jeg del som en kompliment til Nordmændene, omendskont 
der er blevet stridt nok om denne sag, hvorom man natur- 
ligvis aldrig vil kunne komme overéns, fordi man ikke vil 
det, så vil jeg dog her svare Theodor Mobius. del er ikke 
nogen vilkårlighed eller lyst til al tilegne sig andres ejendom, 
som afholder Islænderne fra at erklære sig for norske og 
deres lileratur for norsk, men alene fornuftgrunde, nemlig 
1) efter at Nordmændene engang havde bosal sig i Island, 
vare de ej længer Nordmænd, men Islændere; de sælles altid 



Digitized by VjOOQIC 



STROBEMÆRKirilfOER. 365 

i de gamle skrifter i modsælDiQg til Nordmændene, som der- 
imod kaldes Austmenn, fordi Norge lå ost for Island (hvori- 
mod Islænderne altid kaldes Islendingar, men aldrig Vestmenn, 
som Nordmændene 15caliter vilde have kunnet kalde dem, 
hvis de havde skrevet noget om Islænderne); allerede Ari 
frédi nævner Islendingar i det forste ord af sin Islendingabdk, 
og cap. 7 kalder han Islænderne .ossa landa', hvorved der 
afgjort gores forskel imellem Islændere og Nordmænd, og 
denne forskel går skarpt igennem alle fortidens minder. 
2) der tales aldrig om, at Islændernes kor og får, heste og 
hunde skulle være norske, men sproget og literaturen er 
det eneste, som man vil at skal være det. men sproget og 
ideerne er ligesåvel en ejendom som noget andet og hore ejeren 
til, derfor er del ligesåvel et tyveri al tage andres ideer uden at 
anfore kilden, og sådanne tyverier kaldes plagiater, når altså 
alle Islændernes ovrige ejendomme og frembringelser ere is- 
landske, så er også deres sprog og literatur det fra begyndel- 
sen af. 3) det kan slet ikke komme i betragtning, om Island 
er koloni eller ikke. det har aldrig været afhængigt af Norge, 
selv ikke efter sin underkastelse, ti denne var kun en tom 
formalitet Jor at hore under en konge ligesom det var skik 
' og brug i andre iande% som kong Håkon den gamle udtrykte 
sig (fornmannas. x 23). i all, hvad det åndelige angik, var 
Island hovedlandet, og det er herefter man må rette sig. 
når herr Mobius siger: ^^ebenso wenig als man Homers 
sprache die alexandrinische, Shakespeares die nordamerikanische 
nennt", så halter denne lignelse, eller rettere sagt, den er 
helt lam, ti den forsvarer en dårlig sag. ingen har nogen- 
sinde faldet på at kalde Homer en Alexandriner eller Shake- 
speare en Nordamerikaner. Alexandrinsk er heller aldrig 
blevet opstillet som et eget sprog, ligesålidt som man kan 
sige, at Alexandrien havde andet end en græsk literatur; 
Nordamerika kan heller ikke drages ind i sammenligningen, 
ti den er intet særegent land, men en verdensdel. Nord- 
amerikanerne ere intet eget folk, men en blanding af alle 



Digitized by VjOOQIC 



366 BTROBSMÆRKNIIIGBR« 

mulige folk« man kan ikke mere tale om Nordamerikansk 
som el eget sprog end Asiatisk eller Afrikansk eller Europsisk, 
og når noget sådant nævnes, så er det universelt og ikke 
specielt ordbøger over ^americanismV indeholde kun en 
uorganisk jargon, desuden er det en ganske anden sag med 
Amerikanerne eller for exempel Englænderne i Indien, som 
benytte moderlandets levende sprog og aldrig have skilt sig 
derved. Irsk anses altid som et eget sprog og ingen modsiger 
det, eller tror man, at Irland ikke som andre lande i for- 
tiden er blevel koloniseret? dem, der sige, at landet ikke 
bor råde for sprogets navn, svarer jeg, at dette er en urime- 
lighed, som alene er opfunden for at anvende den på Is- 
lænderne, og man kan ikke således uden videre etablere en 
ligefrem lov i dette punkt, men det naturligste er, at man 
kalder både sig og sine ejendomme efter sit land, ti at jorden 
er alles moder, folte oldtiden tidlig, og derfor hed den 7$ f^ff^VQ^ 
terra mater, derfor kaldte Skarphédinn det at falde, ^at falla 
i médurætl' (Njåla p. 70). 4) skulde Islænderne erklære sig 
for norske og kalde deres literatur for norsk, så blev de to 
ting på engang quod est absurdum, skulde de kalde deres 
sprog for oldnorsk, således som det er tilfældet i Brockhaus' 
mindre Gonversationslexicon (1863), og i Dietrichs svenske 
sproglære (1850, hvor ord som ^selskapr' kaldes JornnorskO? 
så vilde dermed siges, at el dodt sprog taltes af et levende 
folk, quod est absurdum, li alle de sprogbenævnelser, som 
begynde med old- eller gammel-, betegne, at det sprog er 
et dddt sprog, så måtte Islænderne jo også kaldes ^Old- 
nordmænd' og allesammen være gengangere, vi skulde blot 
se, om ingen Islænder levede, men at de vare alle uddode, 
om nogen gjorde indvendinger imod det islandske navn. 5) da 
sproget i sin helhed er det samme som i den tid sagaerne 
bleve forfattede, så kan ingen grændse drages imellem del 
ældre og det yngre eller det ^norske' og det islandske. 6) Det 
er drengeagtigt at forlange, al man skal erklære, at man er 
det som man ikke er, og barnagtigt al strides om ting, der 



Digitized by VjOOQIC 



STROBBMÆlKlflNGBR. 367 

ikke kanne Tære underkastede nogen tTivI, blot for at smigre 
enkelte egoisters forfængelighed. 7) ingen dansk mand har 
nogensinde forlangt, at Islænderne skal kalde deres literalur 
dansk, eller er bleven fornærmet over, at de ikke have kaldt 
den så, skont de Danske kunde liges&vel have adkomst til 
det, som Nordmændene; sagen er den, at de lade fornuften 
mere r&de, li der er ingen tilfredsstillelse i at kalde en lite- 
ratur sin, som ikke alene tilhorer et Qernt og strengt af- 
grændset land, men også ikke er tilgængelig for det hele 
folk, fordi den er skreven i et ganske andet tongem&l. men 
det bryde Nordmændene sig slet ikke om, de ville kun .have 
tingen, ligemeget om folket forst&r sig på den eller ikke. 8) alle- 
rede i det 14de århundrede tale de islandske annaler om 
^islandske boger' : Snorri . . . hann samsetti eddu ok margar 
adrar frædibækr ok islenzkar sogur. når der både for og 
senere tales om norrænar bækr, så er det et urigtigt udtryk, 
frembragt i tankeldshed. i stt værk over de slesvigske rune- 
stene kalder P. G. Thorsen uden videre alt dette for islandsk, 
og jeg sammenligner ikke hans lærdom i de nordiske sprog 
med Jacob Grimms. 9) Islænderne ville nu engang have det 
således og så er det således, men at ozen broler i bas og 
hanen galer i sopran, det kunne vi ikke gore for. — den 
islandske lileratur er det uopløselige og uoverhuggelige bånd, 
der forener Island med Danmark. — hvad nu angår Sæ- 
mundaredda, Jacob Grimms kæphest og den eneste nordiske 
poesi, som han kan formodes at have nogenlunde gjort sig 
bekendt med, så anså han og alle hans tilhængere anse det 
for en stor frækhed, dersom nogen understod sig at lade sig 
forstå med, at den var islandsk, som om den ikke var lige- 
god for del* de latterligste urimeligheder ere blevne frem- 
førte med hensyn til denne digtsamling, man lader eddaen 
gå over stag og kovende hele kompasset rundt på vilkårlig- 
hedens har. for at ingen skal eje den, har man opfundet 
navnet ^den ældre edda', uagtet den fra arilds tid har båret 
Sæmunds navn. dog træffer det sig uheldigt, at netop Is- 



Digitized by VjOOQIC 



368 STROBBMÆRKNIMGER. 

læaderne have givet samliDgen navnet ^edda\ hvorfor abolerer 
man da også ikke det? N. M. Petersen tumler sig i sin 
oldnordiske literaturbistorie (i AnO 1861) på alle mulige 
måder for at vise, at hverken Islænderne eller Sæmund kan 
være dens forfatter, og de allerurimeligste påstande, de aller- 
mest uvidende forfattere påberåbes, så travlt har N. M. Pe- 
tersen hermed, at han laver overskrifter som ^Sæmunds edda 
ikke afSæmund', ^Snorres edda ikke af Snorre' I det er lige- 
som forfatteren skulde have befundet sig i en eller anden 
fortryllelse, så forbausende ere hans udtryk, således taler 
han vidt og bredt for at bevise, at der ingen edda har existeret, 
det vil sige som samling, og at Snorre ikke har kendt eddaen, 
fordi han ikke nævner navnet edda; ligesom det var et livs- 
sporgsmål, om digtene vare i en samling eller ikke. hvad 
der er vist, er, at digtene ere samlede i Island, det bevises 
simpelthen af codez regius, som er kommen derfra, uden at 
den ringeste antydning haves nogensteds om, at eddadigtene 
vare kendte udenfor Island, og virkelig ere de i det hele 
taget langt mere overensstemmende med den nu gængse stil 
og talebrug end de fleste andre digtninger, at Snorre ikke 
nævner eddaen med dette naVn, dertil kan der være mere 
end én grund, da hvert digt har sit navn, så kunde han 
mageligere nævne det således, og det gor han også ved de 
tre eddadigte Volusp49 Grimnismåi og Voluspå hin skamma 
(Hyndluljéd), ellers anforer han intet navn, og der er flere 
sådanne exempler på navnlose citater i oldskrifterne. hvor 
Snorre intet navn anforer, dér lægger han eddadigtels strofe 
uden omsvob i den pågældendes mund eller og han henviser 
dertil med folgende forskellige udtryk: svo sem hér seglr, svo 
segir hér^ hér segir svo, svo sem hér er sagt, svo er sagt, 
hér er svo sagt, svo er hér sagt, svo sem sagt er. ingen 
har påståt, at Sæmund har digtet eddasangene, men det 
sagn, som melder, al han har samlet dem og altså bafl med 
eddaen at gore, er ældre end Brynidlfr Sveinsson, som al- 
deles ikke selv har fundet på at sætte Sæmunds navn på 



Digitized by VjOOQIC 



STROBEMÆRKNINGER. f369 

codex regius, forend ban skænkede den lil kong Frederik den 
(redie. sagnet, der i forbigående sagt existerer i afskrift 
med en ubekendt h&nd fra det 17de årbundrede, har netop 
en betydelig sandsynligbed for sig, (i at Sæmund uden tvivl 
var en lærd og meget vigtig mand, del sér man tydelig af 
det, bvorledes Are frode omtaler ham i Islendingabék og 
hvor ofte ban nævnes i landnamsbogen og flere sagaer, end- 
skønt han dog aldrig bliver noget riglig fremtrædende ved 
nogen enkelt begivenhed uden dengang Island blev malrikuleret 
fdrste gang på altinget netop de fabelagtige sagn om Sæmunds 
affairer med djævelen gore det sandsynligt, at han har så 
meget befattet sig med de hedenske myter, som han bar 
samlet i en bog, at kierkerne ikke kunde lide det, og dette 
misnoje udbredtes fra dem til folket, som således udfandt, at 
denne lærde mand, som efler alt at domme bar holdt sig 
tilbage fra de verdslige stridigheder og imod sin vilje om- 
givet sig med en dæmonisk nimbus, stod i forbund med 
djævelen, uden at dog denne snak bragte det noget videre, 
(i som vi véd, var religionen på Island friere end noget 
andetsteds, således kaldte man denne Sæmunds hedenske 
mytesamling ^Sæmundaredda', ikke i god, men netop i ond 
forstand, nemlig = Sæmunds moder, den bibel, som han 
interesserede sig mest for og hvorfra han bentede sin visdom, 
som i folks ojne måtte være trolddom. Sæmundaredda be- 
tegnede altså i folkets ojne det samme som en hexebog, som 
den også på en måde var, da den indeholder den hedenske 
lære og bexekunster (i Lodfafnismél, Rl]inatalsl)åttr og Skfrnisfor 
f. ex.), og vi vide, at alle sådanne boger havde bestemte 
navne, således som de islandske hexeboger Grænskinna, 
Gréskinna, Raudskinna og Silfra ; lige til den nyeste tid har 
man kaldt en digters conceptbog for Syrpa, der Gndes iblandt 
gamle navne på kvinder (i ond forstand), der er en hu- 
moristisk, halv ond betydning i navnet her, men deri ligger 
slet ikke det, som Jacob Grimm og flere have fåt ud af det 
ti edda er ikke andet end eida, moder, forvandlet til kælenavn 
1861-1863 24 



Digitized by VjOOQIC 



370 STROBBMiBRKNINGBR. 

ligesom papa, påpi, pabbi; således er kælenavnet Gadda af 
Gudridr og Stebbi af Stefan, denne forklaring bestyrkes der- 
ved, at denne idé ooi ^moder' er egen for oldtiden og for- 
uden at vi kunne anfore flere exempler på den her i norden, 
kan man se ideen om teufels mutter (fandens oldemoder) 
behandlet i Jacob Grimms d. mytb. 959-960. (når Gotbe 
siger i Faust: ein ecbter deutscher mann mag keinen Franzen 
leiden, doch ihre weine Irinkt er gem, så siger jeg: ein is- 
landiscber mann mag nicht den Jacob leiden, doch seine 
deulsche mythologie citirt er gem), det vilde altså have været 
urimeligt, dersom Snorre havde anvendt benævnelsen ^Sæ- 
mundaredda% da denne var oprunden af sådanne grunde, 
man har ingen ret til at kaste vrag på et sagn fordi del 
ved forste ojekasl synes utroligt, det indeholder altid en sand- 
bed, jeg skal her anfore Paludan -Mollers ord af hans af-- 
handling om Saxo Grammalicus (program 1861) pag. 14, som 
passe ganske her: ^når et sagn lader sig fastholde i en be- 
stemt form som mere end en los tale, når det bevisligt har 
århundreders hævd for sig, har kritiken ingen ret til at skyde 
det til side som intetsigende, alene fordi rigligheden af dets 
indhold ikke lader sig ligefrem bevise — det er da fordi det 
er et sagn', her er ikke tale om nogen fysisk umuligbed og 
her er århundreders hævd. fra det forste vi hore om codex 
regius, heder den Sæmundar-edda — ja endnu for end 
codex regius kendtes, som det anforte sagn beviser, ti der 
nævnes den ^drapa' (her for digt i almindelighed), ^er hans 
lj6da-eddu er von ad fylgja og kallast Sélarljéd': her er ud- 
trykket aldeles sikkert, der kendes ingen tvivl, og Torfæuss 
udsagn om, at sagnet er langt ældre end Bryniiiifr Sveinsson 
er fuldkommen rigligt. at eddaens navn ikke Ogurerede med 
den samme glans som andre bugers navne, derfor har jeg 
både anfort grundene, og desuden er det vist, at disse digte 
slet ikke vare så bekendte i Island, som de andre viser og 
sange: hverken skåldatal eller nogen saga (med undtagelse af 
et eneste sled) indeholder den ringeste antydning til noget 



Digitized by VjOOQIC 



8TR0BEMÆRKNIN6ER. 371 

eddadigl, hvad der rigtignok, i foreDing med disse digtes 
pladselige opdukken i én samling, giver mig mistanke om 
at Særound firkelig har forfattet digtene, det vil sige: bragt 
gamle lærdomme og sagn i denne form og den sprogform 
hvori vi nu have dem. når Arne Magnusson bar sagt, at 
Sæmund var 70 år gammel, forend ban begyndte at beskæf- 
tige sig med dette arbejde, så er der ingen beviser, hvorpå 
en sådan angivelse kan stotte sig. og var ban virkelig så 
gammel, hvad så? når Bergmann (fase. de Gulfi pag. 41) 
bemærker, at codex regius hverken bærer Sæmunds navn 
eller kaldes edda, så horer det til de sædvanlige absurditeter, 
som discussionen om denne sag har avlet, del er ligefrem 
latterligt, at vælte sig på alle sider for at ^bevise', at Sæmund 
intet bar med eddaen at gore. det er ligesom det gjaldt livet 
eller hele livets ære! og hvis man nu kunde ^bevise' det, 
hvad har man så vundet? hvilken positiv sandbed er man 
kommen til? *man har intet vundet og ingen positiv sandbed 
opdaget, det må være indlysende for enhver, som kun bar 
sund fornuft eller hvad man kalder sensus communis, at 
Sæmund med forsæt ikke har udbredt disse bogstavrim (ti 
sange ere de ikke, de have aldrig været sungne, og digte ere 
de ikke, men kun embryoner til digte), de stod i en altfor 
stærk kontrast til kristendommens lære, og udbredelsen deraf 
kunde for ham have de folger, som jeg ikke bebover at om- 
tale, men på den anden side er det også indlysende, at 
denne samling, der efler Sæmunds dod var beroende i Odda 
iblandt hans ovrige efterladenskaber, måtte udove sin tiltræk- 
ningskraft på den poetiske og tænksomme Snorri Sturluson, 
som jo indtil sit tyvende år opholdt sig i Odda. at Snorri 
omgikkes så varsomt med den, som man tydelig ser, at der 
er gjort i Gylfaginning, det vil ingen undres over, som be- 
tænker Snorres karakter som verdensmand og diplomat, og 
dette må man se af Sturldngasaga selv, ti af hans levnets- 
beskrivelse foran heimskrfnglas store udgave kan man ikke 
se hans ånd. at han, som Bergmann mener (fase. de Gulfi 

24* 



Digitized by VjOOQIC 



372 STROBEMÆRKNINGBR. 

pag. 30), skulde have forfattet Gylfaginofng for at forberede 
sig til at skrive Noregs koodnga sogur, er meget usandsyn- 
ligt, tvertimod må den være et af interesse for oldtiden frem- 
kaldt ungdomsarbejde (smi. Gronl. hist. mindesm. I 23-25). 
heller ikke forekommer der noget sted i Snorres skrifter, som 
konde give ham lejlighed til at gore en eller anden literatur- 
historisk bemærkning om Sæmund, skont han vel kunde gore 
det uden lejlighed, ti således se vi ofte indpodninger, som 
ikke stå i nogen logisk sammenhæng med omgivelserne, strø- 
bemærkninger som dette er. men at Snorre aldeles afholder 
sig fra yttringer om Sæmund, det er et end yderligere bevis 
for mine formodninger, enhver upartisk og uhildet mand vil 
yde mig den ros, at denne fornuflbehandling af det sagn- 
mæssige, men ubevislige, vil tynge mere i vægtskålen end 
N. M. Petersens udforlige citater af bornerede forfattere, der 
alle have den samme egenskab, nemlig at præke hojt og 
lydeligt om det, som de ingen forstand have på, ja om ilet, 
som de aldrig havde kendt (dette siger allerede Zeuss i die 
deutscben und die nachbst. 1837 fort. p. yii om Schlozer, 
der også var en af dem, som mest talte om eddaen). man 
vil ikke kunne stille andet imod mig end den samme umoti- 
verede vilkårligbed, som P. A. Munch i fortalen til ^dcn ældre 
edda' pag. y, gentaget af N. M. Petersen 1. c. pag. 78 not. 2, 
at nemlig beretningen om navnet Sæmundaredda kun var ^et 
lost og lidet tilforladeligt udsagn', på denne måde kan man 
jo afvise alt, hvad man ikke vil have, og til en sådan ^argu- 
mentation' udfordres der hverken kundskab eller fornuft, da 
er det ikke værdt at undersoge eller prove noget, der kan 
ikke opstilles en eneste grund for, at Sæmundareddaen, så- 
ledes som vi nu have den, er bleven til udenfor Island, når 
N. M. Petersen 1. c. pag. 6 lader forslå,' at Rigsmål, ^det 
ældgamle Rigsmål I' som de kalde det, ikke kan være forfattet 
på Island, fordi man dér ikke kendte kongemagten — ak 
man kan dog neppe spilde blæk herpå! ellers stiller Rigsmål 
sig slet ikke som noget gammelt digt, ti et forsog på at 



Digitized by VjOOQIC 



STROBBMÆRKNINGER. 373 

systematisere menneskeheden og inddele den i klasser, der 
er noget ganske andet end Hesiods inddeling af tiden og 
slægterne, kan ikke opstå for end eAer en lang forberedelses- 
tid, ikke for end reflexionen stærkt har gjort sig gældende, 
desuden forekomme der flere udiryk i eddaen, som ligefrem 
vise hen til Island, således i Voluspå: hapt så hdn liggja 
undir hvera lundi, hvor hverr ikke kan betyde noget andet 
end en varm kilde, og disse findes jo ikke andre steder i 
Norden end på Island, også ses det lydeligt, at digteren 
hermed har tænkt på den vulkanske, underjordiske ild, har 
anlydet det dunkelt som Jénas Hallgrimsson udlrykle tydeligt 
på en ligeså klassisk måde, men med en langt fyldigere dig- 
terkrafl: ^Loki buodinn beid f gjétum bjargstuddum undir 
jokulrétum'. Voluspås beskrivelse af mislilleinen viser, at 
digteren ikke har kendt denne plante. Allamål hin grænlenzku 
kaldes således slet ikke af Grenland i Norge, li så vilde de 
hede ^hin grenzku' ligesom Haraldr grenzki (^6lafr grenzki' 
kaldes Olaf den hellige i égrip af NKS, fornmannas. x 395), 
men de ere enten digtede af Islændere i Gronland og som 
sådanne optagne i eddaen af Sæmund, eller de stå i et andet 
forhold lil dette land. hvad desuden angår de obscoene 
steder i Skirnisfor og Ægisdrekka foruden flere sådanne krafl- 
steder, som kunde synes uværdige for en klerkeviet mand som 
Sæmund, så kende de ikke meget til Saxo Grammaticns, som 
monne indvende sådant imod Sæmunds forfatterskab, idel- 
mindste overgås Sæmund i den henseende af Saxo, f. ex. i 
samtalen imellem Erik og Gotvara lib. V (ed. Miill. I 210-21 1), 
så at man deraf kan se, hvor lidt kierkerne loge sig sådant 
noget nær i hine tider, og del hjelper heller ikke stort al 
vælte skylden overalt hen på Islænderne, hvergang el obscoent 
eller crasl sled forekommer, således som N. M, Petersen og flere 
næsten altid gore, li intet er lellere end al sætte her i mod 
li gange værre udtryk fra alle lileraturer. oldtidens ligefrem- 
hed hader n^an, men horer heller på samtidens frivole slibrig- 
heder eller slibrige frivoliteter, vel er del vist, al Sæmund 



Digitized by VjOOQIC 



374 STROBEMÆRKNINGBR. 

var en lærd maDd. det se vi af flere steder, men tilnavnet 
frédi kan han ikke desto mindre have f&t på grund af sin 
formentlige kyndighed i hexeri, som jeg ovenfor bar yttret at 
almuen måtte tro at han var i besiddelse af, således som 
den altid har trot og endnu tror om flere lærde og underlige 
mænd (f. ex. om Tycho Brahe), frédr anvendes langt oftere 
i en sådan magisk betydning, ligesom frædi også betegner 
hexeformularer. når guder og jætter kaldes frédir, så er del 
altid med bibetydningen af deres overnaturlige magt således 
(kerling ein fred at morgu', Njålss. c. 125; margfrédr Gnnr, 
heimskr. fol. I 73 (Hélfdånar s. svarta c. 9), hvilket ligefrem 
udtrykkes ved fjolkunnigr, hexekyndig, i ^kiir Hålfdanar svarta, 
For nm. s. X 170. de hexekyndige Vefreyja og Svipudr vare 
begge margvis ok fr6d, Furnaldars. III 594. aldeles den 
samme betydning se vi i Dansk i ^en klog kone\ ligesom 
også i Islandsk klékr enkelte gange anvendes således: kerling 
hans var kl6k o: hexekyndig, Pornaldars. II 376. at Styrmir, 
selv kaldet frode, som menes at have oversat Odd munks 
Olafs Tryggvasonar saga, kalder Sæmund ^den frode' i ordets 
ædleste betydning: ^Sæmundr prestr hinn fr6di, er égælr var 
at speki% Fornm. s. X 289, det står her slet ikke i vejen, 
ti de lærde have sine egne anskuelser og de ulærde sine og 
anvende det samme udtryk for begge, således hed den hexe- 
kyndige mand eller kvinde vfsindamadr eller visindakona, 
videnskabsmand, videnskabskvinde, fordi hexeri var hin tids 
videnskab og visdom, at ellers Sæmunds bibliotek bar været 
så storartet, hans skrifter så mange og omfangsrige og skolen 
på Odda så overordentlig, det er kun et fantasibillede, som 
Finn Magnusen har bundet folk på ærmet, intet sted i old- 
skrifterne berettiger os til slige antagelser, men der er flere 
som have taget imod dem med begge hænder for al fremhæve 
og bestyrke deres yndlingsidé om forlidens idealitet som en 
modsætning til nutidens trivialitet, de rosende udtryk i old- 
skrifterne, biskupa sogur f. ex., som angå dgn islandske 
videnskabelighed, ere dels åndelig og Ggurlig at forstå, såsom 



Digitized by VjOOQIC 



STROBBMÆRKNINGER. 375 

DÅr Oddi kaldes den bojeste hovedstad, når Tingore kloster 
bæves op til skyerne, fordi munkene dér beskæftigede sig 
med boglige sysler, dels må man betænke, at de gejstlige 
selv ere forfattere til disse udtryk, den literære virksombed 
i Island bar altid været spredt over det bele land, uden nogen 
egentlig almén-interesse for selskabelighed, hvad eddaen igen 
angår, så er P. E. Miillers mening om dens boje alder, som 
uden videre tiltrådtes af Wilhelm Grimm (deutsche belden- 
sage pag. 4), P. A. Munch og flere, aldeles vilkårlig og uden 
al grund, omendskont P. E. MQller måske var en endnu 
grundigere kender af den islandske literatur end selve Rask. 
også kunne vi her erindre om Gudmund Andreæ og Runolf 
Jénssons udtryk om Voluspå, ^at den var forfattet af den 
erytbræiske Sibylla, længe for den trojanske krig' (N. M. P. 
I. c. pag. 99), om hvilke det er vanskeligt at sige, om det 
skal være skæmt eller alvor, det ligger rigtignok nær at 
antage, at sådanne bojtravende talemåder skulle være en 
hoOigbed for at smigre folks forfængeligbed, men det er ingen 
tilfredsstillelse i at leve i illusioner, kun ved en ærlig stræben 
efter sandbed kan videnskabelig beskæftigelse have noget værd« 
og allermindst her kunne intetsigende komplimenter finde sted, 
da ingen kan have nogen personlig fordel eller skade eller 
lide nogen fornærmelse i sådanne sager, at slutte sig til 
digtenes forfattelsestid i overensstemmelse med de deri nævnte 
tidsforhold kan heller ikke lade sig gore. ti når P. A. Munch 
(AnO 1848 pag. 261) antager, at Hyndluljéd må være fra 
Sigurd Rings dage, så er det virkelig løjerligt at sætte en 
balvmytisk person som tidsbestemmelse, ikke at tale om, at 
på den tid, når vi endelig skulde tale om en sådan tid, kunde 
sproget slet ikke være blevet så udviklet, som det er i Hyndlu- 
ljéd. Munchs ovenfor anforte forsog til at vise den oprinde« 
lige skikkelse af Voluspå er en stiltiende, men afgjort er- 
kendelse heraf, et digt i en meget ældre sprogform kunde 
meget godt have existeret som forbillede til Voluspé, men det 
er ikke den Voluspå, som vi nu have, og dette gælder om 



Digitized by VjOOQIC 



376 STROBBMÆRKMINGBR. 

alle de andre eddadigte. at de såkaldte eddiske digte ikke 
ere de ældste digte i Norden, bevises desuden ligefrem af 
skåldalal, der udtrykkelig erklærer, at Starkads digte om de 
danske konger ere de ældste af a11e.de .digte, som man ^nu^ 
kan her i norden: ^bans kvædi eru fornust [leirra er menn 
kunnu nii; bann orti um Danakonuoga'. og dette udsagn 
går igennem bele Norden, skont i en noget forskellig form: 
(bistoriam belli Suelici Starcatberus • . . primus danico digessit 
eloquio', Saxo lib. VIII iniL, bvormed Saxo bestemt mener, 
at Starkad har forst digtet ^i den danske tunge'. ligeså står 
der i Petri Olai chron. ap. Langeb. I 101 : ^belli buius seriem 
primus patrio sermone edidif, hvilket ligesålidt bebover at 
være ligefrem taget af Saxo, skont Peter undertiden anforer 
ham., som hver beretning i Saxo bebover at være tagen fra 
islandske sagn, ligesom der ingen sagn kunde være i Dan- 
mark uden Islændernes bjelp. men man er blevet forledet 
(il, formedelst Saxos egne udtryk, al lægge en altfor stor 
vægt herpå, vel er nu denne beretning om Starkad uhistorisk, 
li ban var en hundvis jætte og intet menneske, men den 
viser det, som den skal vise, at nemlig man ikke anså edda- 
digtene for at være de ældste digte, ja den viser endog in- 
directe, at man ikke kendte dem. i genealogier og de digte, 
som streife ind på det gebet, således som det er tilfældet i 
Hyndluljéd, kan forfatteren holde op når ban finder for godt, 
og der er slet ingen nodvendigbed tilstede, som tvinger barn 
(il al vedblive indtil hans samtid, med mindre ban sætter sig 
del som el bestemt mål, som f. ex. Ari frédi i Islendlngabék. 
af eddadigtene anforer Snorri kun få og endnu færre med 
navn. det er Voluspé, Havamål, Vaft)rudnismél, Grimnismål, 
Ægisdrekka, Skirnisfor, Hyndluljéd eller Voluspé hin skamma 
og Fofnismåi (om Hcimdallargaldr, torgrims{)ula og flere 
andre små brudstykker vide vi ikke noget), hvorfor anforer 
ban da ikke flere? (Bergmann, fase. de Gulfi pag. 42 glem- 
mer eller véd ikke af Ægisdrekka og Fofnismél, men det véd 
ban, at Snorri kendte kun ^quelques fragments' af Voluspé). 



Digitized by VjOOQIC 



STR0BBMÆRKNIN6ER. 377 

al han ikke skulde have kendt dem, hvis de existerede, er 
uantageligt, da skéida viser hojt og lydeligt, at han må have 
kendt alle nordens gamle digtere og mange, som yi nu slet 
ikke kende. Grotlasaungr er uden videre sat ind i skålda, 
og det naturligste er, at Snorre har digtet den selv. eller er 
nogen virkelig så naiv at tro, at Brage skald og troldkvinden 
have skinbarligen haft mode i en skov og talt sammen? — 
strengt taget bar man ingen ret til at henfore til Sæmundar- 
edda flere digte end dem, som stå i codex regius. heller 
ikke kunde det ligge i Snorres plan at overfylde hele Gylfa- 
ginnfng med sådanne citater, medens skålda ifolge sagens 
natur måtte udstyres med andre digteres udtryk i overflodig- 
hed. eddadigtene kunde derimod ikke anbringes i skålda 
mere end han bar gjort, ti de ere hverken rige på hættir 
eller kenningar. at Snorre iovrigt kendte digte om Volsunge- 
sagnene, se vi af hans ord: eptir t>essum sogum hafa flest 
skalt ort, SnE ed. Arnam. I 370, men deraf folger slet ikke, 
at dermed skulde absolut menes de eddiske kvidur,- da vi jo 
have ældgamle Yolsungedigte i drottkvædalag, f. ex. det af 
Snorre citerede digt af Bragi gamli om Ragnar lodbrék. Eyvind 
skåldaspillirs anvendelse af kenningar fra Volsungesagnene 
vise kun, at han kendte disse sagn, men ikke, at ban lånte 
disse kenningar fra noget digt. der er da kun to alternativer: 
1, enten må Sæmund have parafraseret sagnene og lærdom- 
mene (sat dem i bogstavrim) og således forfattet digtene, 
eller 2, de ere enten samtidige med eller yngre end Snorre. 
fra sprogets side kan intet haves her i mod. er en digter 
noksom inde i det anlike sprog, og det er enhver ægte 
digter på hvilkensomhelst tid han lever, så kan han digte 
deri, uden at nogen tidsalders præg gor sig gældende, dette 
kan man se af hele den islandske diglerliteratur indtil den 
allernyeste tid, men det kan jeg ikke gore for, at de, som 
skrive om eddaen, ikke kende den eller ville kende den. og 
hvad det angår, at man a) har villet påstå et digts ælde deraf, 
at deri fandtes gamle og sjcldne ord, som f. ex. undorn og 



Digitized by VjOOQIC 



378 STROBBMÆRKMINGBII. 

mt!ispell, som flere filologer ere blevne ligesom forhexede af, 
eller b) vil erklære et digl for ungt og altså for ^uægte' 
(ligesom poesien ikke var evig ung), fordi der enten fore- 
komme fejlagtige udtryk eller et ord, hvis ælde man ellers 
ikke ligefrem kan bevise, så falde begge disse påstande straz 
omkuld ved en nojere kundskab og overvejelse, med hensyn 
til del forste, så bar jeg for bemærket, at digteren kan an- 
vende ældgamle og sjeldne udtryk, når han vil, ligemeget i 
hvad tidsalder han lever, har måske Obienschlager ikke gjort 
det samme? eller gamle Grundtvig? jo de har! det kommer 
kun an på, om sproget og emnet kan tåle det. i poesien 
er det naturligt og til alle lider vedlaget, at man anvender 
sprogets hele skat og forråd fra de ældste tider, og dette 
lader sig gore, når sprogets bojningsforhold og dannelses- 
evne er så uforandret som i Islandsk, men også i den 
ubundne stil se vi mange nyere islandske forfattere archaisere 
på samme måde som den gamle Grundlvig. jeg skal af 
mange kun nævne Espélin, forfatter til Islands årbækur, og 
Gfsli Ronradsson, som endnu lever og som uden at være 
Jærd' skriver det islandske sprog i sagaernes ånd uden at 
ane noget om ^oldislandsk' eller ^nyislandsk' og uden at folge 
den fra Reykjavik skole udgående smagløse og åndiose stil. 
på den anden side kan det ikke nægtes, al nye ideer fordre 
nye udtryk, men istedetfor at begrunde eller forudsætte et 
^nyt' sprog, tage de alle disse udtryk fra den gamle kilde, 
hvilket klart og tydeligt er blevet begrebet og fremhævet af 
Georg Lund i hans skonne afhandling i antiquarisk tidsskrift 
1852 — 54 pag. 75. også se vi det tydeligt, at membraner- 
nes afskrivere (eller forfattere) ofte have gjort sig umage for 
at skrive så ^ældgammelt', det vil sige curiost, som muligt, 
og have hverken rettet sig efler etymologi eller udtale mere 
end de fandt for godt. ja de bringe sproget til at se endog 
langt hårdere og underligere ud end de langt ældre digte, 
som de anfore, ti disse kunne formedelst rimet ikke forandres 
så meget som den ubundne stil. retskrivningen er et ligeså 



Digitized by VjOOQIC 



STROBBMÆRKlflflGBII. 379 

svagt bevis for en hoj alder som anvendelsen af runer, hvorom 
allerede Langebek har yttret sig rigUgt: solius curiositatis . . . 
literis runicis exaratus est (codex), Ser. I 26. hvad del sidste 
(b) angår, nemlig de fejlagtige udtryk, så kunne alle fejle, 
errare humanum est, det er altid tilgiveligt, når det ikke 
kommer af bovmod eller selvklogskab, og enhver kan være 
usikker med bensyn til et eller andet, ligesåvel de ældre for- 
fattere som de yngre, imidlertid er det dog en fastgroet 
mening hos mange, at alt må nodvendig være desto fuld- 
komnere jo ældre det er. og alle urigtigheder skrives på af- 
skriverens regning, ligesom forfatterne selv absolut måtte have 
været ufejlbare, formedelst hin anskuelse ere utallige barokke 
og ulidelige ordformer komme ind i den ovenfor nævnte ^old- 
nordiske' ordbog, som f. ex. endelsen -ask, der avler skralde- 
lænomener som laskask, raskask, vaskask. (endog superla- 
tiver må have dette ask, som tidask, heder da hankønnet 
tidaskr?) den store legion af ord, som begynder med 6, 
ligesom man nogensinde skulde have sagt umoguligr eller 
éfuss — ja det kan gerne være man har sagt det for en 
tid, eller nærmere og rigtigere udtrykt, at nogle have udtalt 
det således, men det har snart måttet vige for andre skonnere 
og lettere former, ti det er naturligt, at et sprog ved siden 
af en etymologisk correcthed soger hen til den evfoniske 
skonhed. således var det også uheldigt, når Rask af et for- 
mentlig fejlagtigt udtryk, gravolludr, i Gunnarsslagr trode at 
finde bevis på, at dette digt var forfattet af Gunnar Pålsson. 
hvor mange lignende ord have vi ikke fra oldtiden, som man 
af al magt soger at godkende, men som man uden videre 
vilde forkaste som ravgale, dersom de bevislig stammede fra 
den nyere tid! således overser Jacob Grimm aldeles verset 
i VoUispé: pk kemr hinn dimmi dreki fljégandi, blot fordi 
han ikke flnder dreki på andre steder i eddaen end i Sélar- 
Ij6d (mythol. p. 652 og d. wb. art. drache). fremdeles, når 
Snorre vidste, at Sæmund havde forfattet eddaens heltedigte, 
eller når han, hvad der er meget sandsynligt, ikke kendte 



Digitized by VjOOQIC 



380 STROBBMÆRKTIIKGBB« 

dem uden igeonem ham eller hans bearbejdelse, så er del 
forklarligt, at han ikke citerede dem som kilder, hvorimod 
hans henvisning til mytedigtene beroer på en ganske anden 
grund, nemlig den, at gudelæren lager sig højtideligere ud i 
rimbunden form end i ubunden stil. den idé foresvævede 
også oldtidens forfattere ligesom os, nemlig at citere noget 
antikt, og da digtene ikke vare ældre end så, så iu*od han 
sig ikke om at citere dem. ere de derimod yngre end Snorre, 
så kunde han jo ikke anfore dem. de i Volsiingasaga og 
flere sagn anforte ^eddiske' brudstykker kunne også være af 
Sæmund eller fra samroe tid, også yngre, når man tror, at 
digtene nødvendigvis må ligge til grund ' for sagaen , så er 
her alter noget aldeles ubevisligt, både digt og sagn kan 
have samme mand til forfatter, når man finder, at den pro- 
saiske fortælling er med hensyn til stilen meget dårligere 
stillet end de ^citerede' brudstykker, så må man betænke, at 
en god digler ikke altid er en god stilist i ubunden stil, eller 
omvendt, vi vide, at Cicero ikke kunde sammensætte nogen 
ordentlig poesi, og man sagde om Virgil, at han ikke godt 
kunde skrive prosa, om Sighvat skald siger Snorre (6lafs 
belga s. c 170), at han ikke var så veltalende i ligefrem 
tale som i digt. også ligger det i digtningens natur, at holde 
sig mere ren og klar, nærmere ved fortiden, mindre besmittet 
af nutiden, mere uforanderlig, mindre afhængig af tidsåndens 
omskiftelser, end den ubundne stil, ti denne er menneskenes 
sprog og må altså foje sig efter dem i vel og i ve, men 
hin er gudernes tungemål og ligesom de selv vandrer den 
på stjernernes uforanderlige bane. denne hovedregel vil man 
finde at går igennem alle lande, naturligvis med sine und- 
tagelser og modificalioner, som det er tilfældet med alle regler, 
vi have ingen grund til at tro, at de mytiske helte og hellinder, 
selv når disse virkelig existerede, og fremstilles i menneske • 
lige forhold, selv have digtet de vers, som lægges dem i 
munden, men allermindst have vi grund til at tro på versenes 
tilblivelse af overnaturlige væsener, eller mon et finngéikn 



Digitized by VjOOQIC 



STROBBMÆRRNIlfGBII. 381 

(s6nx) yirkelig har digtet viseD: Hildr øteodr bverjan myrgin 
<£c. (i fornmannas. V 246)? det samme er tilfældet med 
jætter og andre uhyrer, og vi gore til slutning den bemærk- 
ning, at i hine tider, da der ikke var om nogen kritik at 
tale, men sagaerne forfattedes og nedskreves blot for mor- 
skabs skyld, uden at man kan sige, at der var tilstede en 
virkelig bevidstbed om noget hojere eller ideelt mål, så gjorde 
sagamændene sig ingen skrupler over at lægge heltene en 
sang eller et vers i munden, da det nu engang var skik og 
brug at smykke sagaerne på denne måde. men hvor der er 
tale om en virkelig existerende og som sådan anfort digter, 
der gælder denne sætning ikke (smi. P. E. Mttller, t\ber den 
ursprung &c. der isl. historiographie, Kph. 1813 pag. 114 Qg.). 
N. M. Petersen påstår I. c pag. 83, at flere af de eddiske 
sange om Volsungesagnene have været sungne her i norden 
for Sæmunds dage, og denne påstand stotter sig kun derpå, 
at man kan se det på ^titlerne'! altså må i overensstemmelse 
hermed Voluspå være digtet af en ^vala' (det lader ellers til, 
al nogle have virkelig været så naive al tro det), Hévamål af 
Odin og Hyndluljéd af Hyndla. de lange deductioner, som 
N. M. Petersen anforer efter Bergmann, ere uden nogensom- 
helst grund og forråde kun et hojst overfladisk bekendtskab 
eller rettere sagt et fuldkomment ubekendtskab med de for- 
hold, som man må kende, når man skal kunne danne sig 
en nogenlunde klar idé om denne sag, ligesom Bergmann 
da heller ikke er nogen selvstændig forfatter, men gengiver 
kun andre forfattere uden at anfore dem, omendskont han 
taler om ^slet stiP, ^mangel på kundskab' o. s. v. hos Sæmund 
og Snorre. — hvad Snorra edda angår, der, som sagt, hos 
N. M. Petersen bærer overskriften ^Snorra edda, ikke af 
Snorre', så kan det afgures kortelig, heller ikke Jacob 
Grimm kunde lide, at Snorre skulde være forfatter til Gylfa- 
ginnfng og skåldskaparmål, dertil finder han dem altfor gode 
(gesch. der d. spr. pag. 760). men her er ikke om nogen 
'tradition' eller usikkert sagn at tale, ti den, som kun et 



Digitized by VjOOQIC 



382 STROBBMÆRKNINGBR. 

halvt århundrede efter Snorres dod skrev p& Upsala-eddsen : 
b6k t>essi heitir edda. hana hevir saman setta snorri sturlu 
sonr — og disse ord ere ikke senere tilfojede, men skrevne 
af den samme mand, som skrev skindbogen selv, se Snorra 
edda ed. Arnam. II 250 og not. 2 samt fortalen pag. vii — 
han borer ikke til traditionen, men er en historisk autoritet, 
som ingen kan afvise, med mindre man anvender de despotiske 
magtsprog, som man er så vant til at hore med hensyn til 
denne sag, idet man uden videre nægter eller tildækker de 
allerklareste og bestemteste beretninger, her fremhæves Snorre 
udtrykkelig som forfatter til Gylfaginning (fré ésum ok ymi), 
skåldskaparmål og håttatal, og mere har man aldrig tillagt 
Snorre. < Upsalamembranens ælde og det her omhandlede 
udsagns rigtighed er bleven godkendt af Ronråd Gislason, 
J6n Sigurdsson og Sveinbjorn Egilsson, alle tre af forste 
rang og imod hvis autoritet ingen kan stilles i denne sag. 
navnet edda er fra Sæmunds bog gål over på Snorres bog 
og har i tidens 16b tabt sin oprindelige onde betydning. 
Sæmundaredda eller edda Sæmundar er el i al fald mere 
passende navn end ^den ældre edda\ ti for det forste er 
dette navn lavet af moderne filologer og i den bestemte hen- 
sigt at smigre folks forfængelighed, imedens eddaen har båret 
Sæmunds navn fra det forste man kender den — dette vide 
jo alle, hvorfor skal man så tie dermed? for det andet ud- 
taler titelen ^den ældre edda' den bestemte tidsangivelse, at 
hele dens indhold skulde være ældre end Snorres edda, hvad 
der er ingenlunde vist alle de derivationer af ordet ^edda'^ 
som N. M. Petersen anfiSrer pag. 76-77, ere urigtige, således 
som han også selv antager, og Jacob Grimms afledning, hvor- 
ved han får ud betydningen ^summa auctoritas', falder når 
man betænker at i Rigsmål er det netop ^cdda', som avler 
trælleslægten : endnu et bevis for det ovenfor anforte. med 
hensyn til Sæmund skal jeg endnu hertil knytte den be- 
mærkning, at når der i Voluspå nævnes hvera lundr, så- 
ledes som jeg fremhævede for, så var Sæmund netop i de 



Digitized by VjOOQIC 



JSTmOBBMÆRKNIIfGRR. 383 

egne af Islande Demlig på sonderlandet, hvor der ere hverar 
eller varme kilder. 

dersom Sæmund og Snorre havde været danske eller 
norske, hvor vilde deres navne ikke være blevne bævede til 
skyerne, b^or glad vilde man da ikke have været over at 
kunne lillægge dem nordens mærkværdigste skriflmonumenlerl 
den mindste toddel af deres færd vilde være bleven omgivet 
med mindets glans, og hvad man dels ligefrem benægter, 
dels skjuler, vilde være blevet fremstillet i begejstringens sol- 
lys, de hvile begge i ubekendte grave og dem selv kan det 
være ligegyldigt, hvad man siger her p& jorden — eller kan 
det? hvad skal det da egentlig betyde, når man har så 
travlt med at frakende dem den betydning, som der er bleven 
tillagt dem lige fra deres egen tid? er man bange for, at 
Island skal komme til en altfor stor hæder? min mening er 
kun, at man skal gore ret uden personhensyn, Kgemeget hvad 
folk det er, og det har aldrig været min tanke^ at Islænderne 
skulde have nogen særlig ret til eddaerne, det vilde da være 
en dum bornerthed, hvis man ikke anså dem ligesåvel for et 
nordisk fællesgods, om de end ere blevne til på Island, man 
disputerer slet ikke om de mange andre boger, som ere 
blevne forfattede der, men tager dem for gode og gyldige, 
hvorfor skulde eddaerne da ikke også kunne være det? et 
værks værd beror ikke derpå, at dets forfatter er ubekendt, 
det var en stor skade, at N. M. Petersen havde disse ideer 
om de eddiske samlinger — rigtignok kan man ikke undgå 
at tro, at dette har dog ikke været hans alvor — og så er 
det en fejl at beråbe sig på lutter fuskere, der vide alt på 
anden og tredie hånd. dette er desto ærgerligere, som N. M. 
Petersen netop selv var en omfattende ånd og var i besid- 
delse af den egenskab, uden hvilken fortiden slet ikke kan 
forstås, nemlig den digteriske begejstring. 

dr. R. J. Lyngby har etsteds udtalt en sætning, som 
ved forste ojekast synes ubetydelig, men som dog trænger 
igennem alle oldtidens og nutidens tidsaldere. nemlig, at 



Digitized by VjOOQIC 



384 STROBEMÆRKMINGBR. 

man ikke må lænke, at udtalen af det danske sprog udtryktes 
rigtigt ved den underlige skrivemåde, som vi finde bos de 
ældre danske forfattere, denne sætning er overensstemmende 
med det, som jeg for har yttret om de gamles unojagtigbed 
og upålideligbed med bensyn til gengivelsen af sproget der 
er i alle retskrivninger Qere eller færre vilkårligbeder, da 
man dels folger afledningen, dels lydforholdene, dels en gam- 
mel bævd og dels sin egen smag; men som en regulator i 
al denne uorden må skonhedssandsen være, og delte se vi 
daglig bestyrkes ved all bvad der bliver trykt, man kan gore 
del skønneste sprog til del styggeste nonsens ved at anvende 
en smaglos retskrivning, således som del er tilfældet med 
flateyjarbék og sådanne boger, bvor der endog vrimler af 
fonetiske umuligbeder, som om man f. ex. kunde udtale ord 
eller konsonanldynger som gegnn, gegnnum, eller réttttttr, 
kkkallla! (delle forekommer vel ikke, men det er givet i 
flatobogens skrivemåde), i forbindelse bermed stå de vilkår- 
lige forandringer, som man nu finder på, idet nogle skrive 
naltdra, balmr, folk o. s. v., ti delte er aldeles imod vort 
sprogs natur, del viser kun vedkommendes rådvildbed, idet 
de fare imellem de to extremer, nemlig den allerældste og 
glemte fortid og den alleryngste nutid, ingen af delene bjelper. 
bverken det ældste eller det yngste er del bedste, beller ikke 
det, som ligger i midlen, men del gode er en proteisk slange, 
der slynger sig igennem det bele og kan kun gribes af de 
udvalgte, når det engang er grebet, så kan og må del 
boldes fast. det er naturligt, at de, som beskæftige sig med 
det islandske sprog som el tillært sprog, må Jalde i fristelser 
og snarer' i al den vrimmel af inconseqvenser, som findes i 
skindbogerne. både i orddannelsen og i udtalen er der vil- 
kårligbeder, som lydelig afspejle sig i den grafiske gengivelse, 
som for exempel i anvendelsen af æ, både i Dansk og Is- 
landsk, der skrives Grænland (i Norge), som nodvendig må 
ledes af greni, hvilket dog burde skrives græni (det kan gerne 
være, al det forekommer således, men ved siden heraf bave 



Digitized by VjOOQIC 



STmOBBMÆRKNlNGKR. 385 

vi skrivemådcD gren, der måske er deo opriodelige, uden al 
det derfor er givet, at den bor folges); således se vi i égrip 
af N. R. S. mange tegn anvendte, som bestemt ere aldeles 
urigtige, som f. ex. det bundne av, der anvendes i mange til- 
fælde hvor det slet ikke kan stå uden aldeles vilkårligt lige- 
som mange gode ting ere fremgåde af synder og fejltrin, 
således er også en nogenlunde normal dansk og islandsk 
retskrivning, hver med sine modifikationer, fremgåt af det 
ældre chaos. men hvad de såkaldte folkedialekter angår, så 
hersker her endnu en forvirring eller ubehjelpsomhed , som 
ene og alene skyldes lærde folk. det er navnlig det færoske 
og norske mål, som jeg sigter til. i og for sig selv er hvjert' 
af disse tungemål ligeså fuldkomment som Islandsk, men 
netop derved, at man har sluppet aldeles tojlen og givet ud- 
talen fri, har man degraderet sproget således, at det nu ikke 
mere kan hæves til noget hojere skriftsprog uden med den 
storste moje. tiltrods for den Ivar-åsenske ordbogs fortræffe- 
lighed har den dog den hovedfejl at den folger udtalen, så 
at ren-islandske ord (som dér naturligvis vilde være norske 
ligesom partiklen ^og' er islandsk i Island, men dansk i 
Danmark) komme til at se ud som faldne småengle, del må 
være indlysende for enhver, at havde man i tide været i 
stand til eller villet byde den norske almue skrifter på Is- 
landsk, så vilde den enten strax have forståt dem eller i en 
kort tid kunnet gore sig fortrolig med dem, og dette er den 
eneste vej til at hæve det norske folkesprog til et ordentligt 
tungemål, istedetfor at man nu holder det i skamferede og 
ubrugelige former, at dette heller ikke er noget uundgålig 
nodvendigt ser man dog altid deraf, al Nordmændene behandle 
Islandsk med storre lethed end andre, men sålænge der 
hersker den fordom, al man skal holde den ti skridt fra 
livet, sålænge må man finde sig i elendigheden, hvorfor 
skulde folket bedre forstå fordrejelser og vrængebilleder end 
den ligefremme og skonne form? der udkom engang en 
norsk pjece, kaldet ^n^ hungurvekja^, men det var jo ikke 
1861—1863 26 



Digitized by VjOOQIC 



386 STROBBMÆRCNINOBR. 

andel end fordrejet Islandsk, og havde den duel noget, sA 
vilde man bave kunnet trykke den om på Islandsk blot ved 
at forandre skrivemåden, ved at skrive folkedialekterne efter 
udtalen, vinder man det, at man ikke behover at kende noget 
til sproget, hverken dets etymologi eller betydning, det er en 
ren mekanisk og åndlos profession ligesom al sammenligne 
ord, som man ikke forstår, og på den. måde kan udtale- 
skrivemåden komme folk til gode, idet den frelser fra pro- 
stitution, når den antages almindelig og ved magtsprog er- 
klæres at være eneberettigeL men den står i vejen for og 
kvæler folkets sprog, udelukker det fra de bojere ideer og 
herover folket lejligheden til at se det skonne og gode. ere 
de norske katekismer eller psalmeboger skrevne efter udtalen? 
de ting som således ere trykte ere kun curiositeter uden 
nogen praktisk nytte, ti når alt kommer til alt, så ere alle 
lydangivelser eller lydbetegnelser lutler vilkårligbeder, som 
ikke existere i virkeligheden, skulde man være streng og 
nojagtig, så måtte man have lydinstrumenter for at udtrykke 
lyden med, li ved skrift udtrykkes den aldrig nojagtig. så 
mange som mundene er, så mange udtaler er der, og så 
mange som udtalerne er, så mange skrivemåder måtte der 
da være. nogle sige, at sproget skal udvikle sig af sig selv, 
men det er en misforståelse, sproget trænger, ligesom alt 
åndeligt, til menneskets hjelp og ledelse, det må forædles 
ligesom andre gode egenskaber hus mennesket det er kun 
en kortsynethed al tro, at man ikke kan indvirke på sprogene 
og en misforståelse at antage, at man ikke skal gore det. 
ophæver da også alle andre love ! ophæver forskellen imellem 
dyden og lasten, det gode og det onde, det skonne og det 
stygge! lad så alt regere sig selv og udvikle sig afsig selv! 
nei, (vertimod. det er netop ikke folket, som skal råde, en 
hovedlos hær vil lige så lidt her som ellers udfore nogen 
bedrift, men ligesom Aron og Hur holdt Moses' arme for 
at Israeliterne skulde sejre over Amalekiterne, således må 
folket holde sine mænds arme for at det skal kunne sejre 



Digitized 



byG00gl( 



STUOBEMÆRKNmOBR. 387 

over det mådelige og det onde. fra en udtalerelskrivning at 
ville soge ben lil en bojere sprogform er også en misforståelse, 
(i derved forvirrer man folket endnu mere, så at del véd 
bverken ud eller ind. ja man kan gå endnu videre og påstå 
al folkedialekterne, skrevne efler den (Uojagtige' udtale, med 
alle de vilkårlige tegn og omvendt stående bogstaver, som 
kun gælde for et ojeblik, at de slet ikke ere del sprog som 
folket taler, ti et sprog vil ligesåvel som andre ting og ideer 
bave sin passende form. i et culliveret selskab kan man ikke 
fremstille sig som et nogent ideal, de som iorst dannede en 
skrivemåde for et lands sprog og som bavde andre skrive- 
måder at rette sig efler, betegnede beller ikke nær allid 
lydene ved de nærmest tilsvarende bogstaver, således bar 
Ulfilas anvendt gg for ng, uagtet han måtte vide« at g er 
ikke n. Grækerne måtte også vide, at v er ikke / omend- 
skont de skrive yy for 47. på lignende måde bar Ari frédi 
ikke nær altid skrevet efter udtalen, idetmindste ikke t>. rune- 
stenenes skrivemåde viser det samme, vil man bave el ordent- 
ligt sprog, så må man give det en ordentlig form. ingen 
vover at antaste det bojdanske skriftsprog med en udtale- 
skrivemåde, ti dér foler man og dér erkender man, at det 
vilde stodc ojet og stride imod skonbeden. dér får æstbetiken 
at råde. det er netop formfordrejelsen, som bevirker, at et 
og del samme sprog kan komme til at se ud som to eller 
flere sprog, nemlig som et ordenlligt sprog og som vrænge- 
billeder, således som man for exempel kan se af flere af de 
prover, som ere trykte i Bosworlbs angelsaxiske ordbog, 
navnlig ere de tre prover på Islandsk pag. clyii et fuld- 
komment nonsens, skont flere tro, at det må nu engang 
være således. 

benævnelsen ^Oldnordisk' er kun rigtig, når derved skal 
forstås indbegrebet af alle de nordiske landes sprogformer i 
fortiden. (Altnordiscb — Allnorsisch — ancient nordique — 
scandinave ere efterligninger af det danske ord), men da 
det er erkendt af flere, at der ikke berskede én og den 

26* 



Digitized by VjOOQIC 



388 STROB^MÆRKNIirCftll. 

samme sprogform over hele Norden, 8å er denne benævnelse 
uheldig og urigtig, om end disse sprogformer alle ere nær- 
beslægtede og lige så sammenvoxede som grenene på hele 
Nordens livstræ, ved udtrykkene ^donsk tdnga' og ^norræn 
Idnga' (der betegner ^Nordisk' og ikke ^Norsk') betegnede de 
islandske forfattere ingen sproglig bestemt sprogform, men 
udtrykket er aldeles stedligt og viser sig i bele sin ubestemt- 
bed, når man betænker, hvilken betydning der er i norrænn 
og hvilken betydning man lægger i dansk r. dette sidste ord 
indskrænkede sig ikke til Danmark, men det omfattede mange 
andre lande, hvor vi bestemt vide at Dansk er aldrig bleven 
talt. donsk Idinga par excellence er lige så gammel som 
Danmark selv. éjafr bvilaskéld gur forskel på Dansk og 
Islandsk og erklærer uden videre de danske sprogformer for 
de ældste (SnE. ed. Arnam. II 134). at man kaldte all for 
^ein tanga' (hvorved der må forstås ^donsk tunga'), og at 
man dog erkendte, at denne ^ene tunge' bestod af ^mange 
tunger', det finde vi tydelig udtalt hundrede år for 6laf 
hvitaskåld med folgende ord: en 1)6 rila enskir menn enskuna 
lalfnustofum .... nti eptir |)eirra dæmum, alls vér crum 
einnar ti^ngu, |)6 at greinzt hafi mjdk onnur tveggja eda 
nakkvat bådar, SnE. ed. Arnam. II 12. her er Angelsaxisk 
(enska) uden videre kaldt for den samme ^tdnga' som Is- 
landsk, men dog siden adskilt derfra, så at vi se at ^donsk 
tanga' betegner de nordiske sprog med alle deres underaf- 
delinger, opkaldt efter det mægtigste folk i Norden, en af 
den danske tunges afdelinger var Hojdansk, der uimodsigelig 
er den ældste af de ^ældre' sprogformer i Norden, allerede 
det ældgamle navn .donsk tiinga' viser det, skont det, som 
sagt, meget tidlig anvendtes i rn vid betydning, og at dette 
sprog er meget mindre forandret end man i almindelighed 
antager, derfor tale adskillige grunde, runestene og islandske 
drapaer have sat folk fluer i hovedet, det er aldeles ube- 
rettiget at klage over at man har tabt et sprog, når man be- 
sidder det man taler ikke alene om at et sprog ikke kan 



Digitized by VjOOQIC 



STROBBMÆRKNUrGBR. 389 

holde sig uforandret i (o hundrede år (P. A. Munch i AnO 
1846 pag. 221), men også om sprog som daglig forandres, 
men dette er en af de småligheder eller smålige finbeder, 
hvorved al sandhed ophæves, qui nimis probat, nibil probat. 
så målte ikke alene hver dag frembringe et nyt sprog, men 
ethvert individ måtte også tale sit eget sprog, ingen vilde 
forslå den anden uden tilnærmelsesvis, tverlimod kan man 
med ligeså fuldkommen ret opstille den sætning, at sprogene 
ere uforanderlige og uafhængige af tiden, denne sætning 
understotles af mange grunde, ja den vil engang blive er- 
kendt for axiom. den bevises af mange tanker som jeg har 
skrevet her foran, og den bevises af det som ethvert barn 
véd. man taler om folkedialekternes ^seighed' é — hvad er 
det andet end sprogenes uforanderlighed? kunne 1 huske 
nogen tid, da der ikke blev talt Dansk i Danmark? og det 
samme er tilfældet med mange andre lande, den menneske- 
lige ånds elementære begreber ere de samme nu som de 
altid have været og de kunne aldrig forandres, og hvad er 
sproget andet end den menneskelige ånd? er sproget måske 
kun en lydende malm eller en klingende bjelde? men det 
er ojensynligt, at de, som gore påstande om 8j[)rogene8 for- 
anderlighed, de tænke egentlig ikke på sproget selv, men mest 
på de fremmede udtryk og de mangfoldige vibrationer, som 
foregå i sproget og som ere underkastede tidens magt. men 
sproget selv er uafhængigt af tiden, intet sprog kan do 
undtagen alle do som tale det, og der kan overbovedet være 
sporgsmål om der virkelig existerer noget dodt sprog, hvoraf 
dommer man om forandringerne? af skrivemåderne og af 
de forskellige odtaler. men man må gribe den ånd som 
skjules i skrivemåden og i udtalen, ti ingen af disse er sproget 
selv. man må belænke at de mangfoldige skrivemåder fra 
fortiden ligesom også mange fra nutiden have sin grund i 
de skrivendes tankeløshed og ubehjelpsomhed i at udtrykke 
ordet ved de synlige tegn. sproget er den levende strom, 
som går ligeså uforandret fra fortidens inderste kilder som 



Digitized by VjOOQIC 



390 STROBBMÆRKNIICGBR. 

havet og jordens floder, det er åndens blomsterpragt, som 
idelig dukker ned i tidens hav og beåndes ar livels vinter- 
storm fur stedse på ny at glimre i den samme glans som 
jordens blomster, nemlig i uforanderlighedens krafl. eller 
hvorfor skulde sproget alene være en undtagelse? uforander- 
ligbed er ganske andet end stagnation — eller er gud en 
stagneret gud, fordi han er uforanderlig? er uforanderlig- 
heden ikke skønhedens betingelse? er ikke havet uforander- 
ligt? får det ikke den evige tilstromning af floderne og for- 
damper det ikke uden ophold for evig at blive det samme? 
aldeles lignende svingninger foregå i sprogene, ligesom man 
vilde få en vrang forestilling om himmellegemernes gang ved 
at tro at de fér i xikzak eller uendelig mange vinkler, fordi 
man véd at deres flugt er fremkommen af to modsat virkende 
kræfter, således vilde man også fejle, hvis man trode, at et 
sprog nu var afl'æidigt, nu ungt. dersom man kunde sætte 
sig ud over rummet og tiden, så vilde man kunne hore og 
begribe sprogets rivende strOm, farende med lynende blink 
og hvinende fart igennem seklernes dyb, men altid med den 
samme grundtone, som ingen menneskelig magt kan forandre, 
alle forandringer i verden ere kun tilsyneladende, ligesom 
der i virkeligheden ikke eiistcrer noget ^oldnordisk', således 
eiislerer der heller ikke noget ^oldnorsk' eller ^gammelnorsk', 
^olddansk' eller ^gammeldansk', men forestillingerne om dette 
(gamle' bero kun på skrivemåderne og udtalerne, dette ser 
man jo tydeligt, når man tager for exempel de gamle danske 
folkeviser og skriver dem således som vi skrive nu — deres 
sprog bliver uforandret og hvad er det så andet end ægte 
Ilojdansk? og heraf påstår jeg al det riglige danske sprog 
eller det som par excellence hed donsk li^inga, er så gammelt 
som jeg for yttrede, men naturligvis med udeladelse af nogle 
enkeltheder og de udenlandske ord, som ikke hore sproget 
til og som ere afhængige af tiden, de danske kæmpeviser 
ere lige så gamle som Sæmundaredda, om ikke ældre, de 
give lige så vigtige oplysninger om fortiden og de ere lige 



Digitized by VjOOQIC 



STROBBMÆRKNINGBR. 391 

så poetiske, men de have det forud for eddaen, at de lade 
sprogels musikalske element mere komme til sin ret, ligesom 
enhver rimet poesi er fuldkomnere end en urimeL det er 
en uholdbar teori at antage at ingen folkevise er tilstede i 
sin urform, og den beror kun på den gamle, lige så uhold- 
bare mening, at del sprog, som Islænderne skrev i, har været 
talt i Danmark, de islandske oversættelser af de danske 
kæmpeviser ere netop bevis på, at disse aldrig have existeret 
i en anden end ren dansk form. allerede de gamle islandske 
sagamænd vidste og erkendte, at digte ikke kunne forandres 
ved at gå igennem tiderne, men må overleveres uforanderlige 
fra slægt til slægt (fornmannas. IV pag. 4). men ved bi- 
beholdelsen af de skrækkelige skrivemåder får man det ud, 
at alt er forandret, imedens det tvertimod er uforandret, og 
vi kunne heraf construere en rigtig, skont underlig sætning; 
pietas erga autores impietas in linguam. denne sætning er 
allerede derved given, at man ikke betænker sig på at lempe 
Evalds eller Holbergs skrivemåder efter nutidens naturligere 
måde, og at disse forfattere ligge vor tid nærmere end kæmpe- 
viserne, det gor ingen ting, og de gor det ikke engang, af 
det her anforte vil det erkendes, at det er uberettiget at klage 
over, at Danmark ikke har del nok i den ældre nordiske 
fælles literatur, idet man stedse hænger i den islandske sprog- 
form, hvad jeg har sagt om Danmark gælder også om Norge, 
tænker man sig om og frigor man sig fra de grammatikalske 
småligheder, afhugger man de tilfældig voxende og uvedkom- 
mende udvæxter og svampe, så vil man Onde der under 
sprogets stamme boj og gron, af evighedens norner uafladelig 
overost med livets vande, men vi må idelig vende tilbage 
til den sandhed, at det er kun en illusion når man tror at 
man har tabt sit sprog, at den udviklede og oprindelig norske 
sprogform bevaredes på Island og blev til Islandsk, det var 
heldigt, men ikke noget mirakel; det er heller ikke noget 
mirakel at folkediaJekterne bevares så embryonisk kraftige i 
Norge, sandelig tjenlige til grundlag for et ædelt skriftsprog. 



Digitized by VjOOQIC 



392 STROBBMÆRKlflMGBR. 

når det kun bliver gjort på den ovenfor angivne måde. ti 
både Island og Norge ere isolerede lande og ikke meget 
moleslerede af fremmede — endnu Icnge efler Adam af 
Bremens tid var Norge sågodt som en terra incognila for 
Tydskerne — men at sproget, jeg mener det danske skrift- 
sprog, bevaredes i Danmark, under uheldige lokalforbold og 
stærke rystelser, det var et mirakel og kun det kan man 
anfore som et afgjort bevis for sprogenes livskraft, mine 
sætninger rokkes ikke det mindste ved nogensombelsl sprog- 
bisloriske lærdomme om sprogforandringer, som aldrig bave 
fundet sted uden i enkelte Glologers indbildning, beller ikke 
ved fortællinger om islandske skaldes opbold ved danske 
kongers bof, eller ved at et islandsk vers lægges en dansk 
konge 1 munden, talte måske kong Baldvin af Jerusalem 
Norsk med Sigurd jorsalafar? men det er rimeligt at antage 
at i bine tider bavde man ikke noget begreb om et sprogs 
værd og man gjorde altså intet for at hæve det, men lod 
tilfældet råde. således kom det islandske sprog til at blive 
digtersprog over bele Norden iblandt bovdingerne, imedens 
landenes egentlige sprogformer blomstrede usynlig, men ikke 
mindre kraftigt i de utallige sange, hvis indhold skinner igen- 
nem bos Saxo og hvoraf mange haves endnu, men lige så 
urigtigt som det er at hæve et folk til skyerne, fordi det er 
1 besiddelse af en lykke, hvorover det selv ikke råder, lige 
så lavt er det at overfalde det med upassende udtryk, fordi 
det bar en eller anden mangel, eller lade sig mærke med 
misundelse, hvor der intet sted er for sådan en (blelse. 
denne tanke foresvævede mig, idet jeg nedskrev disse be- 
mærkninger. 



Digitized by VjOOQIC 



393 



SELSKABETS BIBLIOTHEK 

indeholder foroemmelig archæologiskb^ btbnograpbiske og ungdistiskb, 

BISTORISKB og GBOGRAPHISKB Vcrker. 

I de for A arene 1861-1863 afholdte Moder forelagdes 
folgende Skrifter, som vare modtagne fra Forskjellige: 

GRdNLAND. Den kongelige Grdnlandske Handels^ 
Direction: G. E. Janssens Elemenlarbog i Eskimoernes Sprog, 
til Brug for Europæerne ved Golonierne i Gronland. Rbavn 
1862. — Inspecteuren over Sy d-Crr Nuland, Dr, H, Rink: 
Kaladlit Okalliiklualliait, grønlandske Folkesagn. (Fortsættelse). 
Godtbaab 1863. — Atuagagdliutit (Groulandsk Tidende). 
1862-63. 4. 

ISLAND. Bihlioihekar ved Islands StiftsbihliotKek 
Jon Amason: hans Beretning Um stiptsbékasafnid f Rey- 
kjavik. 1862. 

NORGE. Den kongelige Norske Regjerings Departe- 
ment for Kirke- og Undei'viisningsvæsenet : Norske Rigs- 
registranter, udgivne ved Siegw. Petersen o. Fl. 11. B. 1-2. H. 
og I1I.B. 1. H. (1572-16 ..). Christiania 1862-63. — Det 
kongelige Norske Frederiks Universitet i Christiania: 
Halvbundredaarsfest i September 1861. Christiania 1862. 
— Foreningen til Norske Jftindesmærkers B evaring ^ dens 
A årsberetninger for 1861, 1862 og 1863, hvormed Tredie 
og Fjerde Hefte af Norske Bygninger fra Fortiden (Norwegian 
buildings from former times). Med PI. X-XVI. Christiania 
1862-64. Fo). — Norske Fornlevninger. En oplysende Forteg- 
nelse over Norges Fortidslevninger ældre end Reformationen 
og henforte til hver sit Sted af N. Nicolaysen, 1.-3. Hefte. 
Christiania 1862-1864. — Fr. Brandt: Om forelobige Rets- 
midler i den gamle norske Rettergang. Proveforelæsning 
(trykt som Manuskript). Christiania 1862. — C A. Holmboe^ 
hans Skrifter: Om den nordiske Sammenligningspartikel efter 
Comparativ, ei. Christiania 1861. — Om Oprindelsen til 



Digitized by VjOOQIC 



394 SELSKABETS BIBLIOTHBR. 

det skandioayiske Vægtsystem i MiddelaldereD. 1861. — Om 
drtug eller Tola, en skandinayisk og indisk Vægleenhed. 
Christiania 1862. — Mjolner og Vadjra. 1862. — Om 
Haugelys. 1863. — Tillæg til en Afhandling om Amuletter 
og om Stormænds Begravelse blandt Skandinaver i Hedenold 
og blandt Mellem-Asiens Buddhister. 1863. — Norske Vægt- 
lodder fra fjortende Aarhundrede. 1863. 4. — Om Eeds- 
ringe. — Thorolf Bægifots Begravelse. — Om Rong Svegders 
Reise. 1863. 

DANMARK. Ålthin^smand Cand. Gisli Brynjul/sson^ 
hans Afhandling : Enkelte Optrin af den nordiske Mythologie. 
(Nord og Syd 1868). — Charles A. Gosch, hans Skrift: 
Denmark and Germany since 1815. With four maps. Lon- 
don 1862. — Dr. phih Jessen, hans Sknfier: Dndersogelser 
til Nordisk Oldhistorie. Rjobenhavn 1862. — Oldnordisk og 
Oldtydsk Verselag. 1863. — Danske Boiningsformers Hi- 
storie. 1864. — Fr. Klees Om Nordens ældste Beboere 
og deres efterladte Minder. Rjobenhavn 1852. — Steen-, 
Bronce- og Jern-Gulturens Minder, efterviste fra et alminde- 
lig culturbistorisk Standpunkt i Nordens Folke- og Sprog- 
Eiendommeligbeder. 1854. — De al meencdl turhistoriske 
Principer for de europæiske Sprogs Dannelse, fremsatte nær- 
mest for at forklare de i de nordiske Tale- og Almuesprog 
forekommende ^Jatinske'^ Ord. 1857. — Lidskjalf, et Uge- 
blad for Dannekvinder og Dannemænd. Rjobenhavn 1825. 4« 
— Docent K. J. Lyngby , hans Skrift : Udsagnsordenes 
Boining i jydske Lov og i den jydske Sprogart. Rjobenhavn 
1863. — Etatsraad Regenbury, ' Departementschef for 
Slesvig: Det danske Folkesprog i Sonderjylland , forklaret af 
Oldnordisk, Gammeldansk, og de nynordiske Sprog og Sprog- 
arter ved Johannes Rok, Sognepræst Forste Deel. Rjoben- 
havn 1863. — Professor Jap. Steenstrup^ hans Skrifter: 
Et Blik paa Natur- og Oldforskningens Forstudier til Besva- 
relsen af Sporgsmaalet om Menneskeslægtens tidligste Optræden 
i Europa. Rjobenhavn 1862. 4. — Professor George 



Digitized by VjOOQIC 



SBL8KABBT8 BIBLIOTHBK. 395 

Stephens f hans Skrift: Oq an ancienl Runic Caskel, now 
preserved in the Ducal Museum, Brunswick. (From Ibe 
Journal of Ibe Rilkenny Archæological Society). 1863. — 
Inspecteuren for de antikvariske Min desmærker t Etatsraad 
Worsaae, hans Skrifter: Blekingske Mindesmærker fra He- 
denold, med 15 Tavler. Rjobenhavn 1846. 4. — Under- 
sogelser i geologisk -antiqvarisk Retning af G. Forcbhammer, 
J. Steenstrup og J. J. A. Worsaae. 1851. — Om Tvedelingen 
af Sleen^lderen. 1862; — Gjensvar paa Hr. Professor Steen- 
strups yderligere Bemærkninger imod Tvedelingen af Steen- 
alderen. 1862. — Jabresbertcbt des koniglicben Gbristianeum 
in Altona. Bei M. J. F. Lucbt. AUona 1863. 4. 

SVERRIG. Kongl, Vetenskaps ^ Societet en i Upsalai 
Nova Acta Regiæ Societatis Scientiarum Upsaliensis. Vol. IV >'^. 
Cpsal. 1862. 1863. 4. — Kongl. Samfundet f6r utgifvande 
af Håndskrifter r dran de Skandinaviens historia: Historiska 
Handlingar. I-II. Bind. Stockholm 1861-1862. — Helsing- 
lands Fomminnessdllskap : Uppranning till en Grammatik for 
Delsbomålet. Soderbamn 1862. — Foreningen får Nerikes 
Folksprdk och Fornminnetit Beretning om dens Ver k sambet 
1859-1860. Orebro 1861. — Professor C. G. Brunius i 
Lundy hans: Gotlands Roqstbistoria. Forste Delen. Lund 
1864. — Dr. U. W. Dieterich i Stockholm, hans: Ent- 
råtbselung des Odiniscben fhUFKY durcb das semitiscbe 
Alpbabet 1864. — Friherre F,v. Knorring ^ hans Skrifter: 
Svenska språkets råttskrifning ocb ord-bojningar. Helsingfors 
1831. — Språk-forskningar. 1.-2. H. Stockholm 1844. 
1857. — Rrigsmanna-skojor i Finland. Helsingfors 1832. 

— Forslag till folkskolor. Åbo 1857. — Joh. O, Lindfors: 
Om Guldbracteater. Arcbæologiska anteckningar. Lund 1846. 
4. — L. G. Nilsson: Några fornengelska andeliga qvådeo 
på Grundspråket. Med svensk 5fversål(ning ocb åtfoljande 
Glossarium. Lund 1857. — Joh. Ernst Rietz : Ordbok ofver 
svenska allmogespråkel. Haft I-V. (A-Liauta). Lund 1862. 

— Professor Carl Sdve i Upsala , hans Skrift : Om 



Digitized by VjOOQIC 



396 9EL8KABBT8 BIBLIOTHBK. 

Spr&kskiljaklighelerna i Srenska och Isliodska fornskrifter. 
Upsala 1861. — C. E. Sadling, Lærer ved Skolen i 
Vestervik: Indianska DaDsmelodier , upptecknade i Sodra 
Amerika ocb aatla for Piano af G. E. S. Stockholm. — 
Indianska sångar uten ord, upptecknade i Sodra -Amerika 
och salta (or Piano af C. E. S. Stockholm. Fol. — James 
Dicksony Brukspatron til Billdal i Vester-Gdtland : Lilje- 
grens Rnnlåra, og Sammes Runurkundcr. 

FINLAND. Finska Litteratur-Sdllskapet: Suomalaisen 
Kiriallisuuden senran loimituksia. 26. Osa. Saksalainen 
kielioppi Trinft Lukemiston la sanakirian kansa. Dr. Geitlin. 
Helsingissa 1861. — 27. Osa. Kaiewala. 1862. — 28. Osa. 
Suomalainen Meri-sanakirja. Stjerncreutz. 1863. — 29. Osa. 
Kreikan kielioppi alottele?ille. Cannelin. 1863. — 30. Osa. 
La'in opillinen kasikiija Tbteisekji Siwilykseksi. Palmen. 1863. 

— Suomi, Tidskrift i foslerlandska amnen. 1860. XX. årg. 
Helsingfors 1862. — Siiomi. Kirjoituksia isan roaaliisista 
aineista. 1. Osa. 1863. (Deri: Om ungarsks språkets for- 
Tandtskap med Pinskan, af August Ahlqvist; Bref ifrån Gastaf 
Renvall til R. Rask, &ren 1818-19). — 2. Osa. 1864. — 
Latinais-Suomalainen Sanakirja (Rotbsten). 1864. — Remian- 
oppi (Stockhardt). 1864. — Ranteletar taikka Suomen kansan 
wanhoja Lauluja ja Wirsiå. 1864. — Raytelmisto. 11. 1863. 

— Suomen kansan Satuja ja Tarinoita. 3. Osa. 1863. — 
Ranskan kieli-oppi. Lukemisto ja Sanakirja (Floman). 1863. 

— Provst J. A. Europaeus » Præst i lAbelitz i Ovre' 
Karelen y hans: Karjalan ajan-tiedot Taysinån rauhaan asti 
Wuonna 1595. Rarelens krénika. — D, E. D, Europaeus : 
Vorlånfiger Entwurf iiber den Crstamm der indoeuropåischeo 
Sprachfamilie und seine vorindoeuropaischen Abzweigungen, 
namentlich die Onniscb - ungariscbe. Helsingfors 1863. — 
Dr. Schildt: Rristillisen Uskonnon ja kirkon Historia eli 
Tosine (Leo). Ruopiossa 1862. — NeyttoymættomæL 1862. 

— Nadescbda. 1860. — Wainolasnniemi. Turussa 1862. — 
Jumalos-opin Tobtori <fcc Ruopiossa 1862. — Warelius: 



Digitized by VjOOQIC 



SBL8KABBTS BIBLIOTHBK. 397 

Beytrage zur Renntniss FinnlaDds in elhnographischer Bc- 
ziehoDg. St. Petersbiirg 1849. 

RUSLAND. Hans Majestæt Keiser Alexander II: 
Bibliorum codex Sinaiticus Peiropolitaous. ed. Gonst. Tiscben- 
dorf. Petropol. Fol. Tom I-IV. — Det keiserlige Vt- 
denskabernes Aeademie, dets: Méinoires, VII. serie, Tom. 
IV. nr. 3-9. 1-2. — Bulletin de TAcad. Iroper. IV, feu. 
11-12. — Den keiserlige archæologiske Commission: 
Comple rendu pour Tannée 1859, 1860, 1861, 1862. (Atlas 
til hvert Hefte). St. Petersborg 1860, 1861, 1862, 1863. 
4. Atlas in folio. — Det keiserlige geographiske Selskab^ 
dets: Compte renda 1862. — Det lærde estni$ke Selskab 
iDorpat, dets: Monats-Sitziingen Seplbr. 1861 — Febr. 1862. 
— Selskabet for de Rttssiske Os ters^- Pro vinds ers Historie 
og Oldkyndighed 9 dets: Mittheilungen aus der livlåndlscben 
Geschicbte X^«. Riga 1861, 1863. 

POLEN. Det lærde Selskab i Krakau, dets: Rocznik 
towarzystva naukowego Rrakowskiego. w Krakowie 1862. 
Tom. VI, VIL — Mappa Idrojowisk lekarskicb w Galicyi i 
Bukowinie. Krakowskiego 1862. — Bibliotheka Naukowa 
wydawana staramem G. R. Towarzystwa naukowego Rra- 
kowskiego. Rrakow 1863. — Greve de Chotomski ^ hans: 
Album paléograpbique de l'art cbrétienne du moyen åge. 
(12 plancb.). 1863. 

PREUSSEN. Foreningen for Mark-Brandenburgs Hi- 
storie: Novus codex diplomalicus Brandenburgensis. Erster 
Haupttbeil oder Urkundensammlung zur Gescbicbte der geist- 
lichen Stiftungen, der adlichen Familien, so wie der Stadte 
und Burgen der Mark-Brandenburg. Von Dr. Ad. Fr. Ricdel. 
B. XXIIL XXIV. XXV. Berlin 1862, 1863. 4. — (Samme). 
Vierter Haupttbeil oder Sammlung der Ueberresle alter Bran- 
denburgischer Gescbichtschreibung. L Band. Berlin 1862. 
4. ~ Markiscbe Forscbungcn. VIII. Band. Berlin 1863. -— 
G. A. Kuhlmeyer: Uebersicht der in den Jahren 1853 bis 
1862 in der Berliniscben Gesellscbaft fQr deutsche Spracbe 



Digitized by VjOOQIC 



398 SELSKABETS BIBLIOTHEK. 

gebalienen Vortrage. Berlin. — Den Alimarkske Forening 
for fædrelandsk Historie og Industrie , dens : dreizeboter 
Jabresbericht, AbtbeiliiDg fUr Geschicbte. Heraasgegeben von 
Dr. Zecblin. Salzwedel 1863. — Selskabet for Pommerns 
Historie og Oldkyndighed, dets: Baltiscbe Studien. XIX ^'2. 
32"^ Jabresberirbt. Stettin 1861, 1863. — Det slesiske 
Selskab for fædrelandsk Cultur i Breslauy dets: Abband- 
lungen, pbilosoph.-bistor. Ablbeil. 1862. 1-2. 1864^; na- 
lurwissenscbam. und mediciniscbe Ablbeii. 186is. 18621^* 3. 
I. 39.-41. Jahresbericbt 1861. 1862. 1863. — Det over- 
lausitziske Videnskabers Selskab i Gorlitz: Neues Lau- 
sitziscbes Magazin, berausgeg. von Hircbe. 39^'^. (Deri: 
Brbniscb , Mundart in der Niederlausitz). 40*'^. (Deri: 
Sagenbucb der Lausitz von Karl Ilaupt). Gorlitz 1862-1863. 
— Det kongelige Videnskabers Academie i Erfurt^ dets: 
Jabrbticber. Neue Folge. Heft 2. 3. Erfurt 1861-1862. — 
Foreningen af Oldtidsvenn er i Rhinlandet, dens: Jabr- 
bUcber. 16.-18. Jabrg. Bonn 1862. 1864. — Chr. F. 
Bellermann: Ueber eine seltene Erzmilnze mit dem Mono- 
gram des achåiscben Bundesgeldes. Bonn 1859. — Franz 
Fiedler: Die Gripswalder Matronen und Mercuriussleine. 1863. 
4. — Chr. Lassen: Indische Alterlbumskunde. Anbang zum 
3. u. 4. Bande. Leipzig 1862. 

MEKLENBORG, HAMBORG. Foreningen for Mek- 
lenborgsk Historie og Oldkyndighed y dens: JabrbQcber, 
berausgeg. von G. G. F. Liscb und W. G. Beyer. 26.-27. 
Jabrg. Scbwerin 1861. 1862. — Dr. Carl Bertheau: Ein- 
ladungsscbrifl zur offentlicben Prtifung mit den Zoglingen der 
Realscbule. Hamburg 1848. 1853. 1859. 4. — L. K. 
Aegidi: Verzeicbniss der Vorlesungen am Hamburg. Akadero. 
und Real-Gymnasium. 1861-1862. 4. — Chr. Petersen: 
Verzeicbnisse der Vorlesungen, weicbe am Hamburgiscben 
Akademiscben und Real-Gymnasium von Ostern 1862 bis 
Ostern 1863 gebalten werdcn sollen. Hamburg 1862. 4. — 
Qnickborn, Volksleben in platldeulschcn Gedichten dilmarser 



Digitized by VjOOQIC 



SBL8KABBT8 BIBLIOTHBK. 399 

Mundart, von Klaus Groth. Achte A uflage mit einein Glossar 
von Prof. R. filQllenboff. Hamburg 1860. 

SACHSEN, HANNOVER. Det historisk- antiqvariske 
Selskab i dsterlandet, dets: Mitlheilungen V^. VP. Al- 
tenburg 1862. 1863. — Den historiske Forening for 
Nedersachsen, dens: Zeitschrin. Jahrg. 1860. 1861. 1862; 
samt Nacbricht 24. 25. 26. Hannover 1861-1863. — Den 
old/orskende Forettiny i Lunehorg: Die Altcrthtimer der Sladt 
Lttneburg und des Klosters Lflne. Lief. V. LQneburg 1862. 
4. — Der Ursprung und der altesle Zustand der Sladt Lttne- 
burg, von Dr. Volger. Liineburg 1861. — Oldforsknings- 
selskabet i Freiburg, dets: Miltbeilungen. 1. 2. Heft. 1862. 
1863. — Den historiske Forening i OsnabrUck, dens: 
Miltbeilungen. 3.-7. B. 1853-1864. — Den Yoigtlandske 
oldgranskende Forening, dens: Jabresbericht 1860-1862. 

— Felix Flugeli Praclical Diclionary of Ihe Englisb and 
German languages. Part I-H. Leipzig 1861. — Professor 
Dahl i Dresden: Rurze Geschicbte der Bergkirche unsers 
Erlosers zu Wang bei BrQckenberg im Scblesiscben Riesen- 
gebirge. Hirschberg 1846. — Professor Dr. Theodor 
M6bius, hans Skrift: Ueber die allnordische PMIologie im 
skandinaviscben Norden. Leipzig 1864. 

HESSEN, NASSAU, FRANKFURT. Foreningen for 
Hessisk Historie og Statistik, dens: Zeltscbrifl IX ^'^. 
Kassel 1861-1862. — Verzeicbniss der Milglieder. 1862. 

— Miltbeilungen an die Milglieder, Nr. 5-8. 1862. — 
Foreningen for Hessisk Historie og Oldkyndighed i Darm- 
stadt, dens: Archiv. X^'^. — Hessiscbe Urkunden, beraus- 
gegeben von Ludw. Baur. 2.-3. B. Darmstadt 1862. 1863. 

— Wagner: Die WUstungcn im Grossbcrzogtbum Hessen. 
Darmstadt 1862. — Foreningen til Granskning af Rhinsk 
HistoHe og Oldkyndighed, dens: Zeitsebrift. 11 3. Mainz 
1863. — FUbrer in dem Museum des Vereins und dem 
r5miscb-germaniscben Central-Museum daselbsL Mainz 1863. 

— Foreningen for Nassauisk Oldkyndighed og Historie^ 



Digitized by VjOOQIC 



400 SELSKABETS BIBLIOTHBK. 

granskning, dens: Annalen VIP. m. Taf. Wiesbaden 1863. 

— Neujahrs-Gabe den MUgliedern des Vereins. 1863. — 
Mitlheilungen an die Mitgiieder. 1863. — Verzeicbniss der 
BUcher des Vereins. V^iesbaden 1862. — Rosset: Crkunden- 
buGb der Ablei Eberbach in Rheingau. P. Wiesbaden 1862. 

— Denkoiåler aus Nassau. 3. Heft. Die Abtei Eberbacb in 
Rheingau. 2^ Liefer. die Rirche. Sechs lilhogr. Figuren. 
Wiesbaden 1862. 4. 

BAYERN. Det kongelige Bayerske Videnskabers Aca- 
demie i MUnchen^ deis: Abhandlungen der philos.-philolog. 
Glasse. 1X». X^ 1863. 1864. (I X^ findes: G. Thomas: 
Der Periplus des Pontus Euxinus nach filQnchener Hånd- 
schriflen, mit einer Karte). Der mathemaL-physikalischen 
Glasse. IX«-3. 1862-1863. 4. — Sitzungsberichte. 1861. 
1862. 1863. 1864. — Den historiske Forening for Over- 
hayeim, dens: 23^ Jabresbericht. 1860. — Ober()ayrisches 
Archiv. XX^, XXP, XXIP-^, XXIV. 1859. 1860, — 
Den historiske Forening for Schwab en og Neuburg, dens: 
27. og 28. Jahresberichl. Augsburg 1862. — M. Mezger: 
Die Romischen Sleindenkmåler und Gefasstempel im Maximilian- 
Museum ^ Augsburg. 1862. — Den historiske Forening 
for Over-Pfalz og Regensburg, dens: Verhandlungen. 20. 
21. 22. B. (Neue Folge 12.-14. B.). Regensburg 1861. 
1862. — Den historiske Forening for Overfranken, dens : 
Archi? IX ^ Baireuth 1863. — Den historiske Forening 
for Underfranken og Aschajfenburg, dens: Archiv XVP"'*. 
XVin. Wurzburg 1863. 1864. — Den historiske Forening 
i Bamberg, detis: 25**' Bcricht. 1861-62. 1862. — Di- 
rectionen for det germaniske National -Miiseum i NUm^ 
berg: Anzeiger fUr Runde der deutschen Vorzeil. Organ 
des germanischen Museums. 9^ Jahrg. 1862. 1863. 4. 
— Neunter Jahresberichl. 1862. 4. 

WiJRTEMBERG, BADEN. Den Wurtembergske For- 
ening for Oldkyndighed , dens: Schriflen. VI. Heft. Stutt- 
gart 1863. — Jahreshefte. X. 1863. Fol. -> Foreningen 



Digitized by VjOOQIC 



8BL8KABBT8 BIBLIOTHEK. 401 

for Kunst off Oldtid i Ulm og Overschwabefi , dens: 15*" 
Veroffenllichung: HandzeicbnuDgen alter Meisler. Ulm 1864. 
Fol. 

dSTERRIG. Det keiserlig - kongelige Videnskabers 
Academie i Wien, dets: Archiv flir Runde osterreichiacher 
Geschichtssquellen. XXVII-XXX. 1861-1864. — Silzungs- 
bericb(e der pbilosopb.-bislor. Glasse. XXXVllP-^. XXXiX. 
XL-XLIV. 1861-1864. — Register zu den Banden 31-40 
der Silzungsberichle. 1863. — Fontes rerum Auslriacarum. 
Osterreichiscbe Gescbicbts-Quellen. Erste Abtbeil. Scriptores 
111 -Y. SiebenbUrgische Ghronik des Schassburger Sladtscbrei- 
bers Georg Rraus 1608-65. Wien 1862. Zweite Ablheil. 
Diplomataria et Acta. XXII. — Det keis er lig-kongelige 
geographiske Selskab, dets : Miltheilungen, v. Franz Foetterle. 
1861. 1862. — Directionen for Museum- Francisco-Ca- 
rolinum i Linz: 21., 22. og 23. Bericht uber das Museum, 
nebst der 16«, 17. og 18. Lieferung derBeitråge zur Landes- 
kunde von Oeslerreicb ob der Ems. 1862. 1863. — Den 
historiske Forening for Steiermark, dens: Miltheilungen. 
11.-12. Heft. Gratz 1862. 1863; og: Das Jobanneum in 
Gralz. 1861. Von Dr. Golb. 

BdHMEN, MÅHREN. Det kongelige Bdhmiske Viden- 
skabers Selskab i Prag, dets: Abhandlungen, FUnfler Folge 
XII. B. 1861-62. ro. 12 Taf. Prag 1863. 4. — Sitzungs- 
berichle. Jabrg. 1862, 1863, 1864 (Januar bis Juni). — 
Den archæologiske Forening i Prag: Pamalky casopis Musea 
o. s. V. Red. af Zap. V*"^. v. Praze. 4, — Det keiserlig- 
kongelige Måhrisk-Slesiske Selskab for Agerdyrkning, 
Naturkundskab og Stastistik i BrUnn, dets: Mitlheilungen. 
1861, 1862, 1863. 4. 

UNGARN, CROATIEN. De tabulis ceratis in Transyl?ania 
repertis. Gommenlalus est Dr. Joannes Érdy. Pestb 1856. 
— A Roszna és szerb, regi érmek. Ismerteti Erdy Jénos. 
Budan 1857. 4. — Régiségtani Rozleménijek. Ismerteti 
Érdy Janos. Budan 1858. 4. — Ipolyi Arnold, a deåk- 
1861-1863 26 



Digitized by VjOOQIC 



402 SBLgKABBTg BIBLIOTHBK. 

moDOStori XIII szézadi romåo basilika. Pesten 1860. 4. — 
Ipolyi ArDold. a kdzépkori emiékzerii épitészet, magyarorszågon. 
Pest 1864. 4. — Archaeoiogiai kozlemények. I-lll. 4. A 
S''^. — Godex graecus quatuor EvaDgeliorum e bibiiotheca 
universitatls Pestinensis. ed. Sam. Markfi. Pest 1860. 4. — 
Tudomåny Tår. kozke bocsatja a' magyar tudes tårsasåg. 
BudaD 1834-43. — Magyar Tortelenmy Tår. kiadja a Magyar 
tudoményos Akademia tdrtenelmi bizottm&Dya. I X. Pesten 
1856*1861. — Budapest! szemle. szerkeszti és kiadja csengery 
antal I-IIP. Pest 1861-1842. — Magyar akademiai Érlesito, 
a nyelv-cs széptudoményi osztåly kozlonye. Pest 1860. I-IP. 
— Magyar akademiai Ertesito. a mathematikai és természettu- 
domånyi osztaiyok kozlonye. Pest 1860. I-II^. — Statistikai 
kozlemények Ml. Pest 1861-62. — Mathematikai s ter- 
mészetludomånyi kozlemények. I. Pest 1861. — Finn Nyelvtan. 
Irta Fab. Istvan. Pest 1859. — Finn Olvasmånyok. Pest 
1861. — Magyar Låszlo Délafrikai utazésai 1849-57 é vekben 
(Hunfalvy Janos). Pest 1859. — Magyar Délafrikai Levelei 
és Napl6kivona(ai kiadta Hunfalvy Janos. Pest 1857. — 
Monuments Hungariæ hislorica. I-VII. Pest 1857-1861. — 
Monumenta Hungariæ hislorica Ae. I- VII. Pest 1857-1860; 
IX. 1860. — Abuska. Csagatailorok sz6gyQjtemény. Torok 
kéziratbél forditotta våmbery årmin, Elobezéddel és jegyzetekkel 
kiserte. Budenz Jészef. Pest 1862. — A' magyar nyelv 
rendszere (Magyar Academia). Budån 1847. — Magyar 
Leveics Tår. I. Négyszåz Magyar Level a XVI szåzadb61 
1504-1562. Kozli szalay Ågoston. Pesten 1861. — Nyelvtu- 
domånyi Pålyamunkak. I-II. Budan 1834-1839. — Philo- 
sophiai Pålyamunkak. Budan 1835. — Tortenettudomånyi 
Pålyamunkak. I-II. Budan 1841-1842. — Mathematicai 
Pålyamunkak. I. Budan 1844. — Tonrénytudomånyi På- 
lyamunkak. I-II. Budån 1841. Pesten 1844. — Természettu- 
domanyi Pålyamunkak. I-III. Rotet Budan 1837-1844. — 
A' Moldvai Magyar Telepebrol, terjesztve P. gego Elek. Budan 
1838. — Hunyadi Jånos Ulols6 hadjarala (kiss kåroly). Pest 



Digitized by VjOOQIC 



SBLgKABBTB BIBLIOTHBK. 



403 



1857. — Feisobb egyenlelek, e^ismeretlennel. Irta D. Valias 
Antal. I. Budén 1842. — Elmélkedések k Pbysiologia és 
Psychologia' koreben. IrU D. Moisi Mihåly. Bud4n 1839. — 
Magyar Tajszétår. Riadta a' magyar Todos Tårsasåg. Bodån 
1838. — Råzinszy Ferencz Eredeti Munkåi. I-II. Budån 
1836-39. — Az Orszagos tanåcs és orszaggyOlesek torténete 
1445-1452. Rnauz Nåndor. Pest 1859. — Torteneti, 
Bibliai és giinyores Magyar énekek Dallamai a XVI. szazadbol. 
kozli Mélray Gabor. Pesten 1859. 4. — Utsasitås meteoro- 
logiai eszleietekre (Szloczek JozseQ. Pest 1861. 4. — A 
magyar Tudes Tårsas&g Evkonyvei. 1-VII. IX. X. KoteL Pest 
1833-1862. 4. — Regi Magyar Nyelvemlékek. Budån 1838- 
1846. 4. — Akademiai emlékkonyv a kazinczy Ferencz 
szuietése Evszåzados Unnepérol. Pest 1859. 4. — A Feisobb 
analysis' elemei. Irta Gyory Sandor. I-II. FQzet. Budån 
1836-1840. 4. — Det ungarske Universitet i Pest, dets 
i 1861-1863 udgivne Leiiighedsskrifler, 2 Hefter i 4"° og 20 
Hefter i 8''^ — Samme , dets Leilighedssk rifter udgivne i 
Aarcne 1863 og 1864. — M. Tudom Akademiai Almanacb 
1863. — Selskabet for sydslavisk Historie og Oldkyndig- 
hed i Agram , dets : Arkiv za Povjeslnicu Jugosiavensku. 
Rnjiga VI- VII. Uredio Ivan kukuljevfc Sakcinski U MIetcib. 
U Zagrebu 1863. 

SCHWEIZ. Det almindelige historiske Selskab, dets: 
Archiv fiir Schweizerische Geschicbte. XIII. B. ZUrich 1862. 
4. — i4. Morlot: Recherches sur les babitations lacustres 
des environs d'Estavayer par MM. Beat de Vevey et Henri 
Rey, rédigées par A. Morlot. (Extrait des Mémoires de la 
Sociélé des Antiquaires de Zuricb. Tome XIII). 4. 

ITALIEN. AUi del Reale Istituto Lombardo di Scienze, 
lettere ed årti. Vol. l-III. VII-IX. Milano 1859-1864. 4. 

— La soeieiå latina Memoria di Francesco Rossi. 1859. 4. 

— Professor Greve (riancarlo Conestabile i Perugia, hans 
Skrifter.' Bullelino degli scavi della societå Colombaria Nr. IV. 
Degli scavi nuovamente esequiti neli'agro Soanese nella prima- 

26» 



Digitized by VjOOQIC 



404 gBLSKABBTS BIBLIOTHEK. 

vera del 1860. — Sovra alcuni oggelti che sod o Dei Musei 
di Parigi e di Londra. Lettera del conte GiaDcario Gonestabiie 
a G. HenzcD. Roma 1862. — Sur rinseription d\ine sta- 
tuette étrusque par le comte G. Con. Paris 1863. — Second 
spicilegium de quelques monuments écrils oa épigraphes des 
Etrusques par Gianc. Gonestabiie. Paris 1863. — Bibliothekar 
Guiseppe Yalentinelliy hans: Supplementi a Saggio biblio- 
gralieo della Dalmazia e del Montenegro, di G. V. Zagabria 
1862. — Agostino Gallo i Palermo^ hans: Sul dipingere 
quadria fresco portalili lettera crilica di Agostino Gallo, diretta 
al caval. Leonardo Vigo (dediceret: alla Real Societå di Ar- 
cbéologia in Copenhagen). Palermo 1833. 

GRÆKENLAND. Professor A. R. Rangabes i Athen, 
hatis: EvvofÅia^ 8q)rifieQig ^oXitih^ ual q)iXoXoYuttj, Juni til 
December 1863. 4. — Alexios Pallis y L<Bge i Athetty 
hans: MeXérai ini rtjg aqxaiag xfOQoyqacpiag %(u itnoqiag 
x^g ^HneiQOv, Athen 1858. 

SPANIEN. Dr, Rodrigues de Berlanga i Malaga: 
To lithographerede Plader af Indskrifter paa Broncetavler, der 
i 1851 ere fundne ved en Teglfabrik, paa hvilke Indskrifter ere 
indristede, indeholdende de to latinske Menigheder Salpensa's 
og Malaca's Byretter. 

FRANKRIG. Hans Heihed Prinds Louis Lucien Bo- 
naparie, /digende ved ham eller paa hans Bekostning 
udgivne linguistiske Skrifter: Gatalogue des ouvrages de 
linguistique européenne édités par le Prince L.-L. B. 16^ 
— Deuziéme catalogue des ouvrages destinés å faciliter l'étude 
comparative des langues européennes, édités par le Prince 
L.-L. B. Londres 1862. 12. — Specimen Lezici com- 
parativi omnium linguarum Europæarum. Opera et sludio 
L.-L. B. Florentiæ 1847. Fol. — Gellic Hexapla, being 
the Song of Salomon in all the living dialects of the Gaelic 
and Gambrian languagcs. Impensis L.-L. Bonaparte. London 
1858. 4 — i det Hele 96 forskjellige Skrifter. — La 
Société de Geographie i Paris^ dets : Bulletin, cinqu. Serie. 



Digitized by VjOOQIC 



SELSKABETS BIBLIOTHEK. 405 

Tome III-V. 1862-1863. Par M. V. A. Malte -Brun og 
M. V. A. Barbié du Bocage. — Gongres archéologique de 
France. \XVIP session. Seances générales tenues å Dun- 
kerque, au Mans et å Gberbourg en 1860 par la société 
francaise d'Arcbéologie pour la conservation des monuments 
bistoriques. Paris 1861. — La Société des Antiquairea 
de Picardie: II. Serie. Tom. VII-VIII. 1859-1861. Amiens 
1861. — La société d'^Ethnographie^ dets: Annuaire par 
Cb. de Labartbe. Paris 1862. — L'Académie Imperiale 
des Sciences arts et belles lettres de Dijon^ dets : Mémoires. 
II. Serie. Tom. 9. Dijon 1862. — La société Imperiale 
d'*emulationéCAhhevilley dets: Mémoires 1857-1860. Abbe- 
ville 1861. — Recueii des travauz de la Société libre 
d'agriculturcy Sciences arts et belles leKres de l'Eure. Troi- 
siéme serie. VII. 1860-1861. Evreux 1863. — Abbé 
Brasseur de Bourbourg: Colleclion de documents dans les 
langues indigénes, t)our servir å l'étude de l'histoire et de 
la pbilologie de l'Amérique ancicnne. Vol. deuxiéme: Gram- 
maire de la langue Quichéc suivie d'un vocabulaire et du 
drame de Rabinal-Achi. — Gramatica de la lengua Quicbe 
elc. (see dette Binds S. 80 ff.). Paris 1862. •— Sommaire 
des voyages scienliflques et des travauz de géograpbie, d'bistoirc, 
d'archéologie et de pbilologie Américaines, publiés par M« 
FAbbé Brasseur de Bourbourg. Saint Clond 1862. — Ch. 
Robert: Note sur des débris antiques recueillis en 1855 å 
Custendjé (Dobrudja). Metz 1862. Monete e medaglie degli 
Spinola di Tassarolo, Ronco, Roccaforte, Arquata e Vergagni 
cbe scrbansi nella R. Universilå ed in altre collezioni di 
Genova , descritte ed illuslrate dal bibliotbecario Agoslino 
Oiivieri. (Anmeldelse). — Numismatique de Cambrai par 
C. Robert. Paris 1861. 4. — Sceau et monnaies de 
Zuenlibold, roi de Lorraine (895-900). Monnaie de son 
successeur Louis fils d'Arnould (900-911), par Gb. Robert. 
1863. — Dr. Engene Robert i Paris: Interpretation na- 
turelle des pierres et des os travaillés par babitants primitirs 



Digitized by VjOOQIC 



406 SBLSKABBT8 BIBLIOTHEK. 

des Gaoles. Paris 1863. — Age présamablc des monuments 
ceUiques. Paris 1864. — M. Jomard: Classification métli- 
odique des produits de rindustrie extra-européenne ou objets 
provenant des voyages loinlains suivi du plan de la classi- 
6catlon d'une collection ethnographique compléte (Fragment 
lu i la société d'elbnograpbie 12 avr. 1862). Paris 1862. 

— Gatalogue des objets d'antiquité et de la collection ethno- 
graphique. Paris 1863. — M. de la Roquette i Paris: 
Notice sur la vie et les travaux de M. Jomard. Paris 1863. 
4. — M. Joaquim Ménant: Les noms propres Assyriens, 
recherches sur la formation des expressions idéographiques. 
Paris 1861. — M.Ferd. Pouy: Les feuilles volantes. Amiens 
1862. — Société literaire d^ Amiens: Notice historique. 
Amiens 1862. — M, Boucher de Perthes: De la supre- 
matie de l'Angleterre et de sa durée. Paris 1862. — Sur 
la måchoire bumaine découverte par M. Doucher de Perthes 
dans le diluvium d'Abbeville par M. de Quatrefages. 4. 
(Institut Imperial de France. Académie des sciences 1863). 

— Observations sur la måchoire de moulin Quignon par M. 
de Quatrefages. — Note sur les resultats fournis par une 
enquete relative å l'authenticité de sa découverte d'une måchoire 
humaine et de hacho, en silex, dans le terrain diluvien de 
moulin Quignon, par M. de Quatrefages. 1863. 4. — M. 
Eugéne Beauvois i Paris: Revue contemporaine 31. Juillct 
1863 p. 277-313: Les antiquités primitives du Danemark: 
I, L'age de pierre. — La nalionalilé du Slesvig. 'Paris 1864. 

— Le principe des nationalites appliqué å la question Dano- 
Allemande. Paris 1864, — M. Malte -Brun: Nouvelles 
Annales du voyages etc. VL Serie. AoAt 1863. — M. 
Alexandre Bertrand: Les monuments primitifs de la Gaule, 
monuments dils Geltiques dolmens et tumulus. Paris 1863. 

— 3L Aug, Pelés f Inspecteur des monuments historiques 
du Gand: Essai sur les anciens thermes de Nemausus et 
les monuments qui s'y raltachent. Nimes 1863. 



Digitized by VjOOQIC 



gSLBKABBTS BIBUOTHBK. 407 

B£LGI£N. L^académie Royale des sciences et des 
heaux^arts de Belgique , dets : BulietiDB. XXX. année, 
deuiiéme serie. Tom. XI-XIV. Bruxelles 1861-1862; lige- 
ledes dets Aonuaire. 1862 og 1863. — Royaume de 
Belgique: GommissioD Royale des MoDumeDls, seance gé- 
nérale du 30. Seplembr. 1862. — M. /. Schuermans: Ez- 
ploratioD de quelques iumulus de la Hesbaye. Bruxelles 1863. 

— Bibliolheque de M. le Baron de Slassart, léguée k TAca- 
démie Royale de Belgique. Bruxelles 1863. — Alexanders 
Geesten van Jacob van Maerlanl, met inleiding, varianten van 
mss.., anteekeningen en glossarien door F. A. Snellaert. II. 
Deel. Brussel 1861. 

NEDERLANDENE. Hans Majbstæt Kong Vilhblii III: 
Aegyptiscbe Monumenten van hct Nederlandsche Museum van 
oudheden te Leiden, uitgegeven op last der Hooge Regering 
door Dr. G. Leemans. 21.-22. Aflev. af 14de og 15de Afl. 
van de II. Afdeeling. Leiden, imp. fol. — Det kongelige 
Videnskabers Akademie i Amsterdam^ dets: Verhandelingen. 
VIII. Deel. Amsterdam 1862. 4. — Afdeling Letterkunde. 
Tweede deel m. pi. Amsterdam 1863. 4. — Verslagen 
en Mededeelingen. Naturkunde 13-16. Amsterdam 1862- 
1864. — Letterkunde YL VIL 1862-1863. Jaarboek. Am- 
sterdam 1861-1862. — Register van Hollandsche en Zeeuvr- 
sche Oorkonden, die in de cbarlerboeken van van Mieris en 
Rluit ontbreken 1. afd. op gezag der kon. Akad. v. Weten- 
scbappen verzameld door Mr. J. Ph. G. van den Bergh. 
Amsterdam 1861. — Gatalogue du cabinet de monnaies et 
médailles de l'academie royale des Sciences å Amsterdam, 
redige par A. J. Enschedé et J. P. Lix. Amsterdam 1863. 

— Gatalogus van de Bibliotheek der Stad Amsterdam, vijfde 
gedeelte Supplement, eerste gedeelte. Amsterdam 1861. — 
Selskabet for Nederlandsk Literatur i Leyden , dets : 
Handelingen der Jaarlyksche algemeene vergadering. 1862. 
1863. — Terra-Gotta's uit bet Museum van oudheden te 
Leiden, uitgegeven door L. J. F. Janssen, met X piaten in 



Digitized by VjOOQIC 



408 SELSKABETS BIBLIOTHBK. 

kleurdruk. te Leiden 1862. Fol. — Videnskabernes Sel- 
skab i Utreehty dets: AanteekeDiogen van het Provincial 
Utrecbtsche gcnooUchap van kunsten en wetenschapen. 1861. 

— Selskabet for Kunster oy Videnskaber i Nord-Brabant^ 
dets: Handelingen 1861. Hertogenbosch 1862. — Det 
Frisiske Selskab for Historie^ Oldkyndighed oy Sprog, 
dets Tidsskrift: De vrije Fries. Negende Deel. Nieiiwe 
Reeks Derde Deel 2.-3. Stuck. Leeuwarden 1861. — 32-31 
Verslag der Handelingen van bet genoolschap. 1859-1860. 
1860-1861. — H, Schuermans: Nolice sur les monuments 
du Limbourg, anterieurs au moyen åge. 1862. — Mr, 
Haan Heitema i Leeuwarden: De Hunebedden. Op welke 
wijze in den ouden tijdsgebowd? Beantwoord door Z. M. 
Frederik VII, koning van Denemarken. Uil het Deensch door 
Jhr Mr. Montanus de Haan Hettema. Te Leeuwarden 1863. 
Særskilt Aftryk af: Nieuwe Friescbe Volks-Almanak voor het 
jaar 1864. Twaalfde Jaargang. Te Leeuwarden 1864. 12. 

— Vergelyking van Oud-Noordsche met Oud- Friescbe Eigen- 
namen. Leeuwarden 1863. 12. — Prophetien van blijnde 
Simon en bruer Hankis. — Advocat, Dr, juris Dirks i 
Leeuwarden, hans: Aanwinsten van de Penning- Verzameling 
van het Friescb Genootscbap van Geschied-, Oudheid- en 
Taalkunde in de Jaren 1860-18F3. 

STORBRITANNIEN OG IRLAND. The Society of An- 
tiquaries of London, dets: Archæologia, or Miscellaneous 
Tracts rclaling lo Anliquily. Vol. XXXVIIl«, XXXIX^. 4^ 

— Sammes Proceedings. London 1860. L 2-7. — The 
Royal Geoyraphical Society of London, dets : Proceedings. 
Vol. Vi-a. 1861; Vol. VP"«. 1862; Vol. VIP-«. 1863. — 
Ligeledes sammes Journal. Vol. 31. 1861. Ediled by Dr. 
Norton Shaw. — The Numismatic Society: The Numismatic 
Cbronicle and Journal of the numismatic Society, cdited by 
W. S. Waux, John Ewans, Frederik Madden. 1862, 1863. 

— The anthropological Society of London, dets: Review 
and Journal. Nr. 1. Mai 1863. -— The Historical Society 



Digitized by VjOOQIC 



SEL8RABHTS BIBLIOTHBK. 409 

of Lancashire and Cheshire: New Series Vol. I -II. Session 
1860-1861. Liverpool 1861-1862. — The Literary and 
Philosophical Society of Manchester^ dets Memoirs. Third 
series. I. London 1862. — Sammes Proceedings. Vol. II. 
1860-1862. Manchester 1862. — Sammes Rutes. 1861. — 
His Grace Duke of Northumherland : Memoir wriUen during 
a survey of Ihe Roman wall, through tbe Counties of Nortbum- 
berland and Ciimberland in the years 1852-1854. Made by 
direction of this Grace the Duke of Norlhumberland R. G., 
Patron of the Society of Antiquaries of Newcastle-upon-Tyne. 
By Henry Mac Laucblan. London. Printed for private cir- 
culation 1858. Med Atlas in folio. 1857. — Descriptive 
Catalogue of a cabinet of Roman family coins, belonging to 
His Grace the Duke of Norlhumberland K. G. By Rear- 
admiral William Henry Smyth. Printed for private circulalion 
1856. 4. — Andrew James Symington, Esq,, hans Skrifter: 
The Beautiful in Nature, Art and Life. In two volumes. 1857. 

— Pen and pencil Sketches of Faroe and Iceland with an 
appendix containing Translations from the Icelandic and 51 
illustrations on wood by W. J. Linion. London 1862. — 
Harebell chimes or summer memories and musings. Second 
edition. 1862. — The Dawn of light in Ilaly: a sketch in 
the life of Olympia morata. London 1861. — W. Sidney 
Gibson^ Esq.: Bentley Misccllany, hvori en Artikel: Queen 
Dagmar, the sea kings bride. pag. 363-371. London 1863. 

— Charles Roach Smith y Esq,: On the scarcity of home 
grown fruit in Great Britain, with remedial suggestions by 
Ch. R. Smith in a letter to Joseph May er. Liverpool 1863. 

— William Henry Harty Esq.: Historia et cartularium 
monasterii Saneli Petri Glouceslriæ. Vol. I. Edited by W. H. 
Hart, of the public record ofBce. London 1863. — Pro- 
fessor William C. Fowler: The English language by Rev. 
J. W. Lindsay. 1861, — Professor J. Y, Simpson i Edin- 
burgh: Tbe cal-stone, Edinburghshire: it is not Ihe tomb- 
stone of Ihe grandfalher of Hengist and Horsa? Edinburgh 



Digitized by VjOOQIC 



410 SBLSKABETt BIBLIOTHBK, 

1862. 4. — James Farrer^ Esq.: Notice of Runic Inscrip- 
tioDS discovered during recent excavaiions in the Orkneys 
made by James Parrer, M. P. Prioted for private circulation. 
1862. 4. — The Society of Antiquaries of Scotland^ 
dets Proceedings. Vol.lIP-^, Vol.lVi. Edinburgh 1860. 4. 

— The Cambrian Archæological Association ^ dens: Ar- 
chæologia Cambrensis. 1861-1862. ^ (Report of the Swansea 
meeting, catalogue of the contents of the museum, laws of 
the association, list of members; Truro meeting 1862, pro- 
grammer). 1863, 1864. — The Royal Irish Academy^ 
dets Transactions. Vol. XXIV, ParL I-llI. Dublin 1862- 
1864. 4. — Proceedings. Vol. VIII, Part. 1-VI. Dublin 
1862-1864. — The Kilke^my and South-East of Ireland 
Archæological Society^ dets Proceedings and Papers. Vol. 
IV. New series. Dublin 1862, 1863, 1864. 

ASIEN. Rdjendraldla Mitra i Calcutta : The Ghiandogy a 
upanishad of the Såma Veda, wilh extracls from the com- 
mentary of Sankara Åcharya. Translated from the original 
Sanskrits by R. Bl. (Bibliotheca Indica, a collection of oriental 
works, published under the superlntendcnce of the Asiatic 
Society of Bengal). Calcutta 1862. — On the idenlity of the 
Toramånas of Eran, Gwalior and Kashmir. By Båbu R. Bl. 

— Translation of a Baclrian Inscriplion from Wardak in 
Afghanistan by Båbu R. M. — Vesliges of the kings of 
Gwalior, by B. R. Bl. — Bhoja Råjé of Dhår and his Ho- 
monyms, by B. R. Bf. — Note on Major General A. Gun- 
ningham's Remarks on the Bactro-Pali Taxila inscription, 
by B. R. Bl. — The Madras Literary Soeiety : Bladras 
Journal of literature and science. Decembr. 1861. — Det 
Bataviske Selskab for Kunster og Videnskaber ^ dets Ver- 
handelingen. T. XXVII-XXVIII. Balavia 1860. 4. — Tijd- 

^ Arcbæologia Cambrensis for Januar 1862 begynder med: On 
the construction of ^Giants houses" or „Cromlechs*' by H. Bl. King 
Frederick VII, King of Denmark 1857. Denne Afhandling udkom 
ogsaa i særskilt Aftryk. 



Digitized by VjOOQIC 



8ELSKABBT8 BIBLIOTHBK. 411 

schrifl voor lodiscbe Taal-, Land- en Voikenkunde, uitgegeven 
door hel Balaviaasch Genootschap van Runsten en Welen- 
schappen onder Redaktie van P. Bleeker, J. Munnich en £. 
Nelscher. Deel VII*X. 

AUSTRALIEN. Colonial-Regjeringen i Victoria: Sta- 
tistical noles on Ihe progress of Victoria,, from Ihe foundalion 
of Ihe colony (1835-1860). First series. Part. l-II. By 
William Henry Archer. 4. Melbourne. — Die Golonie Vic- 
toria in Australien, ihr Fortschritt, ihre Hilfsquellen und ihr 
physikalischer Charakler. Mit Zugrundelegung amtlichcr Quellen 
dargestelll in Abhandlungen. Ins Deulche Qbertragen von 
Benjamin Loewy. Melbourne 1861. — The stalislical regisler, 
or Victoria, from the foundation of the colony, wilh an aslro- 
nomical calendar for 1855. Edited by William Henry Archer. 
By authorily. Melbourne 1854. — The Victorian govern- 
ment. Prize Essays. 1860. By Authorily. Melbourne 1861. 
— Gatalogue of the Victorian exhibilion. 1861, with pre- 
fatory essays, indicating the progress, resources and physical 
characteristics of the colony. By authorily 1861. — Essais 
divers servant d'inlroduction au catalogue de Pezposilion des 
produits de la colonie de Victoria , mettanl en relief les pro- 
grés, ressources et caractére physique de la Golonie. Mel- 
bourne 1861. — The catalogue of Ihe Melbourne public 
library for 1861. — Universitetet i Melbourne: The Mel* 
bourne university calendar for the academic year 1862-1863, 
1863-1864. Melbourne. 12. — The Royal Soeiety of 
Victoria, dets Transadions 1860. Vol. V. Edited for the 
council of the soeiety by John Macadam M. D. Hon. Seer. 
Melbourne. 

NORDAMERIGA. The Smithsonian Institution i 
Washington: Results af meteorologica] Observations made 
under the direction of the United States patent ofGce of the 
Smithsonian institution from the year 1854 to 1859 ind. 
Vol. I. Washington 1861. 4. — Smithsonian Miscellaneous 
Gollections. Vol. I-V. Washington 1862-1864. — Gatalogue 



Digitized by VjOOQIC 



412 SBL8KABBT8 BIBLIOTHBK. 

of pablicatioDS of Ibe Smilhsonian iDstilulioo June 1862. — 
ADDual report of the board of regents of Ihe Smilhsonian 
Institution. 1861, 1862. Washington 1862, 1863. — The 
antiquilies of Wisconsin, as surveyed and dcscribed by J. A. 
Lapham. (Smitbsonian Contributions to knowledge. Washing- 
ton 1855. 4.). — Archæology of the United States or Sket- 
ches, bistorical and bibiiographical, of the progress of in- 
formation and opinion respecting vcsliges of antiquity in the 
United States. By Samuel F. Haven. (Smitbsonian Gon- 
tribution to knowledge). Washington 1856. 4. — Observations 
on Mezican History and archæology, with a special notice of 
Zapotec remains, as delineated in Mr. J. G. Lawkins Drawings 
of Blitia, &c. By Brantz May er. (Smitbsonian Contribution 
to knowledge). Washington 1856. 4. — Smitbsonian Con- 
tributions to knowledge. Vol. XIII. Washington 1863. 4. 
— Instruction for research relative to the Ethnology and 
Philology of America, prepared for the Smilhsonian Inslitulion 
by George Gibbs. Washington 1863. 12. — A dictionary 
of the Ghinook jargon, or tråde language of Oregon; pre- 
pared fur Ihe Smilhsonian Institution by George Gibbs. 
Washington 1863. — The American Acadetny of arts and 
Sciences, dets Memoirs. New series. VIIP'^. Gambridge 
and Boston 1861, 1863. 4. — Procedings. Vol. VI. — 
The Academy of Natnral sciences of Philadelphia; dets 
Proceedings. 1862, 1863. - The AmeHcan Philosophical 
Society of Philadelphia, deis Transactions. Vol. IV. 1799. 
4. Vol. III. Part. 3. 1828. 4. Vol. VII, VIII, IX. 1860, 
1861, 1863. 4. — The American Oriental Society i New 
Havett, dets Journal. VIP ^ New Haven 1861, 1862. — 
Det nordamerikanske Senat i Wiishinyton: Report upon 
the Golorado river of the west, explored in 1857 and 1858 
by Lieutenant Joseph G. Ives, under the direction of the 
oflfice of exploration and surveys. A. A. Humphreys caplain 
topographical Engineers in charge. By ordcr of the Secretary 
of war. Washington 1861. 4. — Lieuten. colonel /. Z>. 



Digitized by VjOOQIC 



SELSKABETS BIBLIOTHEK. 413 

Graham: Annual report of Brevet Lieut colonel J. D. Grabam 
1858 on Ihe improvement of the harbours of Lak es Michigan, 
St. Clair Erie, Ontario nnd Champlain. Washington 1859. — 
Report of Lieulenant colonel J. D. Grabam, U. S. topographical 
engineers on Mason and Dixon's line. Chicago 1862. — 
T. A. Chency, Esq,^ i Lyon: Thirteenth Annual Report of 
the University of (he state of New-Tork, on the condilion of 
the state cabinet of Natural History, and the historical and 
antiquarian collection, annexed thereto. Made to the Senale. 
April 10. 1860. Albany 1860. Deri: Ancient monuments 
in western New-Tork, comprising the results of explorations 
by T. Apoleon Cheney, civil-engineer. 1859. — The regents 
of the University of New- York , ex officio trftsteee of 
the State library in hehalf of the State of New- York: 
Journal of the legislative Council of (he colony of the New- 
Tork. I: Began the 9^ day of April 1691, and ended the 
27. of Septembr. 1743. Published by order of the Senate 
of the State of New- York. II: Began the 8^ day of Decembr. 
1743, and ended (he 3'*^ of April 1775. Albany 1861. 4. 
— Remonstrance of New Netherland and occurrences there 
addressed to the High and migthy Lords States general of 
the United Netherlands, on the 28^ July 1649. Wilh se- 
cretary van Tienhoven's answer. Translated from a copy of 
the original Dulch Ms. by E. B. O'Callaghan M. D. Albany 
1856. — The council of revision of the State of New-Tork, 
i(s History, a History of the courts with which its merobers 
were connected. Biographical sketches of its members, and 
ils vetoes. By Alfred B. Street. Albany 1859. — Catalogtie 
of the New Tork State library 1855. General library. Law 
library. Albany 1856. Maps, manuscripts, engravings, coins 
d:c. Albany 1857. General library. First Supplement. 
Albany 1861. — Names of persons, for whom Mariage- 
licences were issued by the Secretary of the Province of 
New-Tork, previous to 1784. Printed by order of Gideon 
J. Tucker, secretary of state. Albany 1860. — Seventh- 



Digitized by VjOOQIC 



414 BELtKABBTS BlBLIOTHEK. 

sixth annual report of the Regents of the university of tbe 
Ståle ofNew-York, made lo the Legislative. March 4"^. 1863. 
Albany. — Forty-flfth annual report of the Trustees of tbe 
New-Tork State library. April 7. 1863. Albany. — Thir- 
teenth annual report of the Regents of the university of tbe 
State of Ihe New-Tork on the condilion of tbe slale Cabinet 
of Natural History and tbe Historical and Antiqvarian Gol« 
leclion annexed Ibereto. April 10. 1860. Albany. — Deri: 
lllastrations of tbe ancient monuments in western New-Tork. 
T. Apoleon Gbeney del. 1859. — Fourteenlh annual Report 
<ftc. Albany 1861. — Fifteentb annual Report Ae Albany 
1862. ~- Sixteenth annual Report Ae. Albany 1863. — 
Appendix D. Albany 1863. — A History of Si. Lawrence 
and Franklin counlies, New-Tork, from tbe earliesl period 
to the present time. By Franklin B. Hougb. Albany 1853. 

— Jos. C, G. Kennedy i Washington: Preliminary Report 
on the eighth Census 1860 by Jos. Kennedy, Superintendent. 
Washington 1862. — Harvard University i CamhHdye^ 
Massachusetts i ved sammes Bibliothekar John Lanydon 
Sihley: Gatalogus (Jniversitalis Harvardianæ. 1860, 1864. 

— A catalogue of the oflicers and sludenis of Harvard uni- 
versity. 1862-1863. — Annual reports of Harvard college 
1862-1863. Gambridge. — Statssekretair John Russell 
Bartlett i Providence^ Rhode Island: Records of tbe state 
of Rhode Island and Providence Plantalions, edited by J. R. B. 
Vol. VII-IX (1770-1783). Providence 1862, 1863, 1864. 

— The Society of natural History i Boston^ dets Journal 
of Natural History, containing papers and Communications. 
Vol. VIII ~^; samt dets Vroceedings. 1862. — Massachusetts 
Historical Society ved Honor. Rob, C. Winthrop, dets 
Gollections. First series. Vol. ML 1792. Vol. lil-X i 5 
Bind; Second series Vol. i-X i 5 Bind. Third series Vol. 
I-X i 5 Bind. Fourlh series Vol. I-X i 5 Bind. Fifth series 
Vol.l-VL (1863). — Ligeledes Proceedings 1862-1863.— 



Digitized by VjOOQIC 



8BL8KABET8 BIBLIOTHBK- 415 

7^e State HUtorical Society of Wisconsin: The History 
of WisconsiD in (bree Paris, Historical, Documentary and 
Descriptive by William R. Smith, President of (he Society. 
Vol. I-Il. Madison 1854. — Third annual Report and col- 
iections of Ibe Slate Hist. Soc. of Wisconsin for Ihe year 
1856. Vol. III-IV: Madison 1857. — Wisconsins Love 
angaaende Organisationen og Bestyrelsen af Towns ved Elijah 
M. Haines. Madison 1859. — Emigranten, et uafhængig 
demokratisk Blad. 4^' Aarg. Nr. 1-52. Mai 1855-56. Ud- 
givet af den scandinaviske Presseforening. Ipmansville, Rock 
Gonnly, Wisconsin. Samme Blads 5-7^* Aarg. Fol. Madison 
1857-1861. — Luthers Folkebibliothek. Udvalgte fuldstændige 
Skrifter af Dr. Martin Luther, oversatte og udgivne af den 
norske Lutherforening i America. Madison 1862. — Colonel 
Tal. P. Shaffner i London: History of the United States 
of America, from the earliest period to the present time. 
London. Vol. l-III. — P. L. Mossin : The northern Mylhology, 
viewed in its influence on the Scandinavian poeple. (Daily 
Life. MHvraukee 1864). — Rever. Dr. Morse: An account 
of the Discovcry of an ancient ship on the eastern shore of 
Cape God. by Amos Otis. Albany 1864. 

CANADA. Det Canadiske Institut: The Ganadian Jour- 
nal of industry, science and art conducted by the editing 
committee of the Ganadian Institute. 1861, 1862, 1863, 
1864. Toronto. Deri (Septbr. 1862): Ethnical forms and 
undesigned arliflcial dislortion of the human cranium, by 
Daniel Wilson. — George D* Giba: On Ganadian caverns 
With 8 piates. London 1861. 

NOVA SCOTIA. R. G. Haliburton: New Materials for 
the History of Man, derived from a comparison of the ca- 
lendars and festivals of Nations. Nr. 1 : The festival of Ihe 
Dead. Halifax 1863. 

MEXIRO. Det Mexikanske Selskab for Geographi 
og Statistik: Boletin de la Sociedad Mexicana de Geografia 



Digitized by VjOOQIC 



416 SELSKABETS BIBLIOTHBK. 

y Estadistica. Tom. VllP^-ia^ ixi-«, \i-^. Mexico 1862, 
1863, 1864. 4. 

BRASILIEN. Instiiuto historico geographico e ethno- 
graphico do Brasil, dets Revista trimensal. Tom. XXIV- 
XXV. Rio de Janeiro 1861-1862. ^ Novo Orbe SeraGco 
Brasiiico, ou Ghronica dos Frådes menores da Provincia do 
Brasil. Por Fr. Antonio de Santa Maria Jaboatam. P. IH'^. 
Rio de Janeiro 1859-1862. 



Digitized by VjOOQIC 



YFIRLIT YFIR FASTAN SJOD 

HINS KONUNGLIGA NORR(ENA FORNFR(EDA-F£LAGS 

MED NAFNASRRA HINNA 

STIPTAirDI FELA6A 

FYRSTA JANUAR 1864. 

H. H. T. FRIBREKR VI*, KONUNGR I DANMORKU 300 

H. H. T. CHRISTJAN VIII*, KONUNGR I DANMORKU 300 

H. H. T. FR1DR£KR VII*, KONUNGR I DANMORKU 300 

H. H. T. CHRISTJAN IX, KONUNGR I DANMORKU 300 

H. H. T. OSCAR I», KONUNGR I SVIARIKI OK NORVEGI 300 

H. H. T. CARL XV, KONUNGR I SVIARIKI OK NORVEGI 100 

H. H. T. NIKOLAS I», KEISARI YFIR OLLUM RUSSL6NDUM 400 

H. H. T. ALEXANDER II, KEISARI YFIR 6LLUM RUSSLONDUM .... 300 
H. H. T. FRIBREKR VILHJALMR IV*, KONUNGR I PRUSSLANDI ... 200 

H. H. T. VILHJALMR I, KONUNGR I PRUSSLANDI 100 

H. H. T. VILHJALMR I*, KONUNGR I NIDRLONDUM 200 

H. H. T. VILHJALMR U*, KONUNGR I NIDRLONDUM 100 

H. H. T. VILHJALMR III, KONUNGR I NIDRLONDUM 100 

H. H. T. CARL ALBERT*, KONUNGR 1 SARDINIU 200 

H. H. T. VICTOR EMANUEL, KONUNGR I ITALIU 200 

H. H. T. DOM PEDRO II, KEISARI I BRASILIULANDI 200 

H. H. T. OTTO I, KONUNGR 200 

H. H. T. FRIDREKR AU6UST*, KONUNGR I SAXLANDl 100 

H. H. T. JOHAN NEPOMUCENUS, KONUNGR I SAXLANDl 100 

H. H. T. MOHAMMED SHAH, SHAHEN SHAH*, KON. I PERSIBALANDI 400 

H. H. T. FERDINAND H*, KONUNGR I BABUM SIKILEYJUM 200 

H. H. T. MAHA MONGKUT I, KONUNGR I SIAM 600 

H. Kg.T. LEOPOLD II, STORHERTOGI I TOSKANA 100 

H. K. T. GEORG V* STORHERTOGI I BfEKLENBORG-STRELITZ .... 200 
H. K. T. FRIDREKR FRANZ, STORHERTOGI 1 MEKLENBORG-SVERIN . 200 

H. K. T. AUGUST* STORHERTOGI 1 ALDINBORG 200 

H. K. T. LEOPOLD*, STORHERTOGI I BADEN 100 

H. K. T. GUSTAV*, HERT. AFUPPL., PRINZ AF SVIARIKI OK NORVEGI 100 
H. K T. OSCAR. HERT. AF AUSTRGAUTL, PR. AF SVIARIKI OK NORVEGI 100 
H. K. T. AUGUST, HERT. AF DOLUM, PR. AF SVIARIKI OK NORVEGI 100 
H. Ks.T. CONSTANTIN NICOLAIEVITSCH, STORFURSTI AF RUSSLANDI 200 
H. Ks.T. FERDINAND MAXIMILUN, YFIRHERTOGI AF AUSTRRIKI . . . 100 
H. Ks.T. BIAXIMILIAN*, HERTOGI AF LEUCHTENBERG 200 



Digitized by VjOOQIC 



n HIT KO>rtJNGLIGA NORRQENA FORNFROEDA-FELAG. 

H. Ks.T. PRINZ JEROMK NAPOLEON*, AF FRAKKLANDI 200 

H. K. T. PRINZ ALBERT*, AF STORA BRETLANDI OK IRLANDI .... 300 

H. Ks.T. PRINZ NAPOLEON BONAPARTE, AF FRAKKLANDI 200 

H. K. T. VILHJALMR FRIDREKR, PRINZ AF NIDRLONDUM 100 

H. Ks.T. CONSTANTIN FRIDREKR PETR, PRINZ AF ALDINBORG ... 100 

H. K. T. CARL II HLODVER AF BURBON, HERTOGI I LIJKKA 300 

H. K. T. EUGENIUS, PRINZ AF SAVOJU-KARIGNAN 1()0 

H. K. T. LEOPOLD GREIFI AF SYRAKIISA*, PR. AF BADUMSIKILEY4UM 100 

H. T. VILHJALMR GEORG*, HERTOGI I NASSAU 200 

H. T. ADOLPH, HERTOGI I NASSAU 100 

H. T. ERNST II, HERTOGI I SAXA-KOBORG OK GOTHA 100 

Aall, Jacob*, jårnnåma-eigandi å Nesi, st6r|>iDgismadr ( Noryegi .... 100 

AcKERHANN, V. A., préfessor, Dresden 100 

Adahi, J. H., rådsherra i Brimam, at Danska Nienhof ok Hohenhain i Slésvik 100 
Adlrrberg, greifl Voldemar, husstjérnarherra Riissakeisara, i Pétrsborg . 100 
Ahlefrldt-Laurwigen, Christjån J. F.*, geh. konf. råd, lénsgreifl af Langalandi 100 
Ahlefeldt-La UR wiGEN, FridrekrL. W., kammerherra, lénsgreifl afLangalandi 100 

Albinus, J. H. Jacob, kanselliråd, Bellevue vid Kolding 300 

Alcock, Rutherford, rådgjafl Breta i Japan 100 

Ali Mahohed Khan, Jagirdar i hird Nizams i Deccan å Indialandi .... 100 
Alheida b Albuquerque, Don Francisco*, innanrikisrådgjafi, Rio de Janeiro 100 

Alsin^ Don Valentin, t>jddstj6ri i friveldinu Buenos Ayres 100 

Amberst, Vilhjålmr Pitt, earl, at Montreal i KenUkiri å England! .... 100 
Andersen, Janich*, kanselliråd ok sættanefndarmadr, édinsvé å FJoni. . 450 

Angelis, Don Pedro de*, sagnaritari iiérada Rio de la Plata 100 

Araujo-Ribeiro, Dom José de, sendlherra BrasUiukeisara i Parisarborg . 100 

AspiNWALL, Thémas, nordramerikanskr adalkonsiill i Lunddnum 100 

Atuanasius, erkibiskup j Korfu 100 

Barkly, Sir Henry, landssyéri i Måritsius å Nyja HoUandi 100 

Basilius, Hs. Em., erkibiskup i Palteskju ok Vitebsk 100 

Beahisb, North Ludlow, ofursti ok sagnafrædingr, kota-Park å frlandi . 100 

Belcredi, Egbert, greifl de, at Loschborg i Moraviu 100 

Bengbsco, Gregorius de, kennslustjornarherra å Blokkumannalandi . . . 100 
Bering-Liesberg, P. L. *, m^6r, adj. adalrædismanns h. nidrlenzku Austr-India 100 
Bertouch-Lehn , Jén Jtilian S. E., lénsbariin af Sudrkaria å Lålandi . . 200 
Berzelius, Jacob, frfherra*, professor, ritari visinda-akad. i Stokkholmi . 100 
Bexley, Nikolas, låvardr*, forseti hins kon. bokmeota-félags i' Lundiinum 200 
Bibesco, H. T. fursti Georg, fjTrum hospddar å Blokkumannalandi . . . 200 

Bille, Torben, sendiherra Danakonungs i Lundunum 100 

Bille-Brahe, Preben*, geh. konf.-råd, lénsgreifl af Brahesminni å Fjoni 100 

Bliss, W. W. s.*, ofursU ok målfrædingr, i Nyja Orleans 100 

Blohe, barun Adolph von, fyrrum sendiherra Danakonungs i Lundunum 100 

Blohe, Otto, greifl*, sendiherra Danakonungs i Pétrsborg 170 

Bloudoff, Dmitri*, stjdrnarherra innanrikis-målefna, i Pétrsborg 100 

Bonaparte, Louis Lucien, prinz, rådsherra i Paris 100 

BoNGHi, Diego, fornfrædingr i Napoli 100 



Digitized by VjOOQIC 



HIT KONUNGLIGA NORRQENA FORNFRCEDA-FELAG. Dl 

Hornemann, Philip Jiilius, kammerherra, af Bjergbygarfti å Sjélandi . . . 100 
BORROHBO, greifl Vitaliano. 8t6rgædingr af Spåni, rådsherra i Sardiniu . 100 
BoTFiELD, Beriah*, esq., af Norton-Hall i Northampton-skiri å Englandi . 200 
BoucHER DE Pertbbs, J., fomfroedingr, forseti visinda-félagsins i Abbeville 100 
BociLLÉ, René, marquis de, fyrrum sendiherra Frakkakonungs ( Turin . 100 

BoDTOURUNR, Dmitri ?.*, rfkisrådgjafl Riissakeisara, i Pétrsborg 100 

BowRiNG, Sir J6n, landstjéri i Hongkong å Kinverjalandi 100 

Bradpord, Alexander W., esq., i Nyju Jdrvik 100 

Bradley, Charles W., LL. D., ritari Konnektfkiits 100 

Bridghah, Hon. Samuel W.*, mayor i Providence, Rhode-lslands-fylki . . 100 
Brockdor^f, Gaj Lorentz, frfherra*, rædismadr fyrir håskdlanum ^ Rfl . . 100 
Broel-Plater, greifl Vladfmir Stanislås, af Wiszniowietz i fylkinu Minsk 100 

Brown, James R., esq., å Glerkenwell i Englandi 100 

Brown, Jon*, esq., félagi landafrædis-félagsins i Lundunum 100 

Brown, J6n Carter, esq., i Providence, Rhode-IsIands-fylki 100 

BrGndsted, Pétr Olafr*, prdfessor vid håskdlann i Kaupmannahdfn . . . 100 

BCLOw, Bemhardr E. von, geheime-konferenzréd 150 * 

BCLow, Johan von*, geheime-konferenzråd, af Sanderumgardi å Fjdni . 100 

Calvo, Don Nikolas Antonio. Buenos Ayres i Sudr-Ameriku 100 

Carlisle, Sir Nikolas*, ritari fomfrædinga-félagsins i Landiiqum .... 300 
C AS AUS, Don Fernandez R., erkibiskup i Guatemala ok biskup i Havana 170 
Castro, Don Felipe Davila Fernandez de, rådsherra i Santo Domingo . . 100 
Cbderfbldt DK Simonsen, H. C. J., amtmadr i Sveinborgar amtl å Fj6ni 100 

Chadbourne, P. A., håskdlakennari i Amerfku 100 

Chalhers, Patrick, esq.*, af Auldbar-kastala, Brechin å Skotlandi .... 100 

Crarnock, Rik. Steph., esq., i Lundiinam 100 

Chaudoir, barun Stanislås de*, sk61arædismadr i fylkinu Rieff 100 

Christie, Vilhjålmr Frfmann Koren*, stiptamtmadr i Bj5rgyn 100 

Christy, Heinrekr, fomfrædingr i Lundiinum 100 

CiGALLA, greifl Josep de, målfrædingr, i Santoriney i Grikklandshafl . . . 100 
COLLiNGS, Rev. Vilhjålmr T., i Austr-Graftiini vid Mariborg å Englandi . 100 

CoNESTABiLE, greifl Giancarlo, professor vid håskélann i Periigfu 100 

CooPBB, Charles Purton, esq., F. R. S., F. S. A., meistari i heimssp. f Oxnafurdu 100 
CooPHANS, Edzard W.*, sendiherra Danakenungs i Greifahaga ok Brussel 100 
Cosby, J6n H. Wilder, esq., målaflytjandi, Abbey Lodge å irlandi .... 100 
CusT, Sir Eåtvardr, general-lieut. , forseti sagnafræda-félags i Lancaskfri 100 
Daschkoff, Dmitri de*, logstjérnar-rådgjafl Riissakeisara i Pétrsborg . . 100 
Daschkoff, Jacob Andreievitsj, sendiherra Riissakeisara i Stokkhdlmi . . 100 
Davis, Sir Jon Francis, fyrrum sendiherra Bretadrottningar i Kinverjalandi 100 

Dbhidoff, fursti Anatol, greifl af San Doaato i Toskana 200 

DiCKsoN, James, i Bildudal vid Gautaborg 100 

Dietrichstein, greifl Måriz von*, forstjéri hirdbdkasafnsins i Vfnarborg . 100 
DiRCKiNCK-HouiFELD, U. bariiu, f. sendiherra Danakonungs i Parisarborg . 100 

Djurklou, Nikolas Gabriel, friherra, af Sudrby i Nærik! 100 

DoNNER, Conrad H.* at Rethivisch, konferenzråd ok stdrkaupmadr, f AltiSna 250 
DouDEAUviLLB, O. hortogl af*, jafningi, forseti landafrædisfél. i Parisarborg 100 



Digitized by VjOOQIC 



IV HIT KONUNGLIGA NORRGENA FORNFRCEBA-FELAG. 

DowLER, Bennet, M. D., stadarlæknir ok edlishåttafroedingr, iNyJa-Orleans 100 

Dd Bois, sendiherra hollenzkr i Miklagardi ok Atienu 100 

DuFFERiN, Fridrekr Temple, låvardr, i Landiinum 100 

Earle, Jdn, professor i fornensku vid håskélann i Oxnafurdu 100 

Eastwick, Eåtv. Backhouse, esq., prof. i Austrlanda-tiingum, i Lundunaborg 100 

Edgley, Thémas, esq., å Tottenham i Englandi 100 

Ekman, Gustaf Henrik*, kommersråd ok stérkaupmadr, i Gautaborg . . . 100 

Ekhan, Jén Jakob, stdrkaupmadr i Gautaborg 100 

Elkan, Vilhjålmr, storkaupmadr ok danskr konsiill i Harborg 100 

Ellbnborough, Edw. Lrv, earl å Englandi 100 

Ellkshbrb, Francis, låvardrEgerton*, earl,F.G.S.,Hon. D.C.L. fSxnafurdu 100 
Elleshbrb, George Granville*, earl af, Worsley Hall i Lancaskfri .... 100 
Elphinstonb, Jén*, låvardr, landsstjori { fylkinu Bombay å Indialandi . . 100 
Elfhinstonb, Hon. Mount-Stuart*, félagi hins asiatiska félags i Lundiinum 100 
Elton, Romeo, prdfessor vid Brown s-håskéla i Providence, Rhode-Island 100 

Eugenius*, H. Em., metrépolit-erlubiskup ( Kieff ok Halicz 100 

• Eolampius, erkibjskup i Tobolsk 100 

Etrard, J6n G.*, heidrs-borgarmadr i Al>enu, banquier, i Genefu .... 100 
Fair, George, D. M., félagi hins konungliga grædslufrædaskdla lEdinaborg 100 

Farrer, James, esq., i J6rvfk ^. 100 

FiFE, James DufT*, earl af, fylkisstjdri i BanfiTskiri å Skotland! 100 

Force, Hon. Pétr, Washington, Kolumbiufylki i Nordr-Amen'ku 100 

Foundoukle!, Ivan Ivanovitsj, adal-umsjonarmadr å PéHnalandi 100 

Fragueiro, Don Mariano, fylkissljdri i Cordova i Argentin-|)j6dveldinu . . 100 

Fraser, Alexander, esq., storbrezkr konsiill i Bataviu 100 

Freyhark, c. A. W.*, a(^al-superintendent ok evangeliskr biskup { Posen . 100 
Frus, Emil Juell-Wind-, lénsgreifi af Frijsenborg å Nordr-Jotlandi ... 100 
Frus, F. Jiili'us greifl Juell-Wind-, lénsbariin af Jueliinge å Lålandi . . 100 

FORST, Garl Johan, M G. D., læknir ( Buenos Ayres lOO 

GiBsoN, Will. Sidn., esq., å Nordimbralandi 100 

GOLDHANN, Lodv., csq., rådgjafl Dana å Godrar vonar hofda 100 

GoLiTZiNE, fursti Dmitrl*, aflal-hdfudsmaår yflr Moskdfylki 200 

GoLiTZiNE, fursti Serge*, skola-rædi smadr i Moskdfylki 240 

GooD, Clements, danskr adalkonsiill i Hull 100 

GoROSTiAGA, Don Benjamin, Qårstjdrl hins argentinska sambands 100 

GoRTSCHAKOFF, fursti Mikjåii*, yfirlandstjdri å Polfnalandi 100 

GoRTSCHAKOFF II, fursti Pétr, adal-landstjdri yflr Vestr-Siberi'u 100 

Graty, Alfred, barun du, forstjdri hins argentinska menjasafns i Paranå 100 
GrÅberg de Hehs6, greifl Jacob*, kammerherra stdrhertogans i Toskana 100 

Grill, Jén Vilhj., proprfeteri i Svf^dd 100 

GcRNEY, Hudson, esq., varaforseti fornfrædinga-félagsins i Lundunum . . 100 

G YL lenstjern A, fn'herra Carl, Krapperup å SkÅni 100 

Gyllenstjerna, frfherra N. G., kammerherra, at Krapperup å Skåni . . . 100 

Hall, Roman*, admiråll, adal-rædlsmadr i Arkhangel 100 

Hallah, Henry*, esq., varaforseti fornfrædinga-félagsins i Lundiinum . . 100 
Hahbro, Carl Joaquim, bariin, formadr stdrverzlunar, i Lundiinum . . . 100 



Digitized by VjOOQIC 



HIT KONUNGLIGA NORRCENA FORNFROEDA-FELAG. V 

Hahlin, Agiistus, læknastjori i Bandafylkjunum 100 

Harrison, Vllhjålmr, esq., GaUigreavcs-House f Lancaskiri 100 

Heintzk, Josfas Fridrekr E., bariin vod, kammerherra ok amtmadr i Kil 100 
Heros, Don Martin de los, forstjéri hins konungliga békasafns i Madrid 100 
HoLBROOK, J6n E., pr6f. vid læknaskélann f Charleston i Sudr-Car<51inu 100 
Holstein, Hlodver H. G. Hennann, lénsgreifl af Holsteinborg å Sjålandl . 100 
HoPKiNS, EåtvardrA., esq., nordamerikanskr konsiill f friveidinu Paraguay 100 
HoRSBURGH, J.*, hydrograph hins enska verzlanarfélags i Anstr-Indium . 150 

HuCBT, Vilhjålmr L. J. van der, storkaupmadr i Bataviu 100 

HuDSOif, Vilhjålmr H., esq., nordamerikanskr konsiill i Bnenos Ayres . . 100 
IsGRAH, James*, forseti i Trinity GoUege vid håskélann i Oxnafurdu . . 100 
IsiDOROS, Hs. Em., exarki i Georgiu, erkibiskup af Cartalinfa, Tiflis . . . 100 

Jacob*, Hs. Em., biskap yflr SaratofT ok Zarizinsk 100 

Jenisch, Martin Jén*, rådsherra i fristadnum Hamborg 100 

Jubl, Nikolas, bariin, af Lundbekk å Nordr-JéUandl 100 

Kehblb, Jdn Mitchell*, esq., M. A., Trinity Goliege i Kambryggju 100 

Kbebeoime Ben Hasseh , hershofdingi og sjdlidsrådherra, i Tdnis .... 300 

KiRiAKow, Mikjåll*, koUegieråd ok bdkfrædingr, ( 6dessu 120 

Rlewitz, W. A. von*, leyndar-rikisrådgjafi Priissakonungs, i Berlin . . . 120 

Klick, J. J.*, danskr konsiill i friveldinu Rio de la Plata 100 

Knowlbs, James T., esq., erkismidr, i Lundiinum 100 

Kold, Pétr*, agent, kaupmadr i Nipu å Nordr-Jétlandi i Danmorku . . . 600 
KossAKOWSEi, greifl Stanislås, forstjdri skjaldmerkjasafns å Pdlinalandi . 100 
Kouchblbff-Besborodko, greifl Alexander Gr., rétt statsråd, i Pétrsborg 100 
Krabbe-Garisius, H.*, stjérnarherra utanrikis-målefna, i Kaupmannahofn 100 

KuBiNYi, August de, adalvordr hins ungarska menjasafns i Pesth 100 

Kdlakowski, Ignatius, umsjdnarmadr vid gymnasiit i Bialystok, Grodno . 100 
Lamas, Don Andres, sendiherra pjddveldis Uruguay i Rio de Janeiro . . . 100 

Lahb, William, esq., ( St. Thdmas i Vestr-Indfum 210 

Lang, Andrew, ms^dr ok yflrvegasljori å Si. Groix i Vestrindinum .... 100 

Lang, Hugh*, M. D., danskr konsiill i Greenock å Skotlandi 100 

Larsen, Don Juan Mariano, préfessor vid håskdlann i Buenos Ayres . . 100 

Lastarrja, Don Jose Viet, gjaldherra i Chile 100 

Leathes, Philip Hammersley, esq.*, F.S.A. ( Lundiinum 100 

Le-Blanc, Thdmas, esq.*, LL.D., F.S.A., målafærslumadr, i Lundiinum . 100 

Lee, James Prince, biskup i Manchester 100 

Lee, Jon, esq.,^LL.D., félagi hins konungliga félags i Lundiinum .... 100 

Lenox, James, esq., békfrædingr, f NJju Jdrvik 100 

Lebcbe, Ghristjån Albrecht, lénsgreifl af Lerchenborg å Sjålandi 100 

Lercbenfeld, Fr. bariinvon*, leyndar-rikisrådgjafl Bæarakonungs f Munchen 100 
Letterstedt, Jacob*, sænskr ok norskr rådgjafl å Gddrar vonar hofda . 100 
Lewis, Martin, esq., i Baltimore i Mariuiands-fylki i Nordr-Amerfku ... 100 
LiDÉN, Jon, M.D. ok G.M., læknir i Borghdlmi å Eylandi i Sviariki ... 100 
LOPEZ, Don Carlos A., Wddstjdri i friveldinu Paraguay i Sudr-Ameriku . 200 
Lowell, Charles, D.D., sdknarprestr i Boston i Massachusetts-fylki ... 100 
LoNZi, greifl Nikolas Conrad, i Zante 100 



Digitized by VjOOQIC 



VI HIT KONUNGLIGA NORRGENA FORNFROBBA-FELAG. 

LUYNES, Honoré T. P. J. d'Albert, hertogl af, frædlmadr, i Parisarborg ... 200 

Macaulay, Duncan, LL.D., forstjdri meyjaskdla i Nyja Orleans 100 

M'Gaul, Jdn*, M. A. i Oxnafurdu, storbrezkr konsiill f Kaupmannahofn . 100 
Macedo, Don Joaquim da Costa de, ritari visinda-akademfisins i Lissabon 100 
Macgregor, Francis Coleman, stérbrezkr adalkonsiill i Kfnverjalandi . . . 100 

Mackimlat, Davfd, M. D., læknir é Skotland! 100 

Macleod, Sir Henry G., landstjdrl ytir Trinidad i Vestr-Indfum 100 

Manockjeb Gursetjbe, esq., démari ok parsneskr bdkfrædingr, i Bombay 100 

Marcoran, Giorgio, doctor i logum, i Korfii 100 

Marquez, José Ignacio, |)j<Såstj6ri ( NJju Granada i Sudr-Amerfku .... 100 

Marsh, Georg P., nordramerikanskr sendiherra i Miklagardi lOO 

Marshall, Vilbjålmr*, esq., danskr adalkonsull å Skotland! lOO 

Martinbz de la Rosa, D. Franc.*, sendiherra Spånardrottningar i Rémaborg 100 
Mavros, Nikolas, de, rétt statsråd ok adal-tilsjénarmadr, i Bukarest . . . 100 

Mayer, Jésep, esq., umsjonarmadr fornmenjasafns i Liverpool 100 

Meun, H. M., prestr at Husle ok Stråflinge, préf. vid håskdlann i Lundi 100 
Mbhschikoff, fnrsti Alexander*, admiråll, adal-landstjdri yflr Finnlandi . 150 

Metcalfe, Charles, låvardr, landstjdri yflr Agra i Hindostan 200 

Hettermch, Clement fursti*, rikiskanselleri Austrrfkis-keisara, i Yfnarborg 100 
Michelsen, Carl, danskr adalkonsull i Nyju Granada i Sudr-Ameriku . . 100 
Miriscalchi-Erizzo, greifl Franz, kammerherra Austrrfkis-keisara, i Verdnu 100 
MiTTROwSKY, greifl A. F.*, efsti kanselleri Austrrfkis-keisara, f Vinarborg 100 

Molander, Johan*, T. D., blskup yflr Borgår-stipti f Finnlandi 100 

Moltke, AdamV., f.stjdrnarrådsforsetiDanakonungs, lénsgreifl af Bregentved 100 
Moltke, greifl Carl Emil*, geheime-konferenzråd, af Ågordum å Sjålandi 100 
Moltke-Hvitfeldt, greifl Adam G., geh.-konf.-råd, at Moltkenborg å Fjdni 100 
MoLTKE-HviTFELDT, greifl Gebh.Leon., sendiherra Danakonungs i Pan'sarborg 100 

Monrad, {Ȏttlelfir, biskup 100 

MONSERRATB, FreyD.Camillo de, forstjdri hins keis. bdkasafns i Rio de Janeiro 100 
MoHTEFiORE, Sir Moses, bardnet, félagi hins konungliga félags i Lundunum 100 
MONTEZUHA, vicomte db Jequitinhonha, D. Francisco, stdrgædingr af Brasiliu 100 
More, Jdn Shank, prdfessor f skozkum logum vid håskdlann i Edinaborg 100 

MoRPURGo, Jdsep, banquier ok belgneskr konsiill { Trfcst 100 

Morris, Jacob G., esq., frædimadr, i Phfladelphfu f Pennsylvanfu .... 100 

MORROW, Robert, stdrkaupmadr, Halifax å Nyja Skotlandi 100 

MosQUBRA, J. C, fyrrum pjddstjdrl i frfveldinu Nyju Granada, Panama . 100 
MosQUBRA, José Manuel*, erkibiskup i Nyju Granada, Santa Fé de Bogota 100 
MuELLER, Ferdinand, forseti hins kon. vfsindafélags i Victoriu å Nyja Holiandi 100 
MOLERTz, Andreas F.*, P. D., stjdrnarl lærddmsskdlans i Hrossanesi . . . 100 
Murphy, Hon. H. C, fyrrum logfringismadr frfrfkja Nordr-Ameriku .... 100 
Mylius, Jdn Jacob de*, hirdveidameistari, at Ræningasægardi å Fjdnl . . 100 

Myuus, Sigismund W. V. de, kammerherra, at Ræningasægardi 100 

Navarrete, Don Fernandez de*, forseti hins kon. sogu-akad. i Madrid . 100 
Neergaard, Pétr Johan, ctazråd, af Forsleif ok Fjårvodlum å Sjålandi . . 100 

Neophytos, Hs. Em., metrdpdlit-erkibiskup å Blokkumannalandi 100 

Nesselrodb, c. R.*, greifl, rikiskanselleri Riissakelsara, i Pétrsborg ... 100 



Digitized by VjOOQIC 



HIT KONUNGLIGA NORROENA FORNFRCEDA-FELAG. VII 

Nordenfalk, bari!in Johan, meistaii i heimsspeki vid håskélann at Uppsolum 100 

Norman, B. M., esq., fornftræåimadr, i Nyja Orleans 100 

NORTHuiiBERLAND, A. P. låvardr Prudhoe, .hertogl af, D.G.L., at Alnvikkastala 100 
Obligado, Don Pastor, fyrrum |>jod8tjérl i friveldinu Buenos Ayres .... 100 

Obrenovitscb, fursti Milijåll, stjémandi erfdafursti i Servfn 200 

Oestérreicher, Renner von, statsråd ok danskr adnikonsiill i Trfest . . . 100 
Olfers, J. F. M. von, adalvordr yfir gripasofnum Pnissa, i Berlin .... 100 
Ollnda, D. Pedro marquis de, Btjdrnarrådsforseti keisara af Brasiliu . . . 100 
Orloff, fursti Alexis, stjérnarrådsforseti Riissakeisara, i Pétrsborg .... 100 
OsuNA Y DBL Ynfantado, Don Mariano, hertogi af, stdrgædingr af Spåni 100 
OusELEY, Sir Gore*, forseti liins konungliga asiatiska félags f Lundiinum 100 
OusELEY, Vilhj&lmr G*, sendiherra Stéra Brellands i Rio de la Plata . . 100 

Ouvarqff, greifl Alexis, statsråd ok frædimadr, i Pétrsborg 100 

Ouvaroff, greifi Sergius*, kennslustjdrnarherra Riissakeisara, i Pétrsborg 100 
Parisb, Frank, esq., stérbrezkr konsul! i friveldinu Buenos. Ayres .... 100 

Parker, Rev. Pétr, amerikanskr kristnibodari i Kinverjalandi 100 

Pazos, Don José Barros, stjdrnarherra innannkis målefna i Buenos Ayres 100 

Perez de Velasco, H., doctor i 15gum, i Lima 100 

Peterson, Jén*, esq., yflrdomari ( St. Vincent i Vestr-Indium 100 

Petit, Louis Hayes*, esq., félagi hins konungliga félags i Lundiinum . . 200 

Peto, Samuel Morton, harenet å Englandi 100 

Philupps, Sir Thomas, harenet, at Middlehill i Vorcesterskiri å Englandi 100 

Plaskett, Jdsep*, majer, i St. Croix i Vestr-Indfum 100 

Platen, Balthasar, greifl af, statsråd, af Orbyhdsi å Upplandl 100 

Platon, Hs. Em., erkibiskup yflr Riga ok Mitå 100 

Plebsen, Otto bariin, sendiherra Danakonuogs i Pétrsborg 100 

Pluher, Vilhjålmr, esq., i Epping i Nyja Hampskfri i Nordr-Amerfku . . 100 

Pontoppidan, Henrik, danskr adalkonsiill i fristadnum Hamborg 100 

Power, Rev. Jdsep, bdkavordr håskdlans i Kambryggju å Englandi . . . 100 
Pratåpa Chandra Sinha Bahådoor, Raja, i Pakparåh å Bengalalandi . . . 100 
Precht, Hermann W., ofursti-lieutenant ok stadarhof udsmadr i St. Thomas 200 
Prescott, Henry, fyrrum landstjori yflr Nyfundnalandi i Nordr-Ameriku . 100 

Pbeus, J. c.*, fyrrum sdrenskrifari i Vestr-Nidarnesi i Norvegi 100 

Prieto, Don Joaquim*, t>j<^dstjdrl i friveldinu Ghile i Sudr-Ameriku . . . 100 

Pryce, David Tannatt, esq., i Batavfu 100 

Przezdziecki, Alexander, greifl, sagnafrædingr, i Varskå 100 

Pycroft, James Waliis, esq., félagi fornfrædinga-félagsins i Lundiinum . 100 
Pyrker von FeL86-E6r, J. L.*, patrfarki-erkibiskup at Erlå i Ungaralandi 100 
Radhåkant Deva Bahådoor, indverskr visindafroedingr å Bengalalandi . . 100 

Rafn, Carl Christjån, ritari félagsins 100 

RAjendralåla Mitra, Babu, ritari hins asiatiska félags å Bengalalandi . . 100 

Ralli, Ambrosio di Stefano, banquier, i Triest 100 

Rantzau, Carl F. greifi, kammerherra, af Fridrekslundi okBrahesholmi å Fjdni 100 

Rastawiecki, Eåtvardr, bariin, fornfrædingr, i Varskå 100 

Rehling, J."*^, adal-landstjdri hinna donsku Auslr-India, i Tranquebar . . 100 
Reventlow, Ferdinand, lénsgreifl af Christjånssæti ok Sandberg! iSIésvik 100 



Digitized by VjOOQIC 



VIII HIT KONUNGLIGA NORRCENA FORNFRCEBA-FELAG. 

Reventlow, Fridrekr D.*, greifl af, sendiherra Danakonuogs i LuDdiinum 100 

Reventlow, t>éttleifrG. E.*, greifl af, af Brahetrolleborg å Fjéni 100 

RiCRER, Hon. Samuel, nordramerikanskr adalkonsiill i Frakkafurdu .... 100 
Robert, Pétr G., professor i stdrskotalist vid skothersskdlann i Metzborg 100 
RoHUALDO Antonio de Seixas*, erklbiskup yflr Brasilialandi, i Bahfu . . . 100 

Rosen, Sophus, kammerherra, adal-stadarforsetl i Flensborg 100 

RuHiNE, Nikolas de, rétt statsråd Riissakeisara, i rfoskd 100 

RdNNENKAHP, Ghrlstjåu, kammerherra, afNesb^hdlmi ok Bavelse åSjålandi 200 
Salvandy, N. A. greifl*, kennslustjoraarherra Frakkakonungs, i Parisarborg 100 
Santa-Gruz, Andreas, verndari hins Perii-Boliviska sambands, i Lima . 160 
Savvaitof, Påll, måifrædingr, prdfessor vift klerkaskélann i' Pétrsborg . . 100 

ScARPA, Iginio da, danskr konsull i Fiume 100 

Scavenius, Jacob Bronnum*, hirdveidameistari, af Bassanesi å Sjålandi . 100 
Scavenius, Pétr Br6nnum, kammerh., af Gjorsleif ok Klinthdlmi å Sjålandi 100 
Schack, Ottd Diderik*, lénsgreifl af Schackenborg å Sudr-Jdtlaudi .... 100 
ScHACR-SoHHBR, J. Otto, danskr aukakonsiill i frfstadnum Hamborg . . . 100 

ScHBELB, L. N., leyndarråd i Pinneberg 100 

,^cheel-Plessbn, WullTH. B., greifl, sendiherra Danakonungs i Stokkhdlmi 100 

Schindler, Johan, fyrrum forseti stjdrnarrådsins i Rrakå 100 

Schmidt, Pétr Ghristjån*, proprieteri at VindabJ ok rådsherra i Tonnlngen 200 
Scholten, P. G. F.*, adal-]andstj6ri hinna donsku Vestr-India i St. Groix 100 

Schubert, F. H. de, general-lieutenant, i Pétrsborg 100 

SCHDTB, Nicolas G., danskr adalkonsiill i frfveldlnu Ghile 100 

SchOttb, August Theodor, af Bygghdlmi ok Norlundi å Nordr-Jétlandi . 100 

Sieveking, Karl*, syndicus i frfstadnum Hamborg 100 

SjdGRBN, A. J.*, statsråd ok félagi visinda-akademiisins i Pétrsborg . . . 100 
Skeel, Eirfkr W. R., kammerherra, af Drottningarlundl å Nordr-Jotlandi . 100 

Smith, Jon Gotton, esq., i Sharon i Konnektfkiits-fylki 100 

Smith, Mikjåll*, litbodsfulltriii Noregs konungs, i Frederiksværn 100 

SoLOMOS, greifl Demetrius, i Zantc 100 

Sparks, Jared, LL.D., forseti Harvards -håskéla i Kambryggju, Massachusetts 100 
Stawell, Sir Vilhjålmr Foster, yfirddmari i Vicloriu å NJja HoUandi ... 100 
Stenhammar, M.*, T.D., prdfastr oks6knapr. atRisingum å Austr-Gautlandi 100 

Stichæus, Johan Fridrekr*, stjdrnarmadr yflr Borgå i Finnlandi 100 

Stifft, frfherra A. J. v.*, liflæknir Franz keisara fyrsta, i Yinarborg ... 100 

Stirbey, H. T. fursti D. Barbo, hospodar å Blokkumannalandi 100 

Stourdza, H. T. fursti Mikjåll, fyrrum hospodar i Moldå 200 

Stroganoff, greifl Gregorius, gehcimeråd Riissakeisara, i Pétrsborg . . . 100 
StrOybbrg, Ghristopher*, kanselliråd, i Ålaborg å Nordr-Jotlandi .... 600 

Studach, H. L., postulligr biskup i Svftjéd 100 

StCrup, Vilhjålmr, danskr adalkonsiill i Venezuela 100 

SuTHERLAND, GcoTgc G. L. G.*, hcrtogi af, at Dunrobin -kastala å Sudrlandi 100 
Swinburnb, Sir Jon E., bardnet, forseti fornfræda-félagsins i N^jakastala 150 

Symington, Andr. James, rithofundr, i Skotland! . . . ' 100 

TeImouraz, H. T. Gzarevitsj*, prinz af Georgfu, sonr Georgs konungs xiij 100 
Tbleki von Széh, greifl Jésep*, landstjéri yflr Sjoborgarlki 100 



Digitized by VjOOQIC 



HIT KONUNGLIGA NORRQENA FORNFRQEBA-FELAG. IX 

Tbahsen, Hans {>éttleifr*, rétt sUtsråd, i Stédgardi 2,020 

Tbohandbr, J. H., biskup i Lundi 100 

TiEDGE, Johan H. Cornelius, stdrkaupmadr, i Buenos Ayres 100 

TiTOFF, Vladimir PålovitsJ, sendiherra Russakeisara i Miklagardi 100 

TOBIN, Hon. Thémas, yflrd6mari i BalUncollig å Irlandi 100 

ToRBNO, greifl José Maria de*^, kammerherra Spånardrottningar, Madrid . 100 
Traill, Thomas Stewart*, M. D., préfessor vid håskdlann i Edfnaborg . 100 

Trevelyan, Sir Karl, harenet, sUornari i Madras 100 

Tbevelyan, Sir Walter Galverley, hart., at Vallingtiini å Nordimhralandi . . 100 
Trolle-Bonde, Gustaf greifl*. af Sefstadahdimi å Sudrmannalandi .... 100 

Tyskiewicz, greifl Eustacius*, fOrstjéri fyrir skdlunum i Borysoff 100 

Ulrich, Fridrekr Karl, sgérnari i St. Barthelemy i Vestr-Indfum 150 

Van Buren, Martin*, fyrrum pjéåstjéri i friveldum Nordr-Ameriku .... 100 
Van Deurs, J. F.*, general-krigskommissarius, at Frydendal å Sjålandl . 100 
Vargas, Jdsep*, M. D., tijcidstjéri i frfveldinu Venezuela i Sudr-Ameriku . 100 
Varszawa, greifl Påskévltsj Erivansky, fursti af*, landstjdri å PoHnalandi 150 

Vedel-Sihonsen, L. S.*, sagnafrædingr, af Elvedgardl å FJénl 100 ^ 

Waldo, Daniel*, esq., i Vorcester i Massachusetts-fylki 100 

Wallén, Carl, hariin, leyndar-rådgjafl, rådsherra i Finnlandi, Helsingforsi 100 
Webster, Noah*, LL.D., enskr ordahdkarhofundr, i N^Ju Hofn, Konnektikiit 100 

Wedell, Carl W. A. S., lénsgreifl af Wedellsborg å Fjdni 100 

Wellenueih, Leopold Welzl von*, hirdråd, i Vinarborg 100 

Were, Jonathan Binns, portiigfskr adalkonsiill i Melbourne é N^Ja HoUandi 100 

Werkmester, Martinus*, landmælingamadr, i Sveinborg å FJdni 100 

Wethore, Hon. Prosper M., sagnafrædingr, i N^ju J6rvik 100 

Wiarda, Sjoerd, nidrlenzkr kons^ll i Buenos Ayres 100 

Wilson, Rigth Rev. Daniel*, D.D., biskup i Kalkiitta å Bengalalandi ... 100 
WiNTHBop, Robert C, LL.D., forseti sagnafræda-félags i Massachusetts . 100 
WiNTHBOP, Thomas L.*, forseti hins vinlenzka fornfræda-félags i Boston 100 

WiTTE, Jean, banSn, i Parfs 100 

WoLANSKi, Tadeusz Przyiaciel z Wolan, at Pakoscf i Brombergsfylki . . . 100 

Wood, Richard, esq., stérbrezkr konsiill i Damaskus å Syrlandi 100 

WooLSEY, Theodor Dwight, prdfessor vid håskolann i Nyju Hofn, Konnektikiit 100 
Wrangell, Ferdinand, bariin, sklpastdlshdfdingi i Krdnustad i Kyrjålabotni 100 

Young, Allan, skipsforingi i Englandi 100 

Riissneskr hofdingi i Pétrsborg 100 

Amerikanskr bdkfrædingr 500 

Sjddr med einkennisnafni ..Grgbnunb" 600 

Sjddr med einkennisnafni „Stafangr" 200 

Sjddr med einkennisnafni „Svi|»jod" 1000 

Onefndr vinr Islands 1000 

Annat vaxtafé, safnat af tillogum sem goldin eru i einu lagi 27,590 

Felagsins fasti Sjodr dlU december 1863 Silfr Rd. 80,500 



Digitized by VjOOQIC 



DET KONGELIGE NORDISKE OLDSKRIFT-SELSKAB. 



1§61~1863. 



PROTECTOR 

IANS lAJESTÆT KIN« VREBERIK Yll, aaHig Gave . . . Rd]r. 300 

og efler Allcrhøistsarames Død : 
IANS lAJESTÆT KIN« CIRISTUN IX Rdlr. 300 

MEDLEMMER 

MED VEDFOIELSE AF DE I A ARENE 1861—1863 YDEDE BESTANDIGE 

BIDRAG*. 

H. M. CARL XV, Konge af Sverige og Norge F.B.B. 

H. M. ALEXANDER II, Keiser af Rusland F.B.B. 

H. M. WILHELM I, Konge af Preussen F.B.B. 

H. M. WILHELM III, Konge af Nederlandene F.B.B. 

H. M. DOM PEDRO II, Keiser af Brasilien F.B.B. 

H. M. OTTO, fh. Konge af Grækenland , . • F.B.B. 

H. M. VICTOR EMANUEL, Konge af Italien F.B.B. 

H. M. JOHANN, Konge af Sachsen FB.B. 

H. M. MAHA MONGKUT, forste Konge af Siam 600 

H. Ks. H. LEOPOLD II, fli. Storhertug af Toscana F.B.B. 

H. K. H. FREDERIK FRANTS, Storhertug af Meltlenborg-Schwcrin . . . F.B.B. 

H. K. H. CARL II, fh. Hertug af Lucca FB.B. 

H. K. H. OSCAR, Prinds af Sverige og Norge, Hertug af Oster-Gotiand . F.B.B. 

H. K. H. AUGUST, Prinds af Sverige og Norge, Hertug af Dalarne . . . F.B.B. 

H. Ks. H. CONSTANTIN NICOLAEVITSCH, Storfyrste af Rusland . . . FB.B. 

H. Ks. H. FEIJDINAND MAXIMILIAN, Erkehertug af Osterrig F.B.B. 

H. Ks. H. NAPOLEON BONAPARTE, Prinds af Frankrig FB.B. 

H. K. H. FREDERIK, Prinds af Nederlandene FB.B. 

H. Ks. H. PETER, Prinds af Oldenborg, General i Russisk Tjeneste . . F.B.B. 

H. K. H. EUGEN, Prinds af Savoyen-Carignan F.B.B. 

H. H. ADOLPH, Hertug af Nassau FB.B. 

H. H. ERNST H, Hertug af Sachsen-Koburg og Gotha F.B.B. 

H. H. BERNHARD, Hertug af Sachsen-Meiningcn FB.B. 

BoRRiNG, L. S., Professor AA.B. 

r 

* Forkortelser: F.B.B. 9: forhen bestandigt Bidrag; V.B. videnskabeligt 
Bidrag; AA.B. Aarsbidrag; S.B. ved Bidrag til Samlingerne (SelskabeU Bibllothek, 
Museet for Nordiske Oldsager, det Amcricanske Cabinet etc.) afgjort Bidraget; C.B. 
ved udforte Commissioner Bidraget^ afgjort. B.B. vil senere erlægge det bestan- 
dige Bidrag. De Medlemmers Navne, hvis Bidrag ere indkomne efter Udgangen 
af Aaret 1863, vilie blive opforte, ethvert paa sin Plads efter Optagelsens Datum, 
i den næste Liste. 



Digitized by VjOOQIC 



DET KONGELIGE NORDISKE OLDSKRIFT-SELSKAB. XI 

Ewald, C, Kammerherre og Generalmajor AA. B. 

GiTDiiuNDSOK, Thorgeir, Sognepræst til Nysted og Herritslev V.B. 

LcND, J. L. G., Etntsrnad, Professor og Historiemaler ved Kunst-Academiet AA.B. 

Rafn, C. C, Conferentsraad og Professor F.B.B. 

Thomsen, C. J., Gonferentsraad, Directeur Ted Mont-Cablnettet .... AA.B. 

Werlauff, E. c, Gonferentsraad og Professor AA.B. 

BoswoRTH, Joseph, P. D., Sognepræst til Etwell i Derbyshire, England . F.B.B. 

Moltke, F. C. Ludvig, Greve, forhen befuldmægtiget Minister, Kiel . . . F.B.B. 

TuEscHow, F. W., Gcheime-Gonferentsraad, Curator for Vemmetofte Kloster F.B.B. 

Giesebrecht, Ludvig, Professor ved Gymnasiet i Stettin F.B.B. 

Kruse, F., Statsraad, forhen Professor ved Universitetet i Dorpat . . . F.B.B. 

Lang, Andrew, Major og Over-Veimcsler, St. Croix i Vestindien .... F.B.B. 

Brinck-Seidklin, L. G., Gonferentsraad og General-Decisor AA.B. 

Thorlaciis, Arne O., Kjobmand, Stykkisholm, Island AA.B. 

Magnusen, J. F., Justitsraad AA.B. 

Juel, Niels, Etatsraad og Amtsfor^^alter, Hjorring AA.B. 

Wegener, G. F., Gonferentsraad, Geheimearchivar og Kgl. Historiograph . AA.B. 

Abrahams, N. G. L., Professor og Notarius publicus AA.B. 

Moltke, A. W., Lehnsgreve, Geheime-Gonferentsraad, til Bregentved . . F.B.B. • 

Flor, Ghristian, P. D., Etatsraad og Professor AA.B. 

SdRENsEN, S5ren, Provst, Sognepræst til Snoldelev og Thune AA.B. 

Bramver, Gerhard Peter, T. D., BlslLop over Aarhus Stift AA.B. 

Harhoff, C. J. G., Etatsraad og Byfoged i Ringsted F.B.B. 

Knidtzos, Broder L., Grosserer, Trondhjem F.B.B. 

Hansen, Peter, Gonferentsraad, fh. Gouverneur i Ostindien F.B.B. 

Tillisch, F. F., Geheime-Gonferentsraad; Ghef for det Kongelige Theater . AA.B. 

Kellner, L. s., Oberst, Ghef for den Kongelige Militalre Hoiskole. . . . AA.B. 

Knl'dtzon, P. g , Grosserer AA.B. 

LOGSTRUP, Andreas B. v., Major • . . AA.B. 

Becker, Burmann, Johan Gotfried, Philos. Dr F.B.B. 

Muller, J. G., M. D., Etatsraad, Stabslæge i Landmilitair-Etaten . . . . AA.B. 

GrOner, Gustav, Generalkrigscommissair, til Kjærup i Sjælland .... AA.B. 

Bretton, Lucas Peter, Baron af, Kammerherre, Stiftamtmand, Viborg . . F.B.B. 

FahnOe, Hans Ghristian, Sognepræst til Sønderup og Nordrup i Sjælland . AA.B. 

Hildebrand, Bror Emil, Kongl. Svensk Rigsantiquar, Stockholm .... F.B.B. 

Petersen, E., Jægermester, Garlsminde i Sjælland F.B.B. 

Albincs, J. H. Jacob, Gancelliraad, Bellevue ved Kolding F.B.B. 

Forst, Vitus Juel, Kongelig Dansk Vice-Gonsul i Arendal F.B.B. 

LuNN, Wallars Knudsen, Major, Knabstrup i Sjælland AA.B. 

Stockfleth, N. V., fh. Sognepræst til Lebesby i Ost-Finmarken .... V.B. 

Hettema, M. de Haan, Medlem af det Frisiske Ridderskab, Leeuwarden V.B. 

Kjær, Thomas Andreas, Gapitain, Havnemester paa St. Thomas i Vestindien F.B.B. 

Strandgaard, Andreas Sigfred, Major og Bygningsinspecteur, St Thomas . F.B.B. 

Bahnsen, Ghristian August, Professor og Seminarieforstander, Ekernforde . AA. B. 

Macgregor, Francis G., fh. Kongl. Storbritannisk Gonsul i Ghina . . . F.B.B. 

Nielsen, H. P., Krigsraad AA.B. 

Reventlow, Einar G. D., Greve af, til Pugerup i Skåne F.B.B. 

ThorbrOgger, Skule Theodor, Etatsraad, Toldinspecteur 1 Aalborg . . . AA.B. 

Thue, Jacob, Kongelig Portugisisk Gonsul 1 Arendal F.B.B. 

Wulff, J., Kammerraad, Ostergaard i Jylland F.B.B. 

Digitized by V^UUQIC 



XII DET KONGELIGE NORDISKE OLDSKRIFT-SELSKAB. 

Agerbek, Hans, Sognepræst til dsterhssinge og Hlllerslev 1 Fyen . . . AA.B. 

Gastonier, Julius F. G., Kammerherre, M(gor og Fortchef, St. Groix . . F.B.B. 

DfRCKiNCK-HoLMFELD, G., Barou, Hamburg F.B.B. 

Fabriciits, Gaspar Laurentius, Sorenskriver i dster-Nedenss, Norge . . F.B.B. 

Folbch, Eduard Gustaf, Kongl. Svensk-Norsk General-Gonsui i Marseille . S.B. 

RiCHERT, Johan Gabriel, Forste Expeditionssecr., Trufve, Vester-Gotland . AA.B. 

ROtger, Ditlev Heinrich, Etatsraad, Justitiarius i Holsteen F.B.B. 

Wolff, A. A., P. D., Overrabbiner, Præst ved det Mosaiske Troessamfund . AA. B. 

Beskow, Bernhard von, Hofmarskal, Stockholm F.B.B. 

Groker, Thomas Groflon, Esq., F.S.A., London F.B.B. 

Knudsen, P., Geheime-Legationsraad, fh. General-Gonsul i Tripolis . . . AA.B. 

Phillipps, Sir Thomas, Baronet, Middiehill i Worcestershire, England . . F.B.B. 

TuNCKLL, A. von, Kcis. Russisk Gollegie- Assessor og Gonsul, Helsingor S.B. 

Abel, W. O., Diaconus, Leonberg i Wurtemberg F.B.B. 

AcKERMAN>', W. A., Professor, Dresden F.B.B. 

Dezoz oe IA RoQUF.TTF, J. B. M. A., fh. fransk Gonsul, Paris F.B.B. 

HALBBRSTU4, J. H., Sogucpræst til Deventer i Over-Yssel V.B. 

Heintze, Josias Friedrich Ernst, Baron von. Kammerherre, Bordesholm . F.B.B. 

Kalkar, g. H. A., T. D., Sognepræst til Gladsaxe og Herlov i Sjælland . . AA.B. 

NolsOe, J., fh. Kongelig Handelsforvalter, Thorshavn, Færderne .... AA.B. 

Ploven, Ghrlstlan, Kammerherre, Amtmand over Holbek Amt .... F.B.B. 

RiTscHL, G. G. B., T. D., General-Superintendent over Pommern, Berlin . F.B.B. 

Trevelyan, Sir Walter Galverley, Wailington i Northumberland .... F.B.B. 

Ampere, J. J., Professor ved Gollége de France 1 Paris F.B.B. 

Gynther, Sven Wilhelm, Landshovding, Hernosand F.B.B. 

Homeyer, g.. Professor ved Universitetet i Berlin F.B.B. 

Kribger, Michael Ditlev, Justltsraad og Overretsassessor AA.B. 

Napiersky, g. A., P. D., Statsraad, Gouvernements-Skole-Dlrector i Riga . F.B.B. 

Rask, H. K., Sognepræst til Visklnde og Aunso I Sjælland V.B. 

Thorsen, P. G., Professor, Universitets-Blbliothekar i Kjdbenbavn . . . V.B. 

Garlmark, J. P., Lector og Domkirke-Sysselmand i Skara AA.B. 

GoopBR, Gharles Purton, Esq., M. A. Oxford F.B.B. 

Fryxell, Anders, P. D., Sognepræst til Sunne I Vermeland AA.B. 

Gyllenkrok, Friherre Axel Gustaf, Hofmarskal, Bjornstorp I Skåne . . . F.B.B. 
Gyllenstikrn A , Friherre Niels Ghrlstopher, Kammerh., til Krapperup 1 SkAne F.B.B. 50. 

HiPPiNG, A. J., Provst, Sognepræst til Nykyrka i Finland F.B.B. 

Lavinsky, Alexander, Gouverneur over Jenlselsk og Irkutsk F.B.B. 

McssiN-PrsHKiN, M., Gurator for Universitetet i Kasan F.B.B. 

Nilsson, Sven, Professor emeritus ved Universitetet I Lund V.B. 

Pipping, F. W., Statsraad, Professor ved Universitetet i Helsingfors . . . F.B.B. 

Reutz, A. M. T. von, Professor ved Universitetet I Dorpat F.B.B. 

SCHUBEHT, H. Exe. F. H., Generallleutenant, St. Petersborg F.B.B. 

Studach, J. L., Aumdnler hos Hds. Majestæt Enkedronningen af Sverige F.B.B. 50. 

Trolle-Waciitmkistf.r, Greve Hans G., En af Rigets Herrer, til Årup i Skfine AA. B. 

Vandermaelen, Philip, Directeur for et geographisk Etablissement i Brussel F.B.B. 

Wallén, Garl, Gehelmeraad, Medlem af Senatet for Finland, Helsingfors F.B.B. 

Baggesen, August Haller v.. Generalmajor F.B.B. 

Baggesen, Garl R., Archldlaconus ved Domkirken i Bern F.B.B. 

Barkow, A. F., Professor ved Universitetet I Grelfswalde F.B.B. 

Bille-Brahe, Henrik, Lehnsgreve, Geh.-Gonferentsr., til Brahesmlnde i Fyen F.B.B. 

Digitized by VjUU^ It: 



D£T KONGELIGE NORDISKE OLDSKRIFT-SELSKAB. XIII 

Bloue, Adolph Yon, Geh.-Gonferentsraad, til Blomsche Wildniss i Holsteen F.B.B. 

Browhe, Peter, Esq., fh. Kgl. Storbritaonisk Legatioossecretair i KJobenhavn F.B.B. 

Hamilton, William Rowan, Professor ved Universitetet i Dublin .... F.B.B. 

Kræver, Robert Fredrik von, Over-Statholder i Upsala F.B.B. 

Litton, Samuel, Esq., M. D., Præsident 1 det Kongl. Irske Academie i Dublin F.B.B. 

L0N5ROT, Elias, M. D., Professor i Finsk ved Universitetet i Helsingfors . F.B.B. 

RåAf, Leonhard Fredrik, Kammeijunker, til Buhlsjo ved Linkoping . . F.B.B. 

Singer, J., D. D., Secretair ved det Kongl. Irske Academie i Dublin . . F.B.B. 

Gapponi, Marquis Gino, Medlem af Accademia della Grusca i Florens . . F.B.B. 

Gerhard, Eduard, Professor i Archæologie ved Universitetet i Berlin . . F.B.B. 

Hornbeck, Hans B., M. D., fh. Landphysicus paa de Danske Ger i Vestindien F.B.B. 

KiBLLERiP, Anders A., Gonferentsraad, fh. Advocatus regius paa St. Thomas F.B.B. 

Lagbrhei«, Friherre Elias, fh. Udenrigsminister, Stockholm F.B.B. 

Laing, Samuel, Esq., Idvies, Forfar, Scotland F.B.B. 

Marsh, George Perkins, fh. Nordamericansk bet Minister i Turin . . . F.B.B. 

Menschikoff, Fyrst Alexander, Admiral, fh. Gen.-Gouverneur over Finlaod F.B.B. 

WiESELGREN, Pchr, Thcologiæ Doctor, Domprovst, Gøteborg F.B.B. 

Smith, Richard Bryan, Esq., F.S.A., Pygon's Hall i Laucashire, England . F.B.B. 

Sprengtporten, Friherre Jacob W., Over-Slatholder i Stockholm . . . F.B.B. 

Lctké, F. B. de. Admiral og General-Adjutant , St. Petersborg .... F.B.B. 

Palmstjerna, Frih. N. F., fh. Kongl. Svensk bef. Minister i St. Petersborg F.B.B. 

Bartlett, John Russell, Esq., Statssecretair i Rhode-Island, Providence . F.B.B. 

Britnius, Garl Georg, P.D., Græc« Linguæ Professor ved Universitet i Lund AA.B. 

Webb, Thomas H., M. D., Secretair ved det Rhode-Islandske hist. Selskab F.B.B. 

Hohbach, B. H. G., Over-Justits-Assessor, Ulm F.B.B. 

OsNOBiscHiN, Dmitri, Collegieraad, Gurator for Gymnasiet i Simbirsk . . F.B.B. 

Phillips, G., Professor ved Universitetet i Wien F.B.B. 

Warnkoenig, L. A., Professor ved Universitetet i Gent F.B.B. 

Gappé, Judah, Esq.^ Kgl. Nederlandsk Gonsul pea St. Thomas i Vestindien F.B.B. 

Fugl, Ulrich Nicolai, Etatsraad og Bankdirecteur F.B.B. 

Holm, August Jagemann, Etatsr., Seer. i Præsidentskabet paa St. Thomas . F.B.B. 

LoNGFELLOw, Henry W., Professor ved Universitetet i Cambridge, Mass. . F.B.B. 

Macedo, Dom Joachim da Costa de, Seer. ved Vid. Academie i Lissabon F.B.B. 

Philarbte, Hs. Em., Medl. af den heil. Synode, Metropolit af Moskou ogKolomna F.B.B. 

RaaslOff, Harald I. A., Conferentsraad F.B.B. 

Stenersen, A. g. A., Justitsraad, St. Thomas i Vestindien F.B.B. 

Tschertkoff, Alexander, General, Moskou F.B.B. 

Ustrialoff, N. g.. Professor ved Universitetet i St. Petersborg .... F.B.B. 

Baratateff, Fyrst Mikhael, Gouvernements-Adels-Marskal i Simbirsk . . F.B.B. 

Lignell, Anders, Gontracts-Provst, Sognepræst til Kila i Vermeland . . F.B.B. 

Keysbr, Rudolph, Professor i Historie ved Universitetet i Christiania . . V.B. 

Lewscuinb, Al. de, Civil-Gouverneur i Odessa F.B.B. 

Watts, Francis, Esq., London F.B.B. 

Janssen, L. J. F., Conservator ved det archæologiske Rigsmuseum i Leyden V.B. 

Mourier, Konrad Emil, Vice-Admiral og Chef for Orlogsværftet .... F.B.B. 

Nielsen, Anders, Justitsraad, Overlæge, Odense AA.B. 

NoRTHUMBERLAND, A. P. Lord Prudhoc, Hertug af, Alnwick Castle, England F.B.B. 

Coke, D'Ewks Esq., til Brookhill Hall, Derbyshire, England F.B.B. 

CoiT, Thomas W., T. D., Præsident f. Transylv. Univ., Lexington, Kentucky F.B.B. 

Hanstben, Christopher, Professor ved Universitetet i Christiania .... V.B. 



Digitized by V^UUQIC 



XIV DET KONGELIGE NORDISKE OLDSKRIFT-SELSKAB. 

Leewanns, c, P. D., Directeur for det archæologisKe Rigsmuseum i Leyden V.B. 
Lindslet, Rev. Philip, Præs. for Universitetet i Nashville i Tennessee . . F.B.B. 

Dalsgaard, J., til Krabbesholm i Jylland AA. B. 

Hamilton, Greve Jacob, Over-Statholder i Stockholm P.B.B. 

Ntgaard, M. B., Justitsraad, Kokkedal i Sjælland AA.B. 

Ormerod, Thomas Johnson, A. M., Professor i Oxford F.B.B. 

Sparis, Jarcd, LL. D., Hist. Prof. ved Harvard Univ., Cambridge, Mass. . F.B.B. 

Brasen, Jens August, Provst, Sognepræst i Skjelskor AA.B. 

DiETERicH, U. W., Courector ved det Tydske Nat. Lyceum i Stockholm S.B. 

Fasting, Hans Christian, Justitsraad, Amtsforvalter for Kronborg District . AA. B. 
Fasting, Lauritz Gerhard, Justitsraad og Herredsfoged, Nakskov .... AA. B. 

Fritz, Georg, Kammerraad, Raadmand i Roskilde AA. B. 

Ibsen, Soren Kaas, Etatsraad, fh. Byfoged i Rodby AA.B. 

Kendrick, Rev. Asahel Clark, Professor, Hamilton, New-York F.B.B. 

Olsen, Christen, Cancelliraad og Procurator, Randers F.B.B. 

Quistgaard, C. S., Consistorialraad, Sognepræst til Gimlinge i Sjælland . F.B.B. 
Raben-Levbtzad, c. W., Kammerherre, til Beldringe og Bremersvold . . F.B.B. 
Schou, Jens Peter, Sognepræst til Værslev og Jordlose i Sjælland . . . F.B.B. 

Aspinwall, Thomas, Oberst, Brooklyne, Massachusetts F.B.B. 

Elton, Romeo, A. M., Professor ved Browns Universitet i Providence, R. I. F.B.B. 
EvKRETT, Edward, LL. D., forhen Gouvenieur over Massachusetts . . . F.B.B. 
Holmboe, C. A., Professor i de Orientalske Sprog ved Univ. i Christiania . F.B.B. 
Krag, Mouritz Gotthold, Sognepræst til GjeUted og Rorup i Fyen . . . AA.B. 

McKenzie, John W., Writer to the Signet, Edinburgh F.B.B. 

Beamish, North Ludlow, F.R.S., Oberstiieutenant, Loto-Park, Irland . . F.B.B. 
Bio.ndelli, Bernardino, Directeur for Antiquitets-Museet i Mailand . . . F.B.B. 
Lund, Peter Wilhelm, P. D. og Professor, Lagoa Santa i Brasilien . . . F.B.B. 

Porter, Jacob, M. D., Plainfleld, Massachusetts F.B.B. 

SgbjOtz, Otto Manderup, Sognepræst til Hasle og Freerslev i Sjælland . AA.B. 

Coates, Benjamin H., M. D., Philadelphia • . F.B.B. 

Scavenius, P. B., Kammerherre, til Gjorslev og Klintholm i Sjælland . . F.B.B. 

Beamish, James Caulfleld, Esq., Penlee Cottage, Devonport, England . . F.B.B. 

LOvBNSKJOLD, Herman Frederik, Baron, Hofjægermester, til Lovenborg . . F.B.B. 

Schoolcraft, Henry R., Esq., New-York F.B.B. 

Thortsen, Carl Adolph, P.D., Prof., fh. Rector ved den lærde Skole i Randers AA.B. 

Knesebeck, Baron von dem, Geheime-Justitsraad, Gottingen . . . F.B.B. 

Marqdez, José Ignacio, forhen Præsident i Republiken Ny Granada . . . F.B.B. 

Kroh.n, Frederik Christopher, Medailleur ved de kongelige M&nter . . . AA.B. 

Araujo-Ribeiro, Dom José de, fh. keis. Brasil. Minister, Rio Janeiro . . F.B.B. 

Berg V ANN, F., Professor ved Academiet i Strasbourg F.B.B. 

Ddrbin, John P., Præsident for Dickinson College i Pennsylvanien . . . F.B.B. 

ZiPSER, E. A., Professor, Neusohl i Ungarn S.B. 

Bellander, Olof Rudolph, Hofprædikant, Provst og Sognepræst i Koping . AA.B. 

Casaus, Hs. Em. Don Fernandez Ramon, Erkebiskop af Guatemala . . . F.B.B. 

JOrgensen, J. F., Sognepræst til Mygind, Krogsbek og Skjorring i Jylland . F.B.B. 

Almeida e Albuquerque, D. Fernandez de Paula, Minister, Rio Janeiro . F.B.B. 

Liden, Jan., M. D,, i Stockhohn F.B.B. 

Heisser, c. Professor ved Universitetet i Brussel S.B. 

Moltke, Carl, Greve, Geheime-Conferentsraad AA.B. 

Ouselet, Sir William G., Storbritannisk Minister i Central-America . . F.B.B. 



Digitized by VjOOQIC 



DET KONGELIGE NORDISKE OLDSKRIFT-SELSKAB. XV 

Pjetursson, I^etur, Prof., Forstander for Pastoralseminariet i Reykiavik . F.B.B. 

SiGURDssoii, Jon, Archivar V.B. 

Wrisse, J. F. B., Brigadelægc i Trondbjem AA.B. 

Wt:sTRBtiAARD, N. L., Prof. i de Indisk-Orientalske Sprog ved Univ. i Kjobenhavn AA. B. 

Bauclay, Rev. S. V., Sognepræst til Lerwick, Shetland F.B.B. 

Brown, John P., Esq., Seer. >ed den Nordamer. Legation i Constantinopel F.B.B. 

Chamberlain, Meilen. Esq., Concord i Ne\^ -Hampshire . F.B.B. 

GRONHOLy, Abraham, P. D., Historiæ Professor ved Universitetet i Lund . F.B.B. 

Drake, Samuel G., Esq., Boston, Massachusetts F.B.B. 

GisLAsoN, Konrad,. Professor i Islandsk og Oldnordisk ved Univ. i Kjobenhavn V.B. 

Hamilton, Rev. Z., Sognepræst til Bressay, Shetland F.B.B. 

Nielsen, K. Chr., Professor, forhen Rector ved Realskolen i Aarhus . . AA.B. 

S.U1TH, John Cotton, Sharon, Connecticut F.B.B. 

Soitroeval, Charles Mouraln de, Dommer ved Retten i Tours .... F.B.B. 

Hktsch, g. F., Professor i Architectur ved Kunstacademiet i Kjobenhavn . AA. B. 

KONiGSFELDT, J. P. F., Ovcrlærer ved den lærde Skoie i Frederiksborg . . V.B. 

Muller, CL., Professor, Inspecteur ved det Kgl. Montcabinet i Kjobenhavn AA.B. 

Stein, S. A. W., M. D., Professor ved Universitetet i Kjobenhavn . . . AA.B. 

Aggeri'p, c. g., Etatsraad, fh. Borgemester i Nykjobing paa Falster . . F.B.B. 

Baastrup, F., Kammerherre, Overforster F.B.B. 

Bloch, J. V., Lic. Theol., Provst, Sognepræst til Kjerleniinde og Drigstrup AA.B. 

Brun, C. F. B., Kammerherre og Hofjægermester, til Kraagerup . . . . AA B. 

Manockiee Cursetjee, Esq., F. R. A. S,, Bombay F.B.B.' 

Damkjer, J. R., Lic. Theol., Provst, Sognepræst til Kjellerup og Gjottrup . AA.B. 

Danneskjold-SamsOe, c. C. S. Greve af, Overskjenk AA.B. 

Esbensen, Johan Riber, Sognepræst til Flemlose i Fyen AA.B. 

FiEDLER, Harald Valdemar, Birkedommer ved Holsteinborg Birk .... F.B.B. 

Gliemann, c. g. A., Districtslæge, Nibe og Logstor AA.B. 

GOTscuE, Henning C, Sognepræst til Finderup i Sjælland AA.B. 

Hammerich, P. Frederik A., P.D., Professor 1 Theologie ved Univ. i Kjobenhavn AA. B. 

Haumond, Charles, Esq., Boston, Massachusetts F.B.B. 

HoLiisTEDT, Svend, Overlærer ved den lærde Skole i Frederiksborg . . AA.B. 

Lauts, Ulrich G., Professor ved Universitetet i Leyden F.B.B. 

Lavætz, Daniel Tonnies, Etatsraad, forhen Borgemester i Nestved . . . F.B.B. 

Leumich, Jobst Conrad Hirsch, Kammerherre, Generalmajor, Fredericia AA. B. 

M\NSA, Frederik Wilhelm, M. D., Etatsraad, Stabslæge i So-Etaten . . . AA.B. 

Ortved, Soreu Rosbjerg, Domprovst, Roskilde AA.B. 

Petersen, Thorvald, Overauditeur AA.B. ^ 

Pontoppidan, Dines, Sognepræst i Fredericia S.B. 

Qvistgaard, C. W., Justit^raad, Birkedommer, Fredensborg AA.B. 

R.£DER, Nicolai D. A., Etatsraad, fh. Borgemester og Byfoged i Horsens . AA.B. 

ScHWKNSEN, Jens, Justitsraad, Byfoged og Byskriver i Nysled AA.B. 

Sheil, Justin, Generalmajor, Loudon F.B.B. 

Staffeldt, A. L. v.. Kammerjunker, Skovrider, Herlov, Frederiksborg . . F.B.B. 

WoRSAAE, J. J. A., Professor, Directeur for de antiquariske Mindesmærker AA.B. 

Zahle, Johan Christian Julius, Provst, Sognepræst til Stillinge i Sjælland AA.B. 

Aarestrup, C. W., Over-Krigscommissair, St. Croix i Vestindien .... F.B.B. 

Gronstern, Gabriel F. S. v., Hofjægermester, til Nehmten i Holsteen . . F.B.B. 

Dons, Andreas, Etatsraad, til Hesselagergaard i Fyen F.B.B. 

Garde, Janus Andreas, Justitsraad, Raadmand og Byskriver, Helsingor . . AA.B. 



Digitized by VjOOQIC 



XVI DET KONGELIGE NORDISKE OLDSKRIFT-SELSKAB. 

Gbnty db Busst, Pierre, Statsraad, Paris . , F.B.B. 

Graae, Christian, ProYst, Sognepræst til Tranekjær og Tullebolle, Langeland AA. B. 

Hansen, Ernst Christoph, Forstraad, Skovrider, Tidsvilde i Sjælland . . AA.B. 

Jensen, Jens Christian, Sognepræst til Ousted, Allerslev og Ledreborg . . AA. B. 

NdRGAARD, Poul Moth Thestrup, Sognepræst til Saaby og Kidserup . . . AA. B. 

RiDOLFi, Marquis Cosimo, Direct, for Agerdyrkn. Institutet i Meleto, Toscana F.B.B. 

ScHiERN, Frederik, Professor i Historie ved Universitetet i Kjobenbavn . . 50 

Stocrdza, H. H., Fyrst Michael, forhen Hospodar af Moldau . . . . . F.B.B. 

Strandgaard, Lanritz W., Kammerraad. Toldforvalter, Grenaa AA. B. 

SOaensen, Andreas Ammentorp, Sognepræst til Terslev og Orslev i Sjælland A.\. B. 

Carlsen, J. F.S., Sognepræst til Dalbyneder, Raaby og Sodring i Jylland . AA.B. 

Moltee-Hvitfbldt, A. G. Greve af, Geh.-Conferentsraad, til Moltkenborg . F.B.B. 

Monrad, Georg Hermann, Kammerherre og General-Decisor AA. B. 

ScHousBOE, Jens Christian, Sognepræst til Andst og Gjesten i Jylland . . AA B. 

Stiesen, Severin, fh. Siciliansk Consul 1 Helsingor F.B.B. 

CiGALLA, Greve Joseph de, P. D., Santorin i det Græske Archipel . . . F.B.B. 

KuNZEN, C. F., Conferentsraad, Regjeringsraad, St. Croix i Vestindien . . F.B.B. 

MoHNiKE, Otto, M. D., Læge i den Nederlandsk-Ostindiske Armee, Batavia . F.B.B. 

PÅLssoN, Olaf, Herredsprovst og Domkirkepræst i Reykiavik AA. B. 

Paecht, Hermann Wilhelm, Oberstlieut., Bremen F.B.B. 

ROgind, Jultus, Sognepræst til Veirum i Hjerm Herred, Jylland .... AA. B. 

Wood, Richard, Esq., Kongl. Storbritannlsk Consul i Tunis F.B.B. 

Grez, H. F. de, J. U. D., Dlstricte-Commissair, Breda i Nord-Braband . . F.B.B. 

Heros, Don Martin de los, Direct for det Kongl. Bibliothek i Madrid . . F.B.B. 

KuBiNYi, Ferencz de, Godsbesidder, til Losonczon, Ungarn V.B. 

EwERLOF, F. A, Kongl. Svensk-Norsk General-Consul for Danmark . . AA. B. 

Haurowitz, H. V. H., M.D., Kels. Russ.. Statsraad og Livlæge, St. Petersborg F.B.B. 

Magnusson, C, Kammerraad, Sysselmand i Dala Syssel, Island .... AA.B. 

OxHOLM, W. T. V., Overhofmarskal F.B.B. 

Adlebberg, Greve Y. v., Minister for det Keiserlige Huus, St. Petersborg . F.B.B. 

Miniscalcbi-Erizzo, F., Greve, Keis. Osterrigsk Kammerherre, Verona . . F.B.B. 

Westfelt, Ludvig, K. Svensk Oberst!., Bataillons-Commandeuf, Traneberg V.B. 

Wetterbergu, c. A, M. D., fh. Regimentslæge, Såtra i Oster-Gotland . . V.B. 

BoDTEOFF, Greve Peter Gregorievitsch, Geheimeraad, St. Petersborg . . F.B.B. 

Knudsen, H. J. E., Provst og Sognepræst til Gislev og EUested i Fyen . . AA.B. 

MCnch-Bellinghausen, Eligius, Friherre, Director for Hofbibliotheket i Wien F.B.B. 

Olsoufieff, Basilius Dmitrievitsch, Hofmarskal hos Keiser Alexander . . F.B.B. 

RuMiME, Nicolas, Keis. Russisk Statsraad og Kammerherre, Moskou . . . F.B.B. 

Schindler, Baron Johann, Geheimeraad og Canonicus, Krakau .... F.B.B. 

Akbrmann, John Yonge, Esq., Seer. ved det numismatiske Selskab i London F.B.B. 

AaiBERST, Right Hon. William Pitt, Earl of, til Montreal i Kent .... F.B.B. 

Beceer, Tyge Alexander, P. D., Professor, Medhjelper i Geheimearchivet . AA. B. 

Demidoff, Fyrst Anatol, Greve til San Donato i Toscana F.B.B. 

Dirks, Jacob, J. U. D. , Advocat ved den Frisiske Overret i Leeuwarden . F.B.B. 

Enochin, Ivan V., M.D., virkl. Statsr., Livchirurg hos Keiser Alexander . F.B.B. 

Gortschakqff II, Fyrst Peter Dmitrivitsch, fh. Gouverneur over Vest-Siberien F.B.B. 

Hambro, Carl Joachim, Baron, Chef for et Banquierhuus i London . . . FB.B. 

Hjort, Peder, P. D., Professor AA. B. 

Knésévitch, Dmitri M., Geheimeraad, Curator for Underv. Distr. Odessa . F.B.B. 

KuLAKOWSKi, Ignacius, Curator for Gymnasiet i Bialystok ...... F.B.B. 



Digitized by VjOOQIC 



DET KONGELIGE NORDISKE OLDSKRIFT-SELSKAB. XVII 

KoTOKGA, Michel Simon, Professor ved Universitetet i St. Petersborg . . F.B.B. 

Lee, John, Esq., LL.D., Medlem af det Kongl. Selskab i London . . . F.B.B. 

Manskl, George, Gapitaln i den Britiske Marine, London F.B.B. 

MoNTEFiORE, Sir Moses, Baronet, Medlem af det Kongl. Selskab i London . F.B.B. 

Morris, Jacob G., Esq., Philadelphia F.B.B. 

Obolenskt, Fyrst Mikhael, Keis. Russisk Statsraad, Moskou F.B.B. 

PHILOSOPHOFF, Alexis, ^Kcis. Russ. Gen.-Adjutant, St. Petersborg .... FB.B. 

Gronstedt, Anton, Gouverneur over Åbo og Bjorneborgs Lehn samt Åland F.B.B. 

Dasbict, George Webbe, Esq , D. G. L., London V.B. 

Haupt, M., Professor i Tydsk Literatur ved Universitetet i Berlin . . . F B.B. 

Kraszewski, Joseph Ignacius, Gurator for Skolerne iVolhynien, Zytomir . F.B.B. 

Stephens, George, Prof. i Engelsk og Oldengelsk ved Univ. i Kjobenhavn VB. 

Woldsen, Johan Nicolai, Kongl. Dansk General -Gonsul i Amsterdam . . F.B.B. 

BiBEsco, H. H., Fyrst George, forhen Hospodar af Valachlet F.B.B. 

Daschkoff, Jacob Andrelevitsch, Keis. Russisk bef. Minister i Stockholm . F.B.B. 

Mavros, Nicolas de, Statsr., Gen.-Inspect. over Quarantainerne ved Donau F.B.B 

Stirbey, H. H., Fyrst D. Barbo de, Hospodar af Valachlet, Bukarest . . F.B.B. 

Tamelander, g. g., Oberstlieutenant, Helsingfors F.B.B. 

Witt, Heinrich, Kongelig Dansk General-Gonsul I Republlken Peru, Lima S.B. 

WOstenfeld, H. F., P. D., Professor ved Universitetet i GotUngen . . . F.B.B. 

BuRNEs, James, Esq., LL.D., Vice-Præsident i det Asiatiske Selskab i Bombay F.B.B. 

Ewald, G. H. A., Professor ved Universitetet 1 Gottlngen F.B.B. 

Gibbes, Robert W., M. D., Golumbla i Syd-Carolina F.B.B. 

Sehested, N. F. Bernhard de, Hofjægermester, til Stamhuset Broholm i Fyen AA. B. 

Sommer, G. G. L. F., Kongelig Læge paa St. Jan I Vestindien . . . . AA.B. 

Trahernb, Rev. John Montgomery, M. A. Oxford, Coedrlglan, England . . F.B.B. 

WooLSET, Theodor D., A. M., Professor ved Yale College, New Haven, Conn. F.B.B. 

DimcAn, Andrew, Esq., fh. Sherlff paa Shetland, Lerwlck F.B.B. 

GiLLB, Florent de, Statsraad, Bibllothekar hos H. M. Kelseren af Rusland F.BB. 

Koucheleff-Besborodko, A. g., Greve, virkelig Statsraad, St. Petersborg . F.B.B. 

WoLANSKi, Thadens P. z Wolan, Landraad, Pako8<f I Storhertugd. Posen . F.B.B. 

Wrangel, Baron Friedrich v., General for Cavallerlet, Berlin F.B.B. 

Fowler, Rev. William C, A. M., Prof. ved Amherst College, Massachusetts F B.B. 

Krag, Carl Andreas v., Gapitaln ved 20de Infanteri-Batalllon AA.B. 

Thacher, Hon. J. S. B., Assessor 1 Overste Ret I Staten Mississippi . . F.B.B. 

Webber, Samuel, M. D., Charlestown, New Hampshire F.B.B 

Andrrsen, Severin Christian, Kongl. Dansk Consul i Christiania .... CB. 

Eschmann, J., Oberstlieutenant, Ingenleur-Geograph, St. Gallen, Schweiz . F.B.B. 

Herbst, c. F., Kammerraad, Archlvar ved det antlquarlsk-topographlske Archiv AA. B. 

HuTH, Henry, Esq., forhen Kongl. Dansk General-Consul i Meiico . . . F.B.B. 

Konow, Frederik Ludvig, Kongl. Dansk Consul I Bergen CB. 

KOHNE, B. V., P.D., Friherre, Kels. Russisk SteUraad, St. Petersborg . . V.B. 

TiTOFF, Vladimir P. de, Keis. Russisk befuldmægtiget Minister I Stuttgart F.B.B. 

tornstrand, Gustaf, P. D., Provst i Dalarne, Stora Schedvi B.B. 

Briem, Johan Gunnlaug G., Sognepræst til Gundslev paa Falster . . . F.B.B. 

Dahl, Torkild Chr., til Moesgaard, Kammerherre, Stiftamtmand, Aarhus . B.B. 

Kruse, R. H., Sorgenfri, Oen Fuur 1 Lilmljorden V.B. 

Lewis, Martin, Esq., Baltimore, Blaryland F.B.B. 

Linde, A. C. P-, Etatsraad , Departementschef I Undervllsnlngsminlsterlet . AA. B. 

Mitchell, John Mitchell, Esq., Kongl. Belgisk Consul i Leith .... F.B.B. 

Digitized by V^UUQIC 



XVIII DET KONGELIGE NORDISKE OLDSKRIFT-SELSKÅB. 

Olfrrø, J. F. H. von, Geh. Raad, Gen. Dtrector over de K. Prenss. Museer F.B.B. 
.Strl'kk, Adolph, Kammerraad, Seer. Ted det antiqnarisk-topographiske Archiv AA. B. 
UxGER, C. R., Professor i Nordisk Sprogvidenskab ved Univ. i Christiania V.B 

Lapham, Increase, A., Esq., Miivaukee, Wisconsin F.B.B. 

Thomse!«, GHmur F., P.D., Leg.r., Departementssecr. i Udenrigsministeriel AA. B. 
Bradlby, Hon. Charies William, D.C.L., fh. SUtssecr. i Connecticut . F.B.B. 50 

LuYNES, Honoré Theodosie P. i. d' Albert, Hertug af, Paris F.B.B. 

Rad BAK akt Deva Bahadoor, Hinduisk Literateur, Calcutta F.B.B. 

Thobdersbn, Helge Gudmundsson, Biskop over Island, Reykiavik .... AA. B. 

Bhowi«, John Carter, Esq , Providence, Rhode Island F.B.B. 

Davis, Sir iohn Francis, fh. K. Storbritannisk befuldm. Minister i China . F.B.B. 

Falck, P. E., Lagman i Åbo og Bjorneborgs Lagsaga i Finland .... F.B.B. 

Force, Hon. Peter, Washington F.B.B. 

FRATf, Luigi, Adjunct ved Antiquitets-Museet i Bologna F.B.B. 

LopKz, Don Carlos Antonio, Præsident for Republiken Paraguay .... F.B.B. 

LuKis, Rev. William C, M. A., Collingbourne Ducis, Mariborough, England F.B.B. 

Lund, G. F. W., P. D., Rector ved Cathedralskolen i Aalborg F.B.B. 

MiJRPHY, Hon. Henry C, New York F.B.B. 

Parker, Rev. Peter, Canton F.B.B. 

RaaslOff, V. R., Oberstl., K. Dansk bef. Minister i Washington .... F.B.B. 

REGBKRirnG, T. A. J., Etatsraad, Departementschef F.B.B. 

Wetuork, Prosper M., General, New York F.B.B. 

Aagaard, A. Z., Kels. Osterrigsk Consul i Finmarken, Tromso .... AA.B. 
Hammbrsuaimb, V. U., Sognepræst til Nordstromo Præstegjeld, Færoerne . V.B. 

Krikgbr, A. F., Etatsraad og Hoiesterets-Assessor . .* AA.B. 

LiHENCRow, R. W. T. H. F. Baron von, P. D., Kammerherre, Sachsen-Meiningen F.B.B. 

Bartholouaei, Ivan Alexievitsch de, General, St. Petersborg V.B. 

BoNDB, Friherre C. Jedvard, Kammerherre, Overceremonimester, Stockholm F.B.B. 

Bouchbr de Perthes, Jacques, Præsident for Soc. d'Émulation i AbbeviUe F.B.B. 

Gordon, George J. R., K. Storbritannisk befuldmægtiget Minister i Stuttgart F.B.B. 

IiiRB, A. fi , forhen Kongl. Svensk-Norsk Udenrigsminister, Stockholm . F.B.B. 

ManderstrOm, Greve C. R. L., Kongl. Svensk-Norsk Udenrigsminister . . F.B.B. 
Petrie, George, Esq., Vice-Præsident i det K. Irske Academie, Dublin . . S.B. 

Tatarinoff, Stephen P., Generalmajor, Civil-Gouvernenr 1 Tomsk . . . F.B.B. 
Todd, James H., D.D., Vice-Præsident i det K. Irske Academie i Dublin . S.B. 

Viborg, Karsten Friis, P. D., Sognepræst 1 Slagelse AA. B. 

BouiLLÉ, Marquis René de, fh. K. Fransk bef. Minister i Carlsruhe . . . F.B B. 

HoLBRooK, John E., M.D., Prof. ved Collegiet i Charleston, Syd-Carolina . F.BB. 

Jubl-Rysenstkkx, Carl Adolph, Baron, Kammerherre AA.B. 

Lbnoz, James, Esq., New- York F.B.B. 

Power, Rev. Joseph, Bibllothekar ved Universitetet i Cambridge .... F.B.B. 

Sabatier, J., Archæolog, St. Petersborg V.B. 

ScHOKPpiNGK, Dmitri, Baron, Archæolog, Moskou F.B.B. 

Wackbrbarth, Athanasius Diedrich, Professor, Upsala F.B.B. 

MosQiiKRA, J. G. de, General, fh. Præsident i Ny Granada, Bogota . . . F.B.B. 

Smith, Charles Roach, Esq., F.S.A. London, Archæolog, Strood, Kent . . V.B. 

GrtLLON, Charles. Roermond 1 Limburg F.B.B. 

Hamilton» Andrew. Esq., London F.B.B. 

Michelsen, Carl, Kongl. Dansk General-Consal i Ny Granada, Bogota . . F.B.B. 

Bech, Jorgen Albert, Justitsraad og Raadmand AA.B. 



Digitized by VjOOQIC 



DET KONGELIGE NORDISKE OLDSKRIFT-SELSKAB. XIX 

Berling, JohaD Carl Ernst, Kammerherre AA.B. 

Brykjulfsson, Gisle, ArDa-MagDæansk SUpendiar Y.B. 

ToBiN, Hon. Thomas, Fredsdommer, BallincoUig ved Cork i Irland . . . FBB. 

Falce, Hans Peter, Sognepræst til Vindinge i Fyen . AA.B. 

Finsen, Vill^élmur, L., Gancelliraad, Landsoverrets-Assessor, Viborg . . AA.B. 
Earls, John, Professor i Oldengelsk Ted Universitetet i Oxford .... F.B.B. 
FoRCHBAMMER, J G., Gonfcrcntsraad, Professor ved Univ. i Kjdbenhavn . AA.B. 
Stbenstrvp, J. Japetus S., Professor ved Universitetet i Kjdbenhavn . . AA.B. 

Bradford, Alexander W., Esq., New-York F.B.B. 

CoLLiNGS, Rev. W. T., East Grafton ved Marlborongh i England .... F.B.B. 

Salomon, Ernst C. V., P. D., Upsala F.B.B. 

Shaw, Norton, M. D., Secretair ved det Kongl. geograph. Selskab i London V.B. 

Squier, Hon. E. George, M. A., New-York V B. 

Allen, C F., P.D., Professor i Historie ved Universitetet i Kjdbenhavn . AA.B. 
Brun, Petrus Frederik Constantin, Kammerherre, Amtmand i Præsto Amt AA.B. 
Faijs, Greve Julias Juel-Vind-, Kammerherre, til Baroniet Juellinge . . F.B B. 

Johannsen, G. G. W., Kammerherre AA.B. 

Obrbnovitsch, Fyrst Mikhael III, regjerende Fyrste i Servien F.B.B. 

Pontoppidan, Henrik, Kongl. Dansk General-Gonsul i Hamborg .... F.B.B. 
Rabvskt, Mikhael, Erkepræst ved den Kels. Russiske Legation i Wien . . F.B.B. 
RosenOrn-Lehn, Baron Otto Ditlef, Kammerherre, til Guldborgland og Lehn F.B.B. 
ROnnenkamp, Christian, Kammerh., til Næsbyholm og Bavelse i Sjælland F.B.B. 50 
Schroeder, Francis, fh. Nordamerik. Chargé d'Affaires i Stockholm . . F.B.B. 

AA.B. 

F.B.B. 

AA.B. 
V.B. 
V.B. 

AA.B. 



Simesem, R. J., Professor, Rector ved den lærde Skole i Flensborg . 
SAVE, Carl, P. D., Professor i Oldnordisk ved Universitetet i Upsala 
Trbgder, P. H., P. D., Professor, Rector ved Sord Academie . . . 
AssAAD Kayat, Sheikh, Kongl. Storbritannisk Consul i Syrien, Jaffa 
Berlin, N. J., Chem. et Bfineral. Professor ved Universitetet i Lund 

Carlsen, Carl, Justissraad og Vandbygnings-Inspectear 

Hanilton, Greve Henning L. H., K. Svensk-Norsk bef. Minister i Kjdbenhavn F.B.B 

Holstein, L. H. G. H. Greve af. Kammerherre, Lehnsgreve til Holsteinborg F.B.B. 

Lefolii, Hans Henrik, Overlærer ved Gathedralskolen i Odense .... AA.B. 

Thrige, S. B., Professor og Rector ved den lærde Skole i Haderslev . . AA.B. 

Djurhuus, A., Provst, Sognepræst til Sydstromd og Thorshavn, Færoerne . AA. B. 

Dowler, Bennet, M D., pracUserende Læge i New-Orleans F.B B. 

Holst, H. P., Professor, Lærer ved Land- og Sécadet-Academieme . . AA.B. 

Kleb, Frederik A. G., Jnstitsraad og Gontoirchef i Generalpostdecisoratet . AA.B. 

Knowlbs, James T., Esq., Architect, London F.B.B. 

LiEBBNBERG, Audreas Emil, AciJunct ved Soro Academies Skole .... AA.B. 

Paludan-Moller, G. P., P.D., Professor, Rector ved Gathedralsk. i Nykjdbing F.B.B. 

Ramirbz t de las Casas Deza, Don Luis Maria, M. D., Professor, Cordova F.B.B. 

Sparrb, Greve Gustaf Adolph, fh. Justitiæ Stats-Minister, Stockholm . . F.B.B. 

Stallbnecht, Frederik S., Esq., Advocat, Neiw-York FBB. 

Basilius, Hs. Em., Erkebiskop af Polotsk og Vitebsk F.B.B. 

Bertouch, c. g. Ferdinand de, HoQægermester , Paris F.B.B. 

BoETHE, W.J.J., Sognepræst til Karby, Hvidbjerg og Redsted, Mors . • AA.B. 

OsuNA Y DBL Ynpantado, Duquo de. Grand af Spanien, Madrid .... F.B.B. 

PrcROFT, James Wallis, Esq., F. S. A., M.R.A. S., London F.B.B. 

BowRiNG, Sir John, fh. K. Storbritannisk Gonverneur i Hongkong, London F.B.B. 

Oesterrbichbr, J. F. R. von, K. Dansk Etatsraad og General-Consul i Triest F.B.B 

Digitized by VjUU.QIC 



XX DET KONGELIGE NORDISKE OLDSKRIFT-SELSKAB. 

Robert, P. G., Intendant yed den 5te Militair-DiTision, MeU F.B.B. 

BoNSTETTEN, Gustav Yoii, Eicbenbuhl yed Thun, Schweiz F.B.B. 

Ghttil, Joseph, Secretair i det K. K. Måhrisk-Slesiske Selskab i Bruno . F.B.B. 

LiEBENBERG, Garl Ghrlstian Birch, Etatsraad, Hoiesterets-Advocat .... AA. B. 

Nielsen, F., Stiftsprovst, Prof., Sognepræst tii Thorkildstrup paa Falster . AA.B* 

Rink, Hinrich J., P. D., Kongl. Inspecteur i Syd-Gronland, Godthaab . . F.B.B. 

Schmidt, S. Emil W., Kammerassessor, Revisor i Generalpostdecisoratet . AA.B- 

EwALDSEN, Christen, Sognepræst til St Nicolai Kirke i Flensborg . . . V.B* 

Mater, Joseph, Esq., Gurator for Antiquitets-Moseet i Liverpool .... F.B.B. 

NoRDVi, Andreas Georg, Kjobmand, Mortensnæs, 3stflnmarken .... AA.B. 

Ralli, Ambrosio di Stefano, Banquier, Triest F.B.B. 

WocEL, Jobann Erasmus, Professor i Archæologie ved Universitetet i Prag V.B. 

MOLLER, Chr. H., Orlogs-Gapitain AA.B. 

Przbzdziecki, Greve Alexander, Archæolog, Warscbao F.B.B. 

Rastawiecki, Baron Edvard, Archæolog, Warschau F.B.B 

RocHusSBN, Johann Jacob, Kongl. Nederlandsk Statsminister, Haag . . . F.B.B. 

Sallt, Henning N. G.W.» Justitsraad og Hofinspecteur AA.B. 

ScHEELE, N. L. von, Geheimeraad, Landdrost, Pinneberg 100 

Bbrtouch-Lebn, Lehnsbaron J.J. S. E., Kammerherre, til Sonderkarle . . F.B.B. 

Bock, Johan Christian August, Etatsraad, Læge AA. B. 

Melin, Hans Magnus, Theol. Dr. og Professor ved Universitetet i Lund . F.B.B. 

Ahlefbldt-Laurwigbn, F. L. W., Kammerherre, Lehnsgreve til Langeland F.B.B. 

Bruzelius, Nils Gustav, P. D., Docent, Malmo V.B. 

BtTLow, B. E. V., K. Dansk overordentlig Gesandt ved den Tydske Forbundsdag F.B.B. 

Cederfeldt db SmoNSEN, C J., til Erholm, Amtmand over Svendborg Amt F.B B. 

Cust, Sir Edward, D.C.L., M.P., General-Major, Leasowe Castle, Cheshire F.B.B. 

DiRCKiNCK-HoLMFBLD, Ulysscs, Baron de, fh. K. Dansk bef. Minister . . . F.B.B. 

Djurklou, Friherre Nils Gabriel, til Sorby i Nerike F.B.B. 

EsBBNsBN, Frederik August, Amtmand over IQdrring Amt AA.B. 

Frijs, Chr. Emil, Juell-Wind, Lehnsgreve til Frijsenborg i Jylland . . . F.B.B. 

Gyldbnstolpe, Greve A. F. Nils, Statsraad og Generalmajor, Stockholm . F.B.B. 

Hagbbrg, c. A., En af de Aderton, Professor ved Universitetet i Lund . . AA.B. 

Holsten, F. C , Baron, Kammerherre, Stiftamtmand over Laaland og Falster AA. B. 

Juel, Axel Georg, A(^unct ved Catbedralskolen i Aalborg AA.B. 

Jdbl, Nils, Baron af, Kammerherre^ Stamherre til Lundbæk i Jylland . . F.B.B. 

Lerche, Christian Albrecht, Lehnsgreve til Lerchenborg i Sjælland . . . F.B.B. 

MoRPURGO, Joseph, Banquier og K. Belgisk Consui i Triest .... F.B.B. 

Neergaard, Peter J., Etatsraad, til Forslevgaard og Faareveile i Sjælland . F.B.B. 

Plessbn, Otto, Baron af, K. Dansk bef. Minister i St. Petersborg .... F.B.B. 

Reventlow, Ferdinand C. O., Lehnsgreve til Christian ssæde og Sandberg F.B.B. 

Saxild, Georg Christian, Cancelliraad, Herredsfoged, Kolding F.B.B. 

Skeel, Erik W. R , Kammerherre, til Dronninglund i Jylland .... F.B.B. 

Schack-Sommek, Otto, Kongl. Dansk Vice-Consul i Hamburg F.B.B. 

Stedingk, Greve L. E. v., Kammerherre og Generalmajor, Stockholm . . F.B.B. 

Stbinnordh, J. H.W., P.D., Lector ved det Kongl. Gymnasium i Linkdping F.B.B. 

StDlz, Jodok, K. K. Historiograph, Chorherre til St. Florian 1 5vre Osterrig F.B.B. 

Wachtheistbr, Greve Hans, P. D., til Johannishus i Bleking F.B.B. 

Wbdbll, Karl W. A. S., Kammerherre, Lensgreve til Wedellsborg i Fyen . F.B.B. 

Adami, J. H., Besidder af Dånisch Nienhof og Hohenhain, Sen. i Bremen . F.B.B. 

Barken, Mauritz, P. D., Rector ved den lærde Skole i Koping AA.B. 

Digitized by VjOOQIC 



DET KONGELIGE NORDISKE OLDSKRIFT-SELSKAB. XXI 

Bblcredi, Egbert Greve von, til Losch i Mahren F.B.B. 

BoRHEMANN, P. J. V., Kammerherre, Ritmester, til Bjergbygaard i Sjælland . F.B.B. 

De la Gardie, Greve Axel J., til Loberod i Skåne F.B.B. 

DuMREicHER, C. O., Gouferentsr., Præs. i den Holst-Lauenb. Overappellationsret F.B.B. 

Elkan, Wilhelm, Kongl. Dansk Gonsul i Harburg F.B.B. 

Essen, Greve G. A. F. W. von, Generalmajor, Gbef for Skånske Hasar-Regim. F.B.B. 

Fraser, Alexander, Esq., K. Storbritannisk Gonsul 1 Batavia F.B.B. 

Gtllenstibbma, Baron Garl, Lieut, Krapperup i Skåne F.B.B. 

Kacffmann, H. A. Th. v.. Oberst, K. Dansk Militairbefuldmægtiget i Frankfurt AA.B. 

Lt)TKEN, Johann August, Storhertugelig Meklenborgsk Gonsul i Kiel . . 50 

Macaulay, Duncan, Esq, LL.D., Nordamericansk Gonsul i Manchester. . F.B.B. 

MoLTE-HviTFBLDT, Greve Leon, K. Dansk befuldmægtiget Minister i Paris . F.B.B. 

MdLLER, Pehr, Ritmester, til Skottarp i Halland F.B.B. 

OuvAROFF, Greve Alexis, Statsraad, Medlem af Vid. Acad. i St. Petersborg . F.B.B. 

Platen, Greve Baltzar J. E. von, SUtsraad, Ul Orbyhus i Upland . . . F.B.B. 

Plessbn, Hugo F. A. v., Kammerh., K. Gommiss. i Dånischvold og Svansen F.B.B. 

Rosen, Sophus A. G. G. v.. Kammerherre, Overpræsident i Flensborg . . F.B.B. 

Savvaitof, Paul, Prof. ved det geistlige Seminarium i St. Petersborg . . F.B.B. 

Schebl-Plbssen, Greve W. H. B., Geheimer., K. Dansk bef. Minister i Stockholm F.B.B. 

SchUtte, August Theodor, HoQægermester, til Bygholm og Norlund i Jylland F.B.B. 

Stjernstedt, Baron A. W., K. Svensk Geremoaimest og Rigsheraldicus, Stockh. F.B.B. 

TiEDGB, Johan Heinrich Gornelius, Grosserer, Buenos Ayres F.B.B. 

Trap, J. P., Geheime-Etatsraad, Gabinetssecretair hos H. M. Kongen . . AA.B. 

Van der Hucht, Willem L. J., Grosserer, Harlem F.B.B. 

Alsina, Dr. Don Valentin, fh. Gouverneur over Staten Buenos Ayros . . F.B.B. 

Bang, Frederik Sigfred, Justitsraad og Bankkasserer F.B.B. 

Berckenbyer, E. P., Landraad, til Gross Thurovv i Lauenborg .... F.B.B. 

Gastbllanos, Dr. Don Florentino, Senats-Præsident i Republiken Uruguay F.B.B« 

Fragubiro, Dr. Don Mariano, Prior i Handelstribunalet i Buenos Ayres . F.B.B. 

FCrst, Garl Johan, Med. et Ghir. Dr., practiserende Læge i Buenos Ayres F.B.B. 

Graty, Baron Alfred du, Oberst, Director for National-Museet i Paranå . F.B.B. 

GuTiERREz, Don Juan Maria, fh. Udenrigsminister i den Argentinske Gonfæderat. F.B.B. 

Kalmykoff, Peter Davidovitsch, Statsr., Prof- ved Univ. i St Petersborg . F.B.B. 

MiTRÉ, Don Bartholomeo, Artilleri-Oberst, Gouverneur i Buenos Ayres . . F.B.B. 

Pazos, Dr. Don José Barros, Udenrigsminister, Buenos Ayres F.B.B. 

Rabbe, Frans Johan, Philos. etM.D., GoUegie- Assessor, Kalliolinna, Finland F.B.B. 

Rantzau, Greve Carl Frederik, Kammerherre, til Frederikslund i Fyen . F.B.B. 

Schultén, Otto af, Statsraad og Præsident, Wiborg, Finland . . . . . F.B.B. 

StÅhlberg, G.H., P.D., Provst og Sognepræst, Pielavesi i Kuopio Stift, Finland F.B.B. 

Tborson, Edvin M., Underbibliothekar ved det St. Kongl. Bibi. i Kjobenhavn F.B.B. 

Trolle-BgiNde, Greve Gustaf, Kammerh., til Såfstaholm i Sodermanland . F.B.B. 

Wrangell, Baron Ferdinand, Admiral, St. Petersborg F.B.B. 

WOrishOfper, J. P. A., Oberst og Bataillons-Gommandeur AA.B. 

Ahlanber, Johan August, P. D., Lector, Linkoping B.B. 

Bengbsco, Gregorius de, fh. Cultusminister i Valachiet, Bukarest . . . F.B.B. 

Bergman, Johan W., K. Svensk-Norsk Ministerresident i Madrid .... F.B.B. 

Bille, Torben, Kammerherre, Kongl. Dansk bef. Minister i London . . . F.B.B. 

Boesen, Ulrich Sechmann, Biskop over Hertugdommet Slesvig, Flensborg . F.B B. 

Carniolinb-Pinsky, Math-^-ei M., Geheimeraad og Senator, St. Petersborg . F.B.B. 

Europaeus, Anders Josef, Provst i 6vre-Karelen, Libelitz i Finland . . . V.B. 

Digitized by VjOOQIC 



XXII DET KONGELIGE NORDISKE OLDSKRIFT-SELSKAB. 

Fallbnius, Carl Magnus, P.D., Pastor primarius, Stockholm B.B. 

Fischer, Christian, Justitsraad, Borgemester i Randers F.B.B. 

FouNDouKLEi, Ivan 1 , Geheimeraad, General-Controlleur i Warschau . . F.B.B. 

GoRTscHAKOFF, Fyrst Mikhael, Statholder i Kongeriget Polen F.B.B. 

Grill, Jan Wilhelm, Brukspatron, til Bona i dster-Gotland .... F.B.B. 50 

Harrison, William, Esq., Galligreayes House, Lancashire i England . . F.B.B. 

Johansson, Johan Fredrik, Lector, Linkoping B.B. 

KiEREEGAARD, Petet Christian , P. D., Biskop over Aalborg Stift .... F.B.B. 

Koefoed, H. J., Geheime-Conferentsraad AA.B. 

LewgreiN, Anders Wilhelm, Grosshandler i Goteborg F.B.B. 

Lind, Ellef v., Oberstlieutenant F.B.B. 

Lorera, Don Ignacio Garcia, Alcalde i Cordova, Andalusien F.B.B. 

Meinung, Conrad Robertus v., Capitain AA.B. 

MuKHANOFF, Paul de, Præsident i Underviisningsraadet, W^arschau ... 50 

Mylius, Sigismund W. V. de, Kammerherre, til Ronningesogaard, Fyen . F.B.B. 

Obligado, Dr. Don Pastor, fh. Gouverneur i Buenos Ayres F.B.B. 

Parish, Frank, Esq., K. Storbritannisk Consul i Buenos Ayres .... F.B.B. 

Petrelli, Carl Magnus, P. D., Sognepræst i Soderkoping F.B.B. 

Platon, Hs. Em , Erkebiskop af Riga og Mitau F.B.B. 

Rudbeck, Reinhold Thure G. C. G, Friherre, Kammerherre, Stockholm . F.B.B. 

Sabatini, Signore Domenico, Neapel F.B.B. 

SiMPsON, James Y, M. D., Professor ved Universitetet i Edinburgh . . . B.B. 

Suhr, 'Ole Bernth, Grosserer og Consul for Republiken Ny Granada . . F.B.B. 

Thestrup, Hans Nicolai v., Generalmajor AA.fi. 

Thomander, Johan Henrik, T.D, Biskop over Lunds Stift F.B.B. 50 

UppstrOm, Anders, P.D, Linguæ Gothlcæ Professor ved Univ. i Upsala . F.B.B. 

Wtk, Olof, Grosshandler 1 Goteborg F.B.B. 

Kethrin, Pehr Olof, P.D, Provst i Trogds Herred, Lillkyrka, Upland . . B.B. 

Bergman, Israel, P. D., Biskop over Hernosands Stift F.B.B 

Carlson, Fredrik Ferdinand, P.D , Historiæ Professor ved Univ. i Upsala . B.B. 

DuFFERiN, Frederik Temple, Lord, i London F.B.B. 

Eastwick, Edvard Backhouse, Esq., i London FB.B. 

Hegbrmann-Lindencrone, Cai Ditlef, Generalmajor, Kammerherre . . . . AA.B. 

Laing, Robert de la, Premierlieutenant AA.B. 

Lindfors, Peter Philip, Med. Dr., Coiiegie-Assessor, Nystad, Finland . . F.B.B. 

Ricker, Samuel, Esq., Nordamericansk General-Consul i Frankfurt a. M. . F.D.B. 

Wassrin, Pehr Anders, Phil. Dr., Brukspatron, Linkoping F.B.B. 

Au Mabomed Khan, Mirza, Jagirdar ved Nizamens Hof i Deccan, Bombay . F.B.B. 

Balfour, H., Professor ved Universitetet i Edinburgh B.B. 

Carnegie, David, Brukspatron, Grosshandler i Goteborg 50 

Dreyer, C. W. L. v., Oberstlieutenant FBB. 

Ekman, Oscar, Grosshandler og Kels. Russisk Consul i Goteborg ... 50 

Hamlin, Augustus C, M.D, Medicinal-Inspecteur i Bangor, Maine ... 100 

HOBLiNG, Theodor August Scholler v., Capitain i Infanteriet AA.B. 

Isidorus, Hs. Em., Metropollt af St Petersborg, Estland og Finland . . . F.B.B. 

KUBiNTi, August V., Directeur ved National-Museet 1 Pesth F.B.B. 

Lundbye, Chr. C. v., Oberst i Generalstaben AA.B. 

MARANGUAPi, Comte de, Rio de Janeiro B.B. 

Monsbrrate, Frei D. Camillo, Directeur for det Keis.Bibl. i Rio de Janeiro F.B.B. 

Montezuma, Vicomte de Jequitinbonha, D.Francisco, Grand af Bras., Rio de Jan. F.B.B. 

Digitized by VjUU^ It: 



DET KONGELIGE NORDISKE OLDSKRIFT-SELSKAB. XXIII 

Nordenfalk, Friherre Johan, P.D-, Blekkem, Småland F.B.B. 

Olrik, Ghr. S. M., Jostitsraad, Kongl. Inspecteur i Nord-Gronland, Godhavn F.B.B. 

Pryce, David Tannatt, Esq., Grosserer, Batavia FB.B. 

Willemoes, F. G., Etatsraad, Herredsfoged i Ning Herred, Aarhus . . . B.B. 

Albarellos, Don Nicanor, M. D., Medlem af Repræsentantskahet i Buenos Ayres F.B.B. 

Calvo, Don Nicolas Antonio, Buenos Ayres F.B.B. 

Elisalde, Doctor Don Ruflno, Advocat, Statsflscal, Buenos Ayres .... F.B.B. 

GooD, Clements, Kongl. Dansk General-Consul i Hull F.B.B. 

GOROSTiAGA, Doctor Don Benjamin, Advocat, Buenos Ayres F.B.B. 

HopKiNs, Edward A., Esq., Nordamericansk Consul i Paraguay .... F.B.B. 

HuDsoN, William H., Esq., Nordamericansk Gonsul i Buenos Ayres . . . F.B.B. 

MoRROW, Robert, Esq., Grosserer, Halifax, Nova Scotia FB.B. 

Olinda, Don Pedro de Araujo Limas, Marquis de, Conseil-Præs., Rio de Janeiro F.B.B. 

Perez, Don Roque José, Advocat, Prof. ved Universitetet i Buenos Ayres . F.B.B. 

Trbveltan, Sir Charles, Baronet, Gouverneur over Præsidentskabet Madras 100 

Viou, Doctor Don Miguel Navarro, Advocat, Buenos Ayres F.B.B. 

Barelt, Sir Henry, K. C. B., Gouverneur i Victoria F.B.B. 

Castro, Don Felipe Davila Fernandez de, Minister og Senator i Santo Domingo F.B.B. 

CoNEsTABiLE, Greve Giancarlo, Prof. i Archæologie ved Univ. i Perugia . . F.B.B. 

Cosby, John H. Wilder, Esq., Advocat, Abbey Lodge, Irland F.B.B. 

DoMiKGUEs, Don Luis, Buenos Ayres 50 

Fair, George, M.D., F.R.C.S. Edinb., Engelsk Hospitalslæge i Buenos Ayres F.B.B. 

Lamas, Dr. Don Andres, Uruguay's befuldm. Minister i Rio de Janeiro . . F.B.B. 

Larsen, Dr. Don Juan Mariano, Professor ved Universitetet i Buenos Ayres F.B.B. 

McCaul, Rev. John, Toronto B.B. 

NoRDENHEiM, Clas, virkl. Statsraad og Senator, Helsingfors F.B.B. 

Pratåpa Chandra Sinha BahAdoor, Rsga, Pakparåh, Bengalen F.B.B. 

Rajnedralål Mitra, Babu , Secretair ved det Asiatiske Selskab i Bengalen F.B B. 

ScHiLDT, Wolmar Styrbjorn, Districtslæge, Jyvåskyla, Finland F.B.B. 

SchOler, H. Y. R., Sognepræst til Vester-Hassing AA.B. 

Stawell, Sir William Foster, Overdommer, Victoria FBB. 

StOrup, Wilhelm, Legationsr., K. Dansk General-Consul i Venezuela, Caracas F.B.B. 50 

WiARDA, Sjoerd, K. Nederlandsk Consul i Buenos Ayres F.B.B. 

WiNTHROP, Robert C, LL.D., Præs. i det historiske Selskab i Massachusetts F.B.B. 

Werb, Jonathan Binns, Esq., K. Dansk og Svensk-Norsk Consul i Melbourne F.B.B. 

BoTON, Dr. Don Joaquim, Dommer i Hoiesteret i Republiken Venezuela . F.B.B. 

Broel-Puter, Greve Vladimir Stanislaus de, til Wiszniowietz i Gouvern. Minsk F.B B. 

Chaillé, Stanford E., A. M., M D., New Orleans B.B. 

EuLAMPiDs, Hs. Em., fh Erkebiskop i Tobolsk og Siberien 100 

GiBsoN, William Sidney, Esq., A.M , Advocat, Tynemouth, Northuraberland 1(K) 

Gyllenhaal, Friherre Lars Herman, til Hårlingstorp , Vester-Gotland . . 50 

JOrgensen, c. H., Hoffoureer V.B. 

KossAKOwsKi, Greve Stanislas, Geheimeraad, Warschau F.B.B. 

Leal, Dom Felipe Pereyra, Brasiliansk Chargé dAlTaires i Venezuela . . F.B.B. 

Ménant, Joachim, Dommer i Lisieux, Normandiet B.B. 

Oliveira, Don C. B. de. Præsident i Nationalbanken i Rio Janeiro . . . B.B. 

ScARPA, Iginio da, Kongl. Dansk Vice-Consul i Fiume F.B.B. 

BoRROMBo, Greve Vitaliano, Grand af Spanien, Senator, Turin .... F.B.B. 

Charnock, Richard Stephen, Esq., F.SA. London 100 

Lastarria, Don José Victorino, Advocat i St. Jago i Chile 100 

Digitized by V^UUQIC 



XXIV DET KONGELIGE NORDISKE OLDSKRIFT-SELSKAB. 

Mellbn, William R, Esq , Advocat, Natchez, Mississippi B.B. 

MuELLER, Ferdinand, M.D., P.D., Præsident i det Kongl. Selskab i Victoria F.B.B. 

NicHOLsoM, Sir Charles, Baronet, Victoria B.B. 

SchCth, Nicolas Cbr., K Dansk General-Gonsul i Chile, Valparaiso . . . F.B.B. 

Bonaparte, Prinds Loais Lucien, Senator, Paris 100 

BoMGBi, Signore Diego, Archæolog, Neapel 100 

Brown, James Roberts, Esq., Clerkenwell, London 100 

Chadbourne, Paul Ansei, M.D., Professor, Branswick, Maine 100 

Edglet, Thomas, Esq, Willoughby Terrace, Park Tottenham, England 100 

Fran^a, D. Dom Ernesto Ferreira, Rio de Janeiro B.B. 

HoGG, John, Esq, M.A, F.R. S, Seer. R. S. L. London 50 

Hdmk, Rev. Abraham, D.C.L., LL D , Seer. Hist. S., Lancashire, Liverpool 50 

Lee, Right Rev. James Prince, DD, F.R. S., Biskop af Manchester . . . 100 

Nottingham, John, M.D., Surgeon N.C , Liverpool 50 

Petersen, J. C. L., Capitain og Skoleinspecteur AA.B. 

Wallcott, Rev. Mackenzie Edward, M A., F.S.A. London 50 

WiTTE, Baron Jean J. A. M. de. Numismatiker, Paris 100 

Blixen-Finecke, c. F. A. B. Baron, til Dallund i Fyen og Næsbyholm i Skåne B.B. 

Shaffner, Taliaferro P, LL.D, Oberst, London B.B. 

Alcock, Rutlierford, Esq., K. Storbritannisk bef. Minister i Japan, Yeddo . 100 

Arnzen, Niels, Esq., Fall River, Massachusetts S.B. 

Brasseur de Bourbourg, C.E-, Abbed, Auménier ved det Franske Ges. i Mexico V.B. 

Desjardins, Antoine, Over-Architect i Stiflet og Staden Lyon 50 

Du Bois, H. C , K. Nederlandsk bef. Minister i Constantinopel og Athen . 100 

Ellenborough, Edward Law, Earl of, Southam House, Gloucestershire . . 100 

Farrer, James, Esq., M.P., of Ingleborough, Yorkshire 100 

Flaui, Armand de, Uzéz I Nedre-Languedoc 50 

KuEREDiNR, Divisions-General, Marine-Minister, Tunis 300 

Lee, Rlgth Rev. Henry Washington, Biskop af Iowa, For. St. America . B.B. 

Mandelgrek, Nils Månson, Kunstmaler, Stockholm F.B.B. 

Peto, Sir Samuel Morton, Baronet, M.P., Sommerleyton Hall, Suffolk . . 100 

Stephensen, Oddgeir, Etatsr., Direct, for det Islandske Departement . . AA.B. 

St. Hermine, F. Rouget de, K. Svensk-Norsk Gen.-Cons. og DanskjCons. i Algier B.B. 

Aali-Pacha, H. M. Sultanens Udenrigsminister, Constantinopel .... B.B. 

Baudot, H., Præs. i den archæologiske Comm. for C6te d'or, Dijon . . 50 

Clarke, Hyde, Esq, D.C.L., Præs. for det archæologiske Academie i Smyma 50 

DicKsoN, James, Brukspatron, til Billdahl i Vester-Gotland 100 

Ekhan, J. J., Grosshandler, Goteborg 100 

FuAD Pacha, H. M. Sultanens Storvezir B.B. 

Funch, F. C C , Major 50 

Henzlmann, £., Dr., Medlem af det Ungarske Academie, Pesth .... B.B. 

d'IpOLTi-STUuER, A., Secretair ved det Ungarske Academie, Pesth . . . B.B. 

KuBiNYi, F. de, junior, til Fels5, Kubin og Demenfalva i Ungarn ... 50 

Landgren, L., Dr. theol.. Provst i Helsingland, Sognepræst i Delsbo . . 50 

Lanchilde, F c. Jægermester, til Frederiksgave i Fyen B.B. 

Mackay, Charles, Dr, New-York B.B. 

Petrie, George, Esq., Byskriver i Kirkwall, Orknoerne B.B. 

Wiberg, C. F., Lector ved Gymnasiet i Gefle 50 

Christy, Henry, Esq., London 100 

DiCKSON, Robert, Grosshandler, Goteborg , B.B. 



Digitized by VjOOQIC 



DET KONGELIGE NORDISKE OLDSKRIFT-SELSKAB. XXV 

Kjellerup, C. A., Jægermester, til Store Hyllinge i Skåne AA.B. 

LjungstrOm, Claes J., Mag., Sognepræst til Sandhem i Vester-Gotland . . B.B. 

LucHT, Marx J. F., P.D., Prof., Direct, for Gymn. OhrisUaneum i Altona . V.B. 

Mackinlat, David, M.D., PolloclLshields ved Glasgow 100 

Madsen, A. P., Premierlieutenant i Infanteriet AA.B. 

Monrad, D. G., Biskop, Cooseil-Præsident 100 

Perez, Don José Joaquin, Præsident i Republiken Chile i Sydamerica . . B.B. 

Petersen, Anton, Fuldmægtig i Finantsministeriet AA.B. 

Stmington. Andrew James, Esq., Glasgow 100 

Ulrich, F. C, Gouverneur over Oen St. Barthelemy i Vestindien . . . 150 

Young, Allan, Capitain, Twickenham i England 100 

Young, Sir John, Gouverneur over New South Wales i Australien . . . B.B» 

Athanasius, Erkebiskop, Metropolit af Corfu 100 

Barrt, Sir Redmond, Overdommer og Cantsler ved Universitetet i Victoria B B. 

BOEHM, Mag. Valentin Alexander, Lærer i Helsingfors B.B. 

Brailas, Peter, Professor og Senats-Secretair, Corfu 5f) 

Byzamtios, Carl D., Lexicograph, Athen B B. 

Damaskini, Sir Alexander, J.U.D., Justitiarius i Overretten, Corfu ... 50 

GoLDMANN, Louis, K. Dausk Consul i Capstaden 100 

Linder, Johan Anders, Sognepræst til Umeå B.B. 

LuNzr, Grev Nikolaos Conrad, San Kyrikos, Zante 100 

Marcoran, Sir Giorgio, J.U.D., Corfu 100 

Nisser, Don Pedro, Archæolog, Melbourne S.B. 

Perez db Velasco, Don Henrique, J.U.D., Advocat i Lima 100 

Rang ABES, A. Rlzos, Professor ved Universitetet i Athen V.B. 

RoDOTBBATOs, Splrldion, JU.D., Præsident ved Domstolene paa Corfu . . 50 

RoDRiGUEZ DB Berlanga, Manucl, J.U.D., Malaga B.B. 

SoLowos, Greve Denietrios , Zante 100 

Theophilos, Præsident i Grækenlands Hellige Synode, Metropolit af Athen B.B. 

Valaoritis, Aristoteles, J.U D., Legislator paa S. Maura 50 

Vlassopulos, Spiridion Johan, Directeur for Assurance-Banken paa Ithaka B.B. 



Digitized by VjOOQIC 



XXVI DET KONGELIGE NORDISKE OLDSKRIFT-SELSKAB. 

REGNSKAB OVER SELSKABETS PENGEVÆSEN 
FOR AARET 1861. 

INDTÆGTER: Rd. Sk. 

Kassebeholdning fra 1860 688 93 

Hans Majestæt Kongen af Danmarks aarlige Gave 300 » 

Gaver og bestandige Bidrag fra Medlemmerne 2,900 - 

Aarlige Bidrag fra samme 605 69 

Solgte Exemplarer af udgivne Slirifter 414 13 

Renter af den faste Fond (iberegnet 40 Rd. for et halvt Aar) 2,920 • 

. T328~ 79 

UDGIFTER: 

Anvendt til den faste Fonds Forogelse 2,930 25 

Annaler for nordisk Oldkyndighed 256 • 

Antiquarisk Tidsskrift 377 93 

Ménwires des Antiquaires du Nord 100 • 

Lexicon poéticum antiquæ lingiuB septentrionalis 66 83 

Clavis poética antiquæ linguæ septentrionalis 240 * 

Oldnordisk'Dansk Haandordbog 1,313 46 

Atlas for nordisk Oldkyndighed 33 32 

Beretninger og Medlemslister m. v 253 88 

Tegninger samt disses Gravering i Staal, Kobber eller Træ til Anti- 
quarisk Tidsskrift 329 46 

Lilhographerede Facsimiler og Aftryk af Kort og Kobbere, Papir . . . 818 21 

Selskabets Archiv og Bibliothek 246 70 

Andre Udgifter til Selskabets Bud, ved Diplomers Udfærdigelse, Porto 

af Breve og Pakker m. v 760 52 

7,726 76 

Kassebeholdning den 31te December 1861 102 3 

7.828 79 

J. F. MAGNUSSEN, 

Kasserer. 

Undertegnede, som det Kongelige Nordiske Oldskrlft-Selskabs for Aaret 1861 
valgte Revisorer, erklære herved at have undersøgt og revideret foranstaaende 

Regnskab med dertil horende Bilag, samt befundet samme rigtigt at være; og 
have vi endvidere overbeviist os om, at Selskabets faste Fond i Aaret 1861 er 
bleven foruget med det Belob, som den Kongelig couflrmerede Fundats af 30te 
October 1834 § 2 foreskriver at skulle oplægges. 

KjdBENHAVN den 20de Mai 1862. 

A. KJELLERUP. F. S. BANG. 



Digitized by VjOOQIC 



DET KONGELIGE NORDISKE OLDSKRIFT-SELSKAB XXVII 

REGNSKAB OVER SELSKABETS PENGEVÆSEN 
FOR AARET 1862. 

INDTÆGTER: r^j gj^ 

Kassebeholdning fra 1861 102 3 

Hans Majestæt Kongen af Danmarks aarlige Gave 300 • 

Gaver og bestandige Bidrag fra Medlemmerne 1,950 • 

Aarlige Bidrag fra samme : 355 30 

Solgte Exemplarer af udgivne Skrifter m. m 573 61 

Renter af den faste Fond (iberegnet 20 Rd. for et halvt Aar) 8,020 • 

6,300 94 

UDGIFTER: 

Anvendt til den faste Fonds Forogelse 1,958 7 

Annaler for nordisk Oldkyndighed 377 • 

Antiqmrisk Tidsskrift 583 44 

Clavis poética antiqtiæ linguæ septentrionalis 220 • 

Oldnordisk-Dansk Hcutndordborg 434 33 

Historish-archæologisk Index tU Tidsskrifterne 50 • 

Historisk-antiquarisk Beskrivelse af Island 200 • 

Beretninger og Medlemslister m. v 436 28 

Tegninger samt disses Gravering i Staal, Kobber eller Træ til Anti- 

quarisk Tidsskrift 117 48 

Ltthographerede Facsimiler og Aftryk af Kort og Kobbere, Papir . . . 340 73 

Selskabets Archiv og Bibliothek 500 24 

Andre Udgifter til Selskabets Bud, ved Diplomers Udfærdigelse, Porto 

af Breve og Pakker m. v 557 28 

5J74 93 

Kassebeholdning den 31te December 1862 526 1 

6,300 94 

F. S. BANG, 

Kasserer. 

Undertegnede, det Kongelige Nordiske Oldskrift-Selskabs for Aaret 1862 valgte 
Revisorer, erklære herved, at vi have undersogt og revideret foranstaaende Regn- 
skab med dertil horende Bilag, og befundet samme at være rigtigt, ligesom at vi 
have forvisset os om, at Selskabets faste Fond i Aaret 1862 er bleven foroget 
med et saadant Belob, som ifolge den Kongelig conflrmerede Fundats af 30te 
Ostober 1834 g 2 skal oplægges. 

KJdBBNHAVN den 31te August 1863. 

A. KJELLERUP. G. F. HERBST. 



Digitized by VjOOQIC 



XXVIII DET KONGELIGE NORDISKE OLDSKRIFT-SELSKAB. 

REGNSKAB OVER SELSKABETS PENGEVÆSEIN 
FOR AARET 1863. 

INDTÆGTER: Rd. Sk. 

Kassebeholdning fra 1862 526 1 

Hans Majestæt Kongen af Danharks aarlige Gave 300 > 

Gave »fra en unavngiven Ven af antiquariske Undersogelser« (tilAars- 

udgifter, ikke til den faste Fond) 500 • 

Gaver og bestandige Bidrag fra Medlemmerne 3,047 38 

Aarlige Bidrag fra samme 557 72 

Solgte Exemplarer af udgivne Skrifter 252 30 

Renter af den faste Fond (iberegnet 40 Rd. for et halvt Aar) ... . 3,120 • 

8,303 45 

UDGIFTER; 

Anvendt til den faste Fonds Forogelse 3,349 26 

Annaler for nordisk Oldkyndighed 864 62 

Antiquarisk Tidsskrift 282 75 

Oldnordisk-Dansk Haandordbog 554 • 

Fremstilling af Hoiene ved Jellinge - . 500 • 

Historisk-antiquarisk Beskrivelse af Island 200 • 

Beretninger og Medlemslister m. v 275 73 

Tegninger samt disses Gravering i Staal, Kobber eller Træ til AfiH- 

quarisk Tidsskrift m. v 435 62 

Lithographerede Facsimiler og Aftrak af Kort og Kobbere, Papir . . . 441 69 

Selskabets Archiv og Bibliothek 269 80 

Andre Udgifter til Selskabets Bud, ved Diplomers Udfærdigelse, Porto 

af Breve og Pakker m. v 688 2 

7,861 65 

Kassebeholdning den 31te December 1863 441 76 

8,303 45 

F. S. BANG, 

Kasserer. 

Undertegnede, det Kongelige Nordiske Oldskrift-Selskabs for Aaret 1863 valgte 
Revisorer, erklære herved, at vi have undersogt og revideret foranstaaende Regn- 
skab med dertil horende Bilag, og befundet samme at være rigtigt, ligesom at vi 
have forvisset os om, at Selskabets faste Fond i Aaret 1863 er bleven forogel 
med et saadant Belob, som ifolge den Kongelig confirmerede Fundats af 30te 
October 1834 g 2 skal oplægges. 

KjObenhavn den 14de Mai 1864. 

A. KJELLERUP. C. F. HERBST. 



Digitized by VjOOQIC 



ANTIQUARISK TIDSSKRIFT. 

Indhold af Aargangene 1861-1863. 

Side 

1. Selskabets Mede den 6te December 1861 3. 

2. Selskabets Aarsmøde den 13de Mai 1862 8. 

3. Americanske Myther 31. 

4. Et americansk Drama 80. 

5. To Melodier fra Nicaragua, udsatte for Pianoforte af A. P. 
Berggreen 99. 

6. De nordamericanske Indianere 101. 

A. Almindelig Historie 103. 

B. Sæder og Skikke 112. 

C. Oldtidslevninger 132. 

D. Intellectuel Uddannelse og Charakteer 153. 

E. De americanske Indianeres physiske Typus . . . 199. 

F. Sproget 207. 

G. Kunst 209. 

H. Dæmonologie, Hexekunst og Magie 212. 

I. Indianernes medicinske Kundskaber 216 

7 Archæologisk - linguistiske Afhandlinger. Anmeldelse af 
følgende Smaaskrifler af G. A. Holmboe: Om Oprindelsen 
af det scandinaviske Vægtsystem i Middelalderen; om den 
nordiske Sammenligningspartikel efter Gomparativ, en; 
Mjølnir og Vadjra; om Amuletter og Stormænds Begravelse ; 
om Haugelys ; Svegders Reise til Godheim ; Thorolf Bægifots 
Begravelse; om Eds-Ringe; om Ørtug eller Tola; og om 
norske Vægtlodder fra lede Aarhundrede 218. 

8. Islandske Folkesagn, gjengivne i Oversættelse efter Jon 
Arnasons Samling 233. 

9. Islandske Varsler og Tegn 331. 

10. Strøbemærkninger. Af Benedict Grøndal 341. 

11. Selskabets Bibliotheks Tilvæxt i 1861—1863 393. 



Digitized by VjOOQIC 



Afbildninger, Indaatta 1 Testen. 

Fodstykke af Døbefonten i Selde Kirke. 
Grandplan af en Høi med to Gravkamre paa Borup Mark, 
Gjørløse Sogn. 

Grundplan af et Gravkammer i en Høi i Jægersborg Dyrehave. 
Bidsel og Beslag til Seletøi, fundne ved Søllested i Fyen. 
Seletøis-Rygstol, funden sammesteds. 
Beslag til en Seletøis-Rygstol, fundet ved MøUemosegaard 
i Fyen. 

Øxhammer af Steen, funden i Gylling Sogn, Aarhus Amt. 
Bronze-Paalstav, funden ved Flenstofte i Fyen, og Bronze- 
Gelt, funden ved I^estved. 
Bronze-Luur, funden i Haltbek Mose, Ribe Amt. 
Bronze-Diadem, fundet i Vellinge Tørvemose i Fyen. 
Skjoldplader af Bronze, fundne sammesteds. 
Bronze-Fibula og en i Nærheden af Horsens funden Bronze- 
ring med paanittede Dyreflgurer af Sølv. 
S. 29. Sølvbæger fra Himllngøie i Præstø Amt. 



S. 


6. 


s. 


13. 


s. 


15. 


s. 


17. 


s. 


20. 


s. 


21. 


s. 


23. 


s. 


24. 


s. 


25. 


s. 


26. 


s. 


27. 


s. 


28. 



Digitized by VjOOQIC 



Digitized by VjOOQIC 



Digitized byCjOOQlC 



Digitized by VjOOQIC 



Digitized by VjOOQIC 





Dogle 



' f#f 



^^\ 



■«/«♦